Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge)

Transkript

1 Dansk Arbejdsgiverforening 1 Vester Voldgade København V Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden København K Telefon Telefax Kontortid da@da.dk Giro august 2003 FLD/MAS/9553 BR-BM-Høring om ændring af ferieloven (uhævede feriepenge)_fld.9553.doc Høring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge) Generelt DA kan generelt støtte lovforslaget, da det sigter mod en enklere og mere fleksibel administration af ferieloven. Det er positivt, at den enkelte lønmodtager i samarbejde med sin arbejdsgiver i højere grad kan tilrettelægge ferien, navnlig for så vidt angår den ferie, der ligger ud over 4 ugers årlig ferie, herunder at optjent ferie kan udbetales kontant i stedet for at afholdes som frihed. Forslaget ligger helt i tråd med behovet for arbejdskraft og den modernisering af ferieloven, som lovændringen i 2000 var udtryk for. DA kan støtte, at den særlige tilladelsesadgang i 19, stk. 5 og 6 ophæves og de facto erstattes af individuel aftale om fleksibel ferieafvikling via de nye udbetalingsregler. DA vil lægge vægt på, at den bebudede ferielovsændring i mindst muligt omfang griber ind i kollektive overenskomster og at administrationen af de nye udbetalingsregler sker på en for virksomhederne så administrativt let måde som mulig. DA finder, at lovforslaget som hovedregel er kommet meget langt med hensyn til en nem og ubureaukratisk administration, men mener, at der er behov for yderligere lettelser. Kontrollen med overholdelsen af f.eks. de nye udbetalingsregler bør efter DA s opfattelse generelt ske via stikprøveprincippet, således at virksomhederne slipper for unødig blanketadministration eller indberetninger, samt at man i videst muligt omfang benytter sig af tro- og loveerklæringer fra lønmodtagerens side. Det må ligeledes overvejes, om tro- og loveerklæringer i det hele taget er nødvendige. Der må ikke via de administrative regler stilles hindringer i vejen for den opnåede fleksibilitet. DA finder også, at muligheden for digital forvaltning, som foreslået, udvikles som et tilbud til virksomheder. DA er derfor positiv over for de dele af lovforslaget, der indeholder disse elementer. DA kan ikke støtte dele af lovforslagets 34b om eventuelle informationsforpligtigelser. Efter DA s opfattelse er det f.eks. lønmodtagerens eget ansvar at påse, om der bl.a. er beløb, der kan udbetales efter de nye udbetalingsregler, bortset fra tilfælde, hvor der sker automatisk udbetaling. Information herom er efter DA s opfattelse aftalestof, således at der naturligvis eventuelt i de kollektive overenskomster på de enkelte områder kan indgås aftale herom, hvis de respektive overenskomstparter måtte blive enige herom. DA finder heller ikke, at der er

2 2 behov for indsendelse af tro- og loveerklæringer fra virksomheden eller feriekortordninger m.v. Lovforslaget peger selv på, at den vil have en negativ effekt på mange navnlig mindre private feriefonde. Ændringen kan i bedste fald håbes at være udgiftsneutral for det private erhvervsliv på længere sigt, medens der må påregnes en ikke uvæsentlig omkostning på kortere sigt. Det må nemlig tages med i betragtning om de samlede omkostninger, at der vil være en ikke ubetydelig omstillingsudgift hos virksomheder og administratorer af feriekortordninger m.v., ligesom selve den individuelle udbetalingsmulighed vil medføre øget administration hos virksomheder og administratorer af feriekortordninger. DA vil også lægge vægt på, at ferielovens øvrige regler bibeholdes, herunder virksomhedernes mulighed for at planlægge ferieafholdelse, jf. ferielovens kap. 2 og 3. Arbejdsgiveren kan således i samarbejde med medarbejderen efter lovens almindelige regler tilrettelægge, hvorvidt den 5. ferieuge holdes, det vil sige varsles på sædvanligvis, overføres eller om den skal udbetales. Udbetalingsadgangen opstår således, når ferie de facto ikke er holdt eller eventuelt er genstand for en overførselsaftale. Efter DA s opfattelse er der efter lovændringen behov for ro omkring ferieloven for at sikre arbejdsmarkedets parters, virksomheders og lønadministrationsudbyderes samt ansattes adgang til at indarbejde og introducere ændringer af ferieloven, i lønsystemerne m.v. Det bemærkes, at den seneste ændring af ferieloven var så sent som i 2000, hvor bl.a. 5-dages ferieugen blev introduceret. DA finder dog, at der i loven bør indsættes en bemyndigelse for ministeren til at kunne justere lovens beløbsgrænser i takt med lønudviklingen. Kommentarer til enkelte dele Nr. 3 - Ophævelse af godkendelse af overførsel af ferie for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, jf. ferielovens 19, stk. 5 og 6. DA kan som nævnt varmt støtte forslaget på dette punkt. DA skal bemærke, at i lovforslagets bemærkninger om, at: Hvis en lønmodtager eller en arbejdsgiver på et overenskomstdækket område ikke vil udnytte overenskomstens bestemmelser om overførsel af ferie, har lønmodtageren i stedet mulighed for at få beløbet for den 5. ferieuge udbetalt ved ferieårets udløb, hvilket må forstås således, at lovforslagets udbetalingsregler er ufravigelige. I forbindelse med ikrafttrædelsesbestemmelsen, jf. lovudkastets 2, stk. 2, hvorefter ferie, der er overført efter 19, stk. 5 ved aftale indgået før den 1. januar 2004, afholdes efter de hidtidige regler herom, finder DA det ikke klart, om det skal forstås på den måde, at de godkendte ordninger bortfalder fra 1. januar 2004, således at der ikke efter denne dato kan godkendes ordninger efter 19, stk. 5 og 6 af direktoratet eller i øvrigt nye gyldige aftaler om overførsel af ferie i henhold hertil, men at de indgåede aftaler mellem arbejdsgiver og enkelte lønmodtagere på grundlag af en godkendt ordning i øvrigt består med det indhold, de måtte have? Nr. 5 Provisionslønnede Provisionslønnede medarbejdere har krav på kompensation iht. ferielovens 23, stk. 2, 3. pkt. Efter forslaget skal denne kompensation indbetales til FerieKonto.

3 3 Der er oftest tale om sælgere, der typisk er funktionærer, men ofte ikke overenskomstdækkede. Disse holder oftest ferie med løn, og det vil efter DA s opfattelse virke kunstigt og i strid med ferielovens øvrige principper, hvis der for disse både skal udbetales ferie med løn og indbetales feriepenge til FerieKonto. Der er efter ferielovens 23 udtrykkeligt tale om en løn- kompensation, altså ikke feriepenge, og det naturlige vil derfor være at udbetale kompensationen sammen med lønnen, når ferie holdes ved arbejdstidsændringer over 20 pct. efter 23, stk. 3. Der er simpelthen efter 23, stk. 2 tale om en ferie med løn. Dette støtter også lovændringens overordnede mål om i højere grad at foretage direkte udbetaling af feriepenge til lønmodtageren. Endelig ses der ikke at være grundlag for lovforslagets bemærkninger om, at forslaget svarer til gældende retstilstand. Nr. 6 Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ved ferieårets afslutning DA kan som nævnt støtte lovforslaget herom. DA finder her, at kontrollen med overholdelsen af udbetalingsbetingelserne alene skal ske via højst tro- og loveerklæringer, som lønmodtageren udsteder, hvorefter kontrollen sker i form af eventuel stikprøveprocedure. DA går ud fra, at man vil blive inddraget i formuleringen af tro- og loveerklæringen og eventuelle procedurer i den forbindelse. DA finder, at det med hensyn til lovforslagets formulering er nødvendigt klarere at præcisere, hvornår det er en ubetalingsbetingelse, at ferien er holdt. I lovforslaget er der anvendt forskellig terminologi, ligesom beskrivelse heraf er spredt i bemærkningerne. Man kunne i lovens tekst i stk. 1 og 3 anvende: uanset om ferien ikke er holdt eller selvom ferie ikke er holdt. Samtidig skal sætningen i stk. 2 selvom ferien er holdt slettes, da den er meningsforstyrrende! Det bør også klarere præciseres i alle bestemmelser, om hvorvidt der kan ske udbetaling af flere beløb, jf. den specifikke bemærkning herom i stk. 2, 3. afsnit. Vedrørende udbetalinger efter stk. 1 bør virksomhederne m.v. højst være forpligtet til at fremsende beløbet automatisk til den af lønmodtageren oplyste sidste adresse eller kontonummer. I stk. 2 går DA ud fra, at betingelsen om at ferien skal være holdt i et ansættelsesforhold også omfatter situationer, hvor ferien har været holdt som afslutningen på et ansættelsesforhold. DA går ud fra, at virksomhedernes administration af feriekortordninger ikke ud over lønmodtagerens tro- og loveerklæring vil blive inddraget i kontrollen af, at lønmodtageren ikke får flere beløb efter denne bestemmelse. Det vil heller ikke være muligt at kontrollere flere udbetalinger fra virksomhedens side, hvis der er flere feriekort fra forskellige arbejdsgivere i omløb fra enten samme feriekortordning, flere feriekortordninger eller kombineret med feriepenge på FerieKonto. DA går ligeledes i stk. 3 og 4 ud fra, at virksomhederne ikke ud over lønmodtagerens tro- og loveerklæring vil blive inddraget i kontrollen af, at lønmodtageren ikke får flere beløb efter denne bestemmelse, således at det er op til lønmodtageren selv forinden at indhente tilladelse fra direktoratet efter stk. 4, jf. også bemærkningerne til stk. 5. Det foreslås af klarhedshensyn, at der tilføjes i bemærkningerne: I praksis vil en lønmodtager, der holder ferie med løn, kunne aftale med arbejdsgiveren, at den 5. ferieuge udbetales

4 4 samtidig med, at der holdes ferie i det efterfølgende ferieår, således at ferien reelt overføres, uden at der sker ekstraordinær udbetaling af feriepenge. DA kan ikke støtte dele af forslagets 34 b. Efter DA s opfattelse er det lønmodtagerens eget ansvar at påse, om der bl.a. er beløb, der kan udbetales efter de nye udbetalingsregler, bortset fra tilfælde, hvor der sker automatisk udbetaling. Information herom er efter DA s opfattelse aftalestof, således at der eventuelt i de kollektive overenskomster på de enkelte områder kan indgås aftale herom, hvis de respektive overenskomstparter måtte blive enige herom. DA finder, at det vil være en ganske unødig administrativ byrde, hvis tro- og loveerklæringer skal indsendes af virksomhederne til Arbejdsdirektoratet. Det er klart, at det kan fastsættes, at den enkelte lønmodtager skal indsende tro- og loveerklæringer via f.eks. en fortrykt kuvert, men DA finder, at stikprøvekontrol over for virksomhederne bør være tilstrækkelig. Med hensyn til den særlige regel i 34b, stk. 4 om betaling, hvor der samtidig er ydet offentlig udbetaling, er det uklart, hvad der skal ske med det beløb, som ikke bliver udbetalt til lønmodtageren. Det foreslås derfor at tilføje i stk. 4: Det resterende beløb indbetales efter 36, stk. 2. Nr. 9 Indbetaling af uhævede feriepenge I bemærkningerne er nævnt, at ændringen af fristerne for rejsning af krav medfører, at virksomheder, FerieKonto og feriekortadministratorer har frist til at afregne uhævede feriepenge til 31. oktober. Efter DA s opfattelse er der behov for en længere administrativ frist, der ikke bør være kortere end 2 mdr. efter sidste frist for lønmodtagerens mulighed for udbetaling; det vil sige 30. november. Nr. 11 Indbetaling af beløb udbetalt med urette DA går ud fra og har forstået bestemmelsen således, at bestemmelsen alene vedrører lønmodtagerens pligt til tilbagebetaling. Nr. 15 Bemyndigelse til beskæftigelsesministeren Efter DA s opfattelse bør der i lovforslaget indsættes en bemyndigelse for ministeren eller direktøren for Arbejdsdirektoratet til efter forhandling med arbejdsmarkedets parter at justere lovens beløbsgrænser i takt med lønudviklingen, herunder de forslåede beløbsgrænser i den nye 34 a. DA finder, at man med fordel i øvrigt i forbindelse med lovforslagets behandling kunne fremhæve alle ferielovens udbetalingsregler, jf. således også 30. Det kunne lette læsningen af loven, hvis der i øvrigt i 30, stk. 3 blev indføjet ordet automatisk. Nr. 17 og 19 Bemyndigelse til Arbejdsdirektoratet DA finder, at der kan blive tale om en vidtgående administrativ omkostning for virksomhederne. Efter DA s vurdering bør bemyndigelsen ikke omfatte jf. nr. 19 at direktoratet kan fastsætte f.eks. en forudgående handlepligt hos virksomheder, f.eks. til at gemme oplysninger alene med det formål, at en oplysning senere måtte søges indhentet af direktoratet i forbindelse med en evt. stikprøvekontrol, jf. i øvrigt DA s bemærkninger til nr. 6. DA går ligeledes ud

5 5 fra, at udmøntningen af den eventuelle bemyndigelse i bekendtgørelse sendes til høring hos de berørte. Det bør præciseres i bemærkningerne, at borgernes/virksomhedernes oplysningspligt er subsidiær i forhold til muligheden for at trække på oplysninger fra andre myndigheder, herunder udnyttelsen af LetLøn. Skattemyndighederne vil f.eks. kunne oplyse, hvilke personer en virksomhed har ansat. Det bør endelig præciseres, at brugen af vendingen en person i pkt. 2)-7) skal forstås bogstaveligt, således at en virksomhed kun har pligt til at give disse omfattende oplysninger i helt enkeltstående tilfælde. Nr. 20 Digital kommunikation DA støtter lovforslaget, der efter bemærkningerne er et tilbud. 2 Ikrafttræden Visse dele af lovforslaget, herunder de nye udbetalingsregler i 34a, skal efter lovforslaget gælde allerede for ferie optjent fra Afhængig af lovforslagets endelige indhold er der behov for en længere administrativ overgangsperiode, da feriekortene fra 2002 samt 2003 ikke kan nå at blive justeret. For at undgå misforståelser bør det præciseres i bemærkningerne, at lovforslaget betyder, at ferie optjent i 2002, og som afvikles i indeværende ferieår (2003/2004), først forældes 30. september 2004 hhv. 30. november Ferie optjent i 2001 er forældet pr. 15. maj 2003 hhv. 10. juli Med venlig hilsen DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Sign. Flemming Dreesen