I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

Transkript

1 USTABILT BLODSUKKER Vejledning om observation og handlemuligheder ved borgere med ustabilt blodsukker Definition: ustabilt blodsukker er når værdien gentagne gange afviger fra det normale. Konstateres der ustabilt blodsukker skal der udarbejdes en blodsukkerprofil inden kontakt til diabetes amb. eller egen læge omkring ændringer i behandlingen. Der opfordres til så vidt muligt at undgå inddragelse af vagtlæger og andre praktiserende læger end borgerens egen. I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker. Dokumentation Borgerens symptomer på hypo- og hyperglykæmi skal være beskrevet, samt hvordan borgeren er reguleret i forhold til sin diabetes. Herunder tegn på begyndende / eksisterende senkomplikationer. Blodsukker værdi + evt. givne insulin dokumenteres i værdiskemaet og der oprettes handleplan omkring aftaler/tiltag der er omkring diabetes. HYPOGLYKÆMI (Lavt blodsukker) FAKTA OM HYPOGLYKÆMI: Hypoglykæmi skyldes ubalance mellem mad, motion og medicin. Ved lavt blodsukker forstås ofte at blodsukker er under eller = 3,9 mmol/l. Personer med diabetes har individuelle symptomer på hypoglykæmi og kan variere meget hos den enkelte. FORMÅL: Undgå tilstande med hypoglykæmi. SYMPTOMER PÅ HYPOGLYKÆMI Sved Sult Sitren Svimmelhed Synsforstyrrelser Snurren Slingren Sludren Humørsvingninger 3 FORSKELLIGE STADIER AF HYPOGLYKÆMI FØLING: Blodsukker er < eller = 3,9 mmol/l Borger med diabetes har subjektive symptomer på hypoglykæmi Borger med diabetes er ved bevidsthed Borger med diabetes kan her selv handle og tage intiativ til at få blodsukkeret til at stige igen. MILD HYPOGLYKÆMI (kaldet insulintilfælde)

2 Borger med diabetes kan have svært ved at tænke, formulere og koncentrere sig pga. manglende sukker til hjernen. Borger med diabetes kan her ikke selv handle Borger med diabetes har her brug for andres hjælp. ALVORLIG HYPOGLYKÆMI (kaldet insulinchok) Borger med diabetes er bevidstløs. Borger med diabetes kan have kramper og ufrivillig vandladning Borger med diabetes har brug for glucagoninjektion eller glukose iv. (OBS Glucagon får ikke blodsukkeret til at stige, hvis borgeren med diabetes har indtaget alkohol og/eller er fastende, da sukkerdepoterne oftest er tomme.) PLEJE OG BEHANDLING VED HYPOGLYKÆMI Mål blodsukker og vurder blodsukkeret ift den kliniske tilstand. Vurder om borgeren selv kan drikke og spise. Hvis ikke skal personalet sørge for, at borgeren få noget at spise og drikke. Ved hypoglykæmi bør der indtages g hurtigt optageligt kulhydrater. Blodsukkeret vil stige ca. 2 mmol/l ved indtag af 10 g kulhydrat. 10 g hurtigt optagelige kulhydrater findes i: - 1 dl juice - 1 dl sodavand med sukker (ikke light) - 4 stk almindelig sukker stk druesukker afhængigt af gram kulhydrat/stk dl fortyndet saft, der indeholder sukker. - 2 dl mælk - 1 tube HypoFit gel HYPO-FIT Druesukker gel orange 12 tuber x 13 ml og med Citron smag. Varenummer: TUBX13 ML kr 46,50 HYPO-FIT Druesukker er et flydende energitilskud i breve. HYPO-FIT Druesukker er godt i tilfælde af for lavt blodsukker, da druesukker hurtigt optages i blodet og retter op på blodsukkerniveauet.

3 Efter at have spist hurtigt optagelige kulhydrater bør personen med diabetes indtage langsomt optagende kulhydrater, f.eks. groft brød, for at sikre, at blodsukkeret forbliver inden for normalområdet, medmindre et måltid er forestående. Efter et tilfælde af hypoglykæmi vil der ofte være et højt blodsukker efterfølgende, hvilket ikke skal behandles. Dokumentation: Blodsukker værdi + evt. givne insulin + initialer dokumenteres i værdiskemaet og der oprettes handleplan omkring aftaler/tiltag der er omkring diabetes. HYPERGLYKÆMI (Højt blodsukker) FAKTA OM HYPERGLYKÆMI: Hyperglykæmi skyldes ubalance i forholdet mellem mad, motion og medicin. Tilstødende sygdomme kan også medføre hyperglykæmi (influenza, forkølelse, prednisolonbehandling mv., især hvor sygdommen er ledsaget af feber). FORMÅL Undgå tilstande med hyperglykæmi og derved risikoen for udvikling af senfølge sygdomme. SYMPTOMER PÅ HYPERGLYKÆMI De mest almindelige symptomer på hyperglykæmi er: Træthed Hyppig vandladning Tørst Tågesyn Tung følelse i krop og ben Tør hud (Ubehagelig) kløe svampeinfektion. Ovenstående er symptomer på tårnhøj blodglukose. PLEJE OG BEHANDLING VED HYPERGLYKÆMI En enkelt høj blodglukoseværdi behøver ikke behandling. Men for høje blodsukkerværdier igennem længere tid betyder, at personen med diabetes bliver træt og uoplagt, og har større risiko for at udvikle senkomplikationer. Generelt forhøjede blodsukkerværdier, enten hele dagen eller på samme tidspunkt hver dag, kræver behandling eller ændring i igangværende behandling. Konstateres der ustabile blodsukker skal der udarbejdes en blodsukkerprofil inden kontakt til diabetes amb eller egen læge omkring ændringer i behandlingen. Der opfordres til så vidt muligt at undgå inddragelse af vagtlæger og andre praktiserende læger end borgerens egen. Der opfordres til, at der bliver udarbejdet en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker. Samt der udarbejdes en handleplan omkring diabetes behandlingen ifm afvigelser i blodsukkerværdi. Jvf instruks på skive.sd omkring kronisk sygdom ansvarsfordeling i forbindelse med kronisk sygdom. Blodsukker værdi + evt. givne insulin + initialer dokumenteres i værdiskemaet og der oprettes handleplan omkring aftaler/tiltag der er omkring diabetes. ALVORLIGE TILSTANDE MED HYPERGLYKÆMI

4 HYPERGLYKÆMI HOS TYPE1 DIABETIKER Ved blodglukose over 15 mmol/l er der risiko for begyndende syreforgiftning. Syreforgiftning er en livstruende tilstand. Blodet eller urinen skal derfor undersøges for ketonstoffer (syre). Hvis blodet eller urinen indeholder ketonstoffer, kontakt da læge. Blodsukker og ketonstoffer i blod eller urin skal løbende tjekkes. Symptomerne på ketoacidose (syreforgiftning) er: Dyb og hurtig vejrtrækning Acetonelugt Dehydrering (udtørring), tørst og øget vandladning Mavesmerter Svimmelhed Kvalme Opkastning Sløvet bevidsthedsniveau. OBS: Alle symptomer er nødvendigvis ikke til stede samtidigt. Observationer, der gøres ved mistanke om ketoacidose: Almen tilstand Bevidsthedsniveau Respiration Legemstemperatur Blodsukker Væskeindtagelse Fødeindtagelse Diurese (mængde af urin i løbet af døgnet) Ketonstoffer i blodet/urinen. Forebyggelse af ketoacidose (syreforgiftning): Insulinbehandling skal altid fortsættes, selv om personen ikke spiser Insulinbehovet øges som regel med 20-25% pr. grad, temperaturen overstiger 38 C Det er vigtigt, at væske- og fødeindtagelse opretholdes. I denne situation kan man se bort fra de diabetiske kostprincipper, og personen med diabetes kan få en kost, som er rig på hurtigt optagelige kulhydrater. Blodsukkermåling mindst fire gange dagligt. Ovenstående pleje og behandling skal ske i et tæt samarbejde med den praktiserende læge eller diabetesambulatoriet. Behandling af ketoacidose Hvis personen med diabetes udvikler egentlig ketoacidose, foregår behandlingen på hospitalet. HYPERGLYKÆMI HOS TYPE 2 DIABETIKER Personer med type 2 diabetes får som hovedregel ikke syreforgiftning, men kan komme i en non-ketotisk hyperosmolær koma. Dette er en tilstand med meget høje sukkerværdier uden ketose og som er ledsaget af svær dehydrering. De hyppigste årsager til at tilstanden udløses, er utilstrækkelig væsketilførsel gennem flere døgn, akutte infektionssygdomme, f.eks. influenza, blærebetændelse, lungebetændelse, mave-tarminfektioner, men også cerebralt insult og KOL, samt sygdomme, der kræver behandling. Symptomer på non-ketotisk hyperosmolør koma Meget høje blodglukoseværdier, men ingen blodketoner eller ketonuri. Svær dehydrering, tørst og øget vandladning. Sløvet bevidsthed førende til bevidstløshed. Høj serum-natrium, høj serum-carbamid og dermed høj serum-osmolaritet.

5 Observationer Almen tilstand herunder bevidsthedsniveau. Legemstemperatur, puls og blodtryk. Blodsukker. Væske- og fødeindtagelse. Urinudskillelse. Behandling Indlæggelse på sygehus. Insulinbehandling til langsom normalisering af blodsukker og rehydrering. FORHOLDSREGLER HOS DIABETIKERE IFM ANDEN SYGDOM. Både hos personer med type 1 og type 2 diabetes vil akut sygdom eller anden tilstødende sygdom oftest medføre et øget behov for insulin. Personer med type 2 diabetes, som behandles med tabletter, skal umiddelbart fortsætte med vanlig behandling. Dog kan enkelte personer få brug for insulin i en periode. Vær særlig opmærksom på Metformin som skal pauseres ved infektioner og sygdomme der medfører dehydratio ( for eksempel opkastning.) Kontakt da egen læge. Vær især opmærksom på disse infektionssygdomme, som vil medføre et øget behov for insulin og intensiv observation: Influenza Blærebetændelse Lungebetændelse Mave-tarminfektioner Også svære fod sår, opblussen i en kronisk obstruktiv lungelidelse, og sygdom mm, der kræver behandling med steroider (binyrebarkhormoner). Det er vigtigt, at syge personer spiser og drikker rigeligt (ca. 2-3 liter) for at opretholde en normal væske- og elektrolytbalance (saltbalance), samt normal blodsukker. I disse situationer er det ikke nødvendigt at overholde de sædvanlige kostråd. Mål altid blodsukker hyppigt, mindst fire gange dagligt. Hvis personen med diabetes ikke kan opretholde sin egenomsorg og følge ovenstående forskrifter, må plejepersonalet påtage sig dette, eller personen med diabetes må indlægges. Det er vigtigt at forebygge udvikling af ketoacidose (syreforgiftning) hos personer med type 1 diabetes. Blodet/urinen må derfor undersøges for ketonstoffer. Høje blodsukkerværdier med samtidig keton i blodet/ketonuri kræver indlæggelse. Dokumentation I den elektroniske borgerjournal dokumenteres aftaler om kontrol af blodsukkermålinger, BT og aftaler om opfølgning på ordination på baggrund af blodprøvesvar samt en beskrivelse af aftaler om opfølgning på evt. senkomplikationer Kilde: PRAKTISK DIABETESPLEJE OG BEHANDLING. JUNI 2010 REVIDERET JUNI 2016 DIABETESUDVALG REGION SYDDANMARK. Udarbejdet Juli 2016 : Dorte Pedersen, Marianne Juul Fabros, Else- Marie Hansen Revideret Oktober 2017 Dorte Pedersen og Else-Marie Hansen