HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010

Transkript

1 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. oktober 2010 Sag 48/2009 (1. afdeling) Region Sjælland (tidligere Storstrøms Amt og Vestsjællands Amt) (advokat Svend Paludan-Müller) mod Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre (tidligere Grønlands Hjemmestyre) (advokat Michael von Kauffmann) I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 22. december I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Børge Dahl, Peter Blok, Jytte Scharling, Niels Grubbe og Hanne Schmidt. Påstande Appellanten, Region Sjælland, der med ankeforbehold har opfyldt landsrettens dom, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre, skal betale kr. med tillæg af procesrente af kr. fra den 2. oktober 2006 og af kr. fra den 27. december Dronning Ingrids Hospital har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb. Anbringender Region Sjælland har ikke for Højesteret gjort gældende, at betalingsforpligtelsen for As anbringelse på Sikringsafdelingen ved Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland (tidligere Sikringsanstalten) og på Psykiatrisk Hospital Risskov påhviler Dronning Ingrids Hospital. Det gøres

2 - 2 - alene gældende, at den del af hospitalets krav på tilbagebetaling, der vedrører As anbringelse på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland mere end 5 år forud for hospitalets sagsanlæg mod Storstrøms Amt den 3. oktober 2006, er forældet efter 1908-loven om forældelse. Påstanden er på den baggrund opgjort til kr., der er den beregnede betaling vedrørende As anbringelse på Sikringsafdelingen i perioden fra den 15. december 1999 til den 2. oktober Til støtte for, at denne del af hospitalets krav på tilbagebetaling er forældet, har regionen anført, at der ikke fra det tidligere Vestsjællands Amt foreligger en skylderkendelse. Brevet af 6. april 2006, hvorved Sygehus Vestsjælland, Psykiatrisk Center, meddelte Dronning Ingrids Hospital, at Psykiatrisk Center ville følge afgørelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, er afgivet under den forudsætning, at betalingsforpligtelsen lå hos Storstrøms Amt. Det var således en forudsætning, at Storstrøms Amt hæftede for betalingen. Heller ikke hospitalets indbringelse af spørgsmålet om betaling for Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan begrunde, at forældelsen er afbrudt. Det bestrides endvidere, at forældelsesfristens begyndelsestidspunkt blev udskudt på grund af uvidenhed hos Grønlands Hjemmestyre (nu Grønlands Selvstyre) om grundlaget for anbringelsen af A på Sikringsafdelingen. Dronning Ingrids Hospital må have været klar over, at anbringelsen skyldtes dommen afsagt af Retten i Vordingborg, der blev stadfæstet af Østre Landsret, hvilket bl.a. ses af de nu fremlagte oplysninger om kontakten til myndigheder i Grønland. Tvivl om retlige spørgsmål vedrørende betalingen kan ikke føre til, at begyndelsestidspunktet for forældelsen suspenderes efter 3 i forældelsesloven af Dronning Ingrids Hospital har gjort gældende, at hospitalets krav på tilbagebetaling af udgifterne til As ophold på Sikringsafdelingen i perioden december 1999 til oktober 2001 ikke er forældet, idet hospitalet har erhvervet Vestsjællands Amts anerkendelse af at ville tilbagebetale det erlagte beløb for perioden. Erkendelsen fremgår af brevet af 6. april 2006 fra Vestsjællands Amt og kreditnotaen af 1. juni Vestsjællands Amt har disponeret på egne vegne, og løftet blev afgivet med viden om, at Storstrøms Amt ikke ville vedkende sig betalingsforpligtelsen. Vestsjællands Amt måtte derfor være klar over, at der efterfølgende kunne

3 - 3 - opstå problemer med at indkræve beløbet hos Storstrøms Amt. Vestsjællands Amt har stiltiende givet afkald på at påberåbe sig forældelse af den del af kravet, der måtte være forældet. Forældelsesfristen blev endvidere udskudt efter korrespondancen mellem hospitalet og Vestsjællands Amt i 2004 om, hvem der havde betalingsforpligtelsen, idet dette førte til en aftale mellem parterne om forelæggelse af spørgsmålet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Herved har Vestsjællands Amt givet hospitalet rimelig anledning til ikke at iværksætte yderligere forældelsesafbrydende processkridt. Dronning Ingrids Hospital har endelig anført, at forældelsesfristen er suspenderet efter lovens 3, idet hospitalet var i utilregnelig uvidenhed om sit krav. Hospitalet fik således ikke oplysning om det afgørende faktiske forhold nemlig grundlaget for As ophold på Sikringsafdelingen og et sådant kendskab er heller ikke dokumenteret ved de nu fremlagte oplysninger. Forældelsesfristen løber derfor først fra det tidspunkt, hvor hospitalet ved sædvanlig agtpågivenhed var i stand til at fordre sit krav betalt. Dette tidspunkt er i 2004, jf. Jens Møller Jensens forklaring. Forældelsesfristen kan i øvrigt tidligst være begyndt at løbe efter den 15. marts 2000, idet første opkrævning for As ophold på Sikringsafdelingen blev sendt ved brev af 15. marts Supplerende sagsfremstilling Af udskrifter af journaler fra Sikringsafdelingen fremgår bl.a., at en socialrådgiver ved Amtshospitalet i Vordingborg i december 1999 orienterede Kriminalforsorgen i Nuuk samt Nuuk Kommune om, at A var overført til Sikringsafdelingen. Ifølge et brev af 19. juni 2000 har Amtshospitalet i Nykøbing Sjælland meddelt Nuuk Kommune, at A blev indlagt som mentalobservand den 16. december 1999, og at han ikke havde fået endelig dom endnu. Den 25. januar 2001 meddelte en socialrådgiver ved Sikringsafdelingen ifølge journaludskrifterne telefonisk kommunen, at A havde fået en anbringelsesdom, og at hans bolig i Grønland derfor kunne opsiges. Af et referat af et møde afholdt den 13. juni 2001 mellem Dronning Ingrids Hospital og Psykiatrisk Center, Sygehus Vestsjælland, fremgår det bl.a., at ansatte ved Dronning Ingrids

4 - 4 - Hospital blev orienteret om de grønlandske patienters tilstand. Det fremgår ikke, at anbringelsesgrundlaget for A blev drøftet. Af et brev af 3. maj 2001 fra politiet i Nuuk fremgår det, at påtale for de forhold, som A var sigtet for i Grønland, blev opgivet som følge af den danske dom. Politimesteren i Grønland har i et brev af 21. april 2009 oplyst, at der ikke i sagen foreligger oplysninger om, at Dronning Ingrids Hospital blev underrettet om denne påtaleopgivelse eller om, at anbringelsen af A i Sikringsafdelingen skete i medfør af en dansk dom. Højesterets begrundelse og resultat For Højesteret er sagen begrænset til et spørgsmål om forældelse af en del af Dronning Ingrids Hospitals tilbagebetalingskrav. Det er uoplyst, hvornår de enkelte betalinger har fundet sted. Efter oplysningerne om fakturering kan der tidligst være betalt et beløb efter hospitalets modtagelse af fakturaen af 15. marts 2000 fra Vestsjællands Amt. Jens Møller Jensen, som i tiden fra den 1. november 2001 til den 1. februar 2008 var hospitalschef ved Dronning Ingrids Hospital, har forklaret, at hospitalet ikke modtog underretning om, at A var blevet anbragt på Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland i medfør af en dansk dom, og at Dronning Ingrids Hospital først i 2004 blev klar over dette. Denne forklaring har støtte i udtalelsen af 21. april 2009 fra Politimesteren i Grønland. Det af Region Sjælland for Højesteret fremlagte materiale vedrørende kontakter bl.a. mellem Sikringsafdelingen og Dronning Ingrids Hospital og mellem Sikringsafdelingen og Nuuk Kommune sandsynliggør ikke, at Dronning Ingrids Hospital eller Grønlands Hjemmestyre (nu Grønlands Selvstyre) i øvrigt modtog oplysning om, at A var anbragt på Sikringsafdelingen i medfør af en dansk dom. Højesteret finder, at det herefter må lægges til grund, at Dronning Ingrids Hospital (Grønlands Hjemmestyre) først i 2004 blev bekendt med de omstændigheder, som gjorde, at hospitalet ikke var forpligtet til at betale for As ophold på Sikringsafdelingen. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at Dronning Ingrids Hospital (Grønlands Hjemmestyre) burde være blevet

5 - 5 - bekendt med disse omstændigheder på et tidligere tidspunkt. Forældelsesfristen efter loven kan herefter først regnes fra et tidspunkt i 2004, jf. lovens 3. I øvrigt må forældelsesfristens udløb anses for udskudt ved henvendelsen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på afgørelse af, hvem betalingspligten påhvilede, idet denne henvendelse skete efter Vestsjællands Amts brev af 5. januar 2005, hvori amtet henviste til nødvendigheden af en sådan inddragelse af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ministeriets endelige afgørelse forelå den 19. januar 2006, og forældelsen må anses for afbrudt ved Vestsjællands Amts brev af 6. april 2006, hvis indhold efter det forudgående forløb og opfølgningen med udstedelse af kreditnota i hvert fald må forstås som en skylderkendelse, jf lovens 2, 2. pkt. Der er således ikke indtrådt forældelse for nogen del af det tilbagebetalingskrav, som Region Sjælland ved landsrettens dom blev dømt til at betale til Dronning Ingrids Hospital. Højesteret tager herefter hospitalets frifindelsespåstand til følge. Thi kendes for ret: Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre frifindes. I sagsomkostninger for Højesteret skal Region Sjælland inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale kr. til Dronning Ingrids Hospital Nuuk ved Grønlands Selvstyre. Beløbet forrentes efter rentelovens 8 a.