Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
|
|
- Frederikke Laustsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skatteudvalget SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives indledningsvis de danske afgifter ved forbrænding af affald, og de danske afgifter ved produktion af varme ved henholdsvis fossile brændsler eller vedvarende energi. Gennemgangen viser, at de danske afgifter ved produktion af affaldsvarme næppe i sig selv vil medføre eksport af affald. Herefter gennemgås afgifter og tilskud i Sverige og Tyskland. Hverken Sverige eller Tyskland har afgifter ved afbrænding af affald. Særligt Tyskland har væsentlige tilskud ved produktion af el ved forbrænding af affald. Herved opnår affald en væsentlig fordel ved energiproduktion sammenlignet med fossile brændsler. Affald I Danmark er der energiafgift på energien i affald. Energiafgiften er den samme pr. GJ for affald som for kul, gas og olie. Der skal endvidere betales CO2-afgift for affald med et fossilt indhold svarende til de gennemsnitlige udledninger af CO2 fra forbrænding af affald. Afgiftssatsen er den samme pr. ton CO2 som ved afbrænding af kul, olie og gas. Samlet set betales ca. 400 kr./t affald a 11 GJ i afgifter i , hvor affaldet giver 7,2 GJ varme og 2,2 GJ el. Ca. 50 kr./kg er CO2-afgift. Konkurrerende brændsler De fleste affaldsforbrændingsanlæg sælger varmen til priser, der svarer til, at varmen var fremstillet ved andre brændsler den såkaldte substitutionspris. Den varme, som affaldsvarmen med, er dyrere end ellers på grund af de danske afgifter på kul, gas og olie, da afgifterne gør fossil varme dyrere. Afgifterne på kul, olie og gas giver derfor en markedsmæssig mulighed for at øge prisen for affaldsvarme. 1 Ved forbrænding af 1 ton gennemsnitligt affald a 11 GJ, hvoraf der kommer 7,2 GJ varme og 2,2 GJ el, vil energiafgiften i 2011 i gennemsnit blive på ca. 350 kr. (7,2 GJ x 48,6 kr./gj). Det er efter vedtagelse af ændrede fordelingsregler for kraftvarme, der er aftalt i forlig om FL 2011, og som forventes at have virkning fra 1. juli Hertil kommer ca. 50 kr. i CO2 afgift ((7,2 GJ+2,2 GJ) x 5,3 kr./gj). Side 1 af 9
2 Konkurrerer de 7,2 GJ affaldsvarme med kul- og gasvarme, kan affaldsvarmen sælges 350 kr. dyrere end ellers på grund af energiafgiften og ca. 75 kr. dyrere i gennemsnit på grund af CO2 afgiften på kul og gas. n stort set alene med varme fremstillet på værker omfattet af CO2 kvoteordningen. Affaldsforbrændingsanlæg er omfattet af kvoteordningen, hvorfor staten vil spare penge til indkøb af kvoter, hvis affaldets bortskaffes andre steder. Der er ikke energi- og CO2 afgifter på VE varme. Der gives et elproduktionstilskud ved fremstilling af el ved det meste VE dog ikke affald. Tilskuddet udgør 15 øre/kwh el = 41,7 kr./gj el. Fremstilles 7,2 GJ VE varme på et anlæg vil elproduktionstilskuddet udgøre ca. 165 kr. 2 VE varmen er dog normalt dyrere end fossilvarme uden afgift. Brugen af VE varme skyldes derfor ofte, at der er afgifter på den konkurrerende kul- og gasvarme og tilskud til elproduktion, hvilket giver mulighed for at sælge VE varmen dyrere end ellers. Ved eksport af affald vil varmen skulle produceres ved andre energikilder. Nedenstående tabel viser, hvad eksport af 1 ton affald a 11 GJ vil have af virkninger på forskellige offentlige konti, når affaldsvarmen er i konkurrence med henholdsvis varme fra fossile brændsler, varme fra 100 pct. VE brændsel eller knap 20 pct. VE varme og 80 pct. varme fra fossile brændsler. Knap 20 pct. VE varme og godt 80 pct. varme fra fossile brændsler svarer til den gennemsnitlige brændsels sammensætning i dag. Tabellen viser også virkningerne for statens finanser ved eksport af 1 ton affald. 2 Fremstillet på kraftvarmeværk med 58 pct. virkningsgrad for varme og 32 pct. for el, dvs. 7,2/0,58*0,32*41,67. Side 2 af 9
3 Tabel 1: Virkninger for forskellige offentlige konti af eksport af 1 ton affald a 11 GJ, hvoraf, der fremstilles 7,2 GJ affaldsvarme og 2,2 GJ el ved forskellige forudsætninger om konkurrerende varme. - illustrerer et tab og + en gevinst. med kul- og gaskraftvarme med 100 pct. med knap 20 pct. VE og godt 80 pct. fossil varme Tabt energiafgift vedrørende affald Vundet energi- og CO2afgift ved fremstilling af anden varme Tabt CO2 vedrørende affald Sparet udgift for staten ved mindre CO2 uden for kvotesektoren Ekstra elproduktionstilskud I alt statens afgiftskasser I alt afgifts- og PSO kasse I alt statens (afgiftskasser og sparet CO2 udgift) Som det fremgår af tabellen, vil staten opnå en gevinst ved eksport af affald, når affaldsvarme erstattes af varme fra fossile kilder. Staten vil vinde 25 kr. i afgifter og yderligere 50 kr. ved mindre CO2 uden for CO2 kvoten. Erstattes affaldsvarme med 100 pct. VE- varme vil statskassen få et tab som følge af manglende afgiftsbetaling for affaldsvarme på 400 kr., men vinde 50 kr. på grund af mindre CO2 uden for kvoten. Hertil kommer ekstra udgifter for PSO kassen på 165 kr. vedrørende elproduktionstilskud, da produktion af VE varme typisk sker ved kraftvarme. Når 1 ton affald eksporteres, og den mindre affaldsvarme erstattes af knap 20 pct. VE-varme og godt 80 pct. fra fossile brændsler, vil staten hverken tabe eller vinde, idet statens netto afgiftstab går lige op med CO2 gevinsten som følge af mindre CO2 uden for kvoten. PSO kassen vil blive belastet med ca. 30 kr. Fjernes alle danske afgifter og tilskud og forudsættes samme fordeling af brændsel i andre kraftvarmeværker som i dag (20 VE /80 fossil), ville prisen for at brænde affald af i Danmark netto falde med ca. 80 kr./t svarende til nettofordelen for affaldsvarmen (50 kr. for afgiftskassen og 30 kr. for PSO-kassen). Uden afgifter ville der dog blive brugt langt mindre VE, da VE ikke længere vil være konkurrencedygtigt i forhold til anden varme. Det vil da gælde, at den samlede virkning af alle danske tilskud og afgifter på prisen for at brænde affald af er omkring 0 kr. Disse konklusioner gælder, når der ses bort fra virkningerne på at opfylde VE forpligtigelse. Mere herom sidst i notatet. Side 3 af 9
4 Afgifts- og tilskudsregler i udlandet I praksis vil det sandsynligvis særligt være forholdene i nabolandene Tyskland og Sverige, der har betydning for eventuel im- og eksport af almindeligt brændbart affald. Mange andre forhold end afgifts- og tilskudsregler vil kunne påvirke udenrigshandelen, men alt andet lige vil importen af affald fra Danmark stige i vores nabolande, hvis affaldsforbrænding i Sverige og Tyskland understøttes af afgiftsog tilskudsregler. Der bør altid tages forbehold over for fortolkning af udenlandske afgifts- og tilskudsregler. Det er dog sikkert, at der ikke er afgift på affald, der forbrændes i udlandet. Derimod kan der blive givet tilskud til produktion af el ved affald. Desuden kan der være afgifter på kul, olie og gas. Herved kan opnås en afgiftsmæssig rabat for affaldsvarme frem for fossilvarme. Der kan også blive givet tilskud til produktion af el ved anden VE end affald. Sverige Affald Der er ikke længere svensk afgift på afbrænding af affald. Der gives ikke direkte tilskud til afbrænding af VE affald, bortset fra ved udsorteret træaffald, hvor der gives et elproduktionstilskud. Elproduktionstilskuddet svarer til ca. 140 kr. pr. t, ved 11 GJ pr. ton 3. Konkurrerende brændsler I modsætning til Danmark, hvor hovedparten af fjernvarme og kraftvarme fremstilles ved fossilt brændsel, gælder i Sverige en helt anden brændselssammensætning. Omkring 17 pct. af den svenske fjernvarme kommer fra affald. For resten af varmen er der følgende kilder: Varmepumper og elvarme Fossil kraftvarme 15 pct. 12 pct. Fossil fjernvarme 3 pct. VE fjernvarme 30 pct. 40 pct. I gennemsnit kan der regnes med ca. 20 DKr./GJ 4, når affaldsvarme med andet end VE og 0, når affaldsvarme med VE varme. Samlet 3 Tilskuddet til el fremstillet ved frasorteret affaldstræ udgør ca. 13,3 Dkr./GJ affaldstræ, når 20 pct. af energien i træet bliver til el. 4 Den største afgiftsbelagte konkurrent er eldrevne varmepumper. Her udgør afgiften ca. 20 kr./gj varme, dog ca. 2/3 heraf i udvalgte nordlige egne. Side 4 af 9
5 vægtet belastes konkurrenter til afgiftsfri affaldsvarme med ca. 6 kr./gj i afgifter. Brændes 1 ton affald a 11 GJ, hvoraf fremstilles 7,2 GJ varme vil det svenske afgiftssystem give et afgiftstilskud på i gennemsnit ca. 45 kr. Fravær af CO2 afgift på affaldets CO2 subsidierer i praksis yderligere affald med ca. 50 kr./ton affald ved en pris på CO2 svarende til godt 150 kr./t. I Sverige gives et elproduktionstilskud ved brug af VE inklusive frasorteret affaldstræ, men ikke andet affald Tilskuddet gives via et elcertifikatsystem. Prisen på certifikater varierer og har i de seneste 12 måneder i gennemsnit været på knap 300 Skr./MWh = ca. 0,24 DKr./kWh = 66,7 Dkr./GJ. Fremstilles 1 GJ VE varme på et kraftvarmeværk i kombination med 0,55 GJ VE el vil elproduktionstilskuddet svare til ca. 36,7 Dkr./GJ varme. Den næststørste konkurrent er fossil kraftvarme. Der er betydelig afgiftsrabat vedrørende brug af fossile brændsel i kraftvarmeværker i Sverige og særligt for kvoteomfattede værker, der er fritaget for svensk energiafgift og betaler 15 pct. af svensk CO2 afgift. Brændslet til kraftvarme fordeles proportionalt med produktion af henholdsvis el og varme. Den svenske CO2 skat på kul er i 2010 på SKr. pr. ton svarende til ca. 105 SKr./GJ. Brændsel til kraftvarme belastes dog med 15 pct. heraf = ca. 15,7 SKr. eller ca. 12,6 Dkr. Har værket haft en virkningsgrad på 87,5 pct. svarer det til ca. 14,4 DKr./GJ kulkraftvarme. Tilsvarende for gas og olie er afgiftsbelastningen på ca. 7,8 DKr./GJ, og 10 kr./gj. Sammenvejet giver det ca. 10 kr./gj. For fossil fjernvarme, hvor de dominerende brændsler er olie og gas er afgiften sammenvejet ca. 70 kr./gj. Side 5 af 9
6 Tabel 2: Virkninger for forskellige offentlige konti i Sverige af eksport fra Sverige af 1 ton affald a 11 GJ, hvoraf, der fremstilles 7,2 GJ affaldsvarme og 2,2 GJ el ved forskellige forudsætninger om konkurrerende varme. med kul- og gaskraftvarme med 100 pct. med 30 pct., 40 pct. VE fjernvarme og godt 30 pct. fossil varme Tabte afgiftsindtægter fra mindre affald Vundet energi- og CO2afgift ved fremstilling af anden varme Sparet udgift for staten ved mindre CO2 uden for kvotesektoren Ekstra elproduktionstilskud * I alt statens afgiftskasser I alt afgifts- og PSO kasse I alt statens (afgiftskasser og sparet CO2 udgift) *Tilskud til frasorteret træaffald ignoreret. Det ses af tabellen, at de svenske finanser vil vinde 195 kr. ved eksport af 1 ton affald a 11 GJ, heraf 145 kr. i afgifter, når affaldsvarmen erstattes af fossil varme eller varmepumper. Konkurrerer affaldsvarmen med vil de svenske finanser vinde ca. 50 kr. ved eksport af 1 ton affald fra Sverige. Er konkurrenten vil den svenske PSO kasse dog tabe ca. 265 kr., som skal gives til VE-el. Vægtes de forskellige varmekonkurrenter (30 pct., 40 pct. VE fjernvarme og godt 30 pct. fossil varme) understøttes affaldsforbrænding i Sverige med 45 kr./t via afgifter på konkurrerende brændsler, ca. 50 kr./t via fritagelse for CO2 afgift af affaldets CO2 indhold, men belastes med ca. 80 kr./t fordi, der gives tilskud til konkurrerende. Her er set bort fra tilskud til elproduktion ved udsorteret affaldstræ. Tyskland Affald Der er ikke føderale afgifter på afbrænding af affald i Tyskland. Konkurrerende brændsler I Tyskland er der også afgifter på kul, olie og gas. Men i praksis fritages kul, olie og gas, der anvendes til kraftvarme. Der kan endog blive givet et tilskud til Side 6 af 9
7 fossilt baseret el fremstillet som kraftvarme. De tyske tilskud til VE el er meget høje. For 1 ton affald med 11 GJ, der alene består af VE er tilskuddet på ca. 350 kr. Kommer 60 pct. af energien fra VE og 40 pct. fra plast mv. som i gennemsnitligt dansk affald er tilskuddet på ca. 210 kr. Disse tilskud til affalds VE trækker i retning af, at prisen på at brænde affald af kan reduceres i Tyskland. Men affaldsvarmen med ren fører tilskuddene til, at prisen for at brænde affald af er højere end ellers, da tilskuddet til ren VE-kraftvarme er større end ved afbrænding af affald, som følge af at affaldet også har et fossilt indhold. Hovedparten af fjernvarmen fremstilles dog ved fossile brændsler. Der er derfor med stor usikkerhed regnet med, at den samlede effekt af de tyske tilskudsregler er, at prisen på afbrænding af gennemsnitligt affald kan reduceres med ca. 150 kr./t. 5 Tabel 3: Virkninger for forskellige offentlige konti i Tyskland af eksport fra Tyskland af 1 ton affald a 11 GJ, hvoraf, der fremstilles 7,2 GJ affaldsvarme og 2,2 GJ el ved forskellige forudsætninger om konkurrerende varme. med kul- og gaskraftvarme med 100 pct. med 10 pct., 90 pct. fossil varme Tabte afgiftsindtægter fra mindre affald Vundet energi- og CO2afgift ved fremstilling af anden varme Sparet udgift for staten ved mindre CO2 uden for kvotesektoren Ekstra elproduktionstilskud I alt statens afgiftskasser I alt afgifts- og PSO kasse I alt statens (afgiftskasser og sparet CO2 udgift) Når der eksporteres 1 ton affald fra Tyskland, hvor affaldsvarmen med fossil varme vil det i praksis ikke have betydning for de tyske afgiftsind- 5 Tilskud til el fra ren biomasse udgør ca. 32 kr. pr. 1 GJ affald, hvor 0,2 GJ bliver til el. For et ton affald med 11 GJ vil tilskuddet da udgøre ca. 353 kr. Er der 60 pct. VE i affaldet (gennemsnitligt dansk affald), vil tilskuddet udgøre ca. 212 kr./t affald. fra 1 ton affald fortrænger 7,2 GJ anden varme. Er det falder VE elproduktion med ca. 4 GJ, hvorved tilskud falder ca. 640 kr. Hvis affaldsvarme 10 pct. med skønnes det, at affaldsvarme fortrænger tilskud for ca. 65 kr. Side 7 af 9
8 tægter, men den tyske stat vil vinde ca. 50 kr. på grund af mindre CO2 udenfor kvotesektoren. I praksis spiller energiafgifter ikke nogen rolle i Tyskland vedrørende fjernvarme. Afgifterne er 0, hvis det er kraftvarme og små ved ren fjernvarme. Den tyske PSO ordning vil yderligere vinde ca. 210 kr., da der ikke gives tilskud til el produceret ved kul eller gas. Konkurrerer affaldsvarmen med vil den tyske PSO kasse derimod tabe ca. 430 kr. Når affaldsvarme med 90 pct. fossil fjernvarme og 10 pct. VE kraftvarme vinder den tyske PSO kasse i gennemsnit 145 kr. ved eksport af 1 ton affald og den tyske stat yderligere 50 kr. ved mindre CO2 i affald. Sammenfatning Virkningerne af afgifter, tilskud mv. på prisen for afbrænding af affald i Danmark, Sverige og Tyskland, kan sammenfattes som i nedenstående tabel, idet der er betydelig usikkerhed om virkningerne i udlandet. Tabel 4: Virkninger af afgifter og tilskud på prisen af at afbrænde affald i Danmark Sverige og Tyskland ved forskellige forudsætninger om konkurrerende varme. med kul- og gaskraftvarme med 100 pct. med vægtet nationalt gennemsnit heraf afgifter -heraf tilskud Virkninger af afgifter og tilskud på pris for afbrænding af affald : Kr./t Kr./t Kr./t Kr./t Kr./t Danmark Sverige Tyskland Virkningerne af afgifter og tilskud på prisen for at brænde affald af afhænger kritisk af, hvilken varme affaldsvarmen med. Konkurrerer affaldsvarme med fossilvarme vil afgifter og tilskud støtte affaldsforbrænding i alle tre lande, da mindre afgifter og større tilskud pr. GJ fra affald end fra fossile kilder. I Danmark med 25 kr./t, i Sverige i gennemsnit 145 kr./t og i Tyskland 210 kr./t. Konkurrerer affaldsvarmen med vil afgifter og tilskud straffe affaldsforbrænding. Det er fordi støttes endnu mere end affaldsforbrænding. Nettobelastningen er 565 kr./t i Danmark, 265 kr./t i Sverige og 430 kr./t i Tyskland. Konkurrenterne til affaldsvarmen er vidt forskellig. I Tyskland er konkurrenten overvejende fossil varme, i Danmark hovedsagelig fossil varme, men i Sverige hovedsagelig VE varme. Side 8 af 9
9 Vægtes med den gældende brændselssammensætning er resultatet, at afgifterne netto belaster prisen for at brænde affald af med 85 kr./t i Danmark, 35 kr./t i Sverige, mens der er en nettostøtte på 145 kr./t i Tyskland. Den gennemsnitlige nettobelastning i Danmark på 85 kr./t kan hovedsagligt forklares ved, at staten får indtægter fra affaldsforbrænding (CO2-afgift), svarende til de omkostningerne anlæggene påfører staten ved udledninger af CO2. Hertil kommer, at konkurrerende varme får elproduktionstilskud. Netto vil staten hverken tabe eller vinde ved import eller eksport af affald, da staten har CO2-omkostninger. Det gælder således, at selv om der er høje afgifter i Danmark på affald, har afgifterne næppe nogen betydning for udenrigshandelen, fordi det samtidig gælder, at der også er høje afgifter på den varme affaldsvarmen med i Danmark. I Sverige understøttes affaldsvarme af afgifter på andre fossile energikilder, men en betydelig del heraf neutraliseres af, at der gives støtte til VE el (dog sjældent til VE affaldsel), der er en stor konkurrent til affaldsvarme i Sverige. I Tyskland spiller afgifter ikke nogen større rolle for affaldsmarkedet. Derimod er der meget høje tilskud til VE el herunder til el fra VE affald. De danske afgifts- og tilskudsregler vil stort set ikke have nogen nettovirkning på udenrigshandelen med affald. Og den danske stat vil hverken vinde eller tabe ved udenrigshandel med affald. Derimod vil statskasserne i Sverige og Tyskland tabe ved import af affald og særligt fossilt affald. Og særligt for Tyskland vil import af VE affald belaste den tyske PSO kasse. Særligt om virkning på EU s VE forpligtigelse. Son nævnt gælder, at den danske stat hverken understøtter eller belaster leverandørerne af affald til danske affaldsforbrændingsanlæg. Derimod er varmeforbrugerne belastet af afgifterne, og affaldsforbrændingsanlæggene må betale den danske stat svarende til de omkostninger, de påfører staten ved at afbrænde fossilt brændsel uden for CO2 kvotesektoren. Udenrigshandel med affald vil derfor ikke påvirke den danske stats finanser direkte. En del af affaldet består dog af VE. Eksporteres der VE affald, vil det gælde, at Danmark alt andet lige vil få vanskeligere ved at opfylde EU s VE forpligtelse. Danmark er forpligtet til, at VE forbruget skal udgøre 30 pct. af det endelige energiforbrug i Ved eksport af VE affald vil der da skulle skaffes andet VE til veje andet steds. Og i modsætning til VE affald gives der støtte til anden VE. Eksport af VE affald vil derfor kunne føre til, at staten på den ene eller anden måde vil skulle give ekstra tilskud til anden VE. På denne indirekte måde vil staten tabe ved eksport af VE affald. Side 9 af 9
Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim
Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet
Læs mereNye afgifter på affald
Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke
Læs mereÆndrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.
Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.
Læs mereAfgiftsændringer og gartnerne.
Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført
Læs mereBaggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening
Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereJens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016
Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Fjern-, el- og overskudsvarme Dansk Fjernvarme Kolding 29. September 2016 Fjernvarmens udfordringer og konkurrencefordele Forudsætning for fjernvarme er, at
Læs mereBesvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)
Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereAfskaf affaldsafgiften
Afskaf affaldsafgiften Jacob H. Simonsen 1 Hvorfor er problemstillingen afgørende Pr. 12. december 2010 kan det forbrændingsegnede erhvervsaffald bevæge sig frit i EU Affaldsproducenten har et retskrav
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereAfgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Afgifter og tilskud til energi Dansk energi konference 6. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi Euro per tons of Olieækvivalent
Læs mereKlimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille
Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger
Læs mereSkatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt
Skatteudvalget 2008-09 L 207 Svar på Spørgsmål 40 Offentligt J.nr. 2009-231-0022 Dato: 18. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 207 - Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast. 1. I 11, stk. 17, 2. pkt., ændres 50,1 til: 52,2, og 18,1 til: 18,8.
Skatteudvalget 2010-11 L 80 Bilag 1 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
Læs mereBUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER. Af chefkonsulent John Tang
BUD PÅ FREMTIDENS AFGIFTSSTRUKTUR PÅVIRKNING AF VALG AF ENERGIKILDER Af chefkonsulent John Tang FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: FJERNVARMENS FREMTID Konkurrenceevne varmepris: 5 værker
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereNotat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding
Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98
Læs mereOverskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning
Marie Holst, konsulent Mhol@di.dk, +45 3377 3543 MARTS 2018 Overskudsvarme kan skabe markant fald i CO2- udledning Danske virksomheder lukker store mængder varme ud af vinduet, fordi det danske afgiftssystem
Læs mereEl, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv
El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere
Læs mereSvar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162
Skatteudvalget 2009-10 L 162 Svar på Spørgsmål 26 Offentligt Notat J.nr. 2010-231-0026 Svar på samrådsspørgsmål A til samråd i SAU vedr. L 162 Stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard (SF) Samrådsspørgsmål
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereSamfundsøkonomiske beregninger
GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst
Læs mere2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)
Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift
Læs mereJens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet. Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018
Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvad bliver reglerne for overskudsvarme? Odense 5. September 2018 Den nye energiaftale af 29. juni 2018 Med afskaffelse af PSO-afgiften og en varig lempelse af
Læs mereOverblik afgiftsreglerne
Overblik afgiftsreglerne John Tang, Dansk Fjernvarme Energiafgift pålægges fosile brændsler,elektricitet, bioolie (til motorkøretøjer og varme) m.m. Forsyningssikkerhedsafgift pålægges bio brændsler (Ikke
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mereAfgi%er og *lskud mv. på energiområdet. Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen
Afgi%er og *lskud mv. på energiområdet Energifonden Summer School Sorø den 30. august 2013 Jens Holger Helbo Hansen Generelt højt dansk skafetryk Placering I EU Land Ska2er I pct. af BNP I 2011 1 Danmark
Læs mereOm brændværdi i affald
Skatteudvalget L 126 - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Notat J..nr. 2008-231-0017 28. april 2009 Om brændværdi i affald affald danmark har i en henvendelse til Skatteudvalget den 17 marts 2009 blandt andet
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2017 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 18/18208 5762 V. Skerninge Udgivet september 2018 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2017
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereRØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE
RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)
Læs mereAFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03
AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereafgiftsregler Dansk Fjernvarme
Varmepumper afgiftsregler John Tang, Dansk Fjernvarme Eget forbrug af el Momsregistrerede virksomheder er helt eller delvist fritaget for at betale elafgift af eget elforbrug til processen. Til processen
Læs mereForslag. Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013. til
Til lovforslag nr. L 219 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 25. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, lov om kuldioxidafgift af
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast
Skatteministeriet J. nr. 2010-231-0039 Udkast Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige
Læs mereFjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014
Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie
Læs mere2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag.
2010/1 LSV 195 A (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2011-231-0042 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereMiljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalyserne 5. oktober 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Hvorfor afgifter på energi? God skattepolitik: Alene punktafgifter på særlige varer, hvis der er en særlig (god)
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereOmkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet
Omkostningseffektive afgifter på og tilskud til energi Danmarks Vindmølleforening 26. april 2016 Jens Holger Helbo Hansen Skatteministeriet Beregnet afgiftssats på energi. Provenu delt med forbrug af energi
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereUdvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022
Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile
Læs mereVurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO
Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereSEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN
fremtiden starter her... SEKTORNEUTRALE ENERGIAFGIFTER DANSK ERHVERVS ØNSKER TIL ENERGIPOLITIKKEN Afgiftssystemet i den nuværende klima- og energipolitik beskytter traditionelle fremstillingserhverv ud
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler
Læs mereFremtidsperspektiver for kraftvarme. Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016
Fremtidsperspektiver for kraftvarme Jesper Werling, Ea Energianalyse Erfa-møde om kraftvarme og varmepumper Kolding, 19. maj 2016 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma. Rådgivning
Læs mereAfgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet. EPRN 17. juni Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet
Afgifts- & tilskudsanalysen på energiområdet EPRN 17. juni 2016 Niels Kleis Frederiksen Skatteministeriet Analyserne Aftalt som led i Energiaftale 2012 Består af 7 delanalyser: 1. Beskrivelse af afgifter
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereDanske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte
DI Den 13. september 21 Danske virksomhederne vil gerne spare på energiforbruget. Men de internationale vilkår skal være lige det er de ikke, viser ny analyse fra Deloitte Industrien skaber mere og mere
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereSkatteudvalget L 126 - Bilag 2 Offentligt. Skatteministeriet J. nr. 2008-231-0017 Udkast 22. september 2008
Skatteudvalget L 126 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2008-231-0017 Udkast 22. september 2008 Forslag til Lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven, kulafgiftsloven og forskellige andre
Læs mereEnergiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Læs mereHøringsnotat. Regnes alle effekterne med svarer de ekstra omkostninger til knap ½ pct. af virksomhedens omsætning.
Høringsnotat Høringspart og det pågældende høringssvar Aalborg Portland: Virksomheden finder det urimeligt, at skulle betale afgift i lyset af, at man har investeret ca. 25 mio. kr. i teknologi til reduktion
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereKraftvarmekravets. investeringer i. affaldsforbrænding
Affaldsforbrænding Kraftvarmekravets indflydelse på investeringer i affaldsforbrænding Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne
Læs mereBALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1
ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereBasisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt
Læs mere1. Dansk energipolitik for træpiller
1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig
Læs mere4000 C magma. Fjernvarme fra geotermianlæg
Fjernvarme fra geotermianlæg Geotermianlæg producerer varme fra jordens indre ved at pumpe varmt vand op fra undergrunden og overføre varmen til fjernvarmenet med varmevekslere og varmepumper. Vind og
Læs mereEn række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 3 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 14. november 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2012-13 L 52 Bilag 3 Offentligt J.nr. 11-0296400 Dato: 14. november 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende
Læs mereAfgifts og tilskudsanalysen
Afgifts og tilskudsanalysen Henrik Klinge Jacobsen DTU Management Engineering Dansk Energiøkonomisk Forening 23 November 2017 Beregninger af effekter og udgangspunkter Agenda Ambitionsniveau Elsektor udgangspunkt
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereOverskudsvarme og afgifter. Fredericia 30. september 2015
Overskudsvarme og afgifter Fredericia 30. september 2015 Momsangivelsen Salgsmoms Moms af varekøb mv. i udlandet Moms af ydelseskøb i udlandet med omvendt betalingspligt Fradrag Købsmoms Olie- og flaskegasafgift
Læs mereEnergivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 285 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0022 Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne,
Læs mereBasisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen
Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereGår jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer
Læs mereJens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet. Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017
Jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Overskudsvarme Dansk Fjernvarme 23. maj 2017 Afgifts- og tilskudsanalyser 1. Generel beskrivelse af nuværende systemer offentlig 2. PSO offentlig 3. Eksterne
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereMiljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereUdvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025
Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen
Læs mereENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION
ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7
Læs mereGeografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi
N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs mereKatalog over virkemidler
der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1)
Skatteministeriet J. nr. 2009-231-0026 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen
Læs mere