Danske Fysioterapeuters. Tillidsrepræsentant håndbog. Danske Fysioterapeuters TR-håndbog Side 1 af 55

Transkript

1 Danske Fysioterapeuters Tillidsrepræsentant håndbog Side 1 af 55

2 Forord Tak fordi du har sagt ja til at være tillidsrepræsentant. Danske Fysioterapeuters politik skal udmønte sig ude på arbejdspladserne, og her har du som tillidsrepræsentant en central rolle. Du befinder dig, hvor tingene sker og har stor mulighed for indflydelse på dine kollegers arbejdsvilkår. Det drejer sig om indflydelse på både lønforhold, personalepolitik og det faglige udviklingsmiljø. Styring af såvel de primære arbejdsopgaver som af løn- og personalepolitik på det amtskommunale arbejdsmarked er i de seneste år blevet mere decentralt bestemt. Det har betydet, at tillidsrepræsentanter har fået anderledes og flere opgaver. Der er derfor i stigende grad behov for en decentral styrkelse af foreningens organisatoriske netværk. Tillidsrepræsentanter er nøglepersoner i dette netværk, og det er vigtigt med tillidsrepræsentanter, der har gennemslagskraft og søger indflydelse på alle områder, hvor det kan tjene fysioterapeuters interesser. Jeg ønsker, at det skal blive mere attraktivt at være tillidsrepræsentant. Med det mener jeg, at du skal synes, at det er spændende, udviklende og udfordrende, men samtidig også overkommeligt. Jeg tror, at vi i foreningen skal samarbejde tæt om foreningens målsætninger og intentioner og støtte op om tillidsrepræsentantens arbejde, og jeg håber, at indholdet af denne håndbog kan bidrage til at lette dit daglige arbejde som tillidsrepræsentant. Der skal lyde en stor tak til TR-rådet for revidering af TR håndbogen. Johnny Kuhr Formand Indledning Det er nu over tre år siden, TR-håndbogen udkom første gang. Vi har fået mange tilbagemeldinger om forslag til forbedringer, som vi har indarbejdet i denne reviderede udgave. Bl.a. er der nu forslag til, hvordan I kan arbejde med udviklingssamtaler, arbejdstidsaftaler og personsager, og vi har tilføjet et afsnit om, hvordan du passer på dig selv som tillidsrepræsentant. Ligeledes er mange afsnit skrevet om, samlet og sat op i anden rækkefølge. Bl.a. har vi samlet et afsnit om forholdet mellem tillidsrepræsentant og leder. Vi har til gengæld fjernet gengivelsen af selve KTO-aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og andre overenskomstbestemmelser. Disse aftaletekster har du fået udsendt særskilt. Det har været vores ønske, at TR-håndbogen skal skille sig ud fra andre bøger, pjecer, aftaletekster m.m., derfor har vi bevaret lommeformatet. Håndbogen adskiller sig også fra andre bøger, pjecer osv. ved, at den i stor udstrækning er skrevet af tillidsrepræsentanterne i TR-rådet, fra tillidsrepræsentant til tillidsrepræsentant. Side 2 af 55

3 Tillidsrepræsentantfunktionen er under stadig udvikling. Området bliver hele tiden udvidet, og nye opgaver kommer til. Mulighederne for indflydelse på det daglige arbejde og dets tilrettelæggelse bliver stadigt udvidede, og det er vigtigt, at I finder jeres eget ståsted. Vi håber at denne bog kan give jer konkret viden og inspiration til at få lige præcis den indflydelse, I og jeres kolleger ønsker. Tillidsrepræsentantrådet Elsebeth Iversen, Lena Olsen, Odd Hovden, Sannie Jørgensen, Birthe Bang Larsen, Kirsten Ægidius, Grethe Udbjørg (til okt. 2002), Kirsten Thoke (fra okt. 2002) Forår 2003 Side 3 af 55

4 Indholdsfortegnelse: 1. HISTORIE 6 Historisk baggrund 6 Tillidsrepræsentantinstitutionens historie i Danske Fysioterapeuter 7 2. NETVÆRK ER VIGTIGT 7 Netværk på arbejdspladsen 7 Netværk i kredsen 9 Netværk på landsplan 9 Hvordan får du et netværk? TR S INDFLYDELSE PÅ DF S AKTIVITETER 10 Som medlem og som tillidsrepræsentant 11 TR-rådet 11 Danske Fysioterapeuters forhandlingsudvalg for offentligt ansatte (FU-OFF) TR-VILKÅR VALG, RET OG PLIGT 12 Lokale tillidsrepræsentantregler 12 Valg af tillidsrepræsentanter. 13 Kan en TR væltes eller gå i utide? 14 Tillidsrepræsentantens opgaver og pligter 15 Valg af fællestillidsrepræsentanter 15 Valg af suppleant 16 Kontaktmænd 17 Når tillidsrepræsentanten er fysioterapeut og suppleanten ergoterapeut eller omvendt 17 Tidsforbrug til tillidsrepræsentantarbejde 18 Løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet på arbejdspladsen 18 Transportgodtgørelse 19 Løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet uden for arbejdspladsen. 19 Frihed til deltagelse i kurser, møder mv. 20 Møder med kolleger 20 Lokaler/fysiske rammer 20 Afskedigelse af tillidsrepræsentanter. 21 Ændring af tillidsrepræsentantens almindelige fysioterapeutstilling 21 Tillidsrepræsentanten på barselsorlov MEDARBEJDERINDFLYDELSE (SU/MED-UDVALG) 22 Samarbejde og samarbejdsudvalg 22 Samarbejde og sikkerhedsarbejde 23 MED-udvalg 23 Tillidsrepræsentantens rolle i samarbejdsudvalget (SU/MED-udvalget) PERSONALEPOLITIK 25 Afskedigelse 26 Kompetenceudvikling 26 Kriser og dødsfald 26 Sygefravær 26 Seniorpolitik MEDARBEJDERUDVIKLING 27 Gruppeudvikling GRUS 27 Medarbejderudvikling MUS 27 MUS og Løn OVERENSKOMSTER OG AFTALER 28 Aftaler 28 Rammeaftaler (KTO-rammeaftaler) 29 Side 4 af 55

5 Lokalaftaler 29 Overenskomstforhandlingerne 30 Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med overenskomstforhandlingerne ARBEJDSNEDLÆGGELSE, STREJKE OG YTRINGSFRIHED 31 Varslet arbejdsnedlæggelse/strejke 31 Overenskomststridig nedlæggelse/strejke 32 Ytringsfrihed for offentligt ansatte (inkl. tillidsrepræsentanter) PERSONSAGER, TJENSTLIGE SAMTALER OG OPSIGELSER/AFSKEDIGELSER 34 Tjenstlig samtale 34 Irettesættelse 35 Advarsel 35 TR s rolle ved tjenstlige samtaler og advarsler 35 Afskedigelse/opsigelse 36 Bortvisning 36 Personalemappe TR-ROLLEN 37 Få styr på rollen som tillidsrepræsentant 37 Tillidsrepræsentantens rolle ved nyansættelser 38 Tillidsrepræsentantens rolle ved indgåelse af decentrale arbejdstidsaftaler 39 Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med løn 39 Tillidsrepræsentantens rolle ved strukturændringer/omorganisering 41 Tillidsrepræsentantens rolle i forbindelse med uorganiserede fysioterapeuter 42 Samspillet med kollegerne NÅR DU HOLDER OP SOM TILLIDSREPRÆSENTANT TILLIDSREPRÆSENTANTEN OG LEDEREN 44 Tavshedspligt og dialog med ledelsen 44 Hvornår repræsenterer tillidsrepræsentanten lederen? UDDANNELSE SOM TILLIDSREPRÆSENTANT 44 Danske Fysioterapeuters målrettede kurser for tillidsrepræsentanter 45 Danske Fysioterapeuters generelle organisatoriske kurser og temadage 45 Uddannelse i forbindelse med Ny Løn 45 Andre uddannelsestilbud til tillidsrepræsentanter DEN PERSONLIGE SIDE 46 Pas på dig selv også i rollen som tillidsrepræsentant 46 Hvordan bliver du forstået rigtigt? 47 Det er en menneskelig styrke at have og vise følelser ØVRIGE ORGANISATIONER 47 Lønmodtagerorganisationer 48 Arbejdsgiverorganisationer 49 Øvrige organisationer YDERLIGERE OPLYSNINGER NYTTIGE NET-ADRESSER STIKORDSREGISTER 52 Side 5 af 55

6 1. Historie Historisk baggrund Det historiske grundlag for danske lønmodtageres ret til at organisere sig i fagforeninger er Hovedaftalen - en aftale mellem arbejdsgivere og lønmodtagere, som blev underskrevet i september 1899 efter en flere måneder lang konflikt med strejker og lockout. Lønmodtagerne kæmpede for rimelige løn- og ansættelsesvilkår, og arbejdsgiverne kæmpede for retten til at lede og fordele arbejdet - samt til enerådigt at fastsætte løn- og ansættelsesvilkår. I årene frem til 1899 var det danske arbejdsmarked præget af uro og strejker som lønmodtagernes reaktion på arbejdsgivernes totale råderet over de ansatte. Det var ikke tilladt at organisere sig, det var ikke tilladt at mødes og stille fælles forslag og krav, der var ingen medarbejderindflydelse overhovedet. Talte man kollegernes sag, risikerede man øjeblikkelig fyring, og der var intet socialt eller fagligt sikkerhedsnet. I sommeren 1899 kulminerede arbejdernes krav i en storstrejke. En strejke, som blev mødt med lockout fra arbejdsgiverne. Det udviklede sig ind imellem til regulære slåskampe under demonstrationer, og mange arbejdere blev fængslet. De strejkende og lockoutede arbejdere fik ingen løn og havde ingen understøttelse, så de og deres familier led stor nød. Virksomhederne led også store tab. I september 1899 lykkedes det endelig parterne at finde en løsning Hovedaftalen - som i dag stadig er grundlaget for dansk arbejdsmarkedspolitik, den såkaldte Danske eller Skandinaviske Model. Hovedaftalen fastslår arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet, og lønmodtagernes ret til at organisere sig og vælge talsmænd. Fra hovedaftalen udviklede man de kollektive og solidariske principper for løn- og ansættelsesvilkår, der resulterede i forhandling af kollektive overenskomster. Det danske arbejdsmarked er således i høj grad styret af den kollektive aftaleret mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Denne aftaleret er sikret af staten, men staten har dog en overordnet mulighed for at styre og regulere aftalerne gennem lovgivning en lovgivning, som parterne skal respektere i deres aftaler. Staten har også ret til at gribe ind i konflikter på arbejdsmarkedet, hvis regeringen mener, konflikterne er til alvorlig gene for samfundet. En ret, som faktisk er blevet benyttet af regeringen de seneste år. I langt de fleste andre demokratiske lande er arbejdsmarkedet i væsentlig større grad reguleret af lovgivning, og Den Danske/Skandinaviske Model er efterhånden om ikke verdensberømt så velkendt, særligt i Europa, idet EU s arbejdsmarkedslovgivning ofte giver anledning til debat om forskelle, fordele og ulemper ved den frie aftaleret og det lovregulerede arbejdsmarked. Den Danske Model udvikles stadig. Gennem de sidste 10 år er der sket en udvikling fra, at alle aftaler har været forhandlet centralt hen imod rammeaftaler, som skal udfyldes lokalt. Der fokuseres i stigende grad på medarbejderindflydelse og medbestemmelse, især inden for det offentlige arbejdsmarked. Denne udvikling skaber nye og spændende perspektiver for tillidsrepræsentanten og stiller store krav til ikke bare alle medarbejdere og ledere, men også til organisationernes deltagelse i udviklingen af det danske arbejdsmarked. Side 6 af 55

7 Tillidsrepræsentantinstitutionens historie i Danske Fysioterapeuter Det første tillidsmandsvalg i Danske Fysioterapeuter blev afholdt i oktober 1968, og det første tillidsmandsmøde blev afholdt i november Det første tillidsmandsråd blev valgt på tillidsmandslandsmødet i Det fik til opgave at sørge for at opbygge et effektivt tillidsmandssystem samt at planlægge uddannelsen af tillidsmænd. Ved repræsentantskabsmødet i 1989 fik tillidsmændene navneforandring til tillidsrepræsentanter, som er det navn, der oftest anvendes nu. Antallet af tillidsrepræsentanter har været støt stigende igennem de seneste år. I juni 1990 var der registreret 136 tillidsrepræsentanter, og i marts 2003 var der registreret 230 tillidsrepræsentanter og 177 suppleanter. Af de 177 suppleanter er de 38 suppleanter for en ergoterapeut-tillidsrepræsentant. I 1999 besluttede Danske Fysioterapeuter at udnytte muligheden for at vælge fællestillidsrepræsentanter inden for større arbejdsområder f.eks. større amter og kommuner. Begrundelsen var, at fællestillidsrepræsentanterne kunne være en mulighed for at styrke tillidsrepræsentanterne i løsningen af de mange komplicerede funktioner, tillidsrepræsentanter har - bl.a. forhandlingerne af Ny Løn. Pr. marts 2003 er der to fællestillidsrepræsentanter. 2. Netværk er vigtigt Du kan og skal ikke udfylde rollen som tillidsrepræsentant alene. Derfor er det vigtigt, at du får et netværk af personer omkring dig, så du kan få glæde af andres viden og erfaringer, så du har nogle at drøfte opgaverne med, og så du i det hele taget har nogle at trække på, hvis du har brug for det. Du finder hurtigt ud af, at du har mange at støtte dig til og samarbejde med. I dette afsnit vil vi beskrive nogle typiske personer, du har samarbejde med, og som du kan trække på. Dette afsnit er delt op i fire afsnit: Netværk på arbejdspladsen (suppleanten, SR, kollegerne, lederen, personalekontoret og andre TR) Netværk i kredsen (kreds-tr-møder og kredsbestyrelsen) Netværk på landsplan (TR på landsplan, kredskontoret og sekretariatet) Hvordan får du et netværk? Netværk på arbejdspladsen På arbejdspladsen har du store muligheder for at få inspiration og støtte i forhold til de problemstillinger, du som tillidsrepræsentant kan løbe ind i. Både uformelt i det daglige arbejde og mere formelt i samarbejdsudvalgene (SU/MED-udvalgene). Nogle relevante sparringspartnere er: TR-suppleanten sikkerhedsrepræsentanten kollegerne lederen og personalekontoret andre tillidsrepræsentanter m.fl. Side 7 af 55

8 TR-suppleanten Din suppleant er din vigtigste sparringspartner. Suppleanten skal umiddelbart kunne træde ind, hvis du ikke er til stede. Suppleanten skal typisk være informeret om de samme forhold på samme niveau som du. Samarbejdet med suppleanten kan opbygges på forskellige måder og med forskellig opgavefordeling. Typisk holder tillidsrepræsentanter og suppleanter jævnlige møder og drøfter aktuelle emner og fordeler opgaverne mellem sig efter tid, interesse og viden. Selvfølgelig med passende hensyn til, at der vil der være nogle opgaver, der er oplagte for tillidsrepræsentanten. Opgavefordeling mellem tillidsrepræsentant og suppleant skal aftales med nærmeste leder, især hvis suppleanten skal tage sig af opgaver, der ellers typisk ligger på tillidsrepræsentanten. Sikkerhedsrepræsentanten Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter har hver sine opgaver, men du vil opleve, at I har mange fælles interesser f.eks. omkring samarbejdsforhold, organisering af arbejdet, personalepolitik og det psykiske arbejdsmiljø. Det er derfor godt at arbejde tæt sammen med sikkerhedsrepræsentanten bl.a. på grund af, at I ofte har forskellige indgangsvinkler, viden og færdigheder. I nogle tilfælde vil sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten være den samme person. Det kan dog blive en stor opgave for én person at skulle tage sig af begge områder. Kollegerne Du er valgt til at repræsentere dine kolleger; men dine kolleger kan samtidig være til stor hjælp. Det kan være, at en af dine kolleger tidligere har været tillidsrepræsentant eller har stået i en problemstilling, som ligner den, I står i nu. Der vil også ofte blandt kollegerne være personer, som du snakker rigtig godt med. Brug dine kolleger som sparringspartnere og del evt. arbejde og ansvar med dem. Lederen og personalekontoret Det er oplagt at sparre med din leder omkring f.eks. forslag til omorganisering og rammer for faglig og personalepolitisk udvikling. I sådanne tilfælde vil det være dialogen, der betyder mere end, om I lige er - eller bliver enige. Med dialogen kan I give hinanden værdifuld viden; f.eks. kan du fortælle lederen om, hvordan du og medarbejderne opfatter situationen, og lederen kan fortælle dig om baggrunden for de beslutninger, der skal tages. Med dialogen har du også mulighed for at få stor indflydelse på beslutninger, som du måske i sidste ende slet ikke skal være med til at træffe. Lederen og personalekontoret har indsigt i mange faktuelle forhold vedr. arbejdspladsen bl.a. omkring løn og ansættelsesforhold. I mange tilfælde kan det derfor være til stor hjælp at spørge dem til råds. Hvis du f.eks. har spørgsmål om normeringer, strukturen på arbejdspladsen eller personalepolitikken, vil det være oplagt at spørge lederen. Hvis du har spørgsmål om lønsedlen eller ferie, vil det være oplagt at spørge personalekontoret. Andre tillidsrepræsentanter På din arbejdsplads vil der typisk være tillidsrepræsentanter for en del andre faggrupper. Blandt disse tillidsrepræsentanter vil der ofte være nogle, der har erfaringer med problemstillinger, der ligner dine. Du lærer bedst disse tillidsrepræsentanter at kende gennem samarbejdsudvalget (MEDudvalget) og kontaktudvalget. Samarbejdsudvalget (SU/MED-udvalget) sammensættes af repræsentanter for ledere og medarbejdere. Det er i samarbejdsudvalget, du får informationer om og drøfter emner af principiel betydning for arbejdspladsen. Se i øvrigt KTO-aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg og læs afsnittet Medarbejderindflydelse i denne håndbog. Side 8 af 55

9 Hvis ikke alle faggrupper er repræsenteret i samarbejdsudvalget, kan der oprettes et kontaktudvalg bestående af repræsentanter for samtlige faggrupper på arbejdspladsen. I kontaktudvalget vil der som tidligere skrevet ofte sidde tillidsrepræsentanter, der har haft samme problemstillinger som du selv har og ofte har nogle af disse tillidsrepræsentanter meget stor erfaring. Kontaktudvalget er således et meget vigtigt forum til at starte netværk i. Når du først har lært de andre tillidsrepræsentanter at kende, kan du også lettere henvende dig til dem imellem møderne f.eks. i forbindelse med daglige spørgsmål. Brug dem - de har selv været nye og vil gerne hjælpe! Netværk i kredsen Kreds-TR-møder I alle kredse har du mulighed for at mødes med andre fysioterapeut-tillidsrepræsentanter på de såkaldte kreds-tr-møder. Kreds-TR-møderne er et vigtigt forum, hvor du kan få støtte og udveksle erfaringer med andre om forholdene på arbejdspladserne. På møderne vil du få information om, hvad der foregår på andre arbejdspladser i kredsen, i TR-rådet, i kredsbestyrelsen og i Danske Fysioterapeuter. Møderne bliver typisk brugt til generel erfaringsudveksling om, hvad der rører sig af omstruktureringer, forhandlinger, nye tiltag mm. Der tages også ofte egentlige temaer op som f.eks. funktionsbeskrivelser, personalepolitik, lønforhandlinger, TR-vilkår, nedskæringer og faget i forandring. Nogle kredse sætter ekstra tid af til undervisning/oplæg/diskussion vedr. emner som f.eks. den nye overenskomst, stillings-/funktionsbeskrivelser, TR-rollen i forandring og Ny Løn. I skal sende referaterne fra møderne ind til sekretariatet. Sekretariatet og TR-rådet bruger referaterne til at danne sig et indtryk af, hvad der sker rundt om i landet, og der bringes udpluk fra referaterne i TR-information. Kontakt kredssekretæren eller en af de erfarne tillidsrepræsentanter i kredsen for at høre mere om disse møder i din kreds. Kredsbestyrelsen I alle Danske Fysioterapeuters kredsbestyrelser sidder fysioterapeuter fra forskellige sektorer og arbejdspladser. Bl.a. sidder der en eller to tillidsrepræsentanter, som er valgt af og blandt tillidsrepræsentanterne i kredsen. Hvis du bliver valgt til kredsbestyrelsen, kan du få et indblik i, hvordan den offentlige sektor, det lokale sundhedsvæsen og Danske Fysioterapeuter er organiseret, og hvordan I kan få indflydelse på beslutningerne på disse områder. Du kan desuden få kontakt til fysioterapeuter, der arbejder med mange forskellige sider af faget. Netværk på landsplan TR i hele landet Du kan knytte mange gode og nyttige kontakter på tværs af landet ved at deltage på Danske Fysioterapeuters organisatoriske kurser og emnedage og på TR-landsmødet. Ofte får du en telefon- eller mailliste, så du kan holde kontakt med de andre deltagere efter kurset/temadagen. Kredskontoret og sekretariatet Du kan søge råd, vejledning og sparring hos kredssekretæren og hos medarbejderne i sekretariatet. Side 9 af 55

10 Kredssekretæren rådgiver om alle forhold vedr. Ny Løn og andre forhandlinger for fysioterapeuter i ikke-ledende stillinger. Du kan desuden henvende dig til kredssekretæren, hvis du vil have rådgivning om lokale forhold som omstruktureringer, projekter, politiske oplæg m.m.. Du kan også ofte få svar eller hjælp vedr. spørgsmål om overenskomsten (især om lønspørgsmål) og din rolle som tillidsrepræsentant hos kredssekretæren. Sekretariatet er delt op i forskellige afdelinger, hvor du bl.a. kan du få rådgivning om din rolle som tillidsrepræsentant, de overordnede overenskomstforhold, arbejdsmiljø og faglig udvikling. Sekretariatet udbyder også faglige og organisatoriske kurser, udgiver fagbladet og administrerer hjemmesiden. Din kontaktperson i sekretariatet vil i de fleste tilfælde være organisationskonsulenten. Ellers er du velkommen til at kontakte de folk, der sidder med de forskellige områder. Se evt. hvem i sekretariatet, der tager sig af hvad på I sekretariatet kan du desuden få en række vejledningsmateriale om både faglige og organisatoriske emner. Det er sekretariatet, der holder dig opdateret om aktuelle emner via TR-information og på Hvordan får du et netværk? Når du starter som tillidsrepræsentant, kender du måske ikke så mange af de folk, du nu skal samarbejde med. Derfor skal der lidt benarbejde til. Først og fremmest skal du møde op til de møder, hvor du er indbudt. Det er vigtigt, at du bliver en naturlig del af de andres verden og at de bliver en del af din verden Giv dig til kende og lad de andre vide, hvem du er, og hvad du står for Sørg for at de andre lærer dig og dine stærke sider at kende og vær åben for at lære de andres styrker Snak med de andre i pauserne og mellem møderne både om arbejdsrelevante emner og emner af mere privat karakter f.eks. om fritidsinteresser og biograffilm Vær troværdig, så de andre oplever, at de kan stole på dig. De vil så i højere grad ønske at hjælpe dig Giv udtryk for, at du værdsætter de andres hjælp og samarbejde Giv udtryk for at du også vil hjælpe andre Dyrk netværket. Giv dine sparringspartnere opmærksomhed og følg op på emner, du har drøftet med dem. Fortæl dem, hvordan det gik. 3. TR s indflydelse på DF s aktiviteter Som tillidsrepræsentant har du stor indflydelse på Danske Fysioterapeuters aktiviteter og politik. Det sker: Som medlem og som tillidsrepræsentant (direkte) Gennem TR-rådet (indirekte) Gennem Danske Fysioterapeuters forhandlingsudvalg på det offentlige område (indirekte). Side 10 af 55

11 Som medlem og som tillidsrepræsentant Som tillidsrepræsentant har du store muligheder for at få indflydelse på Danske Fysioterapeuters politik og aktiviteter. De lokale muligheder for indflydelse gennem kredsbestyrelsesarbejdet er allerede nævnt. Desuden kan du altid komme i dialog med formanden for Danske Fysioterapeuter, medlemmer af Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse og kredsbestyrelse. Du kan f.eks. skrive indlæg i fagbladet, på hjemmesiden og sende breve eller s. Foreningens højeste myndighed er Repræsentantskabet. Her træffes alle overordnede beslutninger om udviklingen i Danske Fysioterapeuter. Det får du indflydelse på gennem kredsebestyrelsen og de repræsentanter som vælges af alle i kredsen. TR-rådet har taleret og kan stille forslag til repræsentantskabsmøderne, så tillidsrepræsentanter har indflydelse på beslutningerne også ad den vej. Læs i øvrigt mere i Danske Fysioterapeuters håndbog, der er udsendt med fagbladet til alle medlemmer. I Danske Fysioterapeuters håndbog er foreningens opbygning, formål, love, målsætninger og handlingsprogrammer grundigt beskrevet. TR-rådet Tillidsrepræsentantrådet (TR-rådet) er bindeleddet mellem tillidsrepræsentanter og hovedbestyrelse. TR-rådet består af seks medlemmer, en repræsentant fra Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse og organisationskonsulenten. De seks medlemmer vælges af og blandt foreningens tillidsrepræsentanter på TR-landsmødet. TR-rådet arbejder med udgangspunkt i følgende kommissorium: Op- og udbygning af tillidsrepræsentantinstitutionen, lokalt, regionalt og på landsplan Planlægning af tillidsrepræsentantuddannelsen Planlægning af tillidsrepræsentantlandsmødet Udarbejdelse af materiale til tillidsrepræsentanter Etablering af kontakt mellem tillidsrepræsentanterne bl.a. i form at netværk Aktivt at fremme valget af tillidsrepræsentanter, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter Drøfte fagpolitiske emner af betydning for de offentligt ansatte fysioterapeuter Igangsætte diskussioner blandt tillidsrepræsentanterne specielt vedr. medarbejderindflydelse og samarbejdsrelationer på arbejdspladserne At fremsætte handlingsforslag til hovedbestyrelsen, der fremmer tillidsrepræsentantinstitutionen Udarbejde budgetforslag til hovedbestyrelsen Deltagelse i Danske Fysioterapeuters Repræsentantskabsmøde ifølge Danse Fysioterapeuters love Ret til deltagelse i Danske Fysioterapeuters kurser for tillidsrepræsentanter. TR-rådet følger udviklingen inden for tillidsrepræsentanternes område og har bl.a. moderniseret tillidsrepræsentantuddannelsen og gjort TR-håndbogen tidssvarende. TR-rådet følger i det hele taget med i, hvad der sker inden for den offentlige sektor. Telefonnumre og -adresser på TR-rådets medlemmer kan ses på eller i den adresseliste, der jævnligt udsendes med TR-information. Danske Fysioterapeuters forhandlingsudvalg for offentligt ansatte (FU-OFF) Forhandlingsudvalget er sammensat af Danske Fysioterapeuters formand, et hovedbestyrelsesmedlem, en leder, en tillidsrepræsentant fra en amtslig arbejdsplads, en tillidsrepræsentant fra en ar- Side 11 af 55

12 bejdsplads i H:S og en tillidsrepræsentant fra en kommunal arbejdsplads. Udvalget rådgiver hovedbestyrelsen i de overordnede overenskomstspørgsmål på det offentlige område, forestår indsamling af krav til overenskomsten og fungerer som sparring for forhandlerne under selve forhandlingerne. De tre TR-repræsentanter vælges af HB efter indstilling fra TR-rådet. Læs evt. mere om dine egne opgaver før, under og efter en overenskomstforhandling i afsnittet: Overenskomster og aftaler. 4. TR-vilkår valg, ret og pligt Reglerne for valg af tillidsrepræsentant og dennes funktion m.m. er beskrevet i KTO-aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg, som er udsendt til alle tillidsrepræsentanter, kan ses på eller rekvireres i sekretariatet. I denne TR-håndbog henviser vi ofte til KTO-aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Det er de regler, der gælder for ansatte i amter og kommuner. Reglerne for de øvrige områder (staten, Københavns og Frederiksberg kommuner og Hovedstadens Sygehusvæsen) afviger på enkelte områder bl.a. om de praktiske forhold vedr. tjenestefrihed med løn. Hvis du er ansat inden for et af disse områder, kan du kontakte de øvrige tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen eller i kredsen. Du kan også kontakte sekretariatet. Reglerne vedr. tillidsrepræsentanternes funktion er dog grundlæggende ens inden for alle områderne. Dette afsnit beskriver Danske Fysioterapeuters kommentarer til og uddybning af reglerne. Afsnittet handler om følgende emner: Lokale tillidsrepræsentantregler Valg af tillidsrepræsentanter Kan en tillidsrepræsentant væltes eller gå i utide? Tillidsrepræsentantens opgaver og pligter Valg af fællestillidsrepræsentant (FTR) Valg af suppleant Kontaktmænd Når tillidsrepræsentanten er fysioterapeut og suppleanten ergoterapeut eller omvendt Tidsforbrug Løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet inden for institutionen Transportgodtgørelse Løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet uden for institutionen Frihed til deltagelse i kurser, møder mm. Møder med kollegerne Lokaler/fysiske rammer Afskedigelse af tillidsrepræsentanter Ændring af tillidsrepræsentantens almindelige fysioterapeutstilling Når tillidsrepræsentanten går på barselsorlov Lokale tillidsrepræsentantregler Ifølge KTO-aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg er der mulighed for at fravige de centrale ( almindelige ) TR-regler på visse områder. Det betyder bl.a., at I kan aftale, Side 12 af 55

13 at der skal flere eller færre ansatte til at vælge en tillidsrepræsentant, og at I kan aftale, at I kan vælge en tillidsrepræsentant, der har været ansat kortere tid end de grundlæggende seks måneder. Der er også mulighed for, at du kan aftale en formel arbejdsfordeling mellem dig og din suppleant. Principperne for disse lokale aftaler skal forhandles på de enkelte arbejdspladser, typisk i Hoved- SU/MED-udvalg først. Når de overordnede principper er vedtaget, kan du forhandle dine egne vilkår med din leder. Hvis I ikke kan blive enige om en lokal aftale, skal I bruge de almindelige regler. Som supplement til KTO-aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg har KTO i samarbejde med arbejdsgiverne udarbejdet en overordnet vejledning vedr. de nye aftalemuligheder. KTO har også udgivet sin egen vejledning. Danske Fysioterapeuter har derudover udgivet en kort vejledning, der er målrettet fysioterapeuter og bl.a. handler om løn, tid, TR-struktur og arbejdsfordeling mellem tillidsrepræsentant og suppleant. Alle vejledningerne er udsendt til alle tillidsrepræsentanter med TR-information og kan desuden ses på eller rekvireres i sekretariatet. Valg af tillidsrepræsentanter. Der kan som udgangspunkt vælges 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis der er mindst 5 medarbejdere ( hoveder ). Overfysioterapeuter, afdelingsfysioterapeuter og andre ledende fysioterapeuter tæller med i antallet af medarbejdere, og de har valgret, men er ikke valgbare til tillidsrepræsentant. Fysioterapeuter, som ikke er medlemmer af Danske Fysioterapeuter (ikke-medlemmer, uorganiserede), medregnes også i antallet af medarbejdere, men kan ikke vælges som tillidsrepræsentant og har ikke valgret. Ifølge Danske Fysioterapeuters vedtægter skal I vælge en tillidsrepræsentant, hvis I opfylder betingelserne for det. I kan vælge mere end 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe pr. institution, hvis I kan blive enige med ledelsen om det. Det er f.eks. oplagt, hvis der er en fælles ledelse af flere geografisk adskilte fysioterapiafdelinger. Et konkret eksempel kan være, at der er en tillidsrepræsentant og suppleant for både somatisk og psykiatrisk afdeling på et sygehus, selvom disse afdelinger har en fælles overfysioterapeut. Eller hvis en samlet sygehusenhed med én overfysioterapeut er fordelt på flere fysisk adskilte sygehuse, hvor hvert sygehus har hver sin fysioterapi med afdelingsledelse. Hvis I ikke er nok til selv at vælge en tillidsrepræsentant, kan I vælge en tillidsrepræsentant sammen med andre. I kan indgå i valgfællesskab med fysioterapeuter ansat under samme (amts)kommune, men med forskellige geografiske tjenestesteder, og vælge en tillidsrepræsentant sammen med dem. Det kan enten være inden for samme forvaltning eller på tværs af forvaltningerne. I kan på arbejdsstedet gå i valgforbund med andre fra samme overenskomstgruppe, typisk ergoterapeuter. I disse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at tillidsrepræsentanten er fra den ene faggruppe og suppleanten fra den anden faggruppe, men det er ikke et krav. De faglige organisationer skal godkende valgforbundet. I disse tilfælde sker det blot ved den almindelige besked til Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen om valget. I kan også gå i valgforbund med andre faggrupper (andre overenskomstgrupper som f.eks. socialrådgivere og social- og sundhedsassistenter). Alle de involverede faglige organisationer og (amts)kommunen skal dog godkende valgforbundet. Side 13 af 55

14 Ønsker I at danne valgforbund med andre overenskomstgrupper, skal I kontakte Danske Fysioterapeuter inden valget. Normalt skal du have været ansat mindst et halvt år for at kunne blive valgt til tillidsrepræsentant. Du kan vælges som tillidsrepræsentant, selvom du har mindre end et halvt års ansættelse på arbejdsstedet, hvis din arbejdsgiver accepterer det. I bør overveje dette grundigt, da kendskab til institutionen og dennes samarbejdsstruktur har stor betydning for måden, tillidsrepræsentantopgaverne skal løses på. Umiddelbart efter valget skal du melde det til Danske Fysioterapeuter. Danske Fysioterapeuter godkender valget og skriver til arbejdsgiveren (med kopi til dig) og anmelder valget. Valget af en tillidsrepræsentant er først gyldigt, når Danske Fysioterapeuter har godkendt og anmeldt det over for (amts)kommunen. Anmeldelsesblanketten hentes på eller rekvireres i sekretariatet. Danske Fysioterapeuters godkendelse går på at sikre, at du som valgt tillidsrepræsentant er medlem af foreningen. Arbejdsgiveren har ret til at sikre sig, at den valgte tillidsrepræsentant opfylder de formelle krav til valg af tillidsrepræsentant (at du har været ansat et halvt år) og kan inden for tre uger fra anmeldelsen af valget gøre indsigelse mod valget til Danske Fysioterapeuter. Arbejdsgiverens indsigelsesret gælder kun i forhold til de formelle forudsætninger for valget og ikke i forhold til, hvem I har valgt. Som Danske Fysioterapeuters tillidsrepræsentant vælges du for to år ad gangen. Ordinære valg sker i oktober måned i ulige år. Alle kan principielt indkalde til valg, men er der på arbejdsstedet en tillidsrepræsentant, er det dennes opgave. Der indkaldes typisk med mindst otte dages varsel på en måde, så alle har mulighed for at vide, at der er valg. Det kan være med opslag på let tilgængelige opslagstavler, ved mundtlig orientering på møder, og/eller ved udlevering af skriftlig indkaldelse til valg. Lederen skal give tilladelse til, at der afholdes valgmøde og kan deltage i mødet. Valget afgøres af almindeligt flertal, og ved stemmelighed foretages omvalg. Der er ikke krav om skriftlig afstemning, men ønsker én af de tilstedeværende det, bør det opfyldes for at sikre, at alle er trygge ved afstemningen. Selvom der er tale om fredsvalg (altså kun en kandidat), bør I stemme for eller imod denne ene kandidat alligevel, så mandat og opbakning bliver tydeligt for alle. Kan en TR væltes eller gå i utide? Som nævnt er du som tillidsrepræsentant valgt for to år. Der kan dog opstå helt særlige situationer, hvor dine kolleger af en eller anden grund bliver så utilfredse med din måde at være tillidsrepræsentant på, at de ikke ønsker, at du skal repræsentere dem. I sådanne situationer kan kollegerne vælte dig. Konkret vil det betyde, at de fortæller dig, at de vil have en anden tillidsrepræsentant, og at de så indkalder til et møde for at vælge en ny. Et eksempel kan være, at du svigter deres tillid ved at fortælle lederen noget, der var fortalt i fortrolighed. Det vil være oplagt at dine kolleger oplyser dig om baggrunden for utilfredsheden og giver dig mulighed for at forklare din version af sagen. Det modsatte kan også ske. Nemlig at du bliver presset til at repræsentere dine kolleger på en måde, du ikke kan stå inde for. Et eksempel kan være at dine kolleger (udenom dig) handler på nogle problemer, som du mente, at du skulle gå videre med. I sådanne situationer kan du vælge at sige til dine kolleger, at du ikke vil være tillidsrepræsentant mere. Side 14 af 55

15 At gå som eller vælte en tillidsrepræsentant i utide skal være forudgået af oprigtige forsøg på at løse evt. problemer eller uoverensstemmelser på andre måder. Tillidsrepræsentantens opgaver og pligter Når du er valgt som tillidsrepræsentant, er dine vigtigste opgaver at: arbejde for at fremme og vedligeholde rolige og gode arbejdsforhold på arbejdspladsen være talsmand for dine kolleger og evt. fremsætte forslag og henstillinger til ledelsen forhandle om lokale spørgsmål informere leder, kolleger og Danske Fysioterapeuter om relevante forhold overvåge, at overenskomsten overholdes Du skal bl.a.: informere om og lægge op til debat blandt kollegerne om relevante emner som f.eks. krav til overenskomstforhandlingerne, oplæg fra Danske Fysioterapeuter og emner fra SU/MEDudvalget være til rådighed og evt. være bisidder for kolleger, der har problemer på arbejdspladsen rådgive og vejlede kolleger vedr. spørgsmål om løn- og ansættelsesforhold forhandle løn, arbejdstid, personalepolitik og andre lokale spørgsmål indgå i ansættelsesudvalg og orienteres om evt. afskedigelser. Som minimum skal du holdes bedst muligt orienteret om ansættelser og afskedigelser være opmærksom på overenskomstmæssige problemstillinger ved de beslutninger, der bliver truffet i afdelingen/på institutionen følge udviklingen på arbejdspladsen og være opmærksom på mulige udviklingsmuligheder repræsentere kollegerne i lokale samarbejds- og forhandlingsorganer samarbejde med de øvrige faggruppers tillidsrepræsentanter deltage i tillidsrepræsentantmøder i kredsene Ovenstående opgaver er eksempler på typiske opgaver for en tillidsrepræsentant. Hvilke opgaver du konkret har/skal have skal defineres på din arbejdsplads. De overordnede rammer for dit arbejde som tillidsrepræsentant er typisk defineret i SU/MED-udvalget. De mere konkrete opgaver skal du definere sammen med dine nærmeste kolleger. Se evt. under afsnittet Få styr på rollen som TR. Valg af fællestillidsrepræsentanter Hvis der er valgt flere tillidsrepræsentanter inden for samme område, kan I aftale med amtet eller kommunen, at I vælger en fællestillidsrepræsentant. Denne skal koordinere tillidsrepræsentantopgaverne og varetage nogle af de overordnede forhold, der er fælles for alle de medarbejdergrupper I repræsenterer. Fællestillidsrepræsentanten vælges af og blandt de allerede valgte tillidsrepræsentanter. Alle de berørte tillidsrepræsentanter skal underskrive anmeldelsen af fællestillidsrepræsentanten, og anmeldelsen skal sendes til (amts)-kommunen. I kan evt. kontakte Danske Fysioterapeuters sekretariat for yderligere vejledning. Der kan også vælges en fællestillidsrepræsentant, som repræsenterer tillidsrepræsentanter for flere faggrupper f.eks. fysioterapeuter og ergoterapeuter Som fællestillidsrepræsentant skal du typisk varetage de overordnede tillidsrepræsentantopgaver i samarbejde med de øvrige tillidsrepræsentanter, herunder følgende: koordinere samarbejdet mellem tillidsrepræsentanterne i amtet eller kommunen videregive relevant information fra arbejdsgiver til de lokale tillidsrepræsentanter Side 15 af 55

16 koordinere forslag til lønforhandlingerne bl.a. forhåndsaftaler varetage de overordnede forhandlinger og aftaler om forhåndsaftaler, rammeaftaler og generelle aftaler med amtet eller kommunen, evt. i samarbejde med repræsentanter for kredsbestyrelsen generelt arbejde for forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter i (amts)kommunen repræsentere alle fysioterapeuter i centrale samarbejds- og forhandlingsorganer samarbejde med de øvrige faggruppers fællestillidsrepræsentanter deltage i tillidsrepræsentantmøder i kredsene rådgive og vejlede de lokale tillidsrepræsentanter Hvis du er tillidsrepræsentant på en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at vælge en fællestillidsrepræsentant, kan du i første omgang overveje følgende sammen med de øvrige tillidsrepræsentanter: hvad er behovet? hvad kunne I forestille jer, at hhv. tillidsrepræsentanterne og fællestillidsrepræsentanterne skal tage sig af? finde ud af, hvilke vilkår andre faggruppers tillidsrepræsentanter og fælles tillidsrepræsentanter har. er der en eller flere, der har lyst til at udvikle sin tillidsrepræsentantopgave? I kan kontakte kredssekretæren eller sekretariatet for at få yderligere rådgivning. Eksempler på fordele ved at vælge en fællestillidsrepræsentant: at en tillidsrepræsentant får en formel position, der evt. kan matche lignende positioner på arbejdsgiversiden koordinering af overordnede emner på tværs af arbejdspladser sparring til de andre tillidsrepræsentanter øget mulighed for placering i HSU/Hoved-MED Eksempler på ulemper ved at vælge en fællestillidsrepræsentant: risiko for at tillidsrepræsentantfunktionen bliver for professionaliseret (fjernt fra kollegerne), og bliver til en slags "personalekonsulent" at en tillidsrepræsentant skal bruge den overvejende del af sin arbejdstid på organisatoriske opgaver på bekostning af patientarbejde (kan dog være en fordel for nogle) Sekretariatet kan også henvise til andre fysioterapeutiske fællestillidsrepræsentanter, så I kan få rådgivning ad den vej. Når I har besluttet jer, skal I indkalde til og afholde et valg af fællestillidsrepræsentant og suppleant. Derefter skal I kontakte sekretariatet med henblik på: anmeldelse/godkendelse af valget plan for forhandling af vilkår Valg af suppleant I skal vælge en suppleant for hver tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant. Det er vigtigt, at der bliver valgt en suppleant som kan træde ind, hvis tillidsrepræsentanten bliver forhindret i at passe sit hverv. Derudover giver det større indflydelse på arbejdspladsen at være et Side 16 af 55

17 makkerpar, og det er en altafgørende forudsætning for tillidsrepræsentanten at have en suppleant som sparringspartner. Hvilken rolle, suppleanten skal have, afhænger af, hvad I finder ud af lokalt. Det oplagte vil være, at tillidsrepræsentanten og suppleanten drøfter en fordeling, som I fremlægger for kollegerne. Derefter skal I drøfte det med lederen. Som udgangspunkt er suppleanten omfattet af de samme regler (transportgodtgørelse, udregning af arbejdstid m.m.) som tillidsrepræsentanten, når vedkommende fungerer som tillidsrepræsentant. Læs mere i afsnittet Afskedigelse af tillidsrepræsentant. Kontaktmænd Overenskomst 2002 giver visse muligheder for at vælge tillidsrepræsentant, selvom I er færre end 5 ansatte. Hvis I er mindre end 5 ansatte - og gerne vil have en tillidsrepræsentant - bør I afprøve disse muligheder. Kontakt evt. sekretariatet. Hvis I er mindre end 5 ansatte og ikke får lov til at vælge en tillidsrepræsentant, kan I vælge en kontaktmand. Kontaktmænd er ikke dækket af tillidsrepræsentantbeskyttelse og har ikke ret til frihed i forbindelse med tillidsrepræsentantmøder og kurser, men I kan evt. forhandle jer frem til det alligevel. Valget af kontaktmænd er alene en mulighed, Danske Fysioterapeuter har etableret med henblik på at sikre kontakt også til meget små arbejdspladser. Som kontaktmand: modtager du TR-information og anden relevant information fra Danske Fysioterapeuter kan du i overenskomstår deltage i tillidsrepræsentantlandsmødet kan du, hvis der er ledige pladser, deltage på første modul af tillidsrepræsentanters grunduddannelse kan du deltage i tillidsrepræsentantmøder i kredsene, hvis du kan få frihed til at gå fra arbejdspladsen Som kontaktmand skal du: arbejde med lokale forhandlinger f.eks. egen og evt. kollegers lønforhandling evt. i samarbejde med repræsentanter for kredsbestyrelsen tage initiativ til valg af tillidsrepræsentant, så snart der opstår mulighed for det, for eksempel ved opnormering og sammenlægning af afdelinger Du kan ikke blive godkendt som kontaktmand, hvis betingelserne for at vælge en tillidsrepræsentant er opfyldt på din arbejdsplads. Når tillidsrepræsentanten er fysioterapeut og suppleanten ergoterapeut eller omvendt På mindre arbejdspladser, hvor fysioterapeuter og ergoterapeuter arbejder tæt sammen, sker det ofte, at man vælger en fysioterapeut som tillidsrepræsentant og en ergoterapeut som suppleant eller omvendt. Det er vigtigt at få beskrevet arbejdsfordelingen, og I skal tage højde for, at I skal holde jer orienteret om/koordinere forhold og retningslinier fra begge organisationer. Typisk skal I deltage i hhv. Danske Fysioterapeuters tillidsrepræsentantmøder i kredsene og evt. tillidsrepræsentantmøder i Ergoterapeutforeningens regi. I skal være opmærksomme på, at forhandlings- og aftaleretten vedr. Ny Løn for Danske Fysioterapeuter alene ligger hos fysioterapeuter. Det betyder, at I ikke umiddelbart kan lade en ergoterapeut- Side 17 af 55

18 tillidsrepræsentant repræsentere fysioterapeuterne ved en forhandling. Typisk går tillidsrepræsentant og suppleant sammen omkring arbejdet med forberedelserne og gennemførelsen af forhandlingerne. Når forhandlingerne er afsluttet, skal I huske, at aftalerne skal underskrives af hver sin organisation. Kontakt kredssekretæren for yderligere vejledning. Tidsforbrug til tillidsrepræsentantarbejde Som udgangspunkt har du ret til den fornødne tid, og det er vigtigt at holde fast ved denne forudsætning. Uanset hvilket vejledende timetal du bliver enig med din leder om, kan det aldrig sætte denne ret ud af kraft. Principperne for tillidsrepræsentanternes vilkår skal drøftes i det øverste SU/MED-udvalg. Herefter kan du drøfte dine konkrete vilkår med din leder, så du får den nødvendige og tilstrækkelige tid til varetagelsen af hvervet. I drøftelserne om tid skal du også tage hensyn til din arbejdsplads. Et vejledende tidsforbrug til tillidsrepræsentantarbejdet kan bruges til: at du bedre kan synliggøre og tilrettelægge dit tillidsrepræsentantarbejde over for kolleger og leder at du lettere kan tilrettelægge det almindelige fysioterapeutarbejde i forhold til tillidsrepræsentantarbejdet at fysioterapiafdelingen kan få kompensation svarende til det udregnede tidsforbrug (normeringsmæssig kompensation). Dette er særlig aktuelt, hvis du har store udvalgsposter eller dækker flere arbejdspladser. Udregningen af den normeringsmæssige kompensation er uafhængig af og må ikke begrænse den tid, tillidsrepræsentanten reelt bruger. Hvis din arbejdsplads bruger beskrivelsen af tidsforbruget til at udregne den normeringsmæssige kompensation, er det også her vigtigt at huske at den enkelte tillidsrepræsentant har den fornødne tid. Den grundlæggende tid (som bruges til normeringsmæssig kompensation) kan ikke bruges som en begrænsning over for den enkelte tillidsrepræsentant. Det skal også være klart, at der tages udgangspunkt i en normal situation og ikke i en presset situation med personsager, nedskæringer, fyringsrunder, omorganiseringer mm. Det er lederens problem at gennemføre forhandlingerne, så afdelingen får kompensation. En aftale med fastlagt timeforbrug kan i visse tilfælde være en hindring for tillidsarbejdet. Det vil det være, hvis der afsættes så få timer, at du ikke har mulighed for at udføre dine pligter og opgaver på forsvarlig vis. Du skal her huske, at udgangspunktet er, at du har den fornødne tid. Læs mere i KTO-aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Hvis du ikke synes, du kan få tid nok til tillidsrepræsentantarbejdet, kan du overveje, om du sammen med kollegerne skal prioritere opgaverne. Måske vil kollegerne gerne inddrages i dele af arbejdet. Du kan også prøve at prioritere opgaverne efter, hvilke der giver dig mest indflydelse. Hvis du møder helt urimelige vilkår eller direkte bliver modarbejdet, skal du vende det med de andre tillidsrepræsentanter i dit netværk, så de kan hjælpe dig. Hvis det ikke er nok til, at du får ordentlige vilkår, kan du kontakte kredskontoret eller sekretariatet, som har mulighed for at rådgive dig yderligere eller evt. kontakte din leder. Løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet på arbejdspladsen Når du udfører dit tillidsrepræsentantarbejde, får du samme løn eller frihed, som hvis du havde udført dit normale arbejde. Udøvelsen af dit tillidsrepræsentantarbejde kan dog som udgangspunkt Side 18 af 55

19 ikke udløse overarbejdsbetaling. Timerne til tillidsrepræsentantarbejdet indgår således ikke i den arbejdstidsopgørelse, du bruger til beregning af overarbejdsbetaling. Der er dog på mange arbejdspladser indgået aftaler om, at tillidsrepræsentantarbejdet tæller på lige fod med almindeligt fysioterapeutarbejde - og altså også tæller med i opgørelsen af overarbejde. Du kan spørge din leder eller personalekontoret, om det gælder hos jer. Det er en selvfølgelig forudsætning, at dit tillidsrepræsentantarbejde ikke må betyde, at du går ned i løn, eller ikke får samme lønudvikling som dine kolleger. Du har samme mulighed for at få løn for kvalifikationer (fysioterapeutfaglig efteruddannelse, lokalkendskab m.m.) og funktioner (holdundervisning, projektarbejde m.m.) som dine kolleger. Der er derudover mulighed for at få løn for selve tillidsrepræsentantfunktionen på følgende tre måder: kompensation for en evt. mangelfuld lønudvikling sammenlignet med kolleger kvalifikationsløn for de personlige kvalifikationer, det giver at være tillidsrepræsentant funktionsløn for selve tillidsrepræsentantfunktionen. Tillæggene skal forhandles lokalt, og principperne vil typisk blive taget op bredt på tværs af faggrupperne og ikke alene for fysioterapeuter. Når I drøfter tillidsrepræsentantvilkår (tid, lokaler, uddannelse m.m.) bør løn under alle omstændigheder nævnes. Den konkrete forhandling kan ske i forhandlingen af vilkår eller sammen med forhandlingen af Ny Løn for medarbejderne i øvrigt. Du skal følge godt med i, hvad der sker for de andre faggrupper. Ansvaret for forhandlinger og aftaler om løn til tillidsrepræsentanter ligger i kredsbestyrelsen, så du kan få yderligere rådgivning på kredskontoret. Transportgodtgørelse Hvis du dækker flere geografisk adskilte områder, får du transportgodtgørelse efter de samme regler, der i øvrigt gælder i (amts)kommunen. Du får også transportgodtgørelse, hvis du tilkaldes uden for din normale arbejdstid. Spørg om de praktiske forhold på dit lokale personalekontor. Løn under varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet uden for arbejdspladsen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for dig at forlade din arbejdsplads for at varetage dine opgaver. Det kan være, du skal repræsentere en kollega på en anden arbejdsplads, eller at en sag kræver, at du skal forlade arbejdspladsen for at undersøge nogle spørgsmål. Du får sædvanlig løn, selvom du skal varetage opgaver uden for arbejdspladsen, men du skal aftale det med din leder. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der betaler din løn, når du udfører tillidsrepræsentantopgaver. Der kan dog komme opgaver, der ikke lige umiddelbart knytter sig til dit lokale TR-arbejde f.eks. en opgave for kredsbestyrelsen. I disse tilfælde kan arbejdsgiveren sende regningen for din løn til Danske Fysioterapeuter. Da disse opgaver også typisk gavner din arbejdsplads, så dækker arbejdsgiveren i mange tilfælde lønnen, og det mener Danske Fysioterapeuter skulle gælde for langt de fleste opgaver. Hvordan det konkret håndteres i praksis, kan du få at vide hos din leder eller på personalekontoret. Side 19 af 55

20 Hvis du kommer ud for tvivlssituationer, kan du spørge de andre tillidsrepræsentanter på arbejdspladsen eller i kredsen. Frihed til deltagelse i kurser, møder mv. Du kan deltage i Danske Fysioterapeuters kurser for tillidsrepræsentanter, kreds-tr-møderne og kredsbestyrelsesmøder (hvis du er valgt til kredsbestyrelsen), uden at det får konsekvenser for din lønudbetaling. Arbejdsgiveren betaler dig din sædvanlige løn og kan efterfølgende vælge at sende en regning på beløbet videre til Danske Fysioterapeuter. Rent regnskabsteknisk er der aftalt en procedure, hvor arbejdsgiverne og organisationerne udveksler regninger og penge. Dette får ikke betydning for dig. Du får blot din sædvanlige løn. På en del arbejdspladser regnes deltagelse i tillidsrepræsentantmøder i kredsene til nødvendig indsamling og formidling af information samt nødvendig kontakt med andre tillidsrepræsentanter, selv om mødeaktiviteten foregår uden for arbejdspladsen. Derfor får en del tillidsrepræsentanter arbejdsgiverbetalt tjenestefri til kreds-tr-møderne. I andre tilfælde sender arbejdsgiveren regningen til Danske Fysioterapeuter. Informations- og erfaringsudveksling med andre tillidsrepræsentanter er et nødvendigt grundlag for at opfylde dine forpligtelser, og Danske Fysioterapeuter opfordrer dig derfor til at søge arbejdsgiverbetalt tjenestefri til tillidsrepræsentantmøder i kredsene. Hvis det ikke kan lade sig gøre, dækker Danske Fysioterapeuter udgifterne op til seks møder (af 3½ times varighed) om året i hver kreds. I de fleste tilfælde skal du udfylde et skema, der udleveres på arbejdspladsen. Der er stor forskel på, hvordan det i praksis håndteres på arbejdspladserne. Derfor skal du sætte sig ind i de regler, der gælder på din arbejdsplads via din leder eller personalekontoret. Spørg evt. de andre tillidsrepræsentanter på din arbejdsplads eller i din kreds. Møder med kolleger En af dine opgaver som tillidsrepræsentant er at repræsentere dine kolleger og sikre gensidig dialog mellem dig som TR, kollegerne, lederen og Danske Fysioterapeuter. For at kunne varetage denne funktion er du naturligvis nødt til at kunne mødes med dine kolleger. Typisk er "Nyt fra tillidsrepræsentanten" et fast punkt på de ordinære personalemøder, og tillidsrepræsentanten kan indkalde til møder, hvis det er nødvendigt. Det kan f.eks. ske op til lønforhandlingerne, oplæg til samarbejdsudvalg eller udarbejdelse af forslag til funktionsbeskrivelser og personalepolitik. Hvis du vil holde møder i arbejdstiden, skal din leder acceptere det, ellers må I holde mødet uden for arbejdstiden. Hvis I holder mødet uden for din normale arbejdstid, tæller det som almindelig arbejdstid for dig, men ikke for dine kolleger. Lokaler/fysiske rammer Som tillidsrepræsentant er det vigtigt, at du har en eller anden form for kontor/lokale til f.eks. opbevaring af materiale og til en fortrolig snak med din suppleant eller en kollega. Du bør også have adgang til en PC, så du kan arbejde med dokumenter og gå på internettet uden at skulle gøre det via en andens PC. Du skal lokalt drøfte mulighederne med henblik på at finde en for alle parter passende løsning. Hvis der er planer om ombygning eller ændringer i lokalefordelingen i øvrigt, kan du måske få sparket behovet for nogle gode lokaler ind. Lokale- og kontorfaciliteter skal indgå i drøftelserne af tillidsrepræsentantens vilkår. Side 20 af 55