ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

Transkript

1 ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

2 DAGENS PROGRAM Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) Gruppediskussioner ved bordene Præsentation og feedback Frokost Mødet med medlemmet (Oplæg v. Janne) Eksempler fra praksis Pause Redskaber og praktisk organisering (Oplæg v. Janne) Udvælgelse af bedste metoder i grupper Kort præsentation og afrunding ved Ghita Parry

3 HVILKEN FAGFORENING VIL VI VÆRE? Sætte en ramme for diskussion af hvilken slags fagforening Kost og Ernæringsforbundet er? Bruge en model til at åbne diskussionen med Formål: at I udvikler et mere tydeligt billede af hvem I er - og gerne vil være Fordi: så står I stærkere, når I skal arbejde med organisering af nye medlemmer

4 HVORFOR FOKUS PÅ ROLLEN? Hele det danske arbejdsmarked præges af den globale krise Velfærdsstaten i forandring En stribe arbejdsmarkedspolitiske reformer Sociale og kulturelle forandringer i befolkningen Konsekvenser for fagbevægelsen?

5 VELFÆRDS- OG ARBEJDSMARKEDSPOLITISKE REFORMER Fra velfærdsstat til konkurrencestat? Det selvkørende aftalesystem versus politisk indblanding (OK08, trepartsforhandlinger, lærerkonflikt m.v.) Kommunalreform, kontanthjælps- og dagpengereform, VEU reform? Fra flexicurity til mobication? Andre vigtige reformers indvirkning? Og konsekvenser for fagforeningsrollen?

6 ÆNDREDE KULTURELLE OG SOCIALE FORSTÅELSESRAMMER OG LIVSFORMER Traditionel klasseidentitet og accept af kollektiv indordning udviskes gradvist øget individualisering og opkomst af nye tværgående arenaer for socialt tilhørsforhold. Forventninger om at arbejdslivet er kilde til identitets- og meningsdannelse i et større eksistentielt perspektiv. Det menneskelige opskrues i HR politikker Stærkere orientering mod arbejdets indhold, kvalitet, samt dets samfundsmæssig status.

7 KONSEKVENSER FOR DE FAGLIGE ORGANISATIONER? Udfordres til at (gen)fortælle sig selv og egen rolle i samfundet - både indadtil og udadtil Hvad er formålet med fagforeningen og medlemsskabet Hvordan udvikles en stærk og indflydelsesrig fagforening med mange medlemmer Hvad skal man fokusere på og hvordan? En stærk organisation afhænger af at medlemmerne selv skaber den Fokus på faget og arbejdets mening

8 FORSKELLIGE ROLLER FOR INTERESSEVARETAGELSEN Klassisk fagforening Samarbejds fagforening Service organisation Professions fagforening

9 ROLLEN SOM INTERESSEVARETAGER Rollen som Social Bevægelse Rollen som Samarbejdspart Rollen som Serviceorganisation Rollen som Professionsfagforening

10 ROLLEN SOM SOCIAL BEVÆGELSE Den klassiske position Social bevægelse for et solidarisk, demokratisk velfærdssamfund Forbedring af arbejdernes løn og arbejdsvilkår Medlemskab som værdipolitisk tilhørsforhold Foreningsliv (AOF og arbejderidræt m.v.)

11 ROLLEN SOM SAMARBEJDSPART Institutionaliseringen af fagbevægelsen som central aktør i et omfattende og selvstændiggjort aftalesystem Samfundsmæssigt ansvarliggjort ift. at sikre økonomisk og social stabilitet Tæt strategisk samarbejde med arbejdsgiversiden om fælles mål

12 ROLLEN SOM SERVICE ORGANISATION Fokus på klassiske spørgsmål om løn, arbejdstid og arbejdsløshedsforsikring mens bredere samfundsmæssige hensyn står meget svagt Først og fremmest en økonomisk aktør på markedet. De interne succeskriterier: at skabe økonomiske fordele for medlemmerne. Professionel organisation og virksomhedsøkonomisk rationalitet Arketypen er de gule fagforeninger

13 ROLLEN SOM PROFESSIONSFAGFORENING Fokus rettes mod styrkelse af professionsidentitet (og kernefaglighed) Orientering mod monopoler og faggrænser Stærk uddannelses-orientering Strategisk og selektiv interessevaretagelse

14 PROFESSIONSORIENTERING I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET

15 STATUS I FORHOLD TIL ROLLERNE Rollen som social bevægelse er svag og præget af orienteringsusikkerhed Rollen som ansvarlig samarbejdspart er veludviklet og dominerende Rollen som serviceorganisation er på vej ind i selvforståelsen i mange organisationer Professionsstrategien står stærkt I FTF organisationer

16 ROLLEN SOM SOCIAL BEVÆGELSE (SOM I DISSE ÅR SVÆKKES) Værdiprojektet fremstår som gammeldags, bagudskuende Tilslutning kan ikke baseres på samarbejdet med socialdemokraterne om udvikling af velfærdssamfundet HR konsulenterne løber med værdipolitikken (fra frigørelseskrav til personlig udvikling) Demokratiske, solidariske samfundsmæssige værdier udgrænses fra profilen ligesom de udgrænses fra den offentlige, politiske diskussion

17 ROLLEN SOM SAMARBEJDSPART (SOM HAR UDVIKLET SIG DE SENESTE 3 ÅRTIER) Giver politisk legitimitet og indflydelsesmuligheder både i blå og røde regeringer Stærk konsensusorientering kan sløre interesseforskelle svært at skelne mellem arbejdsgiveres hhv. fagforeningers mål og midler Indvævning i virksomhedens interesseunivers kan svække blikket for de virksomhedsoverskridende problemstillinger

18 ROLLEN SOM SERVICEORGANISATION (VINDER INDPAS I TAKT MED LIBERALISERINGEN) Forbedre positionen i konkurrence med gule fagforeninger der slår på økonomien Tydeliggøre en genkendelig klar og konkret rolle I markedssamfundet Professionelle forsikringsorganisationer, rabatordninger m.v. Tab af identitet og legitimitet som værdipolitisk bevægelse Kundeorientering kan fremme passiv forbrugeradfærd blandt medlemmerne

19 ROLLEN SOM PROFESSIONSFAGFORENING (OGSÅ STÆRKT PÅ VEJ FREM) Står stærkt i fagforeninger for offentligt ansatte Vinder taletid pga. fokus på borgerne som giver politisk lydhørhed Fanger an hos potentielle nye medlemmer Vanskeliggør et helhedsorienteret fokus på arbejdets samfundsmæssige betydning Kan komme i konflikt med andre faggrupper

20 HVOR STÅR KOST OG ERNÆRING IFT. DISSE ROLLER Hvilken rolleforståelse appellerer mest til dig? Hvilken rolleforståelse står aktuelt stærkest i Kost og Ernæringsforbundet? Hvilket blandingsforhold sætter den bedste ramme for at imødekomme fremtidens udfordringer og nye medlemmer? Formuler nogle stikord på den gode rolleforståelse for kost og ernæringsforbundet