Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats"

Transkript

1 1 Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Faglige Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi August Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats

2 2 Forord Relateret til Kræftplan III blev det i 2010 besluttet at styrke og kvalitetsudvikle den palliative indsats, ikke blot på kræftområdet men for alle med en livstruende sygdom. Dette er konkret udmøntet i to publikationer fra Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation fra 2012 og Anbefalinger for den palliative indsats fra Sidstnævnte peger bl.a. på behovet for udvikling af professionelle kompetencer. På den baggrund er der efterfølgende udarbejdet anbefalinger til kompetencer for centrale professionelle i den palliative indsats. Der er med disse skabt et solidt fundament for den enkelte professionelles kompetenceudvikling og for udviklingen af fremtidens præ- og postgraduate uddannelse i palliation. beskriver således de kompetencer, som er nødvendige for, at fysioterapeuter kan bidrage til at sikre den palliative patient og dennes pårørende indsatser af høj faglig kvalitet. Anbefalingerne er udviklet af DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Faglige Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi, og DMCG-PAL vil med dette forord gerne benytte lejligheden til at takke det faglige selskab, Danske Fysioterapeuter og de mange fysioterapeuter, som har bidraget med viden og ekspertise til arbejdet. Henrik Larsen Overlæge Formand for DMCG-PAL Marianne Mose Bentzen Udviklingssygeplejerske Formand for koordinationsudvalget for uddannelse

3 3 Indhold Forord 2 Indhold 3 Indledning 4 Palliativ indsats 4 Palliativ fysioterapi 5 Metode 6 Kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats 8 Niveau A: Kompetencer for nyuddannede fysioterapeuter 8 i forhold til palliativ fysioterapi Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer Niveau B: Kompetencer for fysioterapeuter 10 i den basale palliative indsats Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer Niveau C: Kompetencer for fysioterapeuter 13 i den specialiserede palliative indsats Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer Uddannelse i palliativ fysioterapi 16 Perspektiver for palliativ fysioterapi 17 Referencer 19 Bilag 21

4 4 Indledning er udarbejdet af DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Faglige Selskab for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi (bilag 1). Hensigten med anbefalingerne er at støtte fysioterapeuter i at yde palliativ fysioterapi af høj faglig kvalitet til patienter med palliative behov og deres pårørende. Anbefalingerne tager afsæt i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats (1) og er udviklet med henblik på at tydeliggøre sammenhængen mellem de palliative opgaver, som fysioterapeuter udfører, de kompetencer, som opgaverne fordrer, og de muligheder for kompetenceudvikling og uddannelse, som fysioterapeuter kan gøre brug af for at udvikle og fastholde det nødvendige kompetenceniveau. Anbefalingerne har til formål: At sikre, at fysioterapeuter, som arbejder med palliativ fysioterapi, har de rette kompetencer til at udføre palliativ fysioterapi af høj kvalitet At fremme ensartethed og gennemsigtighed i forhold til opgaver og kompetencer i palliativ fysioterapi på tværs af sektorer og geografi At sikre udbydere af palliativ fysioterapi relevant viden om nødvendige kompetencer i forhold til opgavevaretagelse At sikre udbydere af kompetenceudvikling og uddannelse viden om behov for relevante udbud vedrørende palliativ fysioterapi Det er ambitionen, at anbefalingerne skal anvendes af: Faglige ledere og virksomhedsansvarlige fysioterapeuter til kvalitetssikring og udvikling af indsatsen palliativ fysioterapi Fysioterapeuter og deres ledere til planlægning af kompetence- og karriereudvikling Uddannelsesinstitutioner og udbydere af kompetenceudvikling til målretning og kvalitetssikring af udbud vedrørende palliativ fysioterapi Faglige organisationer, som varetager professionens interesser i forhold til uddannelse og sundhedsplanlægning kan læses i sin helhed og giver som sådan overblik og et sammenhængende indblik i området. I forhold til konkret anvendelse af anbefalingerne, f.eks. i forbindelse med udviklingssamtaler, kan de enkelte profiler (niveau A, B og C) klippes ud enkeltvis og anvendes som støtte/checkliste i forhold til vurdering af kompetenceniveau og tilrettelæggelse af plan kompetenceudvikling. Palliativ indsats Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et speciale i Danmark, men parallelt med kravet om kvalitet i den palliative indsats er der sket en fokusering af viden og metoder, ligesom omfanget af forskning i palliation er i vækst. Det er således grund til at forstå og behandle området på samme måde som formelle specialer.

5 5 Den aktuelle palliative indsats i Danmark er sammenfattet i Sundhedsstyrelsens publikationer Anbefalinger for den palliative indsats (1) og Forløbsprogram for rehabilitering og palliation (2). Grundlaget for disse er WHOs definition: Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står overfor de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art (1). Den palliative indsats er ikke isoleret til den sene terminale fase. Palliative behov kan jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger forekomme i alle faser af et sygdomsforløb (1). Og alle, som har kontakt til patient og pårørende, bør derfor fortløbende være opmærksomme på vurdering af palliative behov. Palliative behov er oftest sammensatte, og palliativ indsats fordrer derfor i reglen tværfaglighed og tæt samarbejde mellem relevante professionelle, patienten og dennes pårørende. Palliativ indsats har på den måde tydelige paralleller til rehabilitering (3), og de to typer af indsatser er i praksis svære at adskille, bl.a. fordi der er sammenfald af mål og metoder. Den palliative indsats foregår, jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger mange steder i sundhedsvæsenet og inddeles i hhv. basal og specialiseret indsats. Den basale palliative indsats foregår på sygehuse, i kommuner og i almen praksis/praksissektoren og omfatter den generelle indsats i forhold til personens mangeartede behov ved livstruende sygdom. Den specialiserede palliative indsats foregår på palliative afdelinger, i palliative teams og på hospice og retter sig mod patienter med komplekse behov, som ikke kan imødekommes af den basale indsats (1). Palliativ fysioterapi Palliativ fysioterapi er fysioterapi til patienter med palliative behov og deres pårørende. Palliativ fysioterapi er en del af det fysioterapifaglige speciale onkologisk og palliativ fysioterapi (4, 5, 18). Palliativ fysioterapi tager som den øvrige palliative indsats udgangspunkt i WHOs definition og er kendetegnet ved, at: Indsatsen er rettet mod at lindre ikke helbrede Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i patientens udtrykte behov og prioriteringer Indsatsen er målrettet symptomer, funktionsevne og livskvalitet mere end diagnose Valg af metode, intensitet og dosis afhænger af patientens behov og formåen og kan variere fra gang til gang Indsatsen er oftest tværfaglig Indsatsen forudsætter tid og rammer til at tilgodese individuelle behov med respekt og nærvær Indsatsen forudsætter særlige personlige kompetencer hos fysioterapeuten: nærvær, empati, rummelighed og en særlig opmærksomhed på egen adfærd Det overordnede mål for den fysioterapeutiske indsats er: At fremme patientens kropslige forudsætninger for et hverdagsliv karakteriseret af værdighed, livskvalitet og autonomi Delmål for den fysioterapeutiske indsats er: At fremme og vedligeholde størst mulig selvstændig funktionsevne

6 6 At forebygge og lindre plagsomme symptomer At forebygge komplikationer af nedsat mobilitet At støtte patienten imod erkendelse af kropslige begrænsninger og tab og udvikling af relevante mestringsstrategier At støtte patienten med gode kropsoplevelser Den fysioterapeutiske indsats omfatter: Fysioterapeutisk undersøgelse, vurdering, mål og plan målrettet en samlet palliativ indsats Træning/genoptræning Fysioterapeutisk behandling, f.eks. manuel terapi, massage, lungefysioterapi, lymfødembehandling Lindrende tiltag, f.eks. smertebehandling, TENS, akupunktur, berøring, lejring, afspænding, samtale Forebyggende tiltag, f.eks. faldforebyggelse, forebyggelse af kontrakturer og decubitus, hjælpemidler Vejledning, f.eks. i forhold til selvbehandling, fysisk aktivitet, prioritering af aktiviteter i forhold til ressourcer Vejledning og instruktion af pårørende og tværfagligt personale, i forhold til f.eks. forflytning og lejring Omsorg for pårørende Fysioterapeuter bidrager til såvel den basale som den specialiserede palliative indsats. Metode Anbefalingerne til kompetencer er formuleret på tre niveauer (1, 9): Niveau A: Kompetencer for nyuddannede fysioterapeuter i forhold til palliativ fysioterapi Niveau B: Kompetencer for fysioterapeuter i den basale indsats Niveau C: Kompetencer for fysioterapeuter i den specialiserede indsats Progressionen i niveau er styret af opgavernes karakter og behovet for, at fysioterapeutens viden, færdigheder og kompetencer på den ene side er specifikke og dybdegående, på den anden side er brede med henblik på, at fysioterapeuten har overblik over og kan agere i forhold til den samlede palliative indsats. Indenfor hvert af de tre niveauer beskrives: Typiske funktionsområder for fysioterapeuter Typiske opgaver Aktuelle uddannelsesmuligheder Relevante kompetencer For at tydeliggøre de indbyrdes niveauforskelle mellem de tre niveauer støtter beskrivelserne af kompetencer sig op ad Blooms kognitive taksonomi for så vidt angår viden,

7 7 Simpsons psykomotoriske taksonomi for så vidt angår færdigheder og Kratwohls affektive taksonomi for så vidt angår holdninger (bilag 2) (10). Det ligger endvidere i modellen, at niveau B bygger ovenpå niveau A og niveau C ovenpå niveau B. Kompetencer i forudgående niveau gentages derfor ikke i beskrivelserne af niveau B og C. tager udgangspunkt den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, som opererer med begreberne viden, færdigheder og kompetence til beskrivelser af uddannelsesniveauer. Begrebet viden handler om det at have viden om og forståelse for et givent område, begrebet færdigheder handler om den centrale kunnen og det at beherske på det praktiske niveau, mens begrebet kompetence handler om anvendelse af viden og færdigheder i praksis i forhold til løsning af konkrete opgaver. Kompetence udvikles fortløbende i dynamiske læreprocesser, når ny viden og nye færdigheder via refleksion omsættes med henblik på ny forbedret praksis (6, 7, 8). For at sikre ensartethed er kompetencer formuleret i forhold til typiske roller, som fysioterapeuten opererer indenfor i sin professionelle ageren: Professionel Faglig ekspert Sundhedsfremmer Kommunikator Samarbejder Leder og koordinator Udvikler Rollerne er formet med inspiration fra Sundhedsstyrelsens beskrivelse af speciallægeuddannelsen (1, 11, 12).

8 8 Det er vigtigt at bemærke, at der i forhold til beskrivelse af relevante uddannelsesmuligheder kun er beskrevet formelle uddannelsestilbud og korterevarende kurser. Kompetenceudvikling omfatter jf. definitionen ovenfor også uformel læring arbejdspladslæring, interne uddannelsesforløb, sidemandsoplæring, kollegavejledning, supervision osv. Denne del er ikke beskrevet her, men indgår selvfølgelig på lige fod med uddannelse/kurser i arbejdspladsens samlede tilrettelæggelse af lokal kompetenceudvikling. Kompetencer i den palliative indsats er beskrevet på baggrund af viden og erfaringer fra fysioterapeutisk praksis suppleret med litteratur omhandlende kompetencer i forhold til palliativ indsats (4, 5, 9, 15, 16, 18, 19). Kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats Kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats tager uanset specialer og funktionsområder udgangspunkt i grundlæggende kompetencer for professionsbachelor i fysioterapi. Fysioterapeuten skal kunne: Udføre, formidle og lede fysioterapi, i forhold til udredning, diagnostik, behandling, lindring, sundhedsfremme, bevarelse af sundhed, forebyggelse af sygdom samt rehabilitering. Indgå i samarbejde med patienter, pårørende, kolleger og andre faggrupper med respekt for den enkeltes personlige baggrund i form af etnicitet, kultur, religion, sprog o.a. Kvalitetssikre og udvikle fysioterapi, herunder skabe fornyelse, anvende forskningsresultater, anvende kendt viden i nye sammenhænge samt følge og deltage i forskningsarbejde. Fysioterapi tager udgangspunkt i bevægelse som essentiel for menneskets udfoldelse og har til formål at påvirke menneskers evne til at bevæge sig optimalt under givne omstændigheder (13, 14).

9 9 I forhold til specialet palliativ fysioterapi hører det til fysioterapeutens rolle som professionel udøver at omsætte de generelle fysioterapeutiske kompetencer til lindrende indsatser, som modsvarer de behov, som den enkelte palliative patient har bl.a. karakteriseret ved progression og stor grad af variation fra dag til dag. Niveau A: Kompetencer for nyuddannede fysioterapeuter i forhold til palliativ fysioterapi Niveau A beskriver kompetencer, som nyuddannede fysioterapeuter skal opnå via grunduddannelsen med henblik på at have et relevant grundlag for at varetage palliative opgaver på basalt niveau. Typiske funktionsområder Typiske opgaver Aktuelle uddannelses muligheder Relevante kompetencer Ikke relevant Ikke relevant Niveau A erhverves prægraduat på grunduddannelse for fysioterapeuter, professionsbachelor i fysioterapi. Udbydes af professionshøjskolerne/ UC colleges Roller Viden Færdigheder Kompetence 1. Professionel Praktiserer palliativ fysioterapi svarende til basalt niveau 2. Faglig ekspert Har viden om palliation, palliativ medicin og den palliative indsats Har viden om og forståelse for fysioterapi i forhold til almindeligt forekommende palliative behov Har viden om relevant lovgivning, forløbsprogrammer og lignende, som fastlægger rammer for den palliative indsats Har viden om kliniske retningslinjer og evidens i forhold til palliativ fysioterapi Har viden om og forståelse for Danske Fysioterapeuters etiske Kan udføre undersøgelse og diagnostik Kan opstille mål og tilrettelægge den fysioterapeutiske indsats Kan igangsætte, justere og evaluere træning/ genoptræning, fysioterapeutisk behandling Yder selvstændigt fysioterapi til patient med almindeligt forekommende palliative behov med udgangspunkt i udtrykte behov

10 10 3. Sundhedsfremmer 4. Kommunikator retningslinjer (17) Har viden om og forståelse for sundhedsfremme Har viden om og forståelse for etiske behov og kommunikationsudfordringer Kan identificere behov for palliativ indsats Kan igangsætte støttende foranstaltninger Kan formidle viden og kommunikere målrettet til patient og pårørende og til samarbejdspartnere Demonstrerer mestrings- og rehabiliteringsorienteret tilgang til palliation Bidrager til at fremme livskvalitet og velvære for patient og pårørende Kommunikerer professionelt med patient, pårørende og samarbejdspartnere Har viden om og forståelse for metoder til professionel kommunikation og formidling af viden Udviser åbenhed og rummelighed Udviser respekt for patient og pårørendes værdighed, integritet og autonomi Udviser medmenneskelighed og empatisk nærvær Udviser selvindsigt og bevidsthed om betydning af egen magtposition, fremtoning og adfærd Udviser bevidsthed om egne personlige styrker og svagheder 5. Samarbejder 6. Leder og koordinator Har kendskab til og forståelse for egne, samarbejdspartneres og patient og pårørendes særlige bidrag til den samlede indsats Har viden om principper og modeller for tværfagligt samarbejde Har kendskab til lokale og nationale programmer/retningslinjer/ aftaler og lignende, som fastlægger strukturelle rammer for den palliative Kan udføre korrekt og relevant dokumentation Inddrager relevante samarbejdspartnere aktivt i alle faser af forløbet Koordinerer egen indsats med øvrige indsats Kan planlægge, organisere, evaluere og justere eget bidrag i forhold til samarbejde med patient, pårørende og øvrige Indgår professionelt i tværfagligt samarbejde omkring patient og pårørende Demonstrerer indsigt i muligheder og begrænsninger i egne faglige kompetencer Demonstrerer indsigt i egne samarbejdsevner og respekt for andres bidrag Leder eget bidrag og koordinerer i forhold til samarbejdspartnere

11 11 indsats samarbejdspartnere 7. Udvikler Har viden om og forståelse for metoder til vurdering af relevans og validitet af viden Kan kritisk vurdere viden om palliativ fysioterapi og tage stilling til relevansen i forhold til konkret patientforløb Forholder sig kritisk og kvalitetsorienteret til egen praksis Niveau B: Kompetencer for fysioterapeuter i den basale palliative indsats Niveau B beskriver kompetencer, som fysioterapeuter skal besidde for kvalificeret at kunne varetage palliative opgaver på basalt niveau. Niveau B er inddelt i niveau B1 og B2: Målgruppen for B1 er fysioterapeuter, som varetager kliniske opgaver på basalt niveau. B1 adskiller sig fra niveau A derved, at fysioterapeuter på B1 niveau har erfaring med klinisk erfaring med palliativ fysioterapi. Målgruppen for B2 er fysioterapeuter, som har særlig ekspertise i forhold til opgaver på basalt niveau, som gør dem i stand til at yde indsats i forhold til patienter med komplekse behov og i stand til at yde klinisk vejledning i forhold til kolleger på B1 niveau De supplerende B2 kompetencer er markeret med (B2). Typiske funktionsområder Typiske opgaver Fysioterapeuter med kompetencer svarende til niveau B vil typisk varetage funktioner indenfor den basale palliative indsats: Kommunalt ansatte fysioterapeuter på træningsområdet/kommunale teams Sygehusansatte fysioterapeuter indenfor specialer uden palliativ specialindsats Praktiserende fysioterapeuter 1 Fysioterapeuter med kompetencer svarende til niveau B til typisk: Yde basal palliativ indsats integreret i fysioterapeutisk undersøgelse, behandling og træning Forebygge progression af palliative behov Identificere behov for specialiseret indsats Yde fysioterapi målrettet patient med komplekse palliative behov (B2) Yde klinisk vejledning til kolleger på niveau B1 (B2) o Kommunalt ansatte fysioterapeuter yder klinisk vejledning til kolleger på træningsområdet, når de udfører palliativ indsats o Sygehusansatte fysioterapeuter yder klinisk vejledning til kolleger indenfor alle specialer uden palliativ 1 Primært med udgangspunkt i Servicelovens 122.

12 12 Aktuelle uddannelses muligheder Relevante kompetencer specialindsats, når de udfører palliativ indsats o Praktiserende fysioterapeuter yder klinisk vejledning til fysioterapeuter i praksissektor, når de udfører palliativ indsats Niveau B1 erhverves via grunduddannelse for fysioterapeuter og udbygges via erfaring, klinisk vejledning og fysioterapifaglig efteruddannelse. Niveau B2 opnås ved at supplere med: Diplomuddannelse i palliativ indsats (mono-/tværfaglig) o Udbydes af professionshøjskolerne/uc colleges (udbuddet dækker ikke aktuelt behovet) Diplomuddannelse i klinisk vejledning o Udbydes af professionshøjskolerne/uc colleges Fysioterapifaglig efteruddannelse herunder uddannelse i lymfødembehandling o Udbydes af Danske Fysioterapeuters faglige selskaber: Fagligt selskab for onkologi og palliation og Fagligt selskab for lymfødembehandling (udbuddet dækker ikke aktuelt behovet) Niveau B bygger ovenpå niveau A, og de to niveauer bør således ses i sammenhæng. Niveau B1 vil i praksis ligge meget tæt op ad niveau A, eftersom fysioterapeuter på niveau B1 skal kunne agere kvalificeret på baggrund af grunduddannelse. Roller Viden Færdigheder Kompetence 1. Professionel Praktiserer selvstændigt fysioterapi på basalt niveau Praktiserer selvstændigt fysioterapi i forhold til patienter med komplekse behov (B2) 2. Faglig ekspert Har viden om, forståelse for og erfaring med palliativ fysioterapi og grundlæggende principper for den fysioterapeutiske indsats Har viden om kræftsygdomme og andre livstruende sygdomme og erfaring med deres indvirkning på funktionsevne Har viden om og erfaring med almindeligt forekommende Kan på baggrund af systematisk brug af viden og erfaring løse kliniske opgaver i forhold til patienter med almindeligt forekommende palliative behov Kan på baggrund af systematisk brug af viden og erfaring løse kliniske opgaver i forhold til patienter med Yder klinisk vejledning (B2) Yder selvstændigt fysioterapi til patient med almindeligt forekommende palliative behov med udgangspunkt i udtrykte behov Yder selvstændigt fysioterapi til patient med komplekse palliative behov med udgangspunkt i udtrykte behov (B2)

13 13 palliative symptomer og symptomlindring Har viden om og erfaring med komplekse palliative symptomer og symptomlindring (B2) komplekse palliative behov (B2) Kan identificere og behandle lettere tilfælde af lymfødem (B2) Udviser udforskende og problemløsende adfærd 3. Sundhedsfremmer Har viden om og erfaring med lymfødembehandling (B2) Har viden om sorg- og krisereaktioner i forhold til palliation Kan på et tidligt tidspunkt i forløbet identificere behov for palliativ indsats Støtter patient og pårørende til oplevelse af livskvalitet og mestring 4. Kommunikator Jf. kompetenceniveau A Har viden om og redskaber til klinisk vejledning (B2) Kan forebygge/ udsætte behov for indsats/ specialiseret indsats Jf. kompetenceniveau A Kan vejlede enkeltindivider i forhold til konkrete kliniske situationer (B2) Jf. kompetenceniveau A 5. Samarbejder 6. Leder og koordinator Jf. kompetenceniveau A Har viden om og forståelse for tværfaglige roller 7. Udvikler Har viden om basale metoder til kvalitetsudvikling (B2) Deltager selv i klinisk vejledning (B2) Kan med sikkerhed vurdere behovet for tværfaglige kompetencer Jf. kompetenceniveau A Kan koordinere den samlede indsats med udgangspunkt i patientens behov og de til rådighed værende ressourcer (B2) Kan anvende kvalitetsudviklingsmetod er på egen og kollegers praksis (B2) Opsøger aktivt samarbejdspartnere med udgangspunkt i patient og pårørendes udtrykte behov Jf. kompetenceniveau A Jf. kompetenceniveau A Niveau C: Kompetencer for fysioterapeuter i den specialiserede palliative indsats Typiske funktionsområder Fysioterapeuter med kompetencer svarende til niveau C vil typisk varetage funktioner indenfor den specialiserede indsats: Regionale og kommunale palliative teams

14 14 Sygehusbaserede palliative enheder Hospice Typiske opgaver Praktiserende fysioterapeut 2 Fysioterapeuter med kompetencer svarende til niveau C vil typisk: Yde palliativ fysioterapi som del af sammenhængende og helhedsorienteret tværfaglig palliativ indsats o Undersøgelse, behandling, træning og forebyggelse i forhold til patient med særligt komplekse palliative behov monofagligt såvel som tværfagligt Vejlede og rådgive patient og pårørende vedrørende palliative behov Vejlede kolleger på niveau A og B Undervise egen og andre faggrupper på uddannelse/kurser i palliativ fysioterapi Gennemføre kvalitetsudvikling og bidrage til forskning relateret til palliativ indsats/palliativ fysioterapi Aktuelle uddannelses muligheder Masteruddannelse i humanistisk palliation o Udbydes af Aalborg Universitet Master i rehabilitering, specialespor i kræftrehabilitering o Udbydes af Syddansk Universitet Relvante kompetencer Specialist jf. Danske Fysioterapeuters specialistordning 3 Niveau C bygger ovenpå niveau A og B, og de tre niveauer bør således ses i sammenhæng. Roller Viden Færdigheder Kompetence 1. Professionel Praktiserer selvstændigt fysioterapi på specialiseret niveau 2. Faglig ekspert Har omfattende viden om og erfaring med det fysioterapifaglige speciale palliation og den fysioterapeutiske indsats. Har omfattende viden om og Kan selvstændigt udrede, diagnosticere og igangsætte aktiviteter i forhold til særligt komplekse palliative behov monofagligt såvel som tværfagligt Udvikler og underviser indenfor specialet Yder selvstændigt fysioterapi til patienter med særligt komplekse palliative behov som en del af den samlede komplekse palliative indsats på specialiseret 2 Primært med udgangspunkt i Servicelovens Danske Fysioterapeuters specialistordning godkender fysioterapeuter med specialistkompetencer opnået gennem formel videreuddannelse, specialerelevant efteruddannelse/kurser og superviseret specialerelevant praksis. Der findes p.t. ikke speciale i palliativ fysioterapi, men det forventes oprettet som integreret del af speciale i kræftrehabilitering. For yderligere information henvises til

15 15 erfaring med livstruende sygdomme og deres indvirkning på funktionsevne Har omfattende viden om symptomer og symptomlindring Har omfattende viden og erfaring med behandling af funktionstab, smerte, træthed, obstipation, angst og åndenød Har omfattende viden og erfaring med følger og senfølger af alvorlig sygdom og behandling af sådan Kan opstille, evaluere og justere mål og tilrettelægge indsats, som tager højde for problemstillingens kompleksitet og patient og pårørendes ressourcer og ønsker Kan tilpasse behandlingen til hurtige forandringer i patientens behov niveau Ser mønstre og sammenhænge og kan tilrettelægge sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af faglige bidrag Har omfattende viden og erfaring med lymfødembehandling 3. Sundhedsfremmer Har kendskab til de for palliation relevante farmakologiske præparater og deres virkninger og bivirkninger Jf. kompetenceniveau A+B Jf. kompetenceniveau A+B Ser sig selv som katalysator for patient og pårørendes proces i retning af fremme sundhed og livskvalitet Skaber overblik og formidler klarhed til patient og pårørende 4. Kommunikator Har viden om, erfaring med og redskaber til at initiere, strukturere og deltage i den svære samtale Kan gennemføre svære samtaler med patient og pårørende Mestrer den svære samtale Kommunikerer ud fra en anerkendende og motiverende tilgang 5. Samarbejder Jf. kompetenceniveau A+B Har viden om og erfaring med at tilrettelægge undervisning Har viden om og erfaring med supervision Kan vejlede enkeltindivider og teams i forhold til konkrete kliniske situationer og palliativ indsats generelt Deltager fast i klinisk vejledning Evner at være til stede i håbløshed, sorg og angst Jf. kompetenceniveau A+B Støtter, vejleder og underviser kolleger og samarbejds-partnere Fungerer som konsulent i forhold til patientforløb på

16 16 6. Leder og koordinator Jf. kompetence-niveau A+B Ser helheder og sammenhænge og kan agere såvel monofagligt som på vegne af det samlede team basalt niveau Jf. kompetenceniveau A+B 7. Udvikler Har viden om og erfaring med metoder til vejledning, undervisning/formidling og kvalitetsudvikling Har viden om og erfaring med forskningsprocesser og forskningsmetoder Har viden om og erfaring med implementeringsmetoder Kan selvstændigt og kreativt arrangere og lede forskellige typer af samtaler med patient, pårørende og eventuelt andre samarbejdspartnere Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre vejledningsforløb Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb Kan selvstændigt vurdere behov for, tilrettelægge og gennemføre kvalitets- og faglige udviklingsforløb herunder udvikling og implementering af kliniske retningslinjer Kan selvstændigt gennemføre litteratursøgning/- vurdering og uddrage anbefalinger i forhold til praksis Kan indgå i dialog med forskere om behov for og relevans af forskning Kan bidrage til forskning Repræsenterer specialet palliation og indgår aktivt i udvikling af samme Omsætter erfaringer til viden Formidler viden Uddannelse i palliativ fysioterapi Grunduddannelsen til fysioterapeut er en uddannelse som professionsbachelor i fysioterapi. Den foregår på professionshøjskolerne og varer 3½ år.

17 17 Der kan bygges ovenpå grunduddannelsen som professionsbachelor med en kandidatuddannelse i fysioterapi. Grunduddannelsen kan videre suppleres med en relevant tværfaglig diplom-, master- eller kandidatuddannelse. Uddannelse i fysioterapi omfatter endvidere faglige kurser indenfor de forskellige fysioterapeutiske specialer i overvejende grad udbudt af Danske Fysioterapeuter og Danske Fysioterapeuters faglige selskaber. I forhold til grunduddannelsen som professionsbachelor i fysioterapi indgår undervisning i palliation som en integreret del af undervisning i rehabilitering (modul 9). Der er ikke formuleret specifikke læringsmål for emnet palliation, ligesom der ikke specifikt er fastlagt timetal/ects for emnet. I praksis betyder det, at der aktuelt er stor forskel på den undervisning og dermed de erhvervede kompetencer, som studerende på bachelorniveau forlader uddannelsen med. Der udbydes på nogle institutioner specifik undervisning i palliation som tværfagligt valgfag (modul 13). Forløbet strækker sig her over fire uger og indbefatter introduktion til palliation, palliativ medicin og palliativ indsats (13,20). I forhold til postgraduat uddannelse findes der ikke aktuelt formel efteruddannelse i palliativ fysioterapi, som kvalificerer fysioterapeuter postgraduat. Fysioterapeuter kan videreudvikle deres kompetencer via korterevarende monofaglige og tværfaglige kurser hos Danske Fysioterapeuter, Fagligt selskab for onkologi og palliation, ligesom andre private udbydere, regioner og specialiserede enheder ad hoc tilrettelægger temadag og kurser. Professionshøjskolernes efter- og videreuddannelsesafdelinger udbyder tværfaglige diplomuddannelser i palliation, men de er kun delvist relevante for fysioterapeuter, eftersom indholdet ikke har specifikt fokus på de fysioterapeutiske opgaver. Der udbydes tværfaglig masteruddannelse i humanistisk palliation på Ålborg Universitet, ligesom det er muligt at tone masteruddannelse i rehabilitering på Syddansk Universitet mod kræftrehabilitering. Perspektiver for fremtidig kompetenceudvikling i palliativ fysioterapi Tilbud om fysioterapi til patienter med palliative behov er som sådan ikke et nyt fænomen. Fysioterapeuter har hele vejen i fagets historie anvendt eksempelvis massage, afspænding og lejring til lindrende formål, men mere som en integreret del af basal fysioterapi. I de senere år er der imidlertid, parallelt med udviklingen af den palliative indsats generelt, sket en sammenfatning og fokusering af teorier og metoder i denne del af fysioterapien i retning af et egentlig fagområde/speciale i palliativ fysioterapi. Det forklarer til dels det beskedne omfang af litteratur, forskning og uddannelse, der aktuelt findes på området. Palliativ fysioterapi er i sin vorden. Men sammenholdt med udviklingen i verden omkring os, kan vi med reference til eksempelvis det internationale selskab for palliativ fysioterapi, IOPHPT 4, se, at udviklingen i Danmark følger de tendenser, som kendetegner palliativ fysioterapi verden over. Der er et nyt speciale på vej. Derudover er det også et faktum, at palliation ikke har været højt prioriteret i det danske sundhedsvæsen. Efterspørgslen efter og rammevilkårene for palliativ fysioterapi har derfor heller ikke bidraget til at fremme udvikling af området. 4

18 18 Det synes imidlertid at ændre sig nu, hvor der er stor opmærksomhed på behovet for palliativ indsats og palliative kompetencer. Fysioterapi står derfor som de øvrige professioner med en unik mulighed for at få defineret og etableret fagområdet palliation som et effektivt og veldokumenteret tilbud til patienter med palliative behov. I forhold til uddannelse i palliativ fysioterapi kommer områdets relativt unge alder til udtryk på den måde, at udbuddet som beskrevet ovenfor er beskedent og ufokuseret i forhold til at sikre kompetenceudvikling på alle niveauer. Der er derfor behov for en systematisk udvikling af udbuddet af uddannelse i palliativ fysioterapi, så det bliver muligt for fysioterapeuter og deres ledere målrettet at tilrettelægge kompetenceudviklingsforløb, som tilgodeser det palliative områdes behov for kompetencer. I forhold til grunduddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, er der behov for, at palliativ fysioterapi defineres som obligatorisk pensum og fastlægges i curriculum i forhold til både indhold og omfang. Det skal kunne forventes, at enhver fysioterapeut kan bidrage til en palliativ indsats på minimum basalt kompetenceniveau (A/B1), som det er beskrevet her. I forhold til postgraduat uddannelse er der behov for udbud af formel uddannelse, som kvalificerer fysioterapeuter til hhv. det udvidede (B2) og det specialiserede kompetenceniveau (C). Det kunne f.eks. være forskellige typer af uddannelse: Tværfaglig diplomuddannelse i palliation med mulighed specifikt fokus på palliativ fysioterapi i 1-2 moduler. Faglige kurser eller enkelte diplommoduler, som fokus på ajourføring af specifikke metoder samt ajourføring i forhold til nyeste viden på området. Tværfaglig masteruddannelse i palliation med mulighed for specifikt fokus på palliativ fysioterapi Monofaglig master- el. kandidatuddannelse i palliativ fysioterapi f.eks. udbud på tværs af de nordiske lande Flere af ovenstående muligheder findes i dag. Men der er behov for flere udbud, som kvalificerer fysioterapeuter specifikt i forhold til palliativ fysioterapi og for, at udbud sættes ind i en samlet ramme, som gør det muligt for fysioterapeuter og deres ledere at få inspiration og konkrete værktøjer til hhv. organisations-/kvalitetsudvikling og individuel kompetence- /karriereudvikling. Men en ting er, hvordan tingene forholder sig lige nu. Lige så interessant er det naturligvis, hvordan palliativ fysioterapi forventes at udvikle sig, og hvilke uddannelsesmæssige behov, der melder sig på den baggrund. Tre tendenser gør sig gældende for professionen fysioterapi: For det første udvikler fysioterapi sig i retning af større grad af specialisering. Mængden af viden, udviklingstempoet, borgernes krav om effektive behandlingstilbud baseret på nyeste viden og kravet om accelererede forløb fordrer, at fysioterapeuter som en integreret del af sundhedsvæsenet fordyber sig inden for udvalgte områder. Den stadig stigende specialisering kalder på, at det bliver muligt at kvalificere sig uddannelsesmæssigt til klinisk specialist i form af formel og anerkendt specialistuddannelse. For det andet er der en ny opgavedeling på vej mellem læger og fysioterapeuter i retning af, at fysioterapeuter varetager første-kontakt-funktioner på især det muskuloskeletale område. Fra primært at have rehabiliterende opgaver varetager fysioterapeuter diagnostiske funktioner. Også dette fordrer, at der uddannelsesmæssigt sættes fokus på viden og færdigheder til denne type af opgaver. Endelig er der en klar tendens til, at fysioterapeuter i højere grad udøver deres hverv gennem andre det være sig gennem patienterne selv eller gennem samarbejdspartnere, træningsassistenter m.m. Fysioterapeuter skal derfor fremadrettet kvalificere sig som

19 19 coaches og opøve kompetencer i at vurdere, målsætte, igangsætte og evaluere kliniske indsatser gennem andre. Disse tendenser vil utvivlsomt også gøre sig gældende på det palliative område. Det er derfor vigtigt i forhold til planlægning af uddannelse at medtænke disse, således at uddannelse retter sig mod fremtidens opgavevaretagelse mere end mod fortidens. Der er med nærværende gennemgang af og anbefalinger i forhold til palliativ fysioterapi skabt et solidt grundlag for fremadrettet at arbejde systematisk med udvikling af fagområdet palliativ fysioterapi og ikke mindst den del af udviklingen, som handler om at sikre et målrettet, dækkende og fremtidsorienteret udbud af uddannelse i palliativ fysioterapi. På kort sigt og på længere sigt.

20 20 Referencer 1. Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for den palliative indsats, Sundhedsstyrelsen: Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft del af samlet forløbsprogram for kræft, MarselisborgCentret: Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Helse Bergen, Haugeland Universitetssjukehus: Retningslinjer for fysioterapi til patienter i palliativ fase, Region Syddanmark/Praksisafdelingen: Palliativ fysioterapi harmonisering af anvendelsen (rapport, jr.nr. 08/18635), Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse: Den danske kvalifikationsramme for livslang læring (Januar 2013) 7. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser: Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (Marts 2013) 8. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse: Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, Maj e_maj_2007.pdf (Marts 2013) 9. Helsedirektoratet: Nationalt handlingsprogram med retningslinjer for palliasjon i kreftomsorgen, 07/ handlingsprogram-med-retningslinjer-for-palliasjon-i-kreftomsorgen- /Publikasjoner/nasjonalt-handlingsprogram-for-palliasjon-i-kreftomsorgen.pdf 10. Orth, P & Thøgersen R: Pædagogik, Nyt Nordisk Forlag, DMCG-PAL: De syv roller og kompetencer for den palliative sygepleje på specialiseret niveau (Niveau C). Udkast til anbefalinger, november 2011

21 Sundhedsstyrelsen: Speciallægeuddannelsen status og perspektivering, Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i fysioterapi, BEK nr. 831 af 13/08/ Bjørnlund, IB & Brandt, J: Tillæg til den nationale studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi, Oktober 2008 (upubliceret) 15. DMCG-PAL: Anbefalinger til kompetencer for sygeplejersker i den palliative indsats _palliative_indsats.pdf 16. The European Association for Palliative Care: Core competencies in palliative care: an EAPC White Paper on palliative care education part 1, European Journal of Palliative Care, 2013; 20(2) 17. Danske Fysioterapeuter: Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer, Taylor, J, Simader, R, Nieland P: Potential and Possibility: Rehabilitation at end of life. Physiotherapy in Palliative Care. Elsevier, The European Association for Palliative Care: The EAPC taskforce on education for physiotherapists in palliative care VIA University College/Viola Videnscenter for omsorg, liv og aldring: Kortlægning af formelle kvalifikationer og uddannelse i palliativ indsats på grunduddannelsesniveau i syv uddannelser, VIA University College, August 2010

22 22 Bilag 1 Arbejdsgruppe under Danske Fysioterapeuters Faglige selskab for onkologisk og palliativ fysioterapi Hanne Bedoya Cabezas, Fysioterapeut, Hospice Søholm, Region Midtjylland Tine Busch Davidsen, Fysioterapeut, Palliativt Team, Odense Universitetshospital Karen Dahl Mejlstrup, Fysioterapeut, Næstved Kommune Pia Søndergaard, Fysioterapiunderviser, VIA University College Karen Langvad, Faglig chef, Danske Fysioterapeuter (sekrateriatsbistand)

23 23 Bilag 2 Taksonomier Blooms taksonomi

24 24 Simpsons taksonomi

25 25 Kratwohls taksonomi

Anbefalinger til kompetencer. for fysioterapeuter i den palliative indsats

Anbefalinger til kompetencer. for fysioterapeuter i den palliative indsats Anbefalinger til kompetencer for fysioterapeuter i den palliative indsats DMCG-PAL i samarbejde med Danske Fysioterapeuters Fagforum for Onkologisk og Palliativ Fysioterapi Oktober 2013 Anbefalinger til

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013

Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 Status Uddannelsesgruppen Årsmødet 6. marts 2013 : DMCG PAL Dansk Multidisciplinær Cancergruppe ved formand for koordinationsgruppen for uddannelse Marianne Mose Bentzen Disposition: DMCG PAL s uddannelsesarbejde

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Specialisering i fysioterapi

Specialisering i fysioterapi Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse

Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus

DMCG-PAL, uddannelse. Koordineringsgruppen. Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus Sygehus DMCG-PAL, uddannelse Koordineringsgruppen Torben Worsøe Jespersen Overlæge Det Palliative Team Århus ygehus Deltager/dato Møde aktivitet 4 møder 27/4 15/6 16/8 20/9 Helle Timm * * * * Jorit Tellervo *

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Den palliative indsats

Den palliative indsats Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok? DMCG-PAL Årsmøde 11. marts, 2015, Vejle Helle Timm, centerleder, professor Temaer i oplægget Refleksion over emne

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK)

STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) STILLINGSBESKRIVELSE BASISSYGEPLEJERSKE I FINSENCENTRET (ONK) Navn CPR.nr. Klinik - afsnit Stilling Dato for ansættelse Nærmeste leder Afholdes 3-månederssamtale? Nej Ja dato: Har medarbejderen særlige

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard

Specialisering i Fysioterapi. Mette Weje Østergaard Specialisering i Fysioterapi Mette Weje Østergaard 2-3-2017 Baggrund * Specialistordning fra 2000 * 65 specialister i dag * Den kliniske karrierevej * Det bedste for patienten Speciale struktur Definition

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen UCL - Vejle december 2015 Samlet status Respondenter Procent Ny 0 0,0% Distribueret 4 22,2% Nogen svar 3 16,7% Gennemført 11 61,1% Frafaldet 0 0,0% I alt 18

Læs mere

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med

Læs mere

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom

Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Holdningspapir om fysioterapi til personer med psykisk sygdom Baggrund 10-20 pct. af den danske befolkning skønnes på et eller andet tidspunkt at få en psykisk sygdom 1. Psykisk

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad

Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Strategi for kompetenceudvikling i sygepleje 2015 og fremad Status og vejen frem DSFR møde den 22. maj 2015 22/5/2015/Janet Hansen 1 Dagens program 8.40 Nugældende strategi Ide, mål og kendetegn ved mål

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt

Læs mere

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004 3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske

Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Kompetence Udviklingsplaner Sygeplejerske Social og sundhedshjælper Social og Sundhedsassistent Sygeplejerske 1 Kompetenceudvikling for Sygeplejersker ansat i Center for Sundhed og omsorg, Slagelse Kommune

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering i Odder er en del af s Ældreservice. I kommunens ældreservice indgår to plejecentre Stenslund og Bronzealdervej, hjemmeplejen

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence

Læs mere

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Årsmødet DMCG-PAL 1. marts 2012 kl

Årsmødet DMCG-PAL 1. marts 2012 kl Årsmødet DMCG-PAL 1. marts 2012 kl.11.45 12.45 Workshop for arbejdsgruppen De syv roller og kompetencer for den palliative sygeplejerske på specialiseret niveau (C) 11.45 11.55 Status siden sidst v. Jorit

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013

Strategidage. Fra fag til profession 14.06.2013 Strategidage Fra fag til profession 14.06.2013 Fra fag til selvstændig profession Hvor startede fysioterapifaget, og hvordan er udviklingen foregået frem mod det foreløbige formål for Faglige Selskaber

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Kirurgisk Center 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov Udkast - maj 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og afstikker retningen for indsatser og initiativer på området

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Fakta: Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Fakta: Ringsted Kommune tilbyder forskellige aktivitetstilbud, der er rettet mod voksne med særlige behov. Tilbuddene tæller blandt andet Værkstedet

Læs mere

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER

EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER EFTERUDDANNELSE OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER CHEFKONSULENT I DSR BIRGITTE GRUBE KAN VÆRE EN JUNGLE 2 DER ER ALTID EN VEJ 3 INDHOLD PÅ DETTE WEBINAR Uddannelsessystemet Uddannelser og typiske

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Regionshospitalet Randers Akutafdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Palliativ indsats i kommunerne

Palliativ indsats i kommunerne Palliativ indsats i kommunerne -og andre aktiviteter i PAVI Mette Raunkiær Projektleder Sygeplejerske Cand. Scient.Soc., Ph.d. Karen-Inge Karstoft Projektmedarbejder Cand. Psych. Palliativt Videncenter

Læs mere

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Rehabilitering i et forskningsperspektiv Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere