Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen. Sælger: Jørgen Johannes Nielsen. By Nyborg. Udløbsdato Lb. nr.

Transkript

1 for ejendommen Sælger: Jørgen Johannes Nielsen dresse Skovgyden 31 Postnr Dato By Nyborg Udløbsdato H Kommunenr./Ejendomsnr Matrikel/Ejerlav: 8B unslev By, unslev Internt sagsnummer Morten Juel Indhold Vigtige oplysninger om huseftersyn 2 for ejendommen 6 Registrering af bygningens tilstand (noter) 9 Sammenfatning af huseftersyn - beboelsesdelen 16 Sælgers oplysninger om ejendommen 18 Bygningskonstruktioner - oplysninger til ejerskifteforsikring 23 Besøg Har du behov for yderligere information om huseftersynet og tilstandsrapporten, kan du besøge hjemmesiden På hjemmesiden kan du blandt andet hente forskellige foldere med nyttig information om huseftersynsordningen.

2 H Vigtige oplysninger om huseftersyn Når du skal købe eller sælge hus eller lejlighed, har du brug for at vide noget om huseftersyn, tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Her får du en kort introduktion og et hurtigt overblik, men du kan finde meget mere information om huseftersyn på hjemmesiden Huseftersyn bliver udført af en bygningssagkyndig, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har beskikket. Den bygningssagkyndige repræsenterer hverken køber eller sælger. Hans opgave er at give et professionelt og uvildigt billede af bygningens synlige skader. Bygningssagkyndige er fagfolk, som har mindst fem års erfaring med bygningsundersøgelser eller tilsyn med byggeri, og som har fået en efteruddannelse i reglerne for huseftersyn. Beskikkelsen kræver desuden, at den bygningssagkyndige har en gyldig ansvarsforsikring, som kan dække fejl begået i tilstandsrapporten i mindst 5 år. Den bygningssagkyndiges gennemgang af huset tager udgangspunkt i huse af tilsvarende alder og type og altså ikke et nyt hus. Du skal derfor være opmærksom på, at forhold, som er almindelige for disse huse, ikke nødvendigvis nævnes som skader i tilstandsrapporten. Disse almindelige forhold ved hustypen kan du i stedet læse mere om i den generelle hustypebeskrivelse, som er vedlagt. Hvis du er utilfreds med din tilstandsrapport Den bygningssagkyndige bør finde alle synlige skader og forhold, som kan give skader. Du kan naturligvis klage, hvis den sagkyndige har overset synlige skader eller lavet andre fejl, så tilstandsrapporten giver et forkert indtryk af huset. Du kan klage til Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige, som behandler klager fra både købere og sælgere over tilstandsrapporter, som er udarbejdet af beskikkede bygningssagkyndige. Du skal dog forelægge din klage for den bygningssagkyndige, inden du klager til nævnet. Du kan læse om reglerne for klager og hente et klageskema på eller ved at ringe til nævnet på tlf Nævnet træffer afgørelser, så parterne i en hushandel slipper for retssager. De fleste sager bliver afgjort inden for ca. 6 måneder. Nævnet udfører også løbende kvalitetskontrol af de bygningssagkyndiges arbejde. Du kan derfor komme ud for at blive kontaktet af en af nævnets syns- og skønsmænd, som vil bede om lov til at gennemgå din ejendom. Det er naturligvis frivilligt, om du vil deltage. Tre vigtige ting, du skal vide om rapporten: En tilstandsrapport er en skadesrapport Den bygningssagkyndige foretager en visuel gennemgang af huset. Ved gennemgangen anvendes en systematisk metode, som afdækker synlige skader eller forhold, som kan udvikle sig til skader. Du får ikke oplysninger om ejendommens generelle vedligeholdelsesstand eller om f.eks. forventet restlevetid for bygningsdele, bortset fra oplysning om den forventede restlevetid for hovedbygningens tag. en kan derfor ikke sammenlignes med en varedeklaration. Omfatter synlige skader Der kan være skjulte skader, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at finde. Eftersynet handler om synlige forhold ved huset, som har givet - eller senere kan risikere at give - en skade. Ejerskifteforsikringen kan beskytte mod omkostninger til skader, som ikke er synlige. Høj karakter er ikke nødvendigvis det samme som høj udgift Der er ikke en direkte sammenhæng mellem den karakter, som den bygningssagkyndige giver en skade og prisen på at udbedre skaden. Der kan være skader, som hurtigt og billigt kan udbedres, men som bliver alvorlige for huset, hvis der ikke gøres noget. lvorlige skader får en høj karakter ( eller ), uanset om de er billige eller dyre at udbedre. Den sagkyndige kan også bruge karakteren UN. Denne karakter skal forstås som en advarselslampe, der tændes. Her er noget, som kræver en nærmere undersøgelse, end eftersynet har mulighed for. DK-2630 Taastrup Side 2 af 24

3 H Til dig, der skal købe Du kan bruge tilstandsrapporten som hjælp til at vurdere den fysiske tilstand af den ejendom, du er interesseret i at købe. Når sælger har fået foretaget et huseftersyn, skriver den bygningssagkyndige en tilstandsrapport. Rapporten beskriver de skader eller tegn på skader, som den bygningssagkyndige har fundet ved huseftersynet. Derudover består rapporten af sælgers oplysninger om ejendommens tilstand. Hver skade i tilstandsrapporten har en karakter, der viser, hvor alvorlig skaden er for den enkelte del af bygningen. Karaktererne er en byggeteknisk vurdering. Den siger ikke noget om, hvor meget det vil koste at udbedre en skade. Sådan foregår et huseftersyn Den bygningssagkyndige vurderer huset ud fra det, han umiddelbart kan se. Han må gerne bruge enkle tekniske hjælpemidler, men fjerner ikke gulvtæpper, sænkede lofter osv. Derfor kan der være skader, som den bygningssagkyndige ikke kan opdage, og som derfor ikke fremgår af tilstandsrapporten. Hvad kigger den bygningssagkyndige efter? Huseftersynet afdækker altså synlige skader, som reducerer bygningens funktion og værdi nævneværdigt. Det kan f.eks. være svampeskader, konstruktionsfejl eller sætningsskader. Huseftersynet afdækker også tegn på skader eller fysiske forhold, der kan udvikle sig til en skade. Her er en liste med eksempler på forhold, som den bygningssagkyndige ikke holder øje med: El- og vvs-installationernes funktion Sædvanligt slid og normal vedligeholdelsesstand Småting, som ikke påvirker bygningens brug eller værdi særlig meget Bygningens placering på grunden Bygningens planløsning Bygningens indretning Løsøre, f.eks. hårde hvidevarer Udendørs svømmebassiner og pumpeanlæg Markiser og baldakiner Installationer uden for bygningerne Bygningens æstetik og arkitektur Bygningens lovlighed (bortset fra åbenlyse overtrædelser af bygningslovgivningen) Karaktersystemet Den bygningssagkyndige giver hver skade - og de forhold der kan medføre skader - en karakter, der svarer til, hvor alvorligt forholdet er: Kosmetiske skader (KO) Mindre alvorlige skader (K1) lvorlige skader () Kritiske skader () Bør undersøges nærmere (UN) Du skal være opmærksom på, at der kan være skader i et hus, som den bygningssagkyndige ikke har mulighed for at opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten. Du skal også være opmærksom på, at forhold, som er typiske for huse af den pågældende type og alder, ikke nødvendigvis nævnes i tilstandsrapporten. Hvis der f.eks. er fugt i kælderen på et ældre hus, vil det kun blive nævnt i tilstandsrapporten, hvis fugten giver nærliggende risiko for skader på bygningen. DK-2630 Taastrup Side 3 af 24

4 H Tillæg og allonger til tilstandsrapporten en kan være suppleret af et tillæg. Tillægget kan indeholde oplysninger om forhold, som ikke skal fremgå af tilstandsrapporten, men det kan også indeholde oplysninger, som uddyber tilstandsrapportens oplysninger. Tillægget er ikke en del af tilstandsrapporten og er ikke omfattet af huseftersynsordningen. Klager over tillægget kan derfor ikke indbringes for Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. En allonge er derimod en tilføjelse til - eller korrektion af - oplysninger i tilstandsrapporten. llongen er en del af tilstandsrapporten og er derfor omfattet af huseftersynet. En allonge kan kun udarbejdes i tilstandsrapportens gyldighedsperiode, som er 6 måneder. Eleftersyn Du skal være opmærksom på, at der udover tilstandsrapporten også er krav om en elinstallationsrapport, for at der kan tegnes ejerskifteforsikring. Læs mere om dette på hjemmesiden Om ejerskifteforsikring Ejerskifteforsikringen kan sikre dig mod større udgifter til bl.a. skjulte skader. Størrelsen på en eventuel erstatning afhænger af bygningens alder. Dette vil være beskrevet i detaljer i tilbuddet på ejerskifteforsikring. Udgifter til mindre skader, vedligeholdelse samt udbedring af almindeligt slid og ælde må du normalt selv betale for. Forhold, der er anført i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten, er ikke dækket af ejerskifteforsikringen, medmindre forholdet er klart forkert beskrevet. Ejerskifteforsikringen dækker heller ikke forhold, der er normale for husets type og alder. Du kan læse mere om ejerskifteforsikring på Ejerskifteforsikring Når du køber et hus, kan du tegne en ejerskifteforsikring, hvis der er udarbejdet en tilstandsrapport. Huseftersynet og eleftersynet samt rapporterne er altså grundlaget for ejerskifteforsikringen. Hvis du ikke tegner en ejerskifteforsikring, skal du normalt selv betale alle udgifter til udbedring af husets skader, hvad enten de er nævnt i en rapport eller ej. Der kan være forskel på, hvad forsikringen dækker men det fremgår af tilbuddet og betingelserne fra forsikringsselskabet. Lovgivningen fastsætter dog nogle minimumskrav for dækningens omfang. Sælger skal fremskaffe et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyde at betale halvdelen af præmien. Du må gerne vælge et andet selskab, men sælger er kun forpligtet til at betale halvdelen af præmien på den tilbudte forsikring, uanset hvilken forsikring du vælger. DK-2630 Taastrup Side 4 af 24

5 H Til dig, der skal sælge Ved et huseftersyn vurderer en bygningssagkyndig, om bygningen er i dårligere stand end en tilsvarende bygning af samme alder og type. Den bygningssagkyndige gennemgår hver enkelt del af bygningen for at afdække synlige skader og tegn på skader. Det er dig som sælger, der skal bestille huseftersynet. Efter huseftersynet får du en tilstandsrapport fra den bygningssagkyndige. Du skal også bestille et eleftersyn, som skal udføres af en autoriseret elinstallatørvirksomhed, der gennemgår din ejendoms elinstallationer. Efter eleftersynet får du udleveret en elinstallationsrapport. Du kan læse mere om eleftersynet på hjemmesiden: Du skal præsentere tilstandsrapporten og elinstallationssrapporten for køberen sammen med et tilbud om en ejerskifteforsikring, inden køber underskriver købsaftalen. Kun på den måde kan du blive fritaget for det normale 10-årige sælgeransvar. Du kan kun blive fritaget for ansvaret, hvis du opfylder følgende tre punkter: Den bygningssagkyndige har udarbejdet eller fornyet tilstandsrapporten mindre end seks måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Der er udarbejdet en elinstallationsrapport mindre en 12 måneder før den dag, hvor køberen modtager rapporten. Du fremskaffer et tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen af præmien. Du sikrer dig, at køberen er klar over, at dit 10-årige sælgeransvar er bortfaldet. Du skal dog være klar over, at du som sælger fortsat kan komme til at hæfte for: Forhold uden for bygningen (f.eks. forurenet jord) Ulovligheder (f.eks. bygninger eller bygningsdele, der er opført i strid med gældende regler) Hvis du bevidst eller groft uagtsomt har givet ukorrekte oplysninger i forbindelse med huseftersynet (f.eks. ved at fortie skjulte skader, du har kendskab til) DK-2630 Taastrup Side 5 af 24

6 H for ejendommen Ejendommen besigtiget: Starttidspunkt: 08:45 Sluttidspunkt: 10:52 Vej: Skovgyden 31 Postnr.: 5800 By: Nyborg Sælger: Navn: Jørgen Johannes Nielsen Vej: Glerupvej 107, Korup Postnr.: 9575 By: Terndrup Telefon: Mobiltlf.: Nej Følgende materiale forelå: BBR-ejermeddelelse af: Tidligere tilstandsrapport lb.nr.: Nej Energimærke: ndre bygningsoplysninger: Der forelå ikke bygningstegninger eller beskrivelse ved besigtigelsen. en er først gyldig, når landbrugspligten ophæves i forbindelse med salget af ejendommen. Sælger var ikke tilstede under besigtigelsen. Sælgeroplysninger er udarbejdet og tilsendt efter besigtigelsen. Bygningsbeskrivelse: Boligtype: Stuehus til nedlagt landbrug Ejendommen: Nedlagt landbrug Hustype: Stuehus Tagets restlevetid: Ifølge huseftersynsordningens tabel for restlevetider kan bygningens tag (bygning ) forventes at holde højest 5 år. Note: Tabelopslag for tagets restlevetid er i dette tilfælde baseret på tagbelægningen Tabelopslag for tagets enkelte dele viser følgende forventede restlevetider: Tagbelægning: højest 5 år Undertag: taget er opført uden undertag Inddækning: taget er opført uden inddækning Forventet restlevetid for bygningens tag Ovenfor er angivet den forventede restlevetid for taget, som er baseret på den del af bygningens tag, der har den korteste forventede restlevetid. Vær opmærksom på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning baseret på et opslag i en tabel, som tager udgangspunkt i tagets alder og anvendte byggematerialer. Der foretages altså ikke et individuelt skøn, og der tages derfor ikke højde for særlige forhold som f.eks. slid fra vind og vejr. Vær endvidere opmærksom på, at eventuelle skader, som medfører, at bygningens tags funktion vil svigte inden for overskueligt tid, omtales i tilstandsrapporten under pkt..1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten. Bygnr. Bygn. nvendelse Opført år Etager ud over kælder og tagetage Bebygget areal m2 Udnyttet tagetage m2 Oplysningerne i skemaet er ikke baseret på faktisk opmåling, men indhentet fra foreliggende materiale, herunder BBR-ejermeddelelse eller lignende. lle bygninger er omfattet af huseftersynet. Bygningerne er opdelt i selvstændige litra, hver gang bygningers konstruktion, funktion eller opførelsesår skifter. Rigtigheden i opgørelsen af arealernes størrelse er Brutto etageareal m2 Total Kælder Bolig Erhverv 1 Beboelse B Beboelse - tilbygning C Staldbygning D Stald E Garage/udhus F Carport/udhus DK-2630 Taastrup Side 6 af 24

7 H ikke den bygningssagkyndiges ansvar. Bemærkninger Ja Nej Bygning 1. Er der bygningsdele, som er gjort utilgængelige? Det vurderes at der er krybekælder under Litra i den sydlige ende. Der var dog ingen adgang til denne, og denne er derfor ikke besigtiget. 2. Er der bygningsdele, der normalt er tilgængelige, som ikke har kunnet besigtiges? Vestvendt gavl på Litra E er kun delvis besigtiget grundet kraftig bevoksning. Facaden på Litra er delvist dækket ind bagved kraftig bevoksning. Ligeledes voksede der 2 træer op langs den sydlige gavl. Gulve under væg til væg belægninger, er ikke tilgængelige og er ikke besigtigede. Da besigtigelsen er visuel, er bygninger og bygningsdele ikke undersøgt bag overflader herunder løst puds ude og inde, løse klinker ude og inde, råd i træværk når forekomster er dækket af en ved besigtigelsen synlig, hel overflade. Der er ved besigtigelsen foretaget stikprøver tilfældige steder ved banken eller prikken i og på omtalte bygningsdele, ikke i alle tilfælde vil den byggesagkyndige derfor foretage prøve på et evt. skadet sted og derfor ikke kunne konstatere en evt. skade. Da besigtigelsen er visuel, og der ikke er krav om dokumentation af stikprøveplan jf. forskrifter for byggesagkyndige, kan den byggesagkyndige ikke gøres ansvarlig for ikke synlige skader uanset om skader evt. kan påvises ved prøve på andet sted end der, hvor den byggesagkyndige har foretaget prøve. Sokkel er ikke besigtiget i fuldt omfang ved begroninger. Sokkel kan besigtiges i fuldt omfang når begroninger er bortskaffet. ý ý E Bygningsdele over 3 meter er ikke besigtiget i fuldt omfang. Bygningsdele kan besigtiges når adgangsmulighed er etableret jf. arbejdstilsynets forskrifter. 3. Er der specielle bemærkninger til termoruder? Der tages forbehold for eventuelle punkterede termoruder. Punkterede termoruder er vanskelige at konstatere pga. lys - og/eller temperatur på undersøgelses tidspunktet. 4. Er sekundære bygninger i en så dårlig stand eller har så ringe byggeteknisk værdi, at det ikke tjener noget formål at foretage og udfærdige tilstandsrapport for disse bygninger? Litra B, C og D er med mange store sætningsskader, tagene er nedbrudt og belægningen er slidt, hullet og mangelfuld, bygningerne er i forfald, og der er risiko for nedstyrtning/kollaps af bygningsdele inden for en kortere periode. Bygningerne er så nedslidte at de ikke vurderes anvendelige for en potentiel køber. ý ý BCDF Bemærk at badeværelses kerne til Litra er bygget ind i Litra B. Indvendige forhold vedr. Litra B (badeværelse) vil være benævnt i rapporten under Litra. Udvendige forhold vil være undtaget som generelt for Litra B. Tagkonstruktionen på Litra B er under nedbrydning. Hvis denne forfalder yderligere vil der ske væsentlig skade på badeværelset. Litra F har ingen byggeteknisk værdi og der er tale om simpel konstruktion. På 1. sal Litra er der indrettet et værelse, dette værelse har ingen værdi og er heller ikke omfattet af BBR. Dette værelse er derfor undtaget af rapporten. 5. Er der afvigelser i forhold til BBR? (Den bygningssagkyndiges markering af, hvorvidt der er åbenlyse afvigelser i forhold til BBR. Oplysningerne er ikke baseret på faktisk opmåling). JF. BBR vil bygning 2 benævnes litra C og bygning 3 vil benævnes litra B. ý BCF Der er et overdækket sammenbygget med litra E (bygning 5), i rapporten er denne DK-2630 Taastrup Side 7 af 24

8 H benævnt litra F. Litra F er dog undtaget af rapporten da den ikke har nogen byggeteknisk værdi. DK-2630 Taastrup Side 8 af 24

9 H Registrering af bygningens tilstand Karakterer: HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade () kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Ingen bemærkninger IB Kosmetiske skader Beskriver skader eller forhold, som kan påvirke købers indtryk af bygningen. Mindre alvorlige skader Beskriver skader, som ikke har nogen indflydelse på bygningsdelens eller bygningens funktion. lvorlige skader Beskriver skader, som medfører, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette vil ikke medføre skader på andre bygningsdele. Kritiske skader Beskriver skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter inden for overskuelig tid. Dette svigt risikerer at medføre skade på andre bygningsdele. Bør undersøges nærmere Beskriver forhold, hvis konsekvens ikke kan fastlægges tilstrækkeligt ved den visuelle gennemgang. Det kan være en alvorlig skade, derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares. K0 K1 UN Hvis køber vælger at købe ejendommen, uden at forholdet er undersøgt nærmere, bærer køber selv risikoen. En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsager og konstruktioner. Bygn.: Karakter: Registrering og note: Beboelse. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning Tagflader er alge- og mosbegrode. Note: Mosbegroning på tagflader kan medføre fugtopsugning samt løft af tagbelægning. Tagbelægningen er meget nedslidt og dækket af mos. Indvendigt kan der konstateres at der mangler understrygning od der er flere plader der er knækket og med huller. Note: Det vurderes at tapladerne kan optage fugt og der er risiko for total svigt i belægningen inden for overskuelig tid. Mosbegroning på tagflader kan medføre fugtopsugning samt løft af tag beklædningen. Der trænger vand ind i bygningen og der kan være flere skader som følge heraf der ikke kunne konstateres ved. besigtigelsen. 1.5 Udvendigt træværk ved tag K1 Vindskee mod syd er nedslidt og er der er begyndende nedbrud i træværket. 1.6 Tagrender/tagnedløb K1 Ved besigtigelse var tagrenderne fyldte med blade, og tagrenderne var med store lunker/hang. Interimistisk nedløbsløsning ved DK-2630 Taastrup Side 9 af 24

10 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: det sydøstlige hjørne, afslutning med tape. Nedløb ved sydvest er sammenkoblet med gaffatape på rør der føre direkte mod jord. Nedløb mod nordvest afsluter direkte mod jord. Facaden ses opfugtet. 1.8 Spær og lægter Der er råd/svampe nedbrud i spær og lægter rundt omkring skorstene. Specielt omkring den nordlige skorsten. Note: Der er huller i tagbelægningen og der er risiko for at skaderne udvikler sig yderligere, Flere steder kan der konstateres opfugtede spær og lægter Gangbro Der er råd nedbrud i gangbro/gulvbrædder. Der kan konstateres borrebille angreb flere steder i belægningen. Ved den sydøstlige facade er knækket brædt som følge af råd/borrebilleangreb. Note: Det vurderes at der kan være risiko for aktivt borrebille angreb. ngrebet skønnes aktivt og der er derfor behov for behandling ndet Værelse 1. sal UN Der er et ældre værelse på 1. sal. Værelset er ikke anvendeligt til beboelse og er ikke godkendt af kommunen. Note: 1. sal er ikke indrettet og godkendt som beboelse. Der vurderes at der bør ske gennemgribende renovering før 1. sal vil kunne anvendes og godkendes som beboelse Bemærkninger til skorsten Der er store revner i skorstenen. Der er udfaldne fuger og sten. Flere sten er med frostskader. Note: Der kan trænge vand ind i bygningen og bagvedliggende konstruktioner. På 1. sal er der flere tegn på at der trænger vand ind i bygningen. K1 Der er skader efter løbesod på skorstene. 2. Ydervægge 2.1 Facader/gavle K1 Udfaldne fuger generelt på syd gavl og vestfacade. K1 Udfaldne fuger og løse sten ved det nordligste vindue mod øst Løse sten og udfaldne fuger på gavl mod nord. Udfaldne fuger på facaden mod vest. Større revne under vinduet mod sydvest. Store revner på gavl mod syd. Større sætningsrevne ca. midt på huset mod øst. Sætningen fortsætter ned gennem soklen. Note: Der kan være risiko for fugt indtrængning. Det kan ikke vurderes hvorvidt revner er i ro og om de kan udvikler sig yderligere. Det skønnes at der må påregnes løbende vedligeholdelse af revner og sætninger. Større revne ved det nordvestlige vindue fra gesims ned i vinduesoverligger. Revne videre nede under vinduet ned gennem soklen. Der kunne konstateres en større sætningsrevne indvendigt på loftet på den nordlige DK-2630 Taastrup Side 10 af 24

11 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: gavl. Sætninger i gavlen og i murværket ved den nordlige dør, samt udfaldent puds/udstøbning over dør. Skaderne kan også konstateres indvendigt i bryggers. Store sætnings skader på gavlen mod nord inde i Litra B. Note: Revner og fritlægning kan udvikle sig yderligere og der kan være risiko for fugtindtrængning. Sammenbygning mod nord ved Litra B er med dårlige inddækninger. Note: Det vurderes at forfald på Litra B kan give fugt og vandskader på bygning. Udfaldne fuger og revnet gesims på gavl mod nord. Note: Der kan være risiko for fugt indtrængning. Det kan ikke vurderes hvorvidt revner er i ro og om de kan udvikler sig yderligere. Det skønnes at der må påregnes løbende vedligeholdelse af revner og sætninger. Der er mange store og væsentlige revner i gesimsen hele vejen rundt om huset. Flere steder fortsætter revnerne ned i facaden. Eks. på dette er ved det syd østlige hjørne. Der er flere steder store åbne revner på den østlige facade. Også på den sydlige gavl over dør og videre op i murværket, er der meget store og åbne revner. Note: Det skønnes at revner i ydervægge skyldes bevægelser i tagkonstruktion. Der er flere steder tegn på at enkelte revner har været forsøgt udbedret og det skønnes derfor at revner ikke er i ro og kan udvikle sig yderligere. UN UN Større revne ved den sydøstlige facade ved vindues overligger og videre ned gennem facaden. Note: Der er væsentlig risiko for at der kan trænge vand ind i bygningen. Der er mange revner grundet sætninger og bevægelser i facader og gavle. eksempel på dette ses specielt på den sydlige gavl. og på facaden startende i gesimsen og videre ned i facaden mod vindue. Note: Øst facaden og syd gavlen fremstår svært tilgængelig og de bør undersøges nærmere for skader. Indvendigt er der kraftige tegn på skimmel skader som kan skyldes opfugtede vægge. Sydgavlen og specielt østfacaden er dækket ind af kraftig bevoksning der vokser på murværket ("arkitektens trøst"). Note: Det vurderes at bevoksningen kan/og har givet skader på murværket. Bevoksningen skønnes at være medvirkende årsag til at der trænger fugt ind i de bagvedliggende bygningsdele og skaderne bør undersøges nærmere. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre K0 Indvendige døre er generelt meget slidte. Sydlige døre mod vest var med begyndende nedbrud i bundkarm og med afskallet maling. DK-2630 Taastrup Side 11 af 24

12 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: fblændet dør mod bryggers mod nord er nedslidt og med nedbrydning. Dør mod sydvest er angrebet af skimmel indvendigt. Døren er nedslidt og der er sprækker i fyldninger så der kan kigges igennem denne. 3.2 Vinduer Begyndende rådnedbrud i vindue mod syd hvor der er sat en termorude på som indvendig forsats ramme. K1 Sydlige vindue er nedslidt og med udfalden kit og begyndende overflade nedbrud. Note: Træværk skal behandles hver 2-4 år, Hvis træværk ikke får korrekt behandling kan der opstår råd/svamp i konstruktionerne. Sydlige gavl vinduer på 1. sal er med nedbrud i karme. Karmene er dækket ind med acryl plader. Vindue mod nord. 1. sal gavl, er med revnet og ødelagt glas. Vinduet er blændet af indefra. Note: Det skønnes at der er tale om et ældre metalvindue med enkeltglas der bør udskiftes. lle vinduerne er med større fugt/skimmel skader. Specielt mod øst. Note: Skimmel skyldes fugt og/eller forkert udluftning. Forkert udluftning/fugt kan give grobund for råd i træværk Vinduerne er generelt med slidt overflade. Specielt mod øst er der risiko for nedbrydning. Note: Træværk skal behandles hver 2-4 år, Hvis træværk ikke får korrekt behandling kan der opstår råd/svamp i konstruktionerne. 3.3 Fuger K1 Revnede og åbne fuger omkring vinduer mod øst. 3.4 Sålbænke Større revner flere steder i sålbænkene ved både de østlige og vestlige vinduer. Note: Der kan trænge vand i de bagvedliggende konstruktioner der kan forsage fugt/vand og skimmel/råd skader. sunket og revnet sålbænk på gavl vinduer på 1. sal mod syd. 4. Fundament/sokler 4.2 Sokkel Ved nedløb mod øst, ved overgangen til litra B mod nord, er der blotlagt støbelommer. Jorden er sunket, og det vurderes at der er/eller har været skade på afløbet. Note: Skader på kloak og afløb kan give opfugtning af sokkel og facader og give skader på de bagvedliggende konstruktioner. Flere store revner på den østlige sokkel. Bl.a. ved det sydøstlige hjørner og under vindue. Revne i nordvestlige hjørne og blotlagte støbelommer i soklen. Sokkel mod sydvest er med fritlagte støbelommer. 4.3 Udvendige trapper K1 Revner i trappen ind mod bryggers (nordvest) DK-2630 Taastrup Side 12 af 24

13 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: Revner i og ved betontrappe mod syd. Trappen synker og der er et par enkelte teglsten der revnet ved døren Note: Der kan være risiko for fugt der trænger ind i bagvedliggende konstruktion og fugtskader på murværk. Trappe til dør mod syd vest er med løse fliser og fuger. 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 5.1 Gulvkonstruktion K1 Der er tale om en ældre kælder hvor der er mange tegn på mindre skader. Kælderen skal vurderes i sammenhæng med andre huse af samme alder og stand se også bygningsbeskrivelsen. Det må påregnes at der er tegn på fugtskader, løst sidden puds og revner i beton m.v. 5.2 Vægge Der er tale om en ældre kælder hvor der er mange tegn på mindre skader. Kælderen skal vurderes i sammenhæng med andre huse af samme alder og stand se også bygningsbeskrivelsen. Det må påregnes at der er tegn på fugtskader, løst sidden puds og revner i beton m.v. Væggene er opfugtede og med saltpeterudtræk. 5.5 Etageadskillelse K1 Der var tegn på insektangreb i bjælkelaget i kælderen. 5.6 Ventilation K1 Ventilations ristene er flere steder lukket med flamingo. Note: Krybekælder og terrændæk skal have åbne ventilationsriste da der ellers kan være forhøjet risiko for fugt, råd og svampeskader. 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) 6.1 Gulvkonstruktion/-belægning Revner i gulvet. Specielt omkring rørgennemførring. Note: Bemærk Badeværelse er bygget ind i Litra B, som er undtaget rapporten grundet ringe stand. Vinyl på toilet slutter ikke tæt og er nedslidt. 6.2 Vægkonstruktion/-belægning Vinyl på toilet vægge er meget nedslidte og med revner, Fliserne i badeværelset er flere steder revnede og mangler vedhæftning. Note: Bemærk badeværelse er bygget ind i Litra B, som er undtaget rapporten grundet ringe stand. Der er risiko for at der kan trænge fugt ind i de bagvedliggende konstruktioner. 6.3 Fuger Revnede fuger og kraftig skimme dannelse i fuger og på vægge. Note: Bemærk badeværelse er bygget ind i Litra B, som er undtaget rapporten grundet ringe stand. 6.7 Rumaftræk Badeværelse mangler udluftning. Note: Der kunne konstateres skimmel dannelser på lofter, vægge og vindue. Bemærk Badeværelse er bygget ind i Litra B, som er undtaget rapporten grundet ringe stand. DK-2630 Taastrup Side 13 af 24

14 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: 6.8 ndet Loft Flamingo loft på toilet er ikke egnet som loft til beboelse. Note: Flamingo loft udvikler giftige gasser ved brand. B. Sekundære bygningsdele 7. Gulvkonstruktion og gulve 7.1 Gulvkonstruktioner Større revner i betongulvet i bryggers. UN Der er råd i gulvet under håndvask. Gulvene er generelt meget fjedrende. Note: Det bemærkes at krybekælder ikke har kunne besigtiges. Gulvene var dækket af tæpper ved besigtigelse og har ikke kunnet besigtiges herunder. Det vurderes at der er nærliggende risiko for råd i gulve og bærrendebjælker. 7.2 Belægninger Fliser omkring brændeovn er med manglende vedhæftning og er udfaldne fuger. K1 lle gulvene i huset vinyl/tæpper/træ/beton, er meget nedslidte, flere steder mangler der afslutninger ved døre og vægge. Der er tale om et ældre stuehus til nedlagt landejendom hvor der er mange tegn på både mindre og større skader. Det må påregnes at der er flere skader end de registrede under belægninger m.v. 8. Indervægge/skillevægge 8.1 Indvendige vægge K1 Der er tale om et ældre stuehus til nedlagt landejendom hvor der er mange tegn på både mindre og større skader. Det må påregnes at der er tegn på flere fugtskader, løst siddende puds/revnet tapet og huller/revner i vægge, beton m.v. Note: Flere steder er der sodskader på væggene. K1 K1 UN Flere store revner i de bærende indervægge. Revne ved skorsten indvendigt i stue. Flere revner i bryggers blandt andet ved afblændet dør mod nord og ved dør overliggeren til dør mod vest. Der er store skimmel og fugtskader på væggene mod øst. Note: Skimmel kan skyldes opfugtning af gulve og vægge. 8.2 Vægbeklædninger Fliser på væggene i køkkenet mangler vedhæftning. Fliser omkring brændeovn er med knækket flise. 8.3 ndet Køkkenskabe Elementer er meget nedslidte og der mangler håndtag på flere elementer. 9. Lofter/etageadskillelser 9.2 Loftbeklædning K1 Der er revner i puds m.v. Flere steder sidder loftsfilt løst. K1 Der er flere steder sodskader på vægge og lofter. Værst er der i den sydvestlige stue. DK-2630 Taastrup Side 14 af 24

15 H Registrering af bygningens tilstand - fortsat Bygn.: Karakter: Registrering og note: K1 Der er tale om et ældre stuehus til nedlagt landejendom hvor der er mange tegn på både mindre og større skader. Det må påregnes at der er tegn på flere fugtskader, løst siddende puds/revnet tapet og huller/revner i lofter, puds m.v. 10. Indvendige trapper 10.2 Konstruktion Der kunne konstateres råd og borrrebile angreb i kældertrappe. Note: Der kan være risiko for personskade. Trappe til 1. sal/loft er med insekt angreb. Note: Risiko for personskade. C. Installationer 11. VVS-installationer 11.1 Vandinstallationer Vand til toilet er repareret med gaffatape. K1 Tærring på rør i badeværelse. Note: Bemærk badeværelse er bygget ind i Litra B, som er undtaget rapporten grundet ringe stand. Badekarret er meget slidt og nedbrudt i emalje m.v. Note: Bemærk badeværelse er bygget ind i Litra B, som er undtaget rapporten grundet ringe stand. Tæring på rør under håndvask i køkkenet fløbsinstallationer K1 fløb under håndvask i køkkenet er med tæring. Samlingen er ikke udført efter gældende forskrifter. Tæring på afløb i badeværelse. Note: Bemærk badeværelse er bygget ind i Litra B, som er undtaget rapporten grundet ringe stand. E Garage/udhus. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten 1.1 Tagbelægning/rygning Tagbelægningen er med onduline plader. Pladerne er nedbrudt og sammensunket. Note: Pladerne har ikke længere nogen levetid og der kan trænge vand ind i bygningen. 1.6 Tagrender/tagnedløb Der mangler tagrender på bygningen. Note: Manglende tagrender forårsager opsprøjt på facader. 3. Vinduer og døre 3.1 Døre Porten mangler helt. DK-2630 Taastrup Side 15 af 24

16 H Sammenfatning af huseftersyn - for beboelsesdelen Bygningsdel/installation: Vurdering: IB K0 K1 UN Note. Primære bygningsdele 1. Tagkonstruktion/-belægning/skorsten X 2. Ydervægge X 3. Vinduer og døre X 4. Fundament/sokler X 5. Kældre/krybekældre/terrændæk 3 1 X 6. Vådrum (badeværelse, toilet og bryggers) B. Sekundære bygningsdele Generelle kommentarer til bygningernes tilstand: 2 5 X 7. Gulvkonstruktion og gulve X 8. Indervægge/skillevægge X 9. Lofter/etageadskillelser Indvendige trapper 2 X C. Installationer 11. VVS-installationer X Der er tale om et ældre stuehus til en nedlagt landejendom. Ejendommen er i væsentligt ringe stand og der må påregnes en del renoverings arbejde i forbindelse med overtagelsen. Der må blandt andet påregnes arbejde vedr. opstigende fugt i vægge og tagkonstruktionen der er i begyndende nedbrud. Badeværelset er placeret i Litra B der ikke længere har nogen byggeteknisk værdi. DK-2630 Taastrup Side 16 af 24

17 H Karakterer: IB: Ingen bemærkninger K0: Kosmetiske skader K1: Mindre alvorlige skader : lvorlige skader : Kritiske skader, der medfører skader på andre bygningsdele UN: Bør undersøges nærmere (Det kan være en alvorlig skade; derfor bør art, omfang og konsekvenser altid afklares) En note er den bygningssagkyndiges vurdering af og skøn over skadeårsagen og konstruktioner. HUSK: Karakteren siger ikke noget om prisen for at udbedre skaden. En Kritisk skade () kan være relativt billig at udbedre, mens en mindre alvorlig skade (K1) kan være dyr at udbedre. Beskikket bygningssagkyndig: Navn: Morten Juel Hansen Firma: Juels Consult Vej: Vantingevej 29 Postnr.: 5750 By: Ringe Telefon: Mobiltlf.: Telefax: juelsconsult@gmail.com Rapportdato: DK-2630 Taastrup Side 17 af 24

18 H Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige det bedst mulige grundlag for at udarbejde en tilstandsrapport. Spørgsmålene drejer sig navnlig om forhold, som den bygningssagkyndige ikke altid kan se, men som en sælger normalt vil have kendskab til. Du skal være opmærksom på, at den bygningssagkyndiges undersøgelse som udgangspunkt omfatter alle bygninger på grunden. Ud over beboelsesbygningen gælder det f.eks. garager, carporte, overdækkede terrasser, skure og udhuse m.v. Du skal derfor give oplysninger om alle bygninger på grunden. Det er vigtigt, at du ud fra dit kendskab til ejendommen besvarer spørgsmålene så præcist og korrekt som muligt. Det gælder ikke alene forhold ved ejendommen, som er opstået og/eller udbedret i din ejertid, men også hvis du har kendskab til forhold, som ligger forud for din ejertid. Det anbefales, at du gennemgår spørgeskemaet med den bygningssagkyndige. Særligt bør du rådføre dig med den bygningssagkyndige, hvis du er i tvivl om forståelsen af et eller flere spørgsmål, herunder eventuelle fagudtryk. Det skyldes, at forkerte oplysninger efter omstændighederne vil kunne medføre et erstatningsansvar. Bemærk, at spørgsmålene er generelle. Det skyldes, at skemaet skal dække alle typer boliger. Der kan derfor være spørgsmål, som ikke er relevante for netop din ejendom. Du har på sidste side i skemaet mulighed for at uddybe dine svar og/eller komme med yderligere bemærkninger om forhold ved ejendommen, som ikke dækkes af de stillede spørgsmål. Til køber: Spørgeskemaet er udfyldt på baggrund af sælgers kendskab til ejendommen. Du skal i den forbindelse være opmærksom på, at sælger ikke i alle tilfælde har et dækkende kendskab til forholdene ved ejendommen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor forholdene ligger før sælgers overtagelse af ejendommen eller adskillige år tilbage. Du skal være opmærksom på at sælgers besvarelse ikke har garantivirkning. 0. Oplysninger om bestilling af tilstandsrapporten 0.1 Hvordan fandt du den bygningssagkyndige? Hvis på anden vis, angiv hvilken. Via anden internetside 0.2 Har du en ejendomsmægler til at bistå med salget af din ejendom? Hvis ja, hvem? ngiv venligst firmanavn og evt. lokalafdeling og adresse. Birthe pedersen, Lombergvej 1, 5750 Ringe Ja Nej Ved ikke ý 1. Generelle oplysninger 1.1 Hvor mange år har du ejet ejendommen? ca. 40 år I hvilken periode har du boet på ejendommen? Har været udlejet 1.2 Er der foretaget tilbygninger, ombygninger eller større renoveringer (f.eks. udskiftet tag, fjernet bærende konstruktioner eller foretaget indgreb heri, indretning af bad/toilet i rum, der ikke tidligere har været anvendt hertil, m.v.)? Hvis ja, hvilke og hvornår? Tilslutning til kommunal vandforsyning, udskiftet oliefyr (5 år) og olietank (2 år). Tilsluttet kommunal kloakering (2år). I følge kommunal forordning Er det sket med bygningsmyndighedernes tilladelse? 1.3 Er bygninger eller dele af bygninger udført helt eller delvist som selvbyg? Hvis ja, hvilke dele af bygningerne? 1.4 Har der været foretaget reparationer efter fugt-, råd-, svampe- eller insektskader i: DK-2630 Taastrup Side 18 af 24

19 H Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 2. Tage - kælder/krybekælder/ventileret hulrum? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - yder- og indervægge/skillevægge? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - vinduer/døre? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - lofter/etageadskillelser? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - gulve? Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? - tage Hvis ja, hvilken, hvor og hvornår? 2.1 Er eller har taget været utæt (herunder ved skotrender eller inddækninger)? Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret? 2.2 Er der, eller har der været, skader i/ved skorsten (f.eks. løbesod, revner, utætheder eller afskallinger)? Hvis ja, hvilke og hvornår? Ny stålskorsten samtidig med udskiftning af oliefyr. Intakt ældre skorsten ved brændeovn 2.3 Er der, eller har der været, utætte tagrender eller nedløb? Hvis ja, hvor? Er utæthederne udbedret? 2.4 Er adgangen til skunkrum blokeret? Hvis ja, hvordan? Hvilke skunkrum er der ikke adgang til? Ikke aktuelt Hvis nej, hvor er adgangslemmene placeret? 2.5 Er adgangen til tagrum blokeret? Hvis ja, hvordan? 3. Yder- og indervægge/skillevægge 3.1 Er der revner eller andre skader, som er dækket af møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? 3.2 Er der fugtpletter eller mug/skimmel, som er dækket af møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? Har været, men blev rettet Ja Nej Ved ikke 4. Fundamenter/sokler 4.1 Er huset piloteret eller ekstrafunderet i forbindelse med opførelsen? Hvis ja, hvor? 4.2 Er huset efterfunderet (dvs. piloteret eller ekstrafunderet efter opførelsen)? Hvis ja, hvor og hvornår? 4.3 Er der sætningsskader, som er udbedret? Hvis ja, hvor, hvornår og af hvem? Er der i den forbindelse udarbejdet geoteknisk rapport? DK-2630 Taastrup Side 19 af 24

20 H Sælgers oplysninger om ejendommen - fortsat 5. Kælder / krybekælder / ventileret hulrum Ja Nej Ved ikke 5.1 Er der kælder/krybekælder/ventileret hulrum? ý 5.2 Er adgangen til krybekælder blokeret? Hvis ja, hvordan? 5.3 Har der været trængt vand gennem kælderydervægge eller op gennem gulvet (ikke gulvafløb)? Hvis ja, hvor og hvor ofte? 5.4 Har der været konstateret fugtproblemer i kælderen/krybekælderen/ventilerede hulrum? Hvis ja, hvor? 5.5 Er der helt eller delvist dræn langs husets fundament? Hvis ja, hvor og hvornår er det etableret? Faskine langs stuehusets østvæg 5.6 Er der en grundvandspumpe? Hvis ja, hvor og fungerer pumpen? 6. Gulve 6.1 Er der skader (f.eks. revner eller fugtskader) ved de gulve, som er dækket af tæpper, møbler eller andet inventar? Hvis ja, hvor? 6.2 Er der møbler eller andet inventar, som er klodset op som følge af skæve gulve? Hvis ja, hvor? 7. Vinduer og døre 7.1 Er der punkterede termoruder (dugruder)? Hvis ja, hvor? Stueetagen 7.2 Er der vinduer og døre, der ikke fungerer (f.eks. vinduer og døre som ikke kan åbne og lukke uden at binde, som har defekte greb og låsetøj eller som er utætte over for nedbør)? Hvis ja, hvilke vinduer og døre fungerer ikke? 8. Lofter/etageadskillelser 8.1 Er der udført nedsænkede lofter (dvs. nyt loft opsat under det gamle)? Hvis ja, hvor? 9. Vådrum (badeværelse, toilet, bryggers) 9.1 Er der, eller har der været, problemer med afløb (f.eks. stoppede afløbsrør eller opstigende kloakvand)? Hvis ja, hvilke og hvor ofte? 9.2 Er der løse/revnede fliser på gulv eller vægge? Hvis ja, hvor? ý ý 10. VVS-installationer 10.1 Fyldes der vand på varmeanlægget mere end én gang årligt? Hvis ja, hvor ofte? Hvor lang tid tager det at fylde anlægget efter? 10.2 Er dele af VVS-installationerne (dvs. vandinstallationer, varmeanlæg og afløb) DK-2630 Taastrup Side 20 af 24