Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
|
|
- Ellen Kjær
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1
2 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Denne vejledning er skrevet til jer, som skal planlægge og udforme en dokumentationsindsats til resultatopfølgning for netværksinddragende metoder i en kommune. Vejledningen beskriver en model for resultatopfølgning, som er udviklet i forbindelse med et sats15-projekt om udbredelse af netværksinddragende metoder. Vejledningen er bygget op om fire centrale spørgsmål: 1. Hvad skal dokumentationen give viden om? 2. Hvad skal denne viden bruges til? 3. Hvordan skal dokumentationen indsamles? 4. Hvordan skal opfølgningen foregå? Vejledningen hjælper jer med at sætte ord på, hvilken viden jeres dokumentation skal give, og hvordan denne viden skal anvendes. Det drejer sig både om en række strategiske valg og om konkret planlægning af dokumentationsindsatsen spørgsmål der kræver involvering af både ledelse og medarbejdere. Hvert af de fire spørgsmål, som en dokumentationsstrategi og en dokumentationsplan bør give svar på, er beskrevet nedenfor. Til slut findes et refleksionsskema med arbejdsspørgsmål, som kan bruges til planlægningen af dokumentationsindsatsen (Tabel 2). Figur 1 Faser og fire centrale spørgsmål i planlægningen af dokumentationsarbejdet Dokumentationsstrategi: formål og fokus (1+2) Redskaber og dokumentationsplan (3) Plan for opfølgning, læring og udvikling (4) 1. Hvad skal dokumentationen give viden om? Fokus for jeres dokumentationsarbejde er et strategisk valg, der bør afhænge af den faglige ramme for arbejdet med netværksinddragende metoder. Derfor er udarbejdet en fælles forandringsteori for netværksinddragende metoder, som udpeger de forventede resultater på umiddelbart, mellemlangt og langt sigt. Forandringsteorien indeholder to spor ét som viser resultaterne for barnet/den unge, familie og netværk (Figur 3), og ét som viser resultaterne knyttet til sagsbehandlingen og de løsninger, som findes (Figur 4). 2
3 I modellen for resultatopfølgning indgår elementer fra tre af forandringsteoriens faser (Tabel 1): Tabel 1 Registrering af anvendte metoder, målgrupper og sagsbehandling Evaluering af inddragelse Nøgletal for foranstaltningsmønster Den konkrete registreringsform bør findes under hensyntagen til den eksisterende dokumentationspraksis og sagsgange i jeres organisation. Hvilke oplysninger findes allerede i fagsystemerne, og hvilke skal indsamles? Vejledningen indeholder en kort casebeskrivelse med eksempler til inspiration. Inddragelsen i udarbejdelsen af en realistisk plan evalueres gennem systematisk efterspørgsel af feedback fra barn, forældre og netværk. Der henvises til evalueringsskemaer til indhentelse af feedback. Foranstaltningsmønsteret følges ved hjælp af nøgletal for indsatstrappen. Der henvises til særskilt vejledning til opgørelse og anvendelse af nøgletal. Med afsæt i forandringsteorien kan I drøfte, hvilke resultater og implementeringsforhold, det er særligt vigtigt for jer at have fokus på i jeres afdeling eller kommune. Under en opstartsfase vil det fx være vigtigt at have fokus på, om metoden skal anvendes hos alle børn, som har potentielt behov for støtte efter serviceloven, eller om metoden anvendes hos særlige målgrupper, og om det faktisk lykkes at inddrage familie og netværk som tilsigtet. Det skyldes, at netværksinddragelsen er en afgørende forudsætning for hele den følgende kæde af forventede resultater. Det vil også være relevant at dokumentere, om anvendelsen af netværksinddragende metoder fører til anderledes og mindre indgribende løsninger for barnet eller den unge. I kan derfor vælge at følge, om der sker ændringer i foranstaltningsmønsteret på jeres område. De langsigtede mål om læring, deltagelse og trivsel er retningsgivende for arbejdet med udsatte børn og unge. Introduktionen af Case: Registrering og evaluering i Esbjerg I forbindelse med implementeringen af familierådslagning i Esbjerg Kommune, har familierådgiverne registreret, for hvilke målgrupper og i hvilke sagstyper, metoden er anvendt. I hver sag har familierådgiveren registreret sin vurdering af, i hvor høj grad familierådslagningens plan har været dækkende for formålet med indsatsen. Registreringen har givet mulighed for opfølgning på, i hvor mange tilfælde sagen har kunnet afsluttes uden videre foranstaltning efter den første eller den opfølgende familierådslagning. Projektleder ved Familierådgivningen, Anne-Mette Sandgaard, fortæller, at det fx kan være når en familie har udtrykt behov for en støtte-kontaktperson, men en person i netværket har påtaget sig denne rolle, så det ikke er nødvendigt med en foranstaltning. Det er også muligt at evaluere, om der er målgrupper eller sagstyper, hvor det i særligt mange tilfælde lykkes at finde løsninger i netværket. I pilotfasen er registreringen sket i et særskilt registreringsark, som er opgjort manuelt. I fasen med fuld implementering er registreringen overgået til journalsystemet (DUBU). Her følges også op på, hvor mange af de lukkede sager, der genåbnes, og på årsagerne hertil. systematisk brug af netværksinddragende 3
4 metoder i jeres kommune er ét blandt mange initiativer og indsatser, som kan medvirke til at nå dette mål. Opfølgning på de langsigtede mål vil derfor ofte naturligt indgå i en opfølgning på indsatserne på jeres område i en større sammenhæng. 2. Hvad skal denne viden bruges til? Jeres valg af fokus for dokumentationsarbejdet hænger også sammen med det anvendelsesformål, som dokumentationen skal tjene. Et klart formuleret formål med dokumentationsarbejdet er vigtigt for at undgå, at I indsamler dokumentation, der ikke giver værdi til jeres arbejde. Ledelsesinformation målopfølgning På ledelsesniveau vil I måske bruge dokumentationen til målopfølgning og ressourcestyring på jeres område. Hvis der fx er fastsat mål for, hvor stor en andel af de samlede anbringelser, som anbringelser i netværk af børn, hvis behov bedst kan imødekommes ved netværksanbringelse, skal udgøre, kan I anvende resultatdokumentationen til opfølgning på målopfyldelsen. Faglig refleksion i teamet læring Dokumentationen af målopfyldelse besvarer ikke i sig selv spørgsmålet om, hvorfor målet er opfyldt eller ikke opfyldt. For afdelingen eller teamet vil det afgørende spørgsmål ofte være, hvad der skal til for at opnå de ønskede resultater. Et væsentligt anvendelsesformål for dokumentationen vil derfor være at uddrage læring om sammenhænge mellem anvendelse af metoderne og de dokumenterede resultater. Hvad skal der til for, at familie og netværk involveres og medvirker til gode løsninger for barnet? Eller hvorfor lykkes netværksinddragelsen bedre for visse målgrupper end for andre? 3. Hvordan skal dokumentationen indsamles? Næste skridt er at tage stilling til, hvem der skal indsamle dokumentationen, og hvordan det skal foregå. I modellen indgår følgende redskaber til dokumentation: Skemaer til evaluering af inddragelse: (findes under den enkelte metodes Redskaber ). Vejledning til nøgletalskatalog for indsatstrappen: (findes under den enkelte metodes Redskaber ). Spørgsmål til overvejelse: Skal registreringen af anvendelsen af metoderne foregå i særskilte registreringsark eller i det sædvanlige journalsystem? Er det sagsbehandleren eller samordneren (ved familierådslagning), der skal bede borgerne om feedback på inddragelsen, og skal det foregå efter hvert netværksmøde / familierådslagning? 4
5 Skal Socialstyrelsens evalueringsredskaber suppleres med andre dokumentationsredskaber? Hvem trækker nøgletal om udvikling i foranstaltningsmønsteret, og hvor ofte skal det ske? Skal tallene findes i jeres journalsystem som fx DUBU, eller er tallene i jeres økonomisystem mere nøjagtige? 4. Hvordan skal opfølgningen foregå? Planlægningen af opfølgningen skal sikre, at den viden, som dokumentationen kan give, bliver tilgængeligt for alle og anvendt i jeres organisation. Dokumentationen vil have forskellige målgrupper med forskellige vidensbehov. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart, i hvilke fora dokumentationen skal anvendes, og hvordan den skal drøftes. Den bedste vej til god og faglig relevant dokumentation er, at de medarbejdere, der indsamler dokumentationen, også selv anvender den til opfølgning og læring. Det medvirker til gyldige og pålidelige data, som også kan anvendes i fx ledelsesinformationsrapporter. Hvad kan vi lære om metoder og resultater? - Faglig refleksion På møde i teamet eller afdelingen kan I stille en række spørgsmål til jeres dokumentation og drøfte, hvilke svar der kan gives. Spørgsmål om sammenhæng mellem metoder og resultater kan være: Anvender I metoderne til de målgrupper og i de sagstyper, som det var planlagt? Hvornår lykkes det/lykkes det ikke at anvende metoderne? Oplever barnet/den unge, forældre og nøglepersoner i netværket at være blevet inddraget? Er der målgrupper, som metoden virker bedre for end andre? Hvis I anvender mere end én netværksinddragende metode, er der da forskel på, hvor godt metoderne virker for forskellige målgrupper? Hvor mange sager kan afsluttes uden videre foranstaltning efter familierådslagning eller inddragende netværksmøde? Kan I se en udvikling i det samlede foranstaltningsmønster, som går ned ad indsatstrappen? Er der forhold, som ikke er indeholdt i forandringsteorien, som er afgørende for resultaterne? Kan anvendelsen af metoderne forbedres, så vi opnår bedre resultater? Refleksion over dokumentationspraksis Når I har opnået erfaringer med dokumentationsindsatsen kan I også bruge opfølgningen til drøftelse af jeres dokumentationspraksis. Fx: 5
6 Hvordan fungerer anvendelsen af de valgte dokumentationsredskaber i praksis? Opnår I værdifuld feedback fra borgerne? Skal redskaberne suppleres med andre spørgsmål? Er der spørgsmål, som ikke fungerer i dialogen med borgerne? Opfylder dokumentationen de vidensbehov hos teamet, afdelingen og ledelsen, som fremgår af dokumentationsstrategien? Hvor er der behov for at ændre jeres dokumentationspraksis? Kvalitetscirklen Resultatdokumentation og Evaluering håndbog for sociale tilbud (Socialstyrelsen 2016) beskriver en generel model for Figur 2 Kvalitetscirklen (Socialstyrelsen 2016) læring og kvalitetsudvikling ved hjælp af resultatdokumentation. Håndbogen kan findes på Vidensportal.dk Modellen er baseret på kvalitetscirklen med de fire trin: Planlæg, Udfør, Analyser og reflekter, Tilpas. Efter en indledende afklaringsfase (fase 1) formuleres dokumentationsstrategi og dokumentationsplan i faser under Planlæg, og indsamlingen af dokumentation sker under Udfør. I faserne Analysér og reflektér uddrages læring om den anvendte metode og dokumentationspraksis, og under Tilpas anvendes læringen både til udvikling af de indsatser, hvor metoden anvendes, og til tilpasning af dokumentationspraksis, så dokumentationen kan give svar på de væsentligste spørgsmål. Arbejdet efter kvalitetscirklen er principielt aldrig slut. Efter tilpasning af indsatser (fx anvendelsen af netværksinddragende metoder) og af dokumentationspraksis er man klar til at gå igennem faserne i kvalitetscirklen igen. 6
7 Figur 3 Forandringsteori for netværksinddragende metoder Barnet (den unge), familie og netværk 7
8 Figur 4 Forandringsteori for netværksinddragende metoder Sagsbehandling og løsninger 8
9 Tabel 2 Skabelon til dokumentationsplan med de fire centrale spørgsmål - eksempler på udfyldelse i kursiv Dokumentationsstrategi: fokus og anvendelsesformål (1+2) Vi har brug for viden om Denne viden skal vi bruge til Redskaber og dokumentationsplan (3) Plan for opfølgning, læring og udvikling (4) Vores aftaler om dokumentation og opfølgning Hvem indsamler den - hvordan? Hvordan sker opfølgning? Implementeringen af metoder Fx: Hvilke metoder anvendes for hvilke Fx: Opfølgning på om metoder Fx: Sagsbehandleren registrerer, hvilke metoder, der er anvendt, og målgrupper eller sagstyper? anvendes som planlagt og hos den hvem der har deltaget i netværksmøde. forventede målgruppe / sagstype. Oplysninger registreres i fagsystem eller særskilt registreringsark. Samlet opgørelse over anvendte metoder og målgrupper drøftes på teammøde. Resultater på kort sigt Fx: Oplever barn, forældre og Fx: Opfølgning på om inddragelsen Fx: Sagsbehandleren indhenter feedback fra barn, forældre og netværk sig anerkendt og hørt? er lykkedes, eller om der er behov netværk efter netværksmøde eller familierådslagning. for justeringer i arbejdet. Sagsbehandleren drøfter feedbacken med barn og forældre og netværk. Den samlede udvikling i feedbacken vedr. inddragelse drøftes på teammøde. 9
10 Resultater på mellemlangt sigt Fx: Bakker barn, forældre og netværk fortsat op om den aftalte løsning? Fx: Opfølgning på, om det lykkes at give barn, forældre og netværk ejerskab, så de medvirker til de aftalte løsninger. Fx Sagsbehandler afholder opfølgende netværksmøde eller familierådslagning og indhenter feedback. Feedback drøftes med barn, forældre og netværk. Den samlede udvikling i sagerne drøftes på teammøde. Fx: Lykkes det at inddrage netværket i forebyggende indsatser? Fx: Opfølgning på, i hvor stor en andel sager, sagen kan afsluttes efter familierådslagning eller inddragende netværksmøde. Fx: Sagsbehandleren registrerer sager, som henlægges uden videre foranstaltning efter familierådslagning/netværksmøde (første eller opfølgende). Der følges op på, hvor stor en andel disse sager udgør af det samlede antal sager, hvor metoden er anvendt. Der følges også op på, hvor mange af de henlagte sager, der genåbnes igen. Fx: Udviklingen i indsatser og foranstaltningsmønster i forhold til indsatstrappen. Fx: Opfølgning på, om det lykkes at finde løsninger, der bygger på ressourcer og relationer i barnets hverdagsliv. Fx: Medarbejder i stab eller økonomifunktion trækker nøgletal fra fagsystem og opstiller nøgletalsrapport fx hver 6. måned. Nøgletallene drøftes og kommenteres på afdelingsmøde og derefter i ledergruppen. Resultater på langt sigt (Indgår ikke i Model for resultatopfølgning) Fx: Socialt udsatte børn og unges - trivsel - skolegang - uddannelse - (andet) Fx: Opfølgning på, om vi når vores mål for socialt udsatte børn og unges læring og trivsel. Fx: Opfølgning på de langsigtede mål sker i forbindelse med opfølgning på den samlede indsats for udsatte børn og unge i kommunen. 10
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst
Læs mereResultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015
Resultatdokumentation Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015 Dagens oplæg roller, tilsyn og produkter Opgaven er klar men der er mange veje til målet Resultatdokumentation en væsentlig del af socialtilsynets
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereResultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser
Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser En databaseret model for kvalitetsudvikling Dansk Evalueringsselskabs Årskonference Kolding, 8. september 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs mereImplementeringsvejledning. Familierådslagning
Implementeringsvejledning Familierådslagning Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens formål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereSocialtilsyn Midt. Dokumentationskonferencen 27. Maj v. Ulla B. Andersen
Socialtilsyn Midt Dokumentationskonferencen 27. Maj 2015 v. Ulla B. Andersen Hvorfor resultatdokumentation på det specialiserede område? For at sikre, at tilbuddene og plejefamilierne skaber udvikling
Læs mereFælles Børn - Fælles Indsats
Fælles Børn - Fælles Indsats PIXIUDGAVE TIL FAGPROFESSIONELLE Faglig Strategi 2018-2022 Børne- og Familieområdet Opgaveløsningen i Fælles Børn - Fælles Indsats hører under Lov om Social Service. Derudover
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs merePædagogisk plan for (Per
Pædagogisk plan for (Per Petersen) (Projekt ro i garderoben) (Projekt natur) 6. EVALUERING I evaluering skal vi: - Beskrive vores formål med evalueringen tydelig. - Beskrive hvordan vi vil dokumentere
Læs mereRådgivningskatalog. Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Omlægning til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Indledning...3 Forud for rådgivningsdagen...5 Efter rådgivningsdagen...5 1.Styringsgrundlag...6 2. Forandringsteori...7 3. Erfaringer med
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs merelige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI
lige MULIGHEDER En tidligere forebyggende og mere effektiv indsats PIXI Hvidovre Kommune har, som en del af et partnerskabsprojekt med Socialstyrelsen, gennemført et lokalt udviklingsarbejde. Det lokale
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereImplementering af mindset og nye arbejdsgange
Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer
Læs mereSERVICENIVEAU. Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1
SERVICENIVEAU Vejledning til udvikling af serviceniveau VEJLEDNING TIL UDVIKLING AF SERVICENIVEAU 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. NDLEDNING....3 2. HVORFOR SKAL VI HAVE ET SERVICENIVEAU?.... 3 3. VEJEN MOD ET
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereVejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen
Vejledning til udarbejdelse af retningslinjer for sagsbehandlingen Herunder findes en vejledning til de elementer, der kan indgå i udarbejdelsen af retningslinjer for sagsbehandlingen. 1. Indhold i retningslinjer
Læs mereMål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune
Mål- og effektstyring i Faaborg-Midtfyn Kommune 2017 MÅL- OG EFFEKTAFTALER DIALOGMØDER MÅLOPFØLGNING Forord Mål- og effektstyring er et vigtigt styringsredskab, som har til formål at: Skabe den størst
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereTilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereHvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation?
Hvad er lovende praksis og hvordan kan sociale tilbud arbejde med resultatdokumentation? Evalueringskonsulent Mikkel Møller-Lakjer og specialkonsulent Nadia Jul Jeldtoft Center for Data, Analyse og Metode,
Læs mereOmstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats. 15. januar 2018
Omstilling til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats 15. januar 2018 Inspirationsmateriale til nye kommuner Erfarings- og praksisorienteret inspirationsmateriale Introduktion til centrale
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 24. oktober / Anja Franka Andersen, Kenneth Røn Christiansen, Trine Wittrup, Tina Rønstrup / sagsid: 18/10509 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereEVALUERING AF PROJEKTER
EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereFamilierådslagning. - Børn og unges eget netværk
Familierådslagning - Børn og unges eget netværk Hvad er familierådslagning? I en familierådslagning samles familien og andre vigtige personer i barnets eller den unges og familiens private netværk og laver
Læs mereIndsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereFormålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereNOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge
Børn og Unge Sagsnr. 302754 Brevid. 2827080 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Bilag vedrørende omstilling af myndighedsarbejde og indsatser for udsatte børn og unge 31. maj 2018
Læs mereNotat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: tel@balk.dk Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Læs mereIntroduktion til Familiegruppearbejdet. Familiegruppen Centrum Badehusvej
Introduktion til Familiegruppearbejdet Familiegruppen Centrum Badehusvej 11 16.02.18 Familiegruppernes rammer De politiske fastsatte mål og rammer: o Lovgivning (primært Serviceloven) instruktion (en myndighedsafdeling)
Læs mereEvaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen
Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende
Læs mereTids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi Socialudvalget
Læs mereIndsats- og Anbringelsespolitik
Indsats- og Anbringelsespolitik Retning for arbejdet med udsatte børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2018 INDLEDNING LOVGIVNINGSMÆSSIG BAGGRUND INDHOLD Indledning... 2 Lovgivningsmæssig baggrund... 3
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2017 Formål og indhold Formålet med at gennemføre ledelsestilsyn er, at: Sikre en lovmedholdelig og god kvalitet i sagsbehandlingen. Skabe grundlag
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs merePPR DE BORGERRETTEDE VISIONER. 1. Medbestemmelse. Side 1 af 8. Konkrete mål Igangværende: PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse:
DE BORGERRETTEDE VISIONER 1. Medbestemmelse PPR har valgt to mål i forhold til medbestemmelse: PPR vil udbrede arbejdet med er, og indarbejde det som en fast metode i det forebyggende arbejde med børn
Læs mereVælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereSocial- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del Bilag 250 Offentligt Familierådgivningen Kolding Kommune Emne: Procedure for daglig visitation Visitationsenheden og den daglige visitation skal udover
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereKvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015. Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej
Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d. 16.04.2015 Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej Stinne Højer Mathiasen, Programleder Trine Nanfeldt, Teamleder Se også:
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereServicelovens 140 er afsæt for indsatsen
Servicelovens 140 er afsæt for indsatsen Resultatdokumentation - Et værktøj til kvalificering af indsatsen over for udsatte børn og unge KL- konference: Skab resultater for børn og unge med særlige behov
Læs mereRådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats
Rådgivning om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats Socialstyrelsen tilbyder rådgivning til kommuner, der vil styrke den tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge. Der er opstart
Læs mereResultatmål og nøgletalskataloget. Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15.
Resultatmål og nøgletalskataloget Rådgivning om en tidligere forebyggende indsats Opstartsmøde i Hjørring Kommune D. 15. september 2016 Hvorfor nøgletal? Formål: I kan følge jeres kommunes omlægningsproces
Læs mereFaglig ledelse og styring: en huskeliste i omlægningsarbejdet til en tidlig forebyggende indsats!
Faglig ledelse og styring: en huskeliste i omlægningsarbejdet til en tidlig forebyggende indsats! V. Faglig leder Anne Sophie Sandstød Nielsen og fuldmægtig Line Askgaard, Center for Børn, Unge og Familier,
Læs mereSelvevaluering. Selvevalueringen er et led i Task Forcens screening og analyse af kommunens organisering og sagsbehandling på børne- og ungeområdet.
Selvevaluering Som grundlag for samarbejdet mellem kommunen og Social- og Integrationsministeriets Task Force på børne- og ungeområdet, vil vi bede jer beskrive og vurdere jeres praksis på børne- og ungeområdet
Læs mereRigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn
Rigsrevisionens beretning om Indsatsen over for anbragte børn August 2016 Oplæg BSU 28.11.2016 Rigsrevisionen har afgivet beretning om indsatsen over for anbragte børn. Beretningen omhandler: - Social-
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 1. Kvartal 2018
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 1. Kvartal 2018 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereOVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE
OVERGANGE MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Udviklingsredskab Ungdomsuddannelse Dette udviklingsredskab er henvendt til jer, der varetager opgaver i forbindelse med elevernes overgang til ungdomsuddannelse
Læs mereMødrehjælpen. Resultatbaseret arbejde i Mødrehjælpen. En frivillig social organisation fra 1983.
Mødrehjælpen En frivillig social organisation fra 1983. Rådgivning af sårbare og udsatte børnefamilier - social, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og sundhed. Fortaler for sårbare og udsatte børnefamilier.
Læs mereEffekt og dokumentation af indsatser
NOTAT Effekt og dokumentation af indsatser Introduktion og konceptbeskrivelse 2 Indholdsfortegnelse Figurfortegnelse...3 Effekt og dokumentation af indsatser er vi på rette vej?...4 Baggrund...5 Strategisk
Læs mereOpfølgning på akkreditering - en vejledning til behandlingstilbuddet
. Opfølgning på - en vejledning til behandlingstilbuddet 2 Opfølgning på en vejledning til behandlingstilbuddet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering Strandgade 100, Bygning K 1401
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereStil skarpt på jeres dokumentationspraksis. Dialogredskab
Stil skarpt på jeres dokumentationspraksis Dialogredskab Introduktion til dialogredskabet Pædagogisk dokumentation kan skabe et bedre grundlag for beslutninger om og udvikling af pædagogisk praksis i dagtilbud.
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. SIP-børn
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N SIP-børn Hvad er SIP-børn? Den korte version SIP-børn (det sociale indikatorprogram for børn og unge anbragt eller i behandling
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereLedelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 3. Kvartal 2017
Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden 3. Kvartal 2017 Formål med Ledelsestilsynet Ledelsestilsynet fungerer som løbende opfølgning på lovmedholdelighed, faglig kvalitet og god dokumentation og
Læs mereinspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis
De inddragende metoder inspiration og gode råd Book en konsulent det er gratis Bytur? Neglede lige 500 J Få inspiration og gode råd! Book en konsulent det er gratis! Har du brug for inspiration til arbejdet
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb
Børne- og Socialministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et klassisk Task Force forløb Task Forcen tilbyder rådgivning
Læs mereProcesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så
Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk
Læs mereErfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 27. september 2010 Erfaringer med forandringsteori og resultatstyring Jobcenterchef Lise Willer Hovedpunkter God resultatstyring forudsætter gode data. Resultatstyringen
Læs mereFORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud
FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud Baseret på socialtilsynenes kvalitetsmodel til brug ved nygodkendelser af tilbud. Ansøger bedes beskrive hvordan de
Læs mereVejledning til formidling af ledelsesinformation
Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes
Læs mereDe elementer af tids- og handleplanen, der er afhængige af en opnormering af sagsbehandlere påpeges under de enkelte punkter.
Bilag 1: Tids- og handleplan Dette bilag beskriver en tids- og handleplan for en implementering af en Svendborg-model. Tidsog handleplanen tager udgangspunkt i en kortlægning og analyse af Center for Børn,
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereInfomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet
Infomøde om forenklingen af ICS og udredningsværktøjet Velkommen 09.30-10.00 Morgenbrød 10.00 11:00 Velkomst, vision og forenklingen af ICS 11.00-11.10 Kaffepause 11.10-12.00 Præsentation af udredningsværktøjet
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereLedelsestilsyn på børne- og ungeområdet
Ledelsestilsyn på børne- og ungeområdet Rebild Kommune Opsamling Deloitte Consulting 4. november 2013 Indhold 1. Grundlag 2. Konklusioner 3. Anbefalinger 4. Øvrige perspektiver - 2 - 1. Grundlaget Ledelsestilsyn
Læs mereBørne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Kulturforvaltningen Familie og Rådgivning Udmøntning af byrådets beslutning om færrest mulige skift i forbindelse med den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Dato: 13.10.2015
Læs mereHvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning
Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning Hvem er vi? Andreas Stounbjerg: Fuldmægtig i Ressourcestyring
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereResearch Light. Programteori til vidensbasering af egen praksis. cand. techn. soc. Pia Bille
Research Light Programteori til vidensbasering af egen praksis Erfaringer fra praksis Beskrivelse af de gode hensigter Vi møder borgeren som det unikke menneske han er Beskrivelse af resultater resultater
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 17.2 Januar Marts 2017 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk
Læs mereM U S. Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide
Medarbejderudviklingssamtale - en miniguide Indhold HVORFOR MUS?....................... 4 STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING............... 4 HVAD ER MUS?....................... 5 RAMMER FOR SAMTALEN 5 LØN
Læs merePolitisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge
Politisk ledelsesinformation. kvartal 9 Politisk ledelsesinformation om udsatte børn og unge Formål Den politiske ledelsesinformation har til hensigt at give børneudvalget et indblik i status og udvikling
Læs mereOdense Kommune er referencekommune, men indgår ikke i strategiforløb. Odense Kommune vil derimod indgå i rådgivningsforløb i efteråret 2016.
Ansøgning Projektets/aktivitetens titel: Ambitioner for udsatte børns udvikling og trivsel Kommune Odense Kommune. Ansøger type Vælges i det elektroniske ansøgningsskema. Navn og e-mail adresse på tilskudsansvarlig
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereFølgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.
Bilag 1 Nøgletal på strategiplanen for Familieområdet Strategiplanen for Familieområdet 2015-2018 blev vedtaget af Udvalget for Børn og Unge i maj 2015. Administrationen er blevet anmodet om en årlig status
Læs mere