Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i marts 13 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte Erhvervene ser negativt på den økonomiske udvikling Relativt flere arbejder i Norge og Sverige end i Danmark Fortsat størst bruttoledighed blandt de 5-9-årige Bygge og anlæg forventer fremgang i beskæftigelsen Huspriserne steg i februar Ugens tema: Fald i ledigheden i marts 13 Bruttoledigheden faldt i marts 13 med.3 personer I marts 13 faldt bruttoledigheden med.3 personer til 15.9 personer, svarende til 5,8 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til et fald i ledighedsprocent på,1 procentpoint i forhold til februar 13. Faldet i bruttoledigheden fra februar til marts 13 dækker over et fald i nettoledigheden, på ca. 3.5 personer, mens antallet af aktiverede steg med ca. 1. personer. Antallet af nettoledige og aktiverede er nu hhv og 38.1 fuldtidspersoner, jf. figur 1. Figur 1. Fald i bruttoledigheden, marts 13 Fuldtidspersoner 18. Ledighed Aktivering Fuldtidspersoner jan-7 jun-7 nov-7 apr-8 sep-8 feb-9 jul-9 dec-9 maj-1 okt-1 mar-11 aug-11 jan-1 jun-1 nov-1 Anm.: Udvikling i bruttoledigheden, sæsonkorrigeret, januar 7 til marts 13. Der er databrud i januar 1 som følge af ny opgørelsesmetode.

2 Efter en længere periode med stabil ledighed har ledigheden været faldende de seneste tre måneder. Ledigheden befinder sig nu på det laveste niveau siden december 9. Fald i antal dagpengemodtagere og stigning i antal kontanthjælpsmodtagere Den faldende ledighed fra februar til marts 13 dækker over et fald i antallet af bruttoledige dagpengemodtagere på ca..7 personer og en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere på ca..3 personer. De seneste måneders ledighedsfald skal ses i lyset af, at flere end normalt har opbrugt dagpengeretten som følge af indfasningen af den afkortede dagpengeperiode. Nogle af disse personer er overgået til andre ydelser, der ikke er en del af ledighedsstatistikken, f.eks. efterløn, seniorjob, eller sygedagpenge, mens andre er kommet i ordinær job. Disse indgår derfor ikke længere i den registrerede ledighed. Personer der overgår til den midlertidige uddannelsesordning, indgår stadig i ledighedsstatistikken. Fra februar til marts 13 faldt bruttoledighedsprocenten for både mænd og kvinder med,1 procentpoint til 5,8 procent. I samme periode faldt ledighedsprocenten med, procentpoint for de 5-9-årige, mens den faldt,1 procentpoint for de 16--årige, 3-39-årige samt for de 59-årige. Ledighedsprocenten var uændret for de øvrige aldersgrupper. De 5-9-årige har fortsat den højeste ledighed, jf. figur A bagerst i publikationen. Ugens analyse: Mange arbejdssteder med få ansatte 7 ud af 1 arbejdspladser har under 5 ansatte I 11 udgjorde små arbejdssteder med 1- medarbejdere 69 pct. af alle arbejdssteder i Danmark. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Da disse arbejdssteder hver især kun har et lille antal medarbejdere, står de kun for 1 pct. af alle job i Danmark, jf. figur. Arbejdssteder med 5-19 job udgør pct. af alle arbejdssteder i landet. Her findes 3 pct. af alle job. Arbejdspladser med mindst job udgør 9 pct. af arbejdsstederne, og hele 65 pct. af alle job i Danmark findes her. Figur. Arbejdssteder og job fordelt efter antal medarbejdere Arbejdssteder Job Anm.: Data er fra ultimo november 11. Kilde: Danmarks Statistik

3 Størst andel af små arbejdssteder i landkommunerne Læsø Kommune havde med 83 pct. den største andel af små arbejdssteder i 11. Gribskov og Stevns Kommune fulgte lige bagefter med hhv. 81 pct. og 8 pct. små arbejdssteder ud af alle arbejdssteder i Danmark. Færrest små arbejdssteder var i Brøndby Kommune, hvor 56 pct. af arbejdsstederne havde mindre end 5 ansatte. Herefter fulgte Albertslund, Glostrup og Herlev Kommune, der alle havde 59 procent små arbejdssteder i 11. Flest små arbejdssteder inden for landbrug, skovbrug og fiskeri Den største andel små arbejdssteder var inden for branchegruppen landbrug, skovbrug og fiskeri. Her havde 9 pct. af arbejdsstederne mindre end 5 job. Brancherne finansiering og forsikring samt offentlig administration, undervisning og sundhed havde omvendt de mindste andele med hhv. 56 pct. og 6 pct. Store arbejdssteder med mindst 5 ansatte udgjorde i 11 blot 3 pct. af det samlede antal arbejdssteder i Danmark. Den branchegruppe med størst andel store arbejdssteder var inden for offentlig administration, undervisning og sundhed, hvor 1 pct. af arbejdsstederne havde 5 eller flere job. Ugens tendens: Forventningerne i hovederhvervene er faldet Erhvervene ser negativt på den økonomiske udvikling Forventningerne til den økonomiske udvikling de kommende tre måneder er faldet i både industri, byggeriet og serviceerhvervet fra marts 13 til april 13, jf. figur 3. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Forventningerne til den økonomiske udvikling er beskrevet ved den sammensatte konjunkturindikator, der er en vurdering af både faktiske forhold og forventninger til de kommende tre måneder med hensyn til bl.a. omsætning, ordrebeholdning og beskæftigelse. Alle hovederhverv ser nu negativt på de næste 3 måneder Den sammensatte konjunkturindikator for industrien faldt fra positiv til negativ fra marts 13 til april 13, når der tages højde for sæsonudsving. Derudover tilkendegiver både serviceerhvervene og bygge- og anlægsbranchen en yderligere nedjustering af forventningerne. Figur 3. Negative forventninger i alle tre erhverv maj-11 jun-11 jul-11 aug-11 sep-11 okt-11 nov-11 dec-11 jan-1 feb-1 mar-1 apr-1 maj-1 jun-1 jul-1 aug-1 sep-1 okt-1 nov-1 dec-1 jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 Bygge og anlæg Industri Service Anm.: Sammensat konjunkturbarometer for byggeri og anlæg, industrien samt serviceerhvervene, sæsonkorrigeret, maj 11 til april 13. Da der ikke foreligger sæsonkorrigerede tal for den sammensatte konjunkturindikator for detailhandlen, er udviklingen herfor ikke vist i figuren

4 Bygge- og anlæg har positive forventninger til beskæftigelsen Bygge- og anlægsbranchen forventer, som det eneste erhverv, fremgang i beskæftigelsen de næste tre måneder. Forventningerne til beskæftigelsen er derimod negativ inden for industri, service og detailhandlen, jf. figur B bagerst i publikationen. Internationalt: Relativt flere arbejder i Norge og Sverige end i Danmark Den samlede andel af personer i den arbejdsdygtige alder, som er i beskæftigelse, var i OECD-området på 65,1 procent i. kvartal 1. Det er,1 procentpoint højere end i det forrige kvartal og, procentpoint højere end året før. Det viser nye tal fra OECD. Danmark har den 9. højeste beskæftigelsesfrekvens i OECD I. kvartal 1 var godt 7 ud af 1 danskere i den arbejdsdygtige alder i arbejde. Det er den 9. højeste blandt OECD-landene og højere end både EU-7 og OECD gennemsnittet, jf. figur. Sammenlignet med året før er Danmarks andel i beskæftigelse faldet med ca., procentpoint, ligesom Danmarks placering i OECD er faldet fra syvende højeste til niende højeste. men er lavere end Tyskland, Sverige og Norge Lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, som Tyskland, Sverige og Norge, har alle flere i befolkningen i beskæftigelse end Danmark. Figur. Danmark har den 9. højeste andel i beskæftigelse i OECD OECD-Gennemsnit Tyrkiet Grækenland Spanien Italien Ungarn Irland Polen Portugal Belgien Frankrig EU-7 Luxembourg Tjekkiet USA Finland Storbrittanien Japan Australien Danmark Canada Østrig Tyskland Sverige Holland Norge Schweiz Island Anm.: Beskæftigelsesfrekvens for OECD, 15-6 år,. kvartal 1. Kilde: OECD Flest i befolkningen arbejder på Island og i Schweiz, mens omkring halvdelen i den arbejdsdygtige alder i Tyrkiet og Grækenland er i job

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst -,7. kvt. 1 Handelsbalance (mio. kr.).9 feb-13 Inflation,9 mar-13 Årlig lønstigningstakt 1) 1,. kvt. 1 Antal ledige 15.9 mar-13 Ledighedsprocent 5,8 mar-13 Beskæftigelse ).795. kvt. 1 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri - apr-13 - Bygge og anlæg - apr-13 - Servicesektoren -9 apr-13 - Detailhandlen* 7 apr faktiske tal -- Varslede fyringer 97 mar-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det ukorrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige mar-13 - Dagpengemodtagere 9.3 mar-13 - Kontanthjælpsmodtagere 6.5 mar-13 Aktiverede 38.1 mar-13 - Dagpengemodtagere. mar-13 - Kontanthjælpsmodtagere 13.8 mar-13 Bruttoledighed 15.9 mar faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 1.5 mar-13 Revalidering 8.8 mar-13 Forrevalidering 1.8 mar-13 Sygedagpenge 78. feb-13 Ledighedsydelse 17.3 mar-13 Fleksjob 53. dec-1 Førtidspension.7 mar-13 Efterløn 1) 16.8 mar-13 * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Efterlønsmodtagere er opgjort i faktiske antal medlemsbidrag til efterløn fra arbejdsløshedskassernes afregning af medlemsbidrag, mens antallet af de øvrige ordninger er opgjort i fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og a-kassernes afregning af medlemsbidrag. Figur A. Fortsat størst bruttoledighed blandt de 5-9-årige Mænd 5,8 Kvinder 5,8 16- år 5, 5-9 år 9, 3-39 år 6,5-9 år 5,3 Gennemsnit 59 år 5,5 6 år og derover Anm.: Bruttoledighedsprocenten for udvalgte grupper, sæsonkorrigeret, marts 13. Figur B. Bygge og anlæg forventer fremgang i beskæftigelsen Bygge og anlæg Industri Service Detail Anm.: Forventninger til beskæftigelsens udvikling de kommende 3 måneder indenfor de hovedsektorer, april 13. Figur C. Huspriserne steg i februar Indeksår 6= jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 3,6 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-13 Enfamiliehuse Ejerlejligheder, i alt Anm.: Prisindeks for ejendomssalg for hhv. enfamilieshuse og ejerlejligheder, jan. 8 feb Indeksår 6=1