DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked

Transkript

1 Digitaliseringspanelet 6. møde Dagsordenens pkt. 4 Bilag 1 DI-branchernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked 1. Sammenfatning Fremtidens arbejdsmarked handler om de forandringer, der sker på arbejdspladserne som følge af den digitale omstilling. Det omfatter bl.a. ændringer i medarbejderstaben som følge af digitalisering og ny teknologi, virksomhedernes forventninger til digitalisering og behovet for omstilling af medarbejdernes kompetencer. Gennem en rundspørge om forventningerne til digitalisering og fremtidens arbejdsmarked med svar fra 475 af DI s medlemsvirksomheder kan følgende konkluderes på tværs af DI s brancher: Forbedring af eksisterede produkter og services samt digital markedsføring er den mest udbredte anvendelse af digitalisering og ny teknologi. Mange, men ikke alle brancher, føler sig konkurrenceudsat grundet digitaliseringen. Alle brancher forventer øget konkurrencepres de kommende år. Næsten alle funktioner i virksomhederne er berørt af digitalisering/automatisering, dog mest administrationen og udviklingsafdelingen. Automatisering/digitalisering har generelt ikke ledt til nedgang i antallet af ansatte. I en række funktioner er der tværtimod kommet flere ansatte. Størstedelen af virksomhederne har ikke oplevet, at der er kommet flere midlertidigt ansatte Virksomhederne anvender i højere grad private efteruddannelsestilbud end offentlige. Der efterspørges kompetencer inden for digital markedsføring og dataindsamling og behandling. Sagsnr.:

2 Virksomhederne forventer kun i mindre grad, at deres overenskomster vil blive udfordret af den digitale udvikling. 2. Digitalisering og ny teknologi leder til forandringer i virksomhederne Konsekvenserne af digitalisering og automatisering kommer varierende til udtryk i de forskellige brancher. Analysen giver et overblik over, hvilke teknologiske/digitale forandringer der har konsekvenser for arbejdspladserne ude i DI s virksomheder. Analysen tager udgangspunkt i DI s otte branchefællesskaber samt Industrisamarbejdet, der organiserer mange fremstillingsvirksomheder. Analysen er bygget op om overordnede konklusioner på baggrund af spørgeskema og interviews med DI s branchedirektører. Alle brancherne er sammensat af mange forskellige medlemmer, og konklusionerne vil derfor ikke være rammende for alle virksomheder. Ser man på, hvordan virksomhederne overordnet set anvender digitalisering og ny teknologi ude i virksomhederne, så anvendes de muligheder primært til at forbedre virksomhedernes eksisterende produkter og services. 72 pct. af alle adspurgte virksomheder svarer, at de i nogen eller høj grad anvender digitale løsninger til det formål. Virksomhederne har over en bred kam grebet de digitale muligheder Figur 1. Digitalisering og ny teknologi i DI-brancherne Digitalisering og ny teknologi er med andre ord blevet en vigtig integreret del i virksomhederne, der igennem nye digitale løsninger skaber omkostningseffektive produkter. Ligeledes bruger 65 pct. af panelets virksomheder i høj eller nogen grad digital markedsføring (hjemmesider og sociale medier) som markedsføringskanal. Derudover siger over 40 pct. af virksomhederne, at de i høj eller nogen grad har lanceret nye forretningsmodeller baseret på digitalisering og ny teknologi. Den samme andel anvender digitale 2

3 kanaler til salg Dette indikerer, at en væsentlig del af virksomhederne ikke blot bruger ny teknologi til at optimere og udvikle eksisterende processer, men tager næste skridt i den digitale proces og gentænker hele eller dele af deres forretning i lyset af de nye teknologiske muligheder. I nogle brancher er mellemleddene blevet udsat for hård digital konkurrence, i andre brancher spiller de forsat en stærk rolle Kun lidt over 40 pct. siger, at de i høj eller nogen grad har fået et tættere samarbejde med andre i værdikæden på baggrund af digitaliseringen. Det dækker over en lang række forskellige dynamikker i værdikæderne inden for de forskellige brancher. I nogle brancher f.eks. blandt rådgiverne, har man oplevet en brancheglidning, hvor nogle dele af værdikæden påtager sig nye opgaver. I nogle brancher har man set, at mellemleddene i branchen har mødt konkurrence grundet digitalisering. I andre brancher, som f.eks. DI Byg og DI Handel spiller mellemleddene stadig en meget stærk rolle, og producenterne/hovedaktørerne i branchen er derfor ikke gået lige så langt med digitale løsninger til marketing og salg. Figur 2 nedenfor viser, hvilke nye teknologier der har fundet anvendelse i de forskellige brancher. Her ses, at Big Data har betydning i høj grad i flest brancher, hvilket også afspejler sig i virksomhedernes kompetencebehov, jf. nedenfor. Figur 2. Vigtigste forandringsteknologier fordelt på brancher 3. Konkurrencebilledet forventes at ændre sig Ny teknologi forandrer også virksomhedernes konkurrencesituation. Når der kommer nye forretningsmodeller kan virksomhederne pludselig møde konkurrence fra aktører, der tidligere tilhørte helt andre brancher, eller som tidligere befandt sig et afgrænset sted i værdikæden. Men med nye forretningsmodeller kan digitale virksomheder pludselig udfordre mere analoge etablerede virksomheder eller de kan spille en større rolle i værdikæden, hvis de f.eks. sidder på vitale data. 3

4 Medlemsvirksomhederne i DI Rådgiverne og DI Digital føler sig allerede meget udsat for konkurrence grundet digitalisering og ny teknologi. Andre brancher forventer først et ændret konkurrencebillede de kommende år. Figur 3. Øget konkurrence som følge af digitalisering Overordnet svarer knap 40 pct. af de adspurgte virksomheder, at de i høj eller nogen grad er udsat for konkurrence som følge af digitalisering i dag. Det betyder dog også, at over halvdelen ikke mener, at de er udsat for mere konkurrence fra den kant eller kun i begrænset omfang. Når virksomhederne ser fremad, forventer de større konkurrence. 65 pct. forventer i høj eller nogen grad at møde større konkurrence grundet digitalisering de kommende fem år. Naturligt nok er det nogle af de brancher, der i dag arbejder meget med digitalisering som DI Digitals og DI Rådgivernes medlemmer, der både oplever og forventer øget konkurrence som følge af digitalisering. Brancher som DI Energi, DI Handel og DI Transport føler sig i nogen grad udsat for digital konkurrence i dag, men forventer i høj grad, at det vil have stor betydning de kommende år. Endelig oplever brancher som DI Service og DI Byg, som generelt ikke er meget konkurrenceudsat, ikke at blive udfordret af teknologien og forventer heller ikke i lige så høj grad som de andre brancher at blive det i de kommende år. 4. Automatisering af funktioner Automatisering og digitalisering af medarbejderfunktioner Virksomhederne har digitaliseret og automatiseret en række funktioner over de sidste 5 år. Det er således kun udvikling, vedligeholdelsen af bygninger og udstyr samt lager og logistik, der ikke har undergået en digitaliserings- eller automatiseringsproces i nævneværdig grad. Derudover har man automatiseret eller digitaliseret på tværs af alle brancher og hele virksomheden. Nedenstående figur 4 viser således, hvilke dele af virksomhederne der er blevet digitaliseret/automatiseret. 4

5 Figur 4. Hvor udbredt er digitalisering/automatisering i dag og om 5 år Anm.: To stjerner indikerer, at 60 pct. eller flere af virksomhederne har/vil digitalisere/automatisere arbejdsfunktioner på et givent område. En stjerne indikerer at 40 pct. eller flere af virksomhederne har/vil digitalisere/automatisere arbejdsfunktioner. + indikerer en nettoforskel mellem flere ansatte og færre ansatte på +10 pct. indikerer en nettoforskel på -10 pct. Kilde: DI s Virksomhedspanel survey blandt 475 virksomheder. Afsluttet primo juni. Digitalisering har specielt tilladt effektiviseringer af administration og marketing. Denne tendens forventer virksomhederne vil fortsætte og styrkes over de kommende fem år. Specielt virksomhedens salg og marketing, forventes at blive automatiseret eller digitaliseret. Virksomhedens kerneaktivitet forventes dog også at automatiseres yderligere inden for de kommende fem år. Brancher som DI Digital, DI Rådgiverne og DI Energi er de brancher, der mest gennemgående svarer, at de har digitaliseret og automatiseret. Digitalisering og automatisering har ikke ført til en nedgang i antallet af medarbejdere, heller ikke i industrien eller transportsektoren Automatiseringen og digitalisering har dog ikke ledt til en nedgang i beskæftigelsen. Langt størstedelen af virksomhederne har således ikke oplevet en ændring i antallet af ansatte i de seneste fem år. Det eneste område i virksomhederne, der har oplevet en mindre nedgang er administrationen, mens digitalisering/automatisering i forhold til udviklingsaktiviteterne har ført til, at der i begrænset omfang er ansat lidt flere medarbejdere. Heller ikke i de brancher, hvor man umiddelbart ville forvente, at automatisering kunne føre til afskedigelser f.eks. i fremstillingsindustrien eller i transportsektoren har udviklingen ført til nedgang i medarbejderstaben hos virksomhederne. I begge brancher forventes derimod en mangel på kvalificerede medarbejdere, på grund af større afgang af ældre medarbejdere fra fagene end tilgang af nye medarbejdere. 5

6 5. Integration af robotter på arbejdspladsen Selvom der tales meget om robotter som en afgørende del af fremtidens arbejdsmarked og den fjerde industrielle revolution, er det kun et fåtal af virksomhederne, som anvender robotter. Kun knap 30 pct. anvender robotter til produktion, pakning eller flytning af varer, 9 pct. svarer at de har samarbejdende robotter, hvor robotter og medarbejdere arbejder side om side. Kun 13 pct. svarer, at de bruger softwarerobotter jf. figur 5. Figur 5. Brug af robotter Industrisamarbejdet, DI Byg og DI Fødevarer er de brancher, som mest udbredt anvender robotter i virksomheden til f.eks. produktion, flytning og pakning. DI Digital, DI Rådgiverne og DI Energi er dem, der i højest grad anvender softwarerobotter. Industrisamarbejdet og DI Energi er der, hvor flest virksomheder svarer, at de bruger samarbejdende robotter, men der er her tale om et meget begrænset antal virksomheder. 6. Kompetencebehov Stor efterspørgsel efter kompetencer til digital markedsføring på tværs af alle brancher Fremtidens arbejdsmarked vil kræve, at medarbejderne omstiller sig til de nye kompetencer, der er brug for. Blandt DI-branchernes medlemmer er det særligt kompetencer til digital markedsføring, der efterspørges, hvilket kan være både på brugerniveau og specialistniveau. Derudover efterspørges der på brugerniveau kompetencer til at betjene robotter og digitaliserede maskiner, jf. figur 6. 6

7 Figur 6. Efterspørgsel efter digitale kompetencer fra virksomhederne Halvdelen af virksomhederne efterspørger medarbejdere med kompetencer inden for dataindsamling og dataanalyse Op i mod halvdelen af virksomhederne efterspørger medarbejdere, der kan dataanalyse og ca. en tredjedel efterspørger medarbejdere med programmeringsevner. Det understreger, hvilke færdigheder der er nødvendige at have for, at f.eks. salg, marketing og udvikling kan digitaliseres. Fødevarevirksomhederne er en smule mere fokuseret på indsamling af data, mens energivirksomhederne er lidt mere fokuseret på dataanalyse. Programmeringskompetencer er særligt efterspurgt fra DI Digitals og Industrisamarbejdets medlemmer. 7. Efteruddannelse I alle brancher har virksomhederne fokus på efteruddannelse. De er derfor blevet spurgt til, hvordan de efteruddanner deres medarbejder, og om de oplever nogle barrierer herved. Sidemandsoplæring anvendes som den hyppigste form for efteruddannelse. For højtuddannede anvender virksomhederne især private kurser, mens at de for faglærte, ufaglærte og midlertidigt ansatte i højere grad anvender offentlige kurser. En væsentlig del af virksomhederne oplever ikke barrierer for at sende deres medarbejdere på kurser. Knap 40 pct. af virksomhederne angiver, at det er svært at finde de relevante efteruddannelsestilbud, mens godt en femtedel angiver, at det kan være svært at motivere særligt de timelønnede medarbejdere til at deltage i efteruddannelse. En lille gruppe af virksomheder angiver, at de ikke benytter efteruddannelse, fordi det ikke er relevant. 7

8 8. Nye ansættelsesformer En del af diskussionen om fremtidens arbejdsmarked går på, om der kommer flere midlertidigt ansatte. Det kan både være medarbejdere, som frivilligt ønsker at arbejde freelance eller virksomheder, som hellere vil hyre medarbejdere på korttidskontrakter. Halvdelen af virksomhederne har ikke oplevet nogen ændring i medarbejderstaben, mens under 20 pct. har fået en større andel af midlertidig ansatte i løbet af de seneste 5 år, jf. figur 7. Figur 7. Ændring i andelen af midlertidige ansatte/ projektmedarbejdere/ freelancere over de sidste 5 år Her er det primært DI Digitals medlemmer, der svarer, at de i dag har en større andel af midlertidigt ansatte, projektmedarbejdere eller freelancere, end de havde for fem år siden. Det kan blandt andet skyldes, at nogle attraktive, specialiserede freelancere foretrækker at være løst tilknyttede end fastansatte. Knap 36 pct. af virksomhederne forventer, at digitalisering udfordre deres overenskomster 9. Digitalisering og overenskomster Når de nye digitale muligheder ændrer den måde vi arbejder på, kan det potentielt også få betydning for den danske model, og måden hvorpå vi organiserer vores arbejdsmarked og laver overenskomster på. 36 pct. af virksomhederne i virksomhedspanelelet forventer, at digitalisering i høj eller nogen grad vil få indflydelse på deres branchers overenskomster, mens 46 pct. mener det har mindre eller ingen indflydelse. Heraf er det 15 pct. der mener, at det slet ikke har nogen betydning. På nuværende tidspunkt er det med andre ord for tidligt at sige, at virksomhedernes overenskomster overordnet set udfordres nævneværdigt. Tallene fra de forskellige brancher afhænger af, hvilke overenskomster der er gældende hos de enkelte virksomheder, men overordnet set er der ikke markante udsving mellem brancherne. 8