Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2014/2015 Oversigt over målsætninger
|
|
- Finn Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2014/2015 Oversigt over målsætninger 1
2 Sammenfatning Årsmål 1: Flere inkluderes i almenområdet I 2012 ekskluderedes 4,8% af folkeskoleleverne til et specialpædagogisk undervisningstilbud. Der er derfor behov for en sammenhængende inklusionsstrategi for hele 0-16 års området Andelen af ekskluderede folkeskolelever skal nedbringes til 4% i 2015 Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Forældresamarbejde Reflekteret praksis Forældresamarbejde: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne Igangsætning af projekt Bogkuffert til alle to-årige Reflekteret praksis: Dialogisk læsning Implementering af passion for læring Implementering af Strategi- og handleplan for sprog- og læsning I det tværfaglige arbejde med udsatte børn gennem SSD (Skole, Socialforvaltning, Sundhedsplejerske og dagtilbud) I metodeanvendelsen med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning herunder Sverigesprojektet for udvalgte skoledistrikter I arbejdet med den personlige kompetence i fællesskabets rammer I vægtningen af de voksenstyrede og de børne/elevinitierede aktiviteter Årsmål 2: Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle skal blive så dygtige de kan I 2012 gennemførte 91% en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. Dette tal skal øges til 95% i 2015 Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95% i
3 Dette mål nås ved at arbejde med følgende delmål: Lederskab i et børneperspektiv Kvalitetsudvikling Lederskab i et børneperspektiv: Gruppe- og klasseledelse Implementering af DUÅ, PALS, LP og Herning modellen i skoler og dagtilbud Teamsamarbejde Entreprenørskab i skolen Kvalitetsudvikling: Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser Meningsfuld dokumentation og evaluering Implementering af strategi for natur og naturfænomener Forberedelse og implementering af kvalitetselementerne i skolereformen Implementering af IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler Velfærdsteknologi i dagplejen Indsats mod drop-outs Årsmål 3: Skolens egen opfølgning på udviklingsplanen Skolerne har, i lighed med tidligere år, mulighed for også at opstille deres egne mål for opfølgning på kvalitetsrapporten. I år har de fleste skoler valgt at fokusere på at implementere folkeskolereformen. 3
4 Skole Flere inkluderes i almenområdet Flere gennemfører en ungdomsuddannelse Bemærkninger Arnborg Skole Aulum Byskole Brændgårdskolen Færdiggøre egen Strategi og Handleplan for sprog og læsning, øge fokus på overgang fra dagtilbud til skole. Synliggøre og implementere Itog medieplan. Inddrage og bruge både egne og kommunale AKT. Revidere principper for forældresamarbejdet. Udarbejde handleplan for overgang fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling i forhold til inklusion og forældresamarbejde. LP-modellen skal genopfriskes for hele medarbejdergruppen, nye medarbejdere skal føres ajour og LP-modellen skal fortsat bruges i forhold til konkrete problemstillinger. 1 dages kursus for alle medarbejdere i entreprenørskab uge 32. Implementere entreprenørskab på alle årgange. Udnytte It-strategien i hverdagen. Igangsætte PALS. Forberede implementering af LP i Fortsat deltagelse i Partnerskab for fremtiden. Herunder styrke samarbejdet med det lokale erhvervsliv. Deltagelse i Industrifremmende loge. Forsøgsskole i: Going back to Move on -projektet (i forhold til Drop out). Styrket fokus på lektiehjælp og faglig fordybelse. Brændgårdskolen samarbejder med ministeriets tosprogstask force om at øge overgangsprocenten til ungdomsuddannelser (pt. ca. 90%). Dette sker ved et øget fokus på læringsmål for eleverne. Brændgårdskolen deltager ligeledes i Sverigesprojektet. Endelig fortsættes med erhvervs- 4
5 praktik og deltagelse i Industrien som karrierevej. Engbjergskolen Beskrivelse af forældresamarbejde med fokus på ansvarsfordeling. Implementere Strategi- og handleplan for sprog og læsning. Udvikle det fagfaglige samarbejde. Udvikle vejlederfunktion i AKTarbejdet. Arbejde med høje forventninger på alle niveauer. Fortsat fokus på undervisningsdifferentiering. Medievejleder står for inspirationsdage i forhold til at implementere It-strategien. CD ord anvendes i alle klasser og fag, hvor det giver mening. SkoleIntras faciliteter anvendes. Målrettet brug af UVMvurderinger. Handleplan for sprog og læsning bruges ved udarbejdelse af årsplaner og planlægning af undervisning. Fortsat fokus på læsning i alle afdelinger. Feldborg Børneunivers Fokus på Reflekteret praksis. Herunder: 1. Implementering af Strategi- og handleplan for sprog og læsning i forhold til Feldborgs egne muligheder og behov. 2. Dialogisk læsning. Der udarbejdes en læsekanon for eleverne samt en beskrivelse af, hvordan der kan arbejdes med velegnede titler. Dagtilbud og skole tilrettelægger tværgående aktiviteter. Implementering af PALSregelsættet. Klasseteam og AKT-lærer laver forebyggende trivselsarbejde i klasserne. Fortsat fokus på PALSforældrerådgiver. Igangsætte arbejdet med SWISS og Fav. Entreprenørskab inddrages i alle årsplaner. Der samarbejdes med Kålormen om entreprenørskabsprojekter. Der deltages i forskellige entreprenørskabsprojekter med andre partnere, herunder andre skoler i kommunen. Gjellerupskolen Styrkecenteret fokuserer på at Samarbejde med UU om at vise Swis (School Wide Information System) er et databaseret informations -og vurderingssystem, som anvendes til beslutning og udformning af forbedrende tiltag i læringsmiljøet. SWIS baseres på kortlægning af elevadfærd ved hjælp af hændelsesrapporter. FAV indgår heri og står for Funktionel adfærdsvurdering. 5
6 Gullestrup Skole Haderup Skole Hammerum Skole Herningsholmskolen vejlede lærerne og mindre på eleverne. Deltagelse i Sveriges-projektet. Fortsat arbejde med LP. Der arbejdes med Læsning i alle fag. Der arbejdes med overgange fra dagtilbud til skole, fra 0. til 1. klasse samt fra 3. til 4. klasse. Der uddannes vejleder i dansk og på sigt vejleder i matematik. En medarbejder er i gang med uddannele som skolebibliotekar. Der samarbejdes med førskolegruppen om læsning Alle team har fokus på undervisningsdifferentiering fx i forhold til CL-metoder, it og bevægelse. Der prioriteres mulighed for holddannelse og to-lærer i alle lektioner. Ressourcecenteret tilrettelægger den supplerende undervisning fleksibelt. Alle medarbejdere tilbydes faglig opkvalificering i forhold til viden om de mest almindelige diagnoser. Fokus på klasseledelse og teamsamarbejde. Styrke skolens vejlederkorps. Ønsker at oprette en Erhvervsklasse. Fokus på at styrke entreprenør- eleverne flere karriereveje. Udbud af andre typer valgfag. Der er fokus på elevernes læring og varierede undervisningsformer. Der arbejdes med indhold i den Understøttende undervisning. Der er fokus på den længere og mere varierede skoledag. Der arbejdes på at tænke Den åbne skole på alle årgange. Der gennemføres en UVMundersøgelse. Der er fokus på samarbejdet med UU og de enkelte team. Lærere fra Haderup og Herningsholm Erhvervsskole samarbejder om at lave undervisningsforløb. Der er fokus på læsning, fx ved brug af læsebånd og afholdelse af læsedage. Der tages kontakt til lokale virksomheder med henblik på kommende samarbejde. Årgangsteamet bliver den bærende enhed. Fortsat arbejde med LP-modellen. Fortsat udvikling af skolens Styrkecenter og samarbejdet med sko- 6
7 Hodsager Skole Holtbjergskolen Højgårdskolen Ilskov Skole skabsundervisningen. Fokus på forældresamarbejdet i skole og dagtilbud. Kommunikation med forældre. Fokus på udvikling af undervisningsmetoder til enkelte elever. Implementering af Handleplan for sprog og læsning. Uddannelse eller ansættelse af AKT-lærer Inklusion er på dagsordenen i skolebestyrelsen, til forældremøder, i medarbejdergruppen og i elevrådet. Skolens specialcenter er tovholder for en procesplan for arbejdet med inklusion. Herunder sættes fokus på det eksisterende samarbejde mellem skole og daginstitution samt på forventningsafstemning i forældresamarbejdet. Udvikling af strategisk holddannelse og udnyttelse af Styrkecenteret. Inddragelse af CL-strukturer. Udfærdigelse og implementering af Strategi- og handleplan for sprog og læsning. lens ressourcepersoner. Ressourcecenteret ønsker tættere samarbejde med PPR omkring vejledning af lærere team. Implementering af LP-model særligt i forhold til Lederskab i et børneperspektiv. Videreudvikling af entreprenørskab. Fokus på deltagelse i entreprenørskab. Der sættes fokus på videndeling inden for fagteamene. Der uddannes en matematikvejleder. Teamene får mulighed for fleksibel planlægning af undervisningen. Der er endvidere fokus på digitale læremidler, herunder portaler og e-learning. Påbegynder 2. år som LP-skole. Fortsat deltagelse i entreprenørskab. Der arbejdes fortsat med differentierede læreprocesser. Der arbejdes med dokumentation via elevplan og klasselog. Eget fokusområde: Skak som understøttende undervisnin. 7
8 Kibæk Skole Kildebakkeskolen Implementering af Strategi- og handleplan for sprog og læsning. Fokus på SSD og LP-model. Fokus på forældresamarbejde og reflekteret samarbejde via holddannelse og samarbejde mellem skole og SFO. Fokus på Teamsamarbejde, entreprenørskab og implementering af LP. Fokus på variation af metoder, entreprenørskab og teamsamarbejde. Eget fokusområde: Samarbejde mellem skole og SFO. Der arbejdes på at lave en fællesbestyrelse. Kølkær Skole Lind Skole Lundgårdskolen Fokus på dialog med forældre. Bestyrelsen udarbejder nye principper for skole-hjem samarbejdet. Udvidelse af arbejdet med dialogisk læsning. Der udarbejdes en strategi for sprog og læsning. PALS udvides til også at omfatte PALS Mental sundhed samt anvendelse af SWISS. Fokus på kommunikation og relationskompetencer. Fortsat samarbejde med inklusionspædagoger. Der ønskes fokus på opkvalificering af personalets specialpædagogiske kompetencer, herunder at kunne koble teori og praksis. Fokus på dialogisk læsning i SFO. Samarbejde mellem lærere og pædagoger. Fokus på klasseledelsee via PALS. Fokus på holddannelse og differentierede læreprocesser. Elevernes personlige PCer indtænkes i undervisningen. Fokus på understøttende undervisning og lektiecafe. Der ønskes oprettet et erhvervsklasse hold for elever i årgang. Der ønskes oprettet Erhvervsklasse i samarbejede med Ungherning og naboskolerne. Implementering af LP i SFO og skole. Fokus på teamsamarbejde, gruppe- og klasseledelse samt entreprenørskab. Eget fokusområde: Folkeskolereform og Lov 409. Fokus på lærerarbejdspladser og inddragelse af interessenter. Eget fokusområde: Digitale forandringer. Deltagelse i projekt Digital forandringsledelse i samarbejde med KL, Skolelederforeningen og UniC. 8
9 Heldagsskolen Munkgård SNild (Nøvling Skole) Sinding-Ørre Midtpunkt Skalmejeskolen Der ønskes fokus på bedre overgange fra Munkgård til de modtagende skoler, eksempelvis i forhold til at sikre, at viden og kompetencer ikke går tabt. Fokus på forældresamarbejde. Med udgangspunkt i PALStænkningen Der er fokus på kommunikation med forældre, herunder brug af elevplaner. Udbrede kendskab og brug af Strategi for sprog og læsning i både skole og dagtilbud. AKT-lærer og læsevejleders roller og opgaver beskrives, implementeres og udvikles. År 5 i LP-projektet. Fokus på mulighederne for kollegial sparring. Der foretages en evaluering af LP i maj/juni, hvilket vil danne afsæt for at vælge nye indsatsområder. Der arrangeres et internt kursus om undervisningsdifferentiering. Der sættes fokus på undervisningsdifferentiering, herunder brug af læringsstile. Sprog- og læsestrategi implementeres til fulde. Via læsebånd inddrages andre fag end dansk i faglig læsning. Der etableres en vejledning til forældre i forhold til deres barns læsning. Klassetrivsel.dk anvendes 3-4 gange årligt. Lokal implementering af folkeskolereformen i samarbejde med Hvepsereden og lokale aktører. I procesplanen indgår 80 minutters moduler samt 2 ugentlige fagdage. Fortsat deltagelse i Ta Pulsen samt læsebånd. Fokus på elevernes læringsmål. Videndeling og feedback skal være mere synlig i hverdagen. Fokus på brug af elevtest. Deltagelse i Børn på kanten. På baggrund af UVMundersøgelse udvælges indsatsområder i forhold til 95%- målsætningen. Der er fortsat fokus på implementering af Strategi og handleplan for sprog og læsning. 9
10 Samarbejdet mellem skole, forældre og dagtilbud opkvalificeres. Erfaringerne fra Drenge dansk skal dels med resten af skolen. Skarrild Skole Snejbjerg Skole Sunds Skole Der er fokus på digitale læremidlers muligheder. Fokus på at udnytte viden fra forskning og praksis. Opfølgning på sprog- og læseudvikling fra klasse. Inddragelse af forældre. Fokus på læsebånd i alle klassetrin. Dialog om Inkluderende praksis i teamet og skolens netværk, herunder PPR, familierådgivning og netværk. Opdatere antimobbestrategien. Fokus på lærernes mulighed for at trække på konsulenter fra forvaltningen i forhold til børn med diagnoser. Fokus på udvidet forældresamarbejde. Alle lærere får et kursus i inklusion med udgangspunkt i aktionslæringsprincippet. Alle arbejder med supervision. Der laves en rasteplads for elever, der har brug for pause. Ekstra undervisning i matematik for indskolingselever, med matematikvejleder som tovholder. Børnehaveklasseledere undervi- LP-modellen fastholdes og omfatte nu også pædagoger. Gruppe- og klasseledelse optages som LP-tema. Der er fokus på LP-modellen i det daglige arbejde. Der foretages jævnlige trivselsmålinger på klasseniveau. Lærerne indtænker bevægelsesaktiviteter ind i den forlængede skoledag. Den længere skoledag skal også være varieret. Der arbejdes med Den åbne skole på alle årgange. Tematid er understøttende timer i Som begrebet hentyder til, så inddeles året i temaer: historiske temaer, drama, udeskole, bevægelse, håndværksmæssige temaer m.m. 10
11 Skolen på Sønderager Sønder Felding Skole ser førskolegrupper i at gå i 0. klasse. Undervisningsdifferentiering er fokuspunkt i alle team, herunder CL, it og bevægelse. Fagteam i dansk og matematik arbejder med indhold og holddannelse i akademisk tid. Skemalægning prioriterer to-lærer og mulighed for holddannelse. Ressourcecenteret tilrettelægger supplerende undervisning og er i tæt kontakt til skoleledelse vedr. opfølgning på resultater og viden. Der arbejdes på ny udformning af elevplaner. Der indføres interne proceslederkurser i supervision. Ledelsen gennemfører teamsamtaler. Eleverne i Centeret organiseres i større enheder med flere voksne. Dele af Centerudskolingen tilpasses almenundervisningen med henblik på afgangsprøverne. Der arbejdes med udgangspunkt i folkeskolereformen. Bestyrelsen fastsætter principper for de nye områder. Medarbejderne fortsætter arbejdet med fælles medarbejderplatform for teamarbejdet. PALS mental sundhed implementeres. Der indføres akademisk tid i klasse, med færdighedsindlæring og holddannelse, herunder også niveaudeling. Der indføres Tematid på mellemtrinnet. Skolens Intra reformeres. Deltagelse i Ididakt. Der opbygges webbaseret undervisningsportal. Der gennemføres forsøg med kontaktlærerordninger i relevante team. PALS er fortsat vigtigt for at arbejde med den enkeltes selvforståelse og identitetsdannelse. Der arbejdes med forskellige afklaringsforløb, entreprenant undervisning og partnerskab med erhvervslivet. Deltagelse i Den industrifremmende loge samt SKILLS. Tematid i klasse er understøttende timer og fagfaglige timer, der farves af de emner og fag, som indgår. Lidt ligesom vores linjetimer i overbygningen. 11
12 Timring Skole Tjørring Skole ungherning Vestervangskolen Forældreressourcer frigøres og aktiveres. Der skabes glæde og engagement. Fokus på holddannelse og støtte til enkeltelever. Der arbejdes med kollegasparring samt rådgivning og vejledning via ressource- og styrkecenteret. Klasserådene har fokus på inklusion og øget trivsel. Deltagelse i projekt: Inklusionsfremmende samarbejde, der bygger på aktionslæringsprincippet og inddrager metoder til kollegial dialog. Formålet er at styrke samarbejde mellem personale og pårørende. ungherning har koordineret Passion for læring-programmerne. Der er afholdt møder med lederne fra kommunens folkeskoler, for at kende til behovet for tilbud fra ungherning. Fokus på implementering af læsepolitik, herunder at bruge læsevejleder på mellemtrinnet, støtte læsevejlederen ledelsesmæsigt Fortsat læsebånd hver morgen. Fortsat fokus på entreprenørskab Der indføres venskabsklasser, hvor de ældste elever inddrages i de yngre elevers læseindlæring. Fokus på målstyring og læring, via Professionsløft projektet. Der udarbejdes en ny systematik til opfølgning på trivsel. Deltagelse i Entreprenørskabsprojekt, herunder CECI, fælles uddannelsesdag for lærerne, udarbejdelse af plan for entreprenørskab i afdelingerne. Undervisere i heltidsundervisningen skal være liniefagsuddannede i de fag, de underviser i. Der indføres fagteam på tværs af unghernings heltidstilbud. Der tilbydes udvidede praktikperioder for interesserede elever. Indhente viden om entreprenørskab via eksterne oplægsholdere. Give pædagogisk Tid til at planlægge undervisningsforløb, der 12
13 Vildbjerg Skole Vinding Skole samt arbejde med formativ evaluering i forhold til at styrke læseindsatsen og følge elevernes progression. Videndeling via interne oplæg. Deltagelse i Inklusionspanelet under UVM. Der gøres forsøg med udslusning fra specialklassen. Der etableres faste møder mellem ledelse og AKT. Øget fokus på UVMundersøgelser. Elevråd og klyngeråd inddrages i inklusionsarbejdet. Fokus på teamsamarbejde, med inddragelse af SFO-personale, omkring Understøttende undervisning. Indførelse af studietid. Fortsat brug af mediepatrulje. Tildeling af it-rygsæk udløser kursus for teamets lærere. Lege- og madgrupper fastholdes i udskolingen. Legepatruljen fastholdes. Der afsættes tid til Pædagogisk lever op til folkeskolereformens formål. Der indføres linjedelt udskoling. Fortsættelse af Base camp projekt. Samarbejde med EUD via Industrien som karrierevej. Ledelsesmæssig opfølgning på entreprenørskabsarbejdet. Implementering af folkeskolereform via fokus på: Linjeopdelt udskoling Sammenhængende og varieret skoledag ved anvendelse af understøttende undervisning. Brobygningstiltag med fødeskolerne udvides til 4. årgang. Læsevejlederne giver input på klyngemøderne. Deltagelse i pilotprojekt for mindre fravær i skolen. Fokus på drenges motivation for læring. Der oprettes LP-grupper i årgangsteamene. Teammøder med LP-dagsorden sættes i kalenderen. 13
14 forum, hvor AKT-vejledere kan fremme inklusionsmålsætningen blandt skolens pædagogiske personale. LP-arbejdet flyttes til årgangs- og afdelingsteam. Der uddannes evt. flere tovholdere. Fokus på Den røde tråd fra børnehave til skole omkring sprogvurderinger fra dagtilbud. Ørnhøj Skole Fokus på videreudvikling af LP. Opdatering af læsestrategi samt implementering af læsestrategien i klasseteams. Faste punkter på møder omkring refleksion af de allerede praktiserede tiltag. Fokus på reflekteret praksis. UVM implementeres og bruges. Fagdage i dansk og matematik. Fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Daglig læsetræning hjemme fastholdes på alle klassetrin. I læsebåndet ligger faste forløb, hvor læsestrategier m.m. igangsættes. Der etableres et team af 3 pioneruddannede lærere, der blandt andet bidrager på Pædagogisk Forum. Der etableres et team, der i samarbejde med Ørnhøj Skole reviderer medieplanen. Fokus på klasseledelse. Deltagelse i Comenius projekt (CECI). Vedtagelse af forældredansk og matematik. Fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Fokus på trivselsfremmende aktiviteter. Revidering af Læse- og sprogstrategi. Fokus på arbejdsforhold for lærerne. 14
15 Åmoseskolen Samarbejde med overbygningsskolen (Aulum) om tysk. Medievejleder deltaer i PDmodul. Der udarbejdes ny undervisningsvejledning for afdelingerne på Åmoseskolen. Der arbejdes med muligheder i uderummet samt Den åbne skole. Implementering af systemet: OCN, i samarbejde med Ungdomscenter Knudmosen i forhold til at sikre overgangen til STUtilbud. Eget fokusområde: Kulturprojekt værdiggrundlag. Samarbejde med Eticos om udarbejdelse af procesplan for nyt værdigrundlag. Eget fokusområde: Videnshuset. Kursus for personale og forældre om Tegn Til Tale. Eget fokusområde: Arbejdsmiljø, ergonomisk. Fokus på, hvordan enkelte elever flyttes i løbet af dagligdagen. Eget fokusområde: Arbejdsmiljø, fysisk og psykisk. Der udarbejdes en voldspolitik samt tilbydes kurser i håndtering af vold. 15
Udviklingsplan. Skarrild Skole. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Skarrild Skole Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Baggrund... 2 Udviklingsplanen... 2 Udarbejdelse af udviklingsplanen for 2014-2015... 2 Årsmål 2014-2017... 4 1.
Læs mereVestervangskolen Udviklingsplan. Center for Børn og Læring Herning Kommune
2014-2015 Udviklingsplan Vestervangskolen Center for Børn og Læring Herning Kommune F:\Dokument\Rapport\Udviklingsplan for 2014-2015 til bestyrelsen.docx Oversigt over målsætninger Fokusområde Status Målsætning
Læs merefor Sinding-Ørre Midtpunkt,
2014-2015 Udviklingsplan for Sinding-Ørre Midtpunkt, skolen Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Skabelon til udviklingsplanen 2014-2015... 2 Oversigt over målsætninger... 2 Oversigt over
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereSkolens navn: Vildbjerg Skole
2014-2015 Udviklingsplan Skolens navn: Vildbjerg Skole Center for Børn og Læring Herning Kommune Indhold Baggrund... 2 Udviklingsplanen... 2 Udarbejdelse af udviklingsplanen for 2014-2015... 2 Årsmål 2014-2017...
Læs mereMålet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereUdviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2012/2013 Oversigt over målsætninger
Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2012/2013 Oversigt over målsætninger 1 Sammenfatning Der er tre kategorier af årsmål. Knæk Kurven og 95 %-målsætningen er politisk bestemte, mens Årsmål 3
Læs mereMål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie
Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler
Læs mereUdviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:
Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereUdviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger
Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme
Læs mereSkemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger
Skemaer til udfyldelse af Udviklingsplanen - Målsætninger Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereUdviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4
Læs mereFolkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Læs mereUdviklingsplan for Skarrild Skole
Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereElevtals- og klassetalsprognose
s- og klassetalsprognose 2013/2014-2023/2024 Center for Børn og Læring, januar 2014 Indhold Indhold... 1 Forord... 3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose... 4 1.1. Skolestruktur... 5 1.2.
Læs mereSkoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.
28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereElevtalsprognose 2012/2013-2022/2023
sprognose 2012/2013-2022/2023 Indhold Indhold...1 Forord...3 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose...4 1.1. Skolestruktur...5 1.2. Overbygningselever... 2. Resultater af prognosen... 2.1.
Læs mereElevtals- og klassetalsprognose 2016/ /2030
s- og klassetalsprognose 2016/201-202/2030 Center for Børn og Læring, Juli 2016 Sagsnr. 1.02.00-G01-1-12 0 0 Indhold Forord... 1 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose... 2 1.1. Skolestruktur...
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereHøringsmateriale vedrørende ny ressourcetildelingsmodel til folkeskolerne i Herning Kommune
Indhold 1. Baggrund. s. 2 2. Præsentation af de tre modeller...s. 4 3. Økonomiske konsekvenser..s. 6 4. Beskrivelse af modellerne...s. 7 4.1 Model 3.s. 8 4.2 Model 7... s. 10 4.3 Model 11.....s. 12 5.
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereHerningegnens Lærerforening
Herningegnens Lærerforening E-MAIL 121@dlf.org WWW.DLF121.DK DLF KREDS 121 PONTOPPIDANSVEJ 4 7400 HERNING TLF. 97 12 31 33 FAX 97 21 27 19 Analysenotat juni 2017 Undersøgelse vedr. inklusion i almenklasserne
Læs mere2013/14 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet 1
KVALITETSRAPPORT Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 1 FORORD... 3 2 LÆSEVEJLEDNING... 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 4 2.2 Rapportens opbygning... 5 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 6 3.1 Politiske
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereElev- og klassetalsprognose
Elev- og klassetalsprognose 1/1-31/3 Herning Kommune Center for Børn og Læring August 1 Indhold Forord... 1 1. Forudsætninger for elev- og klassetalsprognose... 1.1. Skolestruktur... 1.. Overbygningselever...
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs merePå vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereUdviklingsplan for Lind Skole 2013-2014
Udviklingsplan for Lind Skole 2013-2014 Baggrund Herning Kommune fik i 2009 lov til at dispensere fra folkeskolelovens 40 a, stk. 1 og kvalitetsrapportbekendtgørelsens 1, stk. 1 og 3, stk. 1. Derfor udarbejdes
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereSådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Sinding-Ørre Midtpunkt, Skolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereBILAG 4: GODKENDT STYRINGSMODEL FOR SKOLERNE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR FEBRUAR 2019
BILAG 4: GODKENDT STYRINGSMODEL FOR SKOLERNE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2020 20. FEBRUAR 2019 Sammenligning af 2019-fordelinger excl. specialområdet Nuværende tildelingsmodel kontra ny tildelingsmodel Ny tildelingsmodel
Læs mereUdviklingsplaner Herning Kommunes folkeskoler 2012-2012. Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2011/2012 Oversigt over målsætninger
Udviklingsplaner Herning Kommunes Folkeskoler 2011/2012 Oversigt over målsætninger 1 Oversigt 23 skoler deltager i Entreprenørskab. 18 skoler er eller er undervejs med at blive LP-skole 1. 7 skoler er
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereMål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013
2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 Veje til målet Center for Børn og Forebyggelse Vi musta jobbe langsigtet Helhedsorienteret og langsigtet indsats
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Engbjergskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Engbjergskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mere1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereMål 2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013
2013 CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE OVERORDNEDE MÅL FOR CENTER FOR BØRN OG FOREBYGGELSE 2013 Center for Børn og Forebyggelse Vi musta jobbe langsigtet Helhedsorienteret og langsigtet indsats inspireret
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE
RAMBØLL KOMMUNE Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet 5 1.2 Arbejdet med de kommunale
Læs mereStrategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Læs mereForord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 15-06-2010
Uddannelse til alle unge Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster, 2010 Forord Den foreliggende uddannelsesstrategi for Lolland-Falster har fundet sin udformning gennem det fælleskommunale
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereUdviklingsplan Skarrild Skole Skolevejen Kibæk. Tlf:
Udviklingsplan 2012 Skarrild Skole Skolevejen 6 6933 Kibæk Tlf: 96287636 E-mail: skarrildskole@herning.dk http://www.skarrild-skole.dk Kvalitetsrapport for Skarrild Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE
RAMBØLL KOMMUNE Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 FOLKESKOLE 1 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 5 1.1 Politiske visioner for skolevæsnet 5 1.2 Arbejdet med de kommunale
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan
Praktikskolens uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereInklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune
Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på
Læs mereVelkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestervangskolen. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestervangskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Timring Skole. Herning Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Timring Skole Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING
Læs mereSkolereform. Bolderslev Skole
Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereSommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015
Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereInformation til forældre og elever
Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereAbsalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018
Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik 2018 Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 4631 4150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk
Læs mere