Medtag kort oversigt. over servicemål: over servicemål: Resultatmål Medtag kort oversigt. over resultatmål: over resultatmål: - Vis milepæle:

Transkript

1 Bestillingsparametre Rapporttitel: Kvalitetsrapport Rapporttype: Lokalt handlingsprogram Styringskoncept: Skoler i Ikast-Brande Kommune Version: Kva. rapport Arbejdsprogram(mer): Periode Vis kun resultatmål med afslutningsfrist i perioden fra - til: Opfølgning Med opfølgning: - Vis forventninger: Ja Ja Virksomhedsbeskrivelse Servicemål Medtag virksomhedsbeskrivelse: Ja Medtag kort oversigt over servicemål: Ja - Udelad kapitler/afsnit der anvendes til afrapportering: - Medtag vejledning til kapitler/afsnit: Medtag lokale ansvarsområder: Medtag værdigrundlag: Nej Nej Ja Nej Medtag detaljeret oversigt over servicemål: Medtag appendiks: - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af servicemål: - Appendiks med nøgletal for servicemål: Nej Nej Nej Appendiks med organisatoriske enheder: Appendiks med lokale ydelsesbeskrivelser: Appendiks med nøgletalssamlinger: - Medtag kommentarer: Nej Nej Ja Nej Resultatmål Medtag kort oversigt over resultatmål: Medtag detaljeret oversigt over resultatmål: - Vis eventuel beskrivelse af initiativer for hhv. resultatmål og milepæle: Ja Ja Ja Aftalegrundlag - Vis milepæle: Nej Appendiks med aftalegrundlag: Nej Medtag appendiks: - Appendiks med aktivitetsbudget for resultatmål: Nej - Appendiks med kriterier for målopfyldelse af resultatmål: Nej - Appendiks med nøgletal for resultatmål: Nej Udskriftsdato: 2. oktober :52:10

2 1. juli 2009 Kvalitetsrapport

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af skolen Struktur og fysiske rammer Åbningstider Undervisningens organisering Organisation Skolebestyrelse Forældreråd Ledelsen Pædagogisk råd Elevråd Rammebetingelser Mål og rammer Indsatsområder Undervisning i dansk som andetsprog Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Elevfravær Redegørelser Gennemførte timer Lærere med liniefag eller tilsvarende Midler til efteruddannelse Resultater Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Overgangsfrekvens fra 9. årgang Resultater af den specialpædagogiske bistand Pædagogiske processer Iværksatte handlinger Sammenfattende vurdering af det faglige niveau Styrker Områder med behov for forbedringer Vurdering af specialpædagogisk bistand Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Vurdering af kvalitetsindikatorer Sammenfatning SFO Børnetal og fordeling på moduler Normeringen i SFO Personalesammensætning Fremmødeprocent i SFO 1 Efteruddannelse af personale i SFO Aftenklubber Indsatsområder SFO Skolebestyrelsens høringssvar Lokale ansvarsområder Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Side 2 af 71

4 Egne resultatmål 13.1 Kort oversigt over egne resultatmål 13.2 Resultatmål 14. Vision: Forældre-engagement Vision: Skolen generelt Vision: Lektiehjælp Vision: To-sprogede Vision: Efteruddannelse Vision: Idræt og sundhed Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Forklaring : Nøgletalssamlinger Side 3 af 71

5 1. Beskrivelse af skolen er en lokalt forankret folkeskole, der har stor opbakning hos områdets befolkning. Skolen er delvist moderniseret med en række nye faglokaler og opholdsarealer for eleverne. Skolens undervisning tager udgangspunkt i entreprenørskabstænkningen, der indebærer, at børnene lærer at tænke og handle innovativt. Et grundlæggende element i denne tænkning er, at børn flyttes fra at være passive modtagere af undervisning til at være aktive bidragydere, -både i den daglige undervisning og i forhold til det omgivende samfund. 1.1 Struktur og fysiske rammer er en 1-2 sporet folkeskole med klasse samt skolefritidsordning Afdelingsopdeling: C afdelingen. Indskoling: klasse B afdelingen. Mellemtrin: klasse A afdelingen: Udskoling: klasse Desuden en specialklasseafdeling med 20 børn fordelt på 5 klasser 1.2 Åbningstider Skolen: SFO: man-tors fre 1.3 Undervisningens organisering Høj grad af årgangssamarbejde med parallellagte timer Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Side 4 af 71

6 2. Organisation 2.1 Skolebestyrelse Skolebestyrelsen består af 7 forældrevalgte medlemmer, 2 medarbejder repræsentanter, 2 elevrådsrepræsentanter. Skoleleder og viceskoleleder deltager i møderne uden stemmeret. 2.2 Forældreråd Klasseforældreråd i alle klasser 2.3 Ledelsen Skoleleder Torben Klit Viceskoleleder Morten Høyberg Christensen SFO-leder Brian Nielsen 2.4 Pædagogisk råd Pædagogisk råd er opdelt i 3 afdelingsråd. Afdelingsrådene holder 10 årlige møder Pædagoggisk råd holder 3-4 årlige møder 2.5 Elevråd 1 elevråd for hver afdeling A og B elevrådsformændene er elevrepræsentanter i skolebestyrelsen A elevrådsformanden er skolens repræsentant i fælleselevrådet Side 5 af 71

7 3. Rammebetingelser 3.1 Mål og rammer Udgangspunktet for skolens virksomhed er Folkeskoleloven og Ikast-Brande Kommunes Børne- Ungepolitik Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer 3.2 Indsatsområder Entreprenørskabsundervisning er skolens centrale indsatsområde, der danner grundlag for skolens pædagogiske tænkning. Entreprenørskabsprojekter på alle årgange. I øvrigt: Fortsat udvikling af brug af elev-intra og forældre-intra Fortsat udvikling af sammenhæng mellem portefølje og elevplaner 3.3 Undervisning i dansk som andetsprog Skolen modtager fremmedsprogede elever fra flere skoledistrikter. Der undervises individuelt eller på små hold. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS 3.4 Efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 3.5 Elevfravær Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Elevfravær Elevfravær Side 6 af 71

8 4. Redegørelser 4.1 Gennemførte timer Ejstrupholm skole aflyser normalt ikke undervisningstimer for børnene. Da skolen arbejder efter principper om fleksibel undervisning kan det ret ofte forekomme, at der byttes om på fagene, og der kan blive ændret i klassernes mødetid i løbet af skoleåret. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Gennemførte timer Andel gennemførte timer 4.2 Lærere med liniefag eller tilsvarende Det er vigtigt for skolen, at vi har relevant liniefagsuddannede lærere repræsenteret i alle lærerteam. Skolen har i skoleåret uddannet en naturfagsvejleder, en læsevejleder samt delvist en bibliotekar. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser 4.3 Midler til efteruddannelse Der er ifølge den kommunale styrelsesvedtægt afsat 30 timer pr. lærer til efteruddannelse. Midlerne er i benyttet til tidligere omtalte vejledere, samt til uddannelse af en stor gruppe lærere vedrørende entreprenørskabsundervisning. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Side 7 af 71

9 5. Resultater 5.1 Afgangsprøver - karakterer 9. årgang Ejstrupholm skoles resultater til afgangsprøverne ligger fortsat fint, -både i forhold til landsgennemsnittet og det kommunale gennemsnit Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag 5.2 Overgangsfrekvens fra 9. årgang En meget stor del af eleverne søger 10. klasse på efterskole eller i kommunalt tilbud. Restgruppen er meget lille. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. 5.3 Resultater af den specialpædagogiske bistand Side 8 af 71

10 6. Pædagogiske processer De dominerende pædagogiske processer på Ejstrupholm skole er: Indførelse af entreprenørskabstænkning i undervisningen. Gennemførelse af porteføljemodel koordineret til elevplansmodel på alle klassetrin. Stort set afsluttet. Processerne er beskrevet under "Egne resultatmål" Side 9 af 71

11 7. Iværksatte handlinger Side 10 af 71

12 8. Sammenfattende vurdering af det faglige niveau 8.1 Styrker Afgangsprøver i alle fag er over middel set i forhold til landsgennemsnit Det faglige niveau skønnes generelt at være fint 8.2 Områder med behov for forbedringer Et gennemsnitligt niveau ved læsetests i 1.2. klasse giver anledning til opmærksomhed, fordi vi normalt ligger over gennemsnittet. Det vurderes, om begynderundervisningen i læsning skal intensiveres. 8.3 Vurdering af specialpædagogisk bistand Meget velfungerende. Det faglige niveau er meget individuelt, men det er erfaringen, at placering i specialklasser giver det faglige niveau et stort løft for alle børn 8.4 Vurdering af undervisningen i dansk som andetsprog Som specialpædagogisk bistand 8.5 Vurdering af kvalitetsindikatorer Læsetests i 1.2. klasse er ikke udtryk for den samlede elevgruppes læsefærdighed. 8.6 Sammenfatning Side 11 af 71

13 9. SFO se taldel til nogle af punkterne 9.1 Børnetal og fordeling på moduler Vi har flere 3-dags og 15 timers end forventet/forudset/troet. Tilknyttede nøgletal (appendiks A): SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO 9.2 Normeringen i SFO En generel god normering, når årsnormen bruges, men hvis der er for mange ekstra opgaver, kan det knibe med at nå alt/få daglidagen til at hænge sammen. Især hvis der er sygdom Personalesammensætning Vi arbejder på at procentdelen er og at vi har ansatte med forskellige styrker. 9.4 Fremmødeprocent i SFO 1 Vi har stor/god fremmøde især i spidsbelasningstiderne og morgentimerne. 9.5 Efteruddannelse af personale i SFO Vi har brugt kommunens tilbud, men afholder også et 2 dags kursus lokalt, ang konflikløsning, den svære samtale og anderkendende pædagogik. Desuden komme de ansatte selv med kursesforeslag de gerne vil deltage i. 9.6 Aftenklubber Aftenklubben udvider personalegruppen til flere forskellige ansatte. Både efter ønske fra de ansatte selv, men også for mangfoldigheden i aktiviteter og ansattes personligheder. God aktivitetsniveau og fremmøde, med positive unge mennesker. SSP arbejdet foregår også i aftenklubben med arr. m.m. i aftale med SSP på skolen. 9.7 Indsatsområder SFO Vi har de inkluderende børn som indsatsområde. Samt fagligheden/brug af smtte model, og målsætning/ indholdsbeskrivelse, hvorledes bruger vi denne i dagligdagen, kommunikation, serviceniveau i SFO. Desuden fortsætter samarbejdtsudviklingen skole/sfo. Side 12 af 71

14 10. Skolebestyrelsens høringssvar Skolebestyrelsen kan generelt godkende de fremsatte informationer og synspunkter Skolebestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at skolen arbejder målrettet på at opretholde et højt fagligt niveau på skolen, samtidig med, at en række spændende aktiviteter er iværksat. Her tænkes særligt på entreprenørskabstænkningen, samt på etableringen af en bedre sammenhæng mellem elevplaner og portefølje og den deraf følgende kvalitetsforbedring i forhold til skole-hjem-samarbejdet. Skolebestyrelsen skal generelt beklage, at ressourcetildelingen til skolerne i i Ikast-Brande kommune er betydeligt under landsgennemsnittet. Side 13 af 71

15 11. Lokale ansvarsområder Ikast-Brande kommunes skolevæsen: Skole og SFO fungerer som én virksomhed: Skolen indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid er en vigtig del af barnets liv. Vi målretter den skole- og fritidspæ-dagogiske indsats, således at der skabes en sammenhæng mellem undervisningsdel og fritidsdel. Med sammenhæng forstås at SFO-delen er komplementær i forhold til undervisningen. Lærer og pæ-dagoger har hver sine faglige styrkesider og opgaver i forhold til barnet. I praksis udnyttes denne bredde i pædagogiske ressourcer, så de tilsammen udgør en sammenhæng og helhed til gavn for barnet. Formål med SFO: Kommunalt formål: SFO skal have et fysisk, psykisk og æstetisk miljø, som fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring. SFO en skal skabe mulighe-der for, at børnene får omsorg og udfordringer i deres dagligdag. Det pædagogiske arbejde i SFO en skal tilrettelægges med respekt for børnenes selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde pædago-gisk tilrettelagte aktiviteter. SFO skal give børnene medbestemmelse, medansvar og forståel-ses for demokrati. Som led heri skal SFO bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evne til at indgå i forpligtende fællesska- Ansvarsområde Børnenes personlighedsudvikling og sociale kompetencer Er under udarbejdelse. Kan herefter ses på skolens hjemmeside. De æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Er under udarbejdelse. Kan herefter ses på skolens hjemmeside Mødet med natur og kultur Er under udarbejdelse. Kan herefter ses på skolens hjemmeside. Lektiecafe -tilbud Der stilles rum/plads til rådighed, hvis/når det ønskes Skole-hjemsamarbejde SFO sidder sammen med lærene til nogle samtaler. Ellers sidder vi selv. Forud for samtalerne/elevplanerne har pædagogerne/lærer siddet sammen til elevgennemgang. Derudover deltager vi i nogle K-møder og andre relevante møder. Vi afholder forældremøde en gang årligt. Vi afholder forældrerådsmøde ca. 6-8 gange og har et rigtigt godt samarbejde med forældrerådet. Idræts- og sundhedsprofil Har sammen med skolen, og derudeover ekstra fokus på idræt/bevægelse i dagligdagen. Bl.a med vores nye sal og cykelbane. Ydelse Barnets selvværd Barnets tillid til egen formåen Håndtere og give udtryk for følelser Udvikle evne til empati. Sociale spilleregler Sociale kompetencer Respekt og ansvarlighed for fællesskabet Forståelse for demokrati Kreativitet Mestre forskellige kulturteknikker Krop og bevægelse Glæde ved naturen Erfaringer med naturen Forståelse for kulturel mangfoldighed Lektielæsning i SFO Skole-hjem samarbejde Fælles idræts- og sundhedsprofil; Skole og SFO Side 14 af 71

16 Ansvarsområde Samarbejde om børn med særlige behov Vi deltager i K-møder med lærerne og har forud for møderne vendt børnene. I specialgr. har de ansatte en ekstra kontakt til forældrene. Derudover løser vi løbende i samarbejde med specialkonsulenterne, opgaver for børn i de små klasser. Ydelse Samarbejde omkring børn med særlige behov. Side 15 af 71

17 Resultatmål Kort oversigt over resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Forventning Vision: Forældre-engagement Forældreinvolvering Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis 2008 / 4. kvartal 2008 / 1. kvartal Forældrefremmøde Forældreengagement 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal Vision: Skolen generelt Elevplaner Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling 2008 / 1. kvartal 2009 / 2..kvartal Vurdering af indikatorer på barnets udvikling. Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling / 2..kvartal 2009 / 2..kvartal Vurdering af indikatorer på barnets trivsel Vurdering af kriterier på barnets faglige udvikling 2009 / 2..kvartal 2008 / 4. kvartal Ikke opfyldt Vision: Lektiehjælp Der skal være tilbud om lektiecafé. Lektiecafe styrker skoleliv 2008 / 3. kvartal 2008 / 3. kvartal Vision: To-sprogede Sammenligning af resultater på udvalgte elevgrupper. Faglige forskelle 2008 / 3. kvartal 2009 / 1.kvartal Vision: Efteruddannelse Kompetencebehov Udvikling af kompetencer Spidskompetencer i distriktet Elevernes oplevelse af medarbejdernes faglighed 2008 / 1. kvartal 2008 / 4. kvartal 2009 / 4..kvartal 2009 / 1.kvartal Vision: Idræt og sundhed Idræts- og sundhedsprofil. Madordning Samtlige skoler udarbejder en idræts- og sundhedsprofil i / 4. kvartal 2008 / 1. kvartal 2008 / 4. kvartal Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Særlige tilbud Forældredeltagelse 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal 2009 / 1.kvartal Side 16 af 71

18 12.2 Vision: Forældre-engagement Forældrene oplever og lever op til at være primært ansvarlige for børnene såsom opdragelse, social adfærd og være klar til skolen/læring. Perspektiv: Kunde/borger Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Skolens bestyrelse sikres rammer Skolens bestyrelse sikres rammer og muligheder for reelt at tage medansvar for skolens drift og udvikling. Skolebestyrelsen som spydspids for mere og bedre forældresamarbejde. Forældreinvolvering (2008 / 4. kvartal) Det er forventningen, at minimum 90 % af forældrene senest i efteråret 2008 oplever, at de er involverede i og vidende om de gensidige forventninger mellem skole og forældre. Skolebestyrelsen- plan for omsættelse af visioner til praksis (2008 / 1. kvartal) Skolebestyrelsen skal på det første dialogmøde fremlægge en plan for, hvordan visioner og servicemål omsættes til praksis. Forældrefremmøde (2009 / 1.kvartal) Det er forventningen, at der inden udgangen af 2008 er minimum 95 % fremmøde til skole-hjem-samtaler, forældremøder og klasserådsarrangementer. Forældreengagement (2009 / 1.kvartal) Effekt: Det er forventningen, at minimum 90 % af børnene ved udgangen af 2008 oplever, at deres forældre er interesserede i deres skoleliv Status: Skolen/skolebestyrelsen/elevrådet har udarbejdet en forventningsfolder, hvor alle parters forventninger til hinanden fremgår. Alle forældre bør derfor være ganske godt informeret, hvilket forældreundersøgelsen også viser. Forventning: Status: Forventning: Status: Skolen har generelt højt fremmøde til alle møder. Indførelse af ekstra-møder vedrørende SSP forhold har medført, at deltagelsen er blevet lidt lavere til de ordinære møder. Fremmødet til skole-hjemsamtaler er over 95% Fremmøde forældremøder 80% Fremmøde skole-hjemsamtaler 98% Fremmøde øvrige arrangementer ca. 95% Forventning: Skolen forventer ikke at komme op på 95% fremmøde til alle typer møder. Status: Ved den centrale elevhøring/elevcafe er der ikke fremkommet procenttal, men nogle anbefalinger og udtalelser Forventning: Målopfyldelse kendes ikke Side 17 af 71

19 12.3 Vision: Skolen generelt Børnenes og de unges mange måder at være intelligente og kompetente på er det fælles udgangspunkt for udvikling og kvalitet i børnenes og den unges hverdag. Skolerne arbejder med mål og pædagogiske evalueringer ud fra de landsdækkende standarder og de kommunalpolitiske mål og værdier - og synliggør de faglige resultater sammen med andre resultatmål rettet mod "det hele barn". Strategi for vision Børnene i skoler og fritidstilbud oplever samvær med såvel kvinder som mænd. Skoler, daginstitutioner og fritidstilbud sammentænkes med egne basislokaler og udnyttelse af fælleslokaler. Der etableres et ensartet tilbud for så vidt angår indhold og forældrebetaling i fritidstilbuddene. Perspektiv: Interne processer Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Ensartede tilbud Skoler, daginstitutioner og fritidstilbud sammentænkes med egne basislokaler og udnyttelse af fælleslokaler. Der etableres et ensartet tilbud for så vidt angår indhold og forældrebetaling i fritidstilbuddene. Elevplaner (2008 / 1. kvartal) Alle børn har fra 2008 elevplaner, der synliggør: barnets særlige kompetencer samt barnets egne initiativer, holdninger, mål og ønsker, sammenhæng mellem de tiltag der tages i skole og SFO og hvordan de samlede tilbud understøtter barnets kompetencer. Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling (2009 / 2..kvartal) Lavere fraværsprocenter Vurdering af indikatorer på barnets udvikling. (2009 / 2..kvartal) Bedre karaktergennemsnit Vurdering af indikatorer på barnets trivsel, selvværd og udvikling. (2009 / 2..kvartal) Færre børn oplever, at de bliver mobbet Vurdering af indikatorer på barnets trivsel (2009 / 2..kvartal) Færre børn kan ikke rummes i lokale tilbud Status: Elevplaner fungerer på alle klassetrin Skolen er i gang med formulering af ny version af elevplaner Forventning: Opfyldt Status: Ejstrupholm skole har gennem de sidste 10 år arbejdet meget bevidst med trivselsprogrammer, antimobbeprogrammer, sundhedsprogrammer m.m. Forventning: Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at børn trives på, men den viser ikke, at der er sket en særlig forbedring gennem de seneste 2 år. Dette kan heller ikke afllæses på lavere fraværsprocenter Status: s karaktergennemsnit til afgangsprøver ligger normalt godt. Karaktergennemsnittet har ligget nogenlunde stabilt gennem de seneste år. Forventning: Kan ikke udregnes konkret på grund af ny karakterskala Status: Der er generelt ikke megen mobning på. har gennem en årrække arbejdet med trivselsprogrammer, antimobbeprogrammer, god omgangstone, sundhedsprogrammer m.m.. UMV viser, at der er stor trivsel blandt børnene, og at mobning ikke er udbredt, men den seneste UMV viser ikke et egentligt fald i mobning på skolen Forventning: Status: Ikke opfyldt Vi har i skoledistriktet måttet konstatere, at 2 børn ikke kunne rummes lokalt. Til gengæld hjemtager vi 1 barn fra en centerklasse. Side 18 af 71

20 Målsætning Resultatmål Vurdering af kriterier på barnets faglige udvikling (2008 / 4. kvartal) halvering af antallet af kategori C læsere inden udgangen af Forventning: Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Status: Udvikling af børns læsefærdigheder var et kommunalt indsatsområde i Nørre-Snede Kommune. Indsatsen gennem de seneste 2 år har fastholdt et godt standpunkt, men ikke halvveret antallet af kategori C-læsere Forventning: Antallet af kategori C-læsere er meget lavt. Antallet svinger tilfældigt efter elevgruppen Side 19 af 71

21 12.4 Vision: Lektiehjælp Der er rummelighed på alle niveauer, så også børn og unge med vanskelige personlige eller familiemæssige forudsætninger får mulighed for at opleve livskvalitet i nærmiljøet. Børn og unge med særlige evner oplever, at de bakkes op i deres bestræbelser på at dygtiggøre sig - IBK bakker også op om sine individualister. Ikast Brande Kommune er på forkant med at udvikle tilbud, der retter sig mod børn og unge. Perspektiv: Kunde/borger Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Lektiehjælp. Lektiehjælp er en del af efter-skole-tilbuddet Der skal være tilbud om lektiecafé. (2008 / 3. kvartal) Der skal være tilbud om lektiecafé på alle folkeskoler inden udgangen af Lektiecafe styrker skoleliv (2008 / 3. kvartal) De børn, der deltager i lektiecafé oplever, at det styrker deres skoleliv. Status: Oprettet med skoletilbud 2 timer pr. uge Forventning: Status: Spørgeskemaundersøgelsen viser, at børn oplever, at deltagelse i lektiecafe styrker både deres sociale og faglige kompetencer i skolen Forventning: Side 20 af 71

22 12.5 Vision: To-sprogede Der er særligt fokus på, at unge med anden etnisk baggrund end dansk gennemfører en ungdomsuddannelse. Perspektiv: Kunde/borger Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 To-sprogede. Tosprogede elever kan fordeles på flere skoler. Sammenligning af resultater på udvalgte elevgrupper. (2008 / 3. kvartal) Ved udgangen af 2008 skal sammenhængen mellem testresultater, karaktergennemsnit og antal tosprogede i en årgang afrapporteres Faglige forskelle (2009 / 1.kvartal) Faglige forskelle mellem danske og tosprogede elever reduceres. Status: Skolens 2-sprogede elever påvirker testresultater og karakterer i negativ retning, men antallet af 2-sprogede er beskedent. Til gengæld påvirkles skolens karaktergennemsnit og testresultaterne ganske meget af vore specialklasseelever og af elever, der modtages fra andre skoler. Forventning: Status: arbejder med fremmedsprogede elever. Vekslende mellem danskundervisning for fremmedsprogede og "praktikophold" i normalklasser Forventning: Side 21 af 71

23 12.6 Vision: Efteruddannelse Skolerne er veldrevne virksomheder med synlig ledelse og veluddannede lærere, hvis engagement bærer skolen til hverdag. Perspektiv: Organisatorisk udvikling og medarbejdere Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Efteruddannelse af personale Lærerne efteruddannes, så der opnås høj faglig og pædagogisk kompetence. Kompetencebehov (2008 / 1. kvartal) Den enkelte skole opgør sit kompetencebehov inden udgangen af Udvikling af kompetencer (2008 / 4. kvartal) Med baggrund i skolens behov udarbejdes en generel og individuel plan for efter- og videreuddannelse Spidskompetencer i distriktet (2009 / 4..kvartal) I 2009 skal det enkelte distrikt have de nødvendige spidskompetencer for at imødekomme børn med særlige behov. Elevernes oplevelse af medarbejdernes faglighed (2009 / 1.kvartal) Alle børn oplever, at medarbejderne er kompetente, gør dem dygtigere og udvikler dem. Status: Forventning: Status: Gennemføres af Ungdomsvejledningen Forventning: Status: Forventning: Status: Alle elever er mange. UMV viser, at børnene generelt oplever dette Forventning: Side 22 af 71

24 12.7 Vision: Idræt og sundhed Sundhed - fysisk, ernæringsmæssigt og mentalt - er en naturlig del af skolernes fokusering. Alle skoler har en idræts- og sundhedsprofil. Perspektiv: Kunde/borger Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Madordning Madordning skal etableres Idræts- og sundhedsprofil. (2008 / 4. kvartal) Antallet af børn med ernærings- og vægtproblemer reduceres. Madordning (2008 / 1. kvartal) Der er etableret madordning med fuld brugerbetaling Status: Sundhedsplejen indberetter de konkrete tal Forventning: Skolesundhedsplejersken anfører i en samtale om problemet, at hun kan mærke, at skolens fokusering på sundhed, slikforbud, udgangsforbud, initiativer i forhold til rygning m.m. har betydning for børnenes sundhed generelt. Status: Velfungerende madordning: Optimeal. Fungerer godt, men kun fordi vi har flexjobbere til at udføre arbejdet. Forventning: Perspektiv: Interne processer Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Sundhedspolitik Der er formuleret en sundhedspolitik for alle kommunale områder, hvor børnene er. Samtlige skoler udarbejder en idræts- og sundhedsprofil i (2008 / 4. kvartal) Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside Status: Planens elementer foreligger, men er ikke udlagt på hjemmesiden Forventning: Planen er udlagt på skolens hjemmeside pr Side 23 af 71

25 12.8 Vision: Uddannelses- og erhvervsvejledning Alle unge, der forlader skolen, er faglig velfunderede - og har lyst til at søge videre læring og uddannelse i et internationalt samfund (og gennemfører en ungdomsuddannelse). Et særligt opfølgnings- og evalueringsprogram dokumenterer udviklingen. Perspektiv: Kunde/borger Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Opsøgende aktivitet Der er opsøgende aktivitet i forhold til at få unge med anden kulturbaggrund end dansk med ind i ungdomstilbuddene. Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (2009 / 1.kvartal) Frafald fra ungdomsuddannelserne skal være halveret i set i forhold til frafaldet registreret i Status: Forventes indberettet af UU Forventning: Perspektiv: Interne processer Målsætning Resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Særlige forløb. Der etableres særlige forløb for de store børn, der har det svært i skolen - f.eks. mellem praktiske forløb og undervisning. Særlige tilbud (2009 / 1.kvartal) Der etableres særlige forløb for de store børn, der har det svært i skolen - f.eks. mellem praktiske forløb og undervisning. Der er opsøgende aktivitet i forhold til at få unge med anden kulturbaggrund end dansk med ind i ungdomstilbuddene. Forældredeltagelse (2009 / 1.kvartal) Alle forældre deltager i deres børns uddannelses- og erhvervsvejledning Status: Forventning: Status: Skolen forventer, at UU arbejder med målopfyldelsen Forventning: Side 24 af 71

26 Egne resultatmål Kort oversigt over egne resultatmål Vurdering af målopfyldelse ultimo 2009 Resultatmål Aftalt opfyldt ultimo Status Forventning IT-udvikling Elev-intra og forældre-intra Entreprenørskab Entreprenørskab 2 Brug af elev-intra i alle klasser 2009 / 1.kvartal 2009 / 2..kvartal 2009 / 3..kvartal 2009 / 4..kvartal 2009 / 1.kvartal 13.2 Resultatmål Eget resultatmål Vurdering af målopfyldelse, ultimo 2009 IT-udvikling (2009 / 1.kvartal) Alle klasser skal have projektorer og mørkelægning Status: Indkøbt og installeret Forventning: Bestilt. Installeres ca Elev-intra og forældre-intra (2009 / 2..kvartal) I alle klasser skal elev-intra og forældre-intra være en central del af kommunikationen mellem lærere og elever/forældre Status: I alle klasser anvendes elev-intra og forældreintra Forventning: Entreprenørskab (2009 / 3..kvartal) Entreprenørskabstænkningen skal indgå i al undervisning. Status: Forventning: Entreprenørskab 2 (2009 / 4..kvartal) Der skal oprettes partnerskabsaftaler med henblik på at alle klasser kan få kontakter i lokalsamfundets erhvervsliv og foreningsliv Status: Forventning: Brug af elev-intra i alle klasser (2009 / 1.kvartal) Elev-intra anvendes i alle klasser. Der arbejdes frem mod, at elev-intra anvendes til: Udveksling af beskedér Ugeplaner Periodeplaner Generel information Status: Forventning: Side 25 af 71

27 14. Forklaring Forklaring til den generelle målopfyldelse Vurdering af den samlede situation lever generelt op til de kommunale resultatmål. Ingen problemer Visse af målene er formuleret meget bastant. F.eks. skal alle elever mene, at lærernes kvalifikationer er i orden, hvis målformuleringen skal tages for pålydende. Hvis 2 elever ud af de 330 ikke mener at dette er tilfældet, kan man sige at målet ikke er opfyldt. Her har vi anført, at målene er opfyldt. Side 26 af 71

28 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse Nøgletalssamling: Klasser og elever Antal normalklasseelever pr. klassetrin Antal spor - specialklasser Antal modtageklasseelever pr. klasse Antal specialklasseelever pr. klasse Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - modtageklasser Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal to-sprogede elever i alt Elever, der modtager timer i DAS Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Nøgletalssamling: Elev - lærer Gns. antal elever - modtageklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns. antal elever pr. lærer Gns.antal elever - specialklasser Nøgletalssamling: Elevfravær Elevfravær Nøgletalssamling: Undervisning Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Udgifter til undervisning pr. elev Antal af elever pr. nyere computer Nøgletalssamling: Gennemførte timer Andel gennemførte timer Nøgletalssamling: Linjefagskompetence Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Efteruddannelse og kompetenceudvikling Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Nøgletalssamling: Læsescreening Læsescreening 1. årgang Læsescreening 2. årgang Nøgletalssamling: SFO Andel af målgruppe i aftenklubben Antal børn i aftenklubber Antal børn i SFO Side 27 af 71

29 Antal støttetimer i SFO Personalesammensætning i SFO Procentvis fordeling af børn i SFO 1 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 2 på moduler Procentvis fordeling af børn i SFO 3 på moduler Ugentligt antal timer i SFO Nøgletalssamling: Samfundsresultater Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 10.kl. Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser - 9.kl. Side 28 af 71

30 1. Nøgletalssamling: Klasser og elever 1.1 Nøgletal: Antal normalklasseelever pr. klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Nøgletalselement Beskrivelse 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Angiver antallet af normalklasseelever på hvert enkelt klassetrin Antal normalklasseelever pr. klassetrin Elever 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3.kl. 4.kl. 5.kl. 6.kl. 7.kl. 8.kl. 9.kl. 10.kl. Sum Side 29 af 71

31 1.2 Nøgletal: Antal spor - specialklasser Antallet af klasser på hver årgang. Nøgletalselement Beskrivelse 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Antal klasser i 0. til 3. årgang Antal klasser i 4. til 6. årgang Antal klasser i 7. til 9. årgang Antal klasser i 10. årgang Antal spor - specialklasser Klasser 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Sum Side 30 af 71

32 1.3 Nøgletal: Antal modtageklasseelever pr. klasse Angiver antallet af elever i modtageklasser. Antal elever pr. 5.sep (Kilde UNI-C) Nøgletalselement Anden klassesammensætning Beskrivelse Samlet antal elever i "anden klassetrin sammensætning" Antal modtageklasseelever pr. klasse Elever Anden klassesammensætning Sum 2 2 Side 31 af 71

33 1.4 Nøgletal: Antal specialklasseelever pr. klasse Angiver antallet af specialklasseelever i hver enkelt klasse. Nøgletalselement Beskrivelse 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Antal specialklasseelever i 0. til 3. årgang Antal specialklasseelever i 4. til 6. årgang Antal specialklasseelever i 7. til 9. årgang Antal specialklasseelever på 10. klassetrin Antal specialklasseelever på tværs af flere faser Antal specialklasseelever pr. klasse Elever 0.kl. til 3.kl. 4.kl. til 6.kl. 7.kl. til 9.kl. 10.kl. Anden klassetrin sammensætning Sum Side 32 af 71

34 1.5 Nøgletal: Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Antallet af klasser på hver årgang. Nøgletalselement Beskrivelse 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Antal 0. klasser Antal 1. klasser Antal 2. klasser Antal 3. klasser Antal 4. klasser Antal 5. klasser Antal 6. klasser Antal 7. klasser Antal 8. klasser Antal 9. klasser Antal 10. klasser Antal spor pr. klassetrin - normalklasser Klasser 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl 8. kl. 9. kl. 10. kl. Sum Side 33 af 71

35 1.6 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser ,7 17,3 Side 34 af 71

36 1.7 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Gns.antal elever - specialklasser Klassekvotient-specialklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - specialklasser ,3 4,0 Side 35 af 71

37 1.8 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser ,0 2,0 Side 36 af 71

38 2. Nøgletalssamling: Undervisning i dansk som andetsprog 2.1 Nøgletal: Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal timer afsat til opgaven - DAS Timer Antal timer afsat til opgaven - DAS Antal timer afsat til opgaven - DAS Side 37 af 71

39 2.2 Nøgletal: Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever i alt Elever Antal to-sprogede elever i alt Antal to-sprogede elever i alt Side 38 af 71

40 2.3 Nøgletal: Elever, der modtager timer i DAS Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Elever, der modtager timer i DAS Elever Elever, der modtager timer i DAS Elever, der modtager timer i DAS Side 39 af 71

41 3. Nøgletalssamling: Specialpædagogisk bistand 3.1 Nøgletal: Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Timer Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Timer til specialpædagogisk bistand - skolen Side 40 af 71

42 4. Nøgletalssamling: Elev - lærer 4.1 Nøgletal: Gns. antal elever - modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser Klassekvotient-modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser Gns. antal elever - modtageklasser ,0 2,0 Side 41 af 71

43 4.2 Nøgletal: Gns. antal elever - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Klassekvotient-normalklasser Gns. antal elever - normalklasser Gns. antal elever - normalklasser ,7 17,3 Side 42 af 71

44 4.3 Nøgletal: Gns. antal elever pr. lærer Tabellen viser, hvor mange elever, der i gennemsnit er pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder pr. skole. Skoler med specialklasserækker og modtageklasser vil som udgangspunkt have færre børn pr. lærer, da klassekvotienten i disse klasser er lavere end i normalklasserne Nøgletalselement Beskrivelse Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Gns. antal elever pr. lærer Elever pr. lærerstilling Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser Elev-lærer ratio - normalklasser Elev-lærer ratio - specialklasser Elev-lærer ratio - modtageklasser Elev-lærer ratio - alle klasser ,1 3,0 0,4 9,1 10,7 3,2 3,3 9,3 Side 43 af 71

45 4.4 Nøgletal: Gns.antal elever - specialklasser Gns.antal elever - specialklasser Klassekvotient-specialklasser Gns.antal elever - specialklasser Gns. antal elever - specialklasser ,3 4,0 Side 44 af 71

46 5. Nøgletalssamling: Elevfravær 5.1 Nøgletal: Elevfravær Procentvis angivelse af antallet af fraværsdage for elever. Bemærk, at årsagen til fraværet er udspecificeret, og at et forholdsvis stort procenttal i f.eks. ulovligt fravær kan være udtryk for at en enkelt elev har haft ulovligt fravær. Ved angivelse af fravær pga. sygdom forstås, at der er skriftlig eller telefonisk bekræftelse fra foræl-dre. Ved angivelse af lovligt fravær forstås, at forældre har bedt barnet fri til f.eks. ferie og/eller familiære begivenheder ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Ved ulovligt fravær forstås, at elever er fraværende uden efterfølgende henvendelse fra forældre. Elevfravær Procent Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt Fraværsprocent Årsag til fraværet - sygdom Årsag til fraværet - lovligt Årsag til fraværet - ulovligt ,1 63,8 31,3 5,0 4,5 50,0 40,0 10,0 Side 45 af 71

47 6. Nøgletalssamling: Undervisning 6.1 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Det samlede antal timer på skolen som er planlagt til undervisning (inkl. det udvidede undervisningsbegreb samt lejrskoler og hytteture) Nøgletalselement Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Beskrivelse Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid Lærernes samlede arbejdstid (bruttonormen) timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til bruttoarb. tid (UNI s metode) Lærernes samlede arbejdstid (nettonormen) ,4 timer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning i forhold til nettoarb. tid i Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Procent Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm Arbejdstid til undervisning af bruttoårsnorm Arbejdstid til undervisning af nettoårsnorm ,6 30,1 40,4 Side 46 af 71

48 6.2 Nøgletal: Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Den samlede tid af lærernes undervisning, som anvendes til klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen, kaldes i rapporten for planlagte timer - her (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Nøgletalselement Beskrivelse Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Procent Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv. Lærernes arbejdstid, der anvendes til planlagt uv ,1 23,2 Side 47 af 71

49 6.3 Nøgletal: Udgifter til undervisning pr. elev Nøgletalselement Beskrivelse Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler i 2008 Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler i 2007 Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 2008 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter - undervisningsdelen i Gennemsnitlig pr. elev (Lærerløn (incl. børnehaveklasseledere), lederløn) Udgifter undervisningsmidler i 2007 Gennemsnitlig udgift pr. elev Udgifter til undervisningsmidler- netto (fagkonti herunder udgifter til Copidan) Udgifter til undervisning pr. elev Kroner pr. elev Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler i 2008 Udgifter pr. elev - undervisningsdelen Udgifter undervisningsmidler i Side 48 af 71

50 6.4 Nøgletal: Antal af elever pr. nyere computer Viser det samlede antal elever divideret med antallet af computere, der er 5 år eller yngre med internetopkobling Nøgletalselement Beskrivelse Antal af elever pr. nyere computer Antal elever pr. nyere computer Antal af elever pr. nyere computer Elever pr. computer Antal af elever pr. nyere computer Antal elever pr. nyere computer ,7 3,2 Side 49 af 71

51 7. Nøgletalssamling: Gennemførte timer 7.1 Nøgletal: Andel gennemførte timer Talmaterialet er beregnet ud fra en stikprøve foretaget i uge 3, 4, 5 og 6 i februar Talmaterialet skal give et billede af, i hvilket omfang der finder vikardækning sted eller om timerne aflyses (eleverne får fri). Det betyder, at timerne, hvor der er vikardækning registreres som planlagte timer, der gennemføres. Planlagte timer defineres som klassernes grundtimetal efter timefordelingsplanen (deletimer, holddannelsestimer, støttetimer, specialundervisning er IKKE indregnet) Nøgletalselement Beskrivelse Andel gennemførte timer i Andel gennemførte timer i Andel gennemførte timer Procent Andel gennemførte timer i Andel gennemførte timer i ,8 99,8 Side 50 af 71

52 8. Nøgletalssamling: Linjefagskompetence 8.1 Nøgletal: Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (grunduddannelse i dansk som andetsprog) Undervisningen i dansk som andetsprog og modtageklasser er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2008 Nøgletalselement Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - dansk som andetsprog Procent Undervisning i dansk som andetsprog 0,0 Side 51 af 71

53 8.2 Nøgletal: Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Undervisningen i specialklasser, specialcenter og enkeltintegrerede er samlet for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2008 Nøgletalselement Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov Beskrivelse Andel af lærere i faget som er liniefagsuddannede eller lignende Linjefagskompetence - særlige pædagogiske behov Procent Undervisning af børn med særlige pædagogiske behov 33,0 Side 52 af 71

54 8.3 Nøgletal: Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Undersøgelse af i hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence (200 timers kursus i faget ved autoriseret udbyder eller grunduddannelse i faget, som giver kompetence til at undervise i faget til og med 7. årgang) Alle fag er medtaget for skoleåret Kilde: UNI-C 5. sep.2008 Nøgletalselement Beskrivelse Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Andel af klasser hvor faget læses af liniefaguddannede eller tilsvarende Undervisning med linjefagskompetence - normalklasser Procent Dansk Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Engelsk Historie Idræt Biologi Geografi Kristendom Samfundsfag Tysk Fransk Håndarbejde Sløjd Hjemmekundskab Musik Billedkunst 100,0 73,0 70,0 100,0 100,0 36,0 60,0 100,0 60,0 23,0 0,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 62,0 Side 53 af 71

55 9. Nøgletalssamling: Efteruddannelse og kompetenceudvikling 9.1 Nøgletal: Efteruddannelse og kompetenceudvikling Antal timer og kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i procent af henholdsvis skolens samlede timenormering og rammebudget. Nøgletalselement Beskrivelse Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvikl ing. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvikl ing Andel af timer anvendt til efterudd./komp.udv Andel af kroner anvendt efterudd./komp.udv Antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Antal kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Antal timer anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Antal kroner anvendt til efteruddannelse/kompetenceudvikling i % Efteruddannelse og kompetenceudvikling Procent Andel af timer anvendt til efterudd./kompetenceudvik ling. Andel af kroner anvendt efterudd./kompetenceudvik ling Andel af timer anvendt til efterudd./komp.udv Andel af kroner anvendt efterudd./komp.udv ,0 16,0 3,0 15,7 Side 54 af 71

56 10. Nøgletalssamling: Karaktergivning 9. klasse 10.1 Nøgletal: Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, prøvefag til udtræk Nøgletalselement Beskrivelse Engelsk - skriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig Karakterer, 9. kl, afgangsprøve, prøvefag til udtræk Karakter gns. Engelsk - skriftlig Tysk- mundtlig Historie - mundtlig Samfundsfag - mundtlig Kristendom - mundtlig Biologi - skriftlig Geografi - skriftlig 7,0 Side 55 af 71

57 10.2 Nøgletal: Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve, bundne prøvefag, 9. klasse. Nøgletalselement Beskrivelse Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Matematik - problemløsning Fysik/kemi - praktiskmundtlig Matematik - problemløsning Karakterer, 9.kl., afgangspøve, bundne prøvefag Karakter gns. Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Fysik/kemi - praktiskmundtlig Dansk - mundtlig fremstilling Dansk - skriftlig fremstilling Dansk - læsning Dansk - retstavning Engelsk - mundtlig Matematik - matematiske færdigheder Matematik - problemløsning ,9 5,4 6,0 5,9 8,0 7,6 6,7 6,4 7,0 7,3 7,7 6,5 8,2 7,5 Side 56 af 71