BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010
|
|
- Alfred Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV FLERE BLIVER LÆNGERE 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv har stor betydning for københavnernes livskvalitet og er et af Københavns gode kort på hånden i konkurrencen med andre storbyer. København har derfor en vision om at være en metropol for mennesker. En by med et mangfoldigt og unikt byliv for alle. Vi har sat os tre mål for bylivet frem mod 2015: Mere byliv for alle, Flere går mere og Flere bliver længere. Dette hæfte stiller ind på det sidste af de tre mål: Flere bliver længere. Hæftet viser et øjebliksbillede af, hvor københavnerne opholder sig, når de er ude, og hvad de synes om kvaliteten af opholdsmulighederne i byen. På den baggrund ønsker vi at give en overordnet status på, hvordan København benyttes som udendørs opholdsrum og at beskrive nogle tendenser for udviklingen. * Kilde; Catinét
2 INDHOLD 1 SÅDAN BRUGER KØBENHAVNERNE BYENS RUM En god by er en by, hvor mange opholder sig ude Københavns 2015-mål Her opholder flest mennesker sig Så tilfredse er københavnerne med opholdsmuligheder i byen Det kan motivere os til længere udeophold METODE Bylivsregnskabet er sammensat af tal fra en række forskellige undersøgelser, heriblandt tællinger af fodgængere og ophold på gader, pladser og i parker, to spørgeskemaundersøgelser foretaget af Catinét, en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Megafon, transportvaneundersøgelse fra Danmarks Tekniske Universitet, samt en lang række andre tal og statistikker fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune. De fleste tal er fra 2010, men enkelte går tilbage til 2008 og Nogle af undersøgelserne er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. De steder, usikkerheden især er markant, er det bemærket med en note. En del af det rå datamateriale er tilgængeligt på www. kk.dk Her findes flere oplysninger og tal om bylivet i København end de historier, som er hentet frem i hæftet her. 2 OPHOLD PÅ TORVE, PLADSER OG STRØGGADER Københavnerne opholder sig ude hele året Forskelle i køn og alder Så mennesketæt er der på byens centrale pladser Hvad vi gør, når vi opholder os udendørs 3 OPHOLD I PARKER, PÅ STRANDE OG I NATUROMRÅDER Parker Plads i parkerne Det gør vi, når vi opholder os i parker, på strande og i naturområder Forskelle i køn og alder 4 BEVÆGELSE, LEG OG LEGEPLADSER Motion i byen Bydelsmæssige forskelle i tilfredshed Årstidsforskelle på, hvor meget byens udendørs idrætsfaciliteter benyttes Legepladser - Københavns oversete opholdsrum Så meget benyttes legepladser Tilfredshed med legepladser Så mange børn til hver legeplads Så mange kvadratmeter legeplads pr barn 2
3 1. SÅDAN BRUGER KØBENHAVNERNE BYENS RUM EN GOD BY ER EN BY, HVOR MANGE OPHOLDER SIG UDE For mange københavnere er byens parker, pladser og strøggader en naturlig forlængelse af hjemmet. Mad nydes udenfor, familie og venner sættes stævne i parken eller på en café, og de små leger på legepladsen. Byens rum bruges også til motion. Især bliver der løbet på gader, i parker og rundt om søer. Og de senere år er streetsport vundet frem: Skatere, rulleskøjtebrugere og parkourudøvere dyrker ikke bare deres sportsgrene på lukkede baner men finder plads på byens pladser og finder på nye måder at bruge byens hårde flader. Nogle byrum er fast installerede muligheder for ophold og samvær. For eksempel inviterer bænke til, at hvemsomhelst nårsomhelst kan slå sig ned. Andre elementer i byrummene er foranderlige, som når festivaler for en tid forandrer et byrum til en zone med en særlig identitet. Atter andre er helt flygtige elementer, der eksempelvis gør byrummet til en scene, mens en gadekunstner performer, eller til en kaffebar når en kaffecykel for en stund parkerer der. Når mange opholder sig ude, er det et tegn på, at byen er tryg, og at mange føler sig tiltrukket af de muligheder og oplevelser, det giver at opholde sig udendørs. 3
4 KØBENHAVNS 2015-MÅL I 2015 SKAL KØBENHAVNERNE OPHOLDE SIG 20% MERE I BYENS RUM END I DAG 2010-STATUS 2015-MÅL I 2010 OPHOLDT KØBENHAVNEREN SIG PÅ TORVE, PLADSER OG STRØGGADER 1 TIME OG 28 MINUTTER OM UGEN. DET ER MÅLET, AT OPHOLDETS VARIGHED I 2015 ER VOKSET TIL 1 TIME OG 45 MINUTTER OM UGEN. København har en målsætning om, at flere skal opholde sig længere tid i byens rum. Konkret er det målet, at 20% flere bliver længere i uderummet i 2015, end i Forskellige strategier er udviklet, som kan hjælpe med at opfylde det mål. Blandt andet udvikles storbyhaver; byens legepladser bliver fornyet og områdefornyelserne skaber nye opholdsmuligheder i nedslidte byområder. 2 timer Målet for time + 45 min 1 time + 30 min 1 time + 15 min 1 time 45 min 30 min 15min 0 min Tallet er fremkommet ved en udregning af gennemsnittet af besvarelser på spørgeskemaer om både hyppighed og varighed
5 2010-STATUS 2010-STATUS I 2010 svarede københavnerne på, hvor ofte og hvor længe, de opholdt sig udendørs på torve, pladser og strøggader, og hvor ofte de besøgte parker, naturområder, havnebade og strande. Svarene skifter med årstiderne. Ophold er defineret som at slå sig ned. Skal 2015-målene nås, skal københavnerne slå sig ned endnu oftere eller i længere tid end i dag, både sommer og vinter. SÅ LANG TID OPHOLDER VI OS GENNEMSNITLIGT PÅ TORVE, PLADSER OG STRØGGADER forår sommer efterår vinter 13% 28% 39% 26% 72% 43% 44% 60% 30% 16% 22% 6% under 1/2 time 1/2-1 time over 1 time SÅ OFTE OPHOLDER KØBENHAVNERNE SIG PÅ TORVE, PLADSER OG STRØGGADER SÅ OFTE BESØGER KØBENHAVNERNE PARKER, NATUROMRÅDER, HAVNEBADE OG STRANDE 42% opholder sig et par gange ugentligt eller mere om foråret 59% opholder sig et par gange ugentligt eller mere om sommeren 31% opholder sig et par gange ugentligt eller mere om efteråret 13% opholder sig et par gange ugentligt eller mere om vinteren 46% besøger et par gange om ugen eller mere om foråret 64% besøger et par gange om ugen eller mere om sommeren 41% besøger et par gange om ugen eller mere om efteråret 25% besøger et par gange om ugen eller mere om vinteren 5
6 HER OPHOLDER FLEST MENNESKER SIG I juni 2010 blev tællere sendt ud på pladser, torve, parker og strøggader i København for at tælle på 72 forskellige steder i byen, hvor mennesker slår sig ned. Tællingerne blev foretaget på hverdage i juni i tidsrummet med skiftende vejr. Forskelle i vejrtyper har betydning for antallet af mennesker udendørs, hvilket undersøgelsen ikke korrigerer for. Antallet af mennesker fortæller ikke entydigt om pladsernes kvalitet. Mindre besøgte pladser kan have andre oplevelsesmæssige værdier. TOP 10 OVER BYRUM, HVOR FLEST OPHOLDER SIG 1. Nyhavn Havneparken Amager Torv - Strøget Nørre Voldgade - Nørreport St Kultorvet Strædet - Kompagnistræde Vimmelskaftet - Strøget midt Valbyparken - naturlegeplads Istedgade Østerbrogade (uden Gunnar Nu Hansens Plads) 116 Og længere nede på listen Gunnar Nu Hansens Plads Enghave Plads Sankt Hans Torv Sundbyvester Plads Bopa Plads Sundbyøster Plads Husum Torv Vanløse Torv Utterslev Torv Silkeborg Plads 0 Tallene i modellen udgør et timegennemsnit af antallet af mennesker, der opholder sig udendørs. Kilde: Center for trafik, Københavns Kommune 6
7 DET KAN MOTIVERE OS TIL LÆNGERE UDEOPHOLD Hvad skal der til for at københavnerne opholder sig mere udendørs? Gennemsnitligt 54% af københavnerne siger, at de vil opholde sig ude mere, hvis der var flere træer, buske og blomster. 46% mener, de vil opholde sig mere ude, hvis byen var renere. Men bag de gennemsnitlige tal gemmer sig en række væsentlige forskelle på, hvad der kan få forskellige typer af borgere til at opholde sig i byens rum i længere tid end de gør i dag. Af de københavnere, som udelukkende bruger byen til indkøb, mener 45% at flere bænke vil få dem til at opholde sig mere i byens rum. Det samme mener kun 33% af københavnerne i gennemsnit. SÅ MANGE MENER, AT BÆNKE VIL MOTIVERE TIL MERE OPHOLD I BYENS RUM Københavnere, som udelukkende bruger byen til indkøb 45% Alle københavnere 33% Ud af de, der foretrækker at færdes i lokalområdet, markerer 28%, at bedre belysning og bedre belægning kan motivere dem til længere ophold, mod kun 21% af københavnerne i gennemsnit. SÅ MANGE MENER, AT BEDRE BELYSNING OG BEDRE BELÆGNING KAN MOTIVERE TIL LÆNGERE UDEOPHOLD Københavnere, som foretrækker at færdes i lokalområdet 28% Alle københavnere 21% TOP 5 OVER, HVAD DER KAN FÅ KØBENHAVNERNE TIL AT OPHOLDE SIG MERE I BYENS RUM 1. Byen skal være mere grøn (flere træer, buske og blomster) 2. Byen skal være renere 3. Mindre trafik 4. Mere information om muligheder for aktiviteter, smukke steder i byen, kulturoplevelser m.m. 5. Flere bænke Top 5 skal ikke læses sådan, at hvis bare byen blev plantet til med træer og bænke, ville alle byens borgere opholde sig mere udendørs. Nogle grupper blandt byens borgere ønsker en anden æstetik og har andre krav til, hvad byens skal kunne tilbyde. For reelt at være en mangfoldig by skal København derfor ikke alene tilbyde byrum, som tiltaler flertallet, men også rumme det hemmelige, det skæve og det uforudsigelige. SÅ TILFREDSE ER KØBENHAVNERNE MED OPHOLDSMULIGHEDER I BYEN 89% er tilfredse med muligheden for at kunne finde ro og slappe af i den lokale bydels grønne områder. 98% af københavnerne føler, at der er gode muligheder for at mødes i byens grønne områder. 87,5% er tilfredse med muligheden for at lege udendørs i lokalområdet, fx på torve, pladser og i naturområder. 96% oplever, at de kulturprægede haver og historiske anlæg er pæne og rene. Men 26% mener ikke, deres lokalområde egner sig til ophold i dagtimerne, og 29% i aftentimerne. Kilder: Megafon, Catinét 7
8 2. OPHOLD PÅ TORVE, PLADSER OG STRØGGADER KØBENHAVNERNE OPHOLDER SIG UDENDØRS HELE ÅRET Om sommeren er Københavns pladser og parker fyldt med mennesker, der nyder en is, får sig en snak eller kigger på mennesker. Også om vinteren slår københavnerne sig ned udendørs. 35% af borgerne i København svarer, at de om vinteren opholder sig udendørs et par gange om måneden eller mere på pladser, torve og strøggader. Og 63% svarer, at de om vinteren opholder sig i parker og naturområder et par gange om måneden eller mere. Jeg opholder mig udendørs (slår mig ned) på pladser, torve og strøggader et par gange om måneden eller mere: Jeg opholder mig udendørs (slår mig ned) i parker, naturområder, havnebade og strande et par gange om måneden eller mere: forår 80% sommer 90% efterår 66% vinter 35% forår 87% sommer 93% efterår 80% vinter 63% TOP 10 OVER, HVORFOR KØBENHAVNERNE OPHOLDER SIG PÅ PLADSER, TORVE OG STRØGGADER 1. Cafe 77% 2. Gå tur 76% 3. kigge butikker 63% 4. cykle en tur 57% 5. sidde på en bænk 56% 6. få frisk luft 55% 7. kigge på mennesker 53% 8. nyde naturen/udsigten 52% 9. møde venner / familie 52% 10. deltage i arrangementer, fx koncerter 48% 8
9 FORSKELLE I KØN OG ALDER Der er ganske store aldersmæssige og kønsmæssige forskelle på, hvad københavnerne foretager sig, når de opholder sig på torve, pladser og strøggader. Den største forskel mellem kønnene er, at kvinder kigger på butikker langt mere end mænd, og at mænd kigger mere på mennesker, end kvinder gør. Unge københavnere svarer oftere end nogle andre aldersgrupper, at de går på café, dyrker motion, spiser medbragt mad, deltager i arrangementer og trækker frisk luft. I STRØGGADER OG PÅ PLADSER KIGGER KVINDER PÅ BUTIKKER, OG MÆND PÅ MENNESKER KIGGE BUTIKKER KIGGE PÅ MENNESKER KVINDER MÆND KVINDER MÆND % 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% ALDERSMÆSSIGE FORSKELLE PÅ, HVAD KØBENHAVNERNE GØR, PÅ TORVE, PLADSER OG STRØGGADER cafe løbe, spille bold, motion kigge på mennesker samvær med fam/venner spise medbragt mad få frisk luft deltage i arr, fx koncerter lege/mine børn leger 9
10 SÅ MENNESKETÆT ER DER PÅ BYENS PLADSER Nyhavn er det enkeltstående byrum i København, hvor der i 2010 blev talt flest mennesker, som opholdt sig. Men opgjort pr. kvadratmeter er Nyhavn ikke det trangeste byrum. Målt på tæthed er Amagertorv på Strøget det mest intense byrum på en sommerdag i København. SÅ MANGE KVADRATMETER ER DER TIL HVER PERSON, SOM OPHOLDER SIG PÅ PLADSEN Amagertorv Kongens Nytorv Nyhavn Enghave Plads Kultorvet Gl Torv/Nytorv Axeltorv Gråbrødre Torv Sankt Hans Torv Rådhuspladsen pr. person i timen 0,8 m2 1,3 m2 1,5 m2 1,6 m2 1,9 m2 2,4 m2 3,4 m2 4,3 m2 4,3 m2 5,2 m2 Nogle af byens rum er svære at opgøre den præcise størrelse af. Derfor skal tallene tages som udtryk for en tendens, ikke som præcise angivelser. Desuden kan opholdene variere betydeligt i varighed afhængigt af, om der er mange udeserveringssteder, og om det er iskiosker eller restauranter. Den slags forskelle er der ikke taget højde for i tallene. Kilde: Center for trafik, Københavns Kommune 10
11 3. OPHOLD I PARKER, PÅ STRANDE OG I NATUROMRÅDER PARKER Parkerne er københavnernes fælles haver og nogle af byens vigtigste opholdsrum. Især i forårs- og sommermånederne tager mange en bog, en avis eller musik med, nyder græs og træer og tager måske en lur. Andre laver sociale arrangementer, spiser mad sammen, spiller bold og crocket, holder fødselsdag eller endda bryllupsreception i parken. 80% af københavnerne er tilfredse eller meget tilfredse med indretningen af de grønne og blå rum i lokalområdet 80% TOP 10 OVER, HVORFOR KØBENHAVNERNE OPSØGER PARKER, STRANDE, NATUROMRÅDER 1. gå tur 72% 2. nyde natur/udsigt 67% 3. frisk luft 66% 4. cykle tur 53% 5. møde venner/familie 47% 6. nyde fred og ro 45% 7. sidde på en bænk 45% 8. kigge på mennesker 43% 9. cafebesøg 35% 10. deltage i arrangementer, fx koncerter 33% 11
12 PLADS I PARKERNE For at finde ud af, hvor meget parkerne benyttes, gennemførte vi i 2010 tællinger i fem parker i København. Parkerne er forskellige i størrelse og beliggenhed og tilbyder forskellige former for naturoplevelser. Af de fem parker var Fælledparken den klart mest besøgte med over 2000 besøgende i timen i gennemsnit, mod kun omkring 200 i timen i Enghaveparken på Vesterbro. Men da parkerne er meget forskellige i størrelse, siger tallene ikke noget om, hvor meget plads den enkelte har at brede sig på under opholdet. Derfor har vi også opgjort antallet af besøgende i forhold til parkens størrelse. Antal besøgende i timen: Fælledparken 2110 Amager Fælled 556 Østre Anlæg 357 Enghaveparken 194 Kastrup Fort 38 Enghaveparken Fælledparken Østre Anlæg Kastrup Fort Amager Fælled Antal kvadratmeter i timen til hver person: 184 m2 279 m2 379 m m m2 Tallene rummer både fodgængere og cyklister, som har bevæget sig ind i parkerne. Tællingerne er foretaget efter et system, hvor der er talt ved indgangene, hvor mange der går ind i parkerne. De udgør derfor ikke et præcist billede af ophold i parker, men skal tages som udtryk for en tendens. Kilder: Center for park og natur, Center for trafik, Københavns Kommune 12
13 DET GØR VI, NÅR VI ER UDE Københavnerne foretager sig mange forskellige ting, når de opholder sig udendørs i parker, på strande og i naturområder. Det mest populære svar på spørgsmålet om årsagen til udeopholdet er at gå tur. Men der er både store kønsmæssige og aldersmæssige forskelle på, hvorfor københavnerne opholder sig i parker og naturområder. 18% flere kvinder end mænd svarer, at de er der for at møde venner eller familie, og 14% flere kvinder end mænd svarer, at de spiser medbragt mad. 36% flere af de unge mellem 15 og 29 år spiser medbragt mad i naturområderne i forhold til ældre over 66 år. Til gengæld svarer de ældre over 66 år 19% oftere end de unge årige, at de kigger på mennesker, når de opholder sig i naturområder. På samme måde er der store forskelle i alder og køn på, hvad københavnerne foretager sig på torve, pladser og strøggader. KVINDER BRUGER I LANGT STØRRE OMFANG END MÆND DE GRØNNE OMRÅDER TIL SOCIALE FORMÅL. MØDE FAMILIE/VENNER DELTAGE I ARRANGEMENTER 55 % 37 % 39 % 29 % KVINDER MÆND KVINDER MÆND % 70% 65% 60% 55% 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% ALDERSMÆSSIGE FORSKELLE PÅ, HVAD KØBENHAVNERNE GØR I PARKER, PÅ STRANDE OG NATUROMRÅDER løbe, spille bold,motion kigge på mennesker samvær med fam/venner kigge butikker/loppemarked cykle en tur spise medbragt mad 13
14 4. BEVÆGELSE, LEG OG LEGEPLADSER MOTION I BYEN Københavnerne har længe løbet ture i gader og parker, og stadigt flere dyrker motion i byens rum. De seneste år er der kommet forstærket fokus på den positive betydning, det har både for den enkeltes sundhed og for bylivet, at flere er fysisk aktive udendørs. Leg og bevægelse tænkes med i udviklingen af byens rum, udendørs fitnesscentre skyder op ved siden af basketballbaner, og byrum gendesignes med tanke på gadesportens indtog i byen. BYDELSMÆSSIGE FORSKELLE I TILFREDSHED Generelt er borgerne i København ganske tilfredse med mulighederne for boldspil, motion og bevægelse i deres lokalområde. Hele 84% af københavnerne siger, at de i nogen eller høj grad er tilfredse. Ser vi på en opgørelse over, hvor stor tilfredsheden er i de enkelte bydele, spores nogle forskelle. Mest tilfredse er beboerne i Vanløse, i Brønshøj-Husum og på Østerbro, mindst tilfredse er beboerne i Indre by. SÅ TILFREDSE ER BYDELENS BEBOERE MED MULIGHEDERNE FOR BOLDSPIL, MOTION OG BEVÆGELSE ÅRSTIDSFORSKELLE PÅ, HVOR MEGET BYENS UDENDØRS IDRÆTSFACILITETER BENYTTES forår 23% sommer 29% efterår 22% vinter 14% Procenttal er for, hvor mange der benytter byens udendørs idrætsfaciliteter et par gange om måneden eller mere. Vanløse 89% Brønshøj-Husum 89% Østerbro 89% Valby 88% Bispebjerg 84% Vesterbro/Kgs. Enghave 82% Amager Øst 81% Nørrebro 78% Amager Vest 77% Indre by 76% Kilde: Megafon 14
15 LEGEPLADSERNE - KØBENHAVNS OVERSETE OPHOLDSRUM Mens mange københavnere aldrig eller sjældent besøger en af byens mange legepladser, er legepladserne en helt naturlig og nødvendig del af hverdagen for mange børnefamilier. Og legepladserne er velbesøgte. På Top 10 side 5 over, hvor flest mennesker opholder sig i København, figurerer en enkelt legeplads på 8. pladsen, naturlegepladsen i Valbyparken. Børn skal kunne tumle sig sikkert på legepladserne. En legeplads er god, når den sikkerhedsmæssigt er i orden, og når legeredskaberne er sjove, stærke og af en god kvalitet. Men legepladserne er også opholdsrum for voksne, som leger med deres børn og snakker med andre voksne. Legepladserne er i dag vigtige sociale rum for både børn og deres voksne. København er i fuld gang med at opgradere alle byens legepladser. I perioden renoveres alle byens legepladser. Nogle ombygninger er færdige, mens andre er i gang eller under forberedelse. SÅ MEGET BENYTTES LEGEPLADSER I 2010 er københavnerne blevet spurgt, hvor ofte og hvor længe, de benytter legepladserne. I tallene er kun medtaget svar fra de, der har børn eller børnebørn. 31% benytter legepladserne en eller flere gange om ugen. Af de der besøger legepladserne, bliver 27% mellem en og tre timer ved hvert besøg sammen med børnene. 60% bliver kortere tid end en time. TILFREDSHED MED LEGEPLADSER Københavnere med børn og børnebørn er blevet spurgt, hvor tilfredse de er med afstanden til legepladser og med legepladsernes tilstand. 90,6% tilfredse med afstanden til en legeplads 83% er tilfredse med mulighederne for leg på de offentlige pladser i bydelen 71,6% er enige i, at indretningen af legepladsen er opfindsom 58,4% er enige i, at legeredskaberne er nye 56,6 er enige i, at indretningen er anderledes og spændende 87,8 er enige i, at de er trygge ved legepladsen 82% er enige i, at legeredskaberne generelt holdes rene Kilder: Catinét, Megafon BYDELSMÆSSIGE FORSKELLE PÅ, HVOR STOR TILFREDSHEDEN ER MED MULIGHEDERNE FOR LEG PÅ OFFENTLIGE LEGEPLADSER Vanløse 93% Østerbro 89% Vesterbro/Kgs. Enghave 85% Nørrebro 84% Amager Øst 82% Valby 82% Brønshøj-Husum 82% Amager Vest 80% Indre by 79% Bispebjerg 71% Kilde: Megafon 15
16 SÅ MANGE BØRN TIL HVER LEGEPLADS Der er 125 offentlige legepladser i København, jævnt fordelt over alle bydele. Opdelt på bydel er der flest på Nørrebro og i Valby, som hver har 14 legepladser. Færrest er der i Bispebjerg og Vesterbro/Kongens Enghave, der hver har 8 legepladser. Antallet af legepladser siger dog i sig selv ikke noget om, hvor mange børn, der i gennemsnit er om at dele en legeplads. Antallet af børn varierer meget fra bydel til bydel. Som eksempel på forskellene, har vi udregnet, hvor mange børn der gennemsnitligt er til en legeplads i indre by og i brokvartererne. SÅ MANGE KVADRATMETER LEGEPLADS PR. BARN Som nævnt var Valbyparkens legeplads i tællingerne i 2010 den mest benyttede legeplads i København. Men da legepladsen er meget stor, afslører opgørelsen ikke, om det betyder, at der er trangt i sandkassen eller kø ved rutsjebanen. Opgjort på, hvor mange kvadratmeter hvert barn har til rådighed, viser sig det sig, at der er godt med plads til hvert barn på den populære Valbyparkens legeplads. ANTAL KVADRATMETER PR. BESØGENDE PÅ LEGEPLADSER SÅ MANGE BØRN MELLEM NUL OG TI ÅR ER DER GENNEMSNITLIGT TIL EN LEGEPLADS I BYDELENE Enghaveparken legeplads 81 m2 pr. person i timen Elefantens bastion 91 m2 Skydebanehaven 122 m2 Valbyparken legeplads 139 m2 Indre by 487 Nørrebro 616 Tallene skal læses som tendenser og ikke som præcise tal, da opmålingerne af legepladsernes Østerbro 765 areal er foretaget ud fra kort og ikke er fuldstændig præcist. Vesterbro/Kongens Enghave 839 Kilde: Center for park og natur, Københavns Kommune Tallene skal læses med det forbehold, at en legeplads kan benyttes af børn fra andre bydele. Det gælder især for legepladser, der ligger tæt på grænsen mellem to bydele Kilde: Center for park og natur, Københavns Kommune. 16
17 BYLIVSREGNSKABET - Tendenser i det københavnske byliv 2010 BYLIVSREGNSKABET 2010 er det første af sin art. Formålet med regnskabet er at måle på kvaliteten og tilfredsheden med byens liv. Københavns Kommune arbejder lige nu med en række strategier og indsatser for at forbedre bylivet. Mere viden om indsatserne finder du blandt andet i Metropol for Mennesker, i Legepladser og i Lommeparker. Bylivsregnskabet er udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Tekst og tilrettelæggelse: Niels Bjørn Design: Københavns Kommune, TMF Grafisk Design Foto: Troels Heien, Gitte Lotinga, Klaus Hjerrild, Gehl Architects,v DK NEWS og Københavns Kommune København
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen
Københavnernes holdning til bylivet Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Teknik- og Kommune Miljøforvaltningen, Københavns Kommune November Oktober 2017 November 2017 TMF
Læs mereBYLIVSREGNSKAB BILAG 1 31/3 2011
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 1 MERE BYLIV FOR ALLE 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv
Læs mereINDHOLD. 1 MERE BYLIV FOR ALLe. 1.1 KØBENHAVNERNES BYLIV 5 Bylivet i København er spændende og varieret Københavns 2015-mål 2010-status
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv har stor betydning for
Læs mereBYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2013
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2013 Københavnerne sætter stor pris på mulighederne for at få græs under fødderne, nyde solen på en bænk, eller opsøge kultur i byen. Københavnere går
Læs mereByliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. November 2012
Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune November 2012 ISBN 978-87-92689-70-2 November 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling
Læs mereBYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2011
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2011 København har en vision om at være en metropol for mennesker. En by med et mangfoldigt og unikt byliv for alle. Vi har sat os tre mål for bylivet
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 2. kvartal: Bylivsundersøgelse Samlede resultater Juli 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.
Læs mereFRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011
FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereBYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2010 2 FLERE GÅR MERE 95 % af københavnerne synes, det er vigtigt eller meget vigtigt, at byen tilbyder et levende og varieret byliv.* Et godt byliv har
Læs mereAnalyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder
26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte
Læs mereByliv. En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune. December 2013
Byliv En undersøgelse af borgernes holdning til det udendørs byliv i Københavns Kommune December 2013 ISBN 978-87-92689-83-2 December 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling
Læs mereKøbenhavnernes oplevelse som fodgængere
Københavnernes oplevelse som fodgængere Evaluering af MED-aftalen Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Oktober 2017 Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune November 2017 November
Læs mereKøbenhavn Grønne visioner
København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle
Læs mereHvad er din alder? Respondenter. Hvad er dit køn? Respondenter
Hvad er din alder? 0-16 2 16-19 17 20-39 4 2.372 40-59 3 2.241 60-100 1.359 25% 5 75% 10 Hvad er dit køn? Kvinde 56% 3.327 Mand 2.657 Angiv venligst din seneste afsluttede uddannelse: 25% 5 75% 10 Grundskoleuddannelse
Læs mereBorgerpanelundersøgelse maj 2018
Bilag 4: Udeservering og byliv - tendenser og holdninger By- og Kulturforvaltningen har via spørgeskemaundersøgelser spurgt byens borgere, berørte beboere og erhvervsliv i bymidten om, hvordan de oplever
Læs mereCityringen binder byen sammen
Allerede få år efter, at den eksisterende metro slog dørene op i 2002, begyndte forarbejdet til Cityringen, som blev vedtaget ved lov i 2007. Hovedstaden vokser med cirka 10.000 indbyggere hvert år, og
Læs mereMETROPOL FOR MENNESKER
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt
Læs mereBYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2017
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2017 København har en vision om, at københavnerne i 2025 skal have endnu flere muligheder for at bruge byen, endnu mere lyst til det og endnu mere frihed
Læs mereResultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning
Resultater af spørgeskemaundersøgelse om bydelsplanlægning Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet i forbindelse med 6 kaffemøder forskellige steder i bydelen (Skt. Jakobs Plads, Svanemøllen st., Ryesgade/Østerbrogade,
Læs mereMETROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation
METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs merePLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011
PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PROJEKT PLADS TIL LEG Målet med Plads til Leg er at istandsætte alle de offentlige legepladser i Københavns
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE Tema: Danmarks grønneste storby Samlede resultater 2. kvartal, maj 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel. Nærværende
Læs mereBYLIV OG FODGÆNGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af borgernes deltagelse i bylivet og oplevelser som fodgængere September 2008
BYLIV OG FODGÆNGERE I KØBENHAVNS KOMMUNE Undersøgelse af borgernes deltagelse i bylivet og oplevelser som fodgængere September 2008 ISBN 978-87-92689-17-7 Københavns Kommune September 2008 Center for Kunder
Læs mereBYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2015
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2015 København er en by, der fungerer. Der er liv mellem husene, men succesen er ikke opstået tilfældigt. Den er et resultat af mange års målrettet arbejde
Læs merePIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM
PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet
Læs mereBYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2012
BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV København har en vision om at være en by med et mangfoldigt og unikt byliv for alle.en metropol for mennesker. Vi har sat os tre mål for bylivet frem mod
Læs mereTryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011
Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET
Læs mereFÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø
FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten
Læs mereUDKAST BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV 2012
Bilag BYLIVSREGNSKAB TENDENSER I DET KØBENHAVNSKE BYLIV UDKAST København har en vision om at være en by med et mangfoldigt og unikt byliv for alle.en metropol for mennesker. Vi har sat os tre mål for bylivet
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.d k Tlf. 60 37 80 58 Teknik- og Miljøforvaltningen har sendt et udkast til forskrift for udendørs
Læs mereFolkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele
26. januar 2009 Folkeregisteropgørelse primo januar 2009 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo januar 2009. Bydele: 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterb./Kgs.Engh.
Læs mereOrientering fra Velfærdsanalyse
Orientering fra Velfærdsanalyse Befolkningsfremskrivning 2018-2032 for København fordelt på 1-års aldre Indhold Fremskrivning - tabeller - I års aldre Fremskrivning - tabeller - Bydele Metode og datagrundlag
Læs mereSMS-ordning til borgere. Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016
SMS-ordning til borgere Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune September 2016 1 Om undersøgelsen Følgende resultater er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Københavns Kommunes
Læs mereFodgængere i Københavns Kommune. November 2012
Fodgængere i Københavns Kommune November 2012 ISBN 978-87-92689-71-9 November 2012 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Rapporten
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereCykelring Høje Taastrup kommune
Cykelring Høje Taastrup kommune Høje Taastrup kommune Cykel- og motionsring Dato: 18.07.09 Redaktion: Høje Taastrup kommune Via Trafik 00 Baggrund og vision 01 Baggrund/Koncept 02 Den Grønne Ring - Natur
Læs mereGENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer
PLADS GUIDE AMAGER GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer i Københavns Kommune. Under hver plads eller park i guiden
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereOrientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002
Orientering fra Kµbenhavns Kommune Statistisk Kontor Folkeregisteropgµrelse Kµbenhavns bydele, primo oktober 2002 Nr. 32. 6. november 2002 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo oktober 2002
Læs merePRODUKTKATALOG BULLETINS
PRODUKTKATALOG BULLETINS 6 7 13 Vibenhus Runddel Nørrebro st. Nordhavn 11 5 Adobe Reader / browser Østerport Jagtvej/Åboulevarden Går til skrevne placering 1 3 CBS/Frb. Centret For optimal visning: 10
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereBoligområders omdømme. Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel
Boligområders omdømme Center for Sikker By Økonomiforvaltningen Københavns Kommune og Københavns Borgerpanel Formål med undersøgelsen I december 2013 gennemførte Center for Sikker By (Økonomiforvaltningen)
Læs mereOpfølgning på arrangement i Ørstedsparken
Opfølgning på arrangement i Ørstedsparken Indre By Lokaludvalg inviterede fredag d. 7. juni børn fra Thomas P. Hejles Fritidsklub til at deltage i et arrangement i Ørstedsparken, hvor børnene kunne spiller
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs mereHvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset
Hvem er vi i KBHFF? Resultater fra den 1. Medlemsundersøgelse Evalueringskorpset Svar indsamlet i perioden 8. til 17. januar 2014 Første resultater fremlagt på stormøde lørdag den 25. januar 2014 1 Indholdsfortegnelse
Læs mere- To mål videreføres direkte og fire mål videreføres delvist i Fællesskab København.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om videreførelse af mål fra visionerne Miljømetropolen og Metropol for Mennesker til visionen
Læs mereKøbenhavns Kommune Statistisk Kontor. Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003
Københavns Kommune Statistisk Kontor Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo juli 2003 Netpublikation, 22. juli 2003 Folkeregisteropgørelse i Københavns bydele, primo juli 2003 Lis Søgaard Hansen
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereGl. Havn. Vestre Skole
Gl. Havn OPSAMLING Inddragelse af 6. klasserne fra Vestre Skole 11. juni 2014 Vestre Skole Middelfart Stadion Ældrecenter Middelfart - byen set med et barns øjne I forbindelse med den afholdte walk and
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereBorgerpanelundersøgelse forår Byrum og grønne områder - Med kort opsamling
Borgerpanelundersøgelse forår 2018 - Byrum og grønne områder - Med kort opsamling Vanløse Lokaludvalg udarbejdede sidste år Bydelsplan for Vanløse 2017-2020. I bydelsplanen beskriver lokaludvalget ønsker
Læs mereNOTAT. Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Kultur- og Idrætsafdelingen Gennemgang af DIF- og Epinion-undersøgelse af idrætsvilkårene i Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Analysefirmaet Epinion
Læs mereUDVIKLING AF NÆSTVED BYMIDTE 2025
UDVIKLING AF NÆSTVED BYMIDTE 2025 Med udgangspunkt i eksisterende strategier, materiale og analyser. Bl.a.: - Næstveds stedsspecifikke kvaliteter og historie. - Samfundets og byens udvikling samt udfordringer
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereVERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT marts 2018 TNHA, JBAK VIFO VIFO
KØBENHAVNS KOMMUNE PARKERINGSOMRÅDET - BRUGER- OG HOLDNINGSUNDERSØGELSE 2017 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SUPPLERENDE BEREGNINGER
Læs mereBrønshøj-Husum Borgerpanel
Brønshøj-Husum Lokaudvalg Brønshøj-Husum Borgerpanel RESULTATER - BYDELSPLAN Indholdsfortegnelse Generelt om undersøgelsen... 2 Husum Bypark... 3 Husumparken... 6 Bellahøj Friluftsscene... 8 Brønshøj Vandtårn...
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO
HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som
Læs mereKøbenhavn skal lyse op og blive mere tryg
11/06 201, 20:1 København skal lyse op og blive mere tryg Københavnerne har talt. De vil have mere lys i gaden og på den måde gøre byen mere tryg at færdes i. Et projekt som Københavns Kommune nu har igangsat.
Læs mereOrientering. Boligbyggeri marts Statistisk Kontor
26 Orientering Statistisk Kontor 28. marts 26 Der bliver bygget flere og flere boliger i København. Siden 21 er der blevet bygget 6.7 boliger i København. Alene i 25 blev der bygget 2.8 boliger - eller
Læs mereHvor ofte besøger du følgende steder i byen? Bymidten 21% 30% 35% 11% 3% 0% Bydelscentrene Tarup, Dalum, Bolbro, Næsby, Center Øst/Outlet Fyn, Skibhusvej 16% 22% 23% 16% 18% 5% Rosengårdscentret 3% 13%
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget har det overordnede ansvar for Københavns Kommunes opgaver indenfor Teknik- og Miljøområdet.
1.1 Udvalgsafsnit Teknik- og Miljøudvalget UDVALGSAFSNIT Overordnet opgavebeskrivelse for udvalget: Teknik- og Miljøudvalget har det overordnede ansvar for Københavns Kommunes opgaver indenfor Teknik-
Læs merePLADS GUIDE VESTERBRO OG KONGENS ENGHAVE
PLADS GUIDE VESTERBRO OG KONGENS ENGHAVE 1 2 GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer i Københavns Kommune. Under hver
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereBYLIVSRAPPORT SKT. KJELDS KVARTER AUGUST 2013
BYLIVSRAPPORT SKT. KJELDS KVARTER AUGUST 213 Byliv er meget mere end caféliv og turister. Byliv er alt det, der foregår, når mennesker mødes på byens pladser, i gaderne, på legepladserne og i parken. Det
Læs mereUrolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereKøbenhavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE
Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 19 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 4 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 17 Amager Vest s. 24
Læs mereFolkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele
24. november 2014 Folkeregisteropgørelse primo oktober 2014 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo oktober 2014. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereTak for din henvendelse af den 25. januar 2017, hvor du har stillet spørgsmål til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen om beskæftigelsestal
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Direktionen Til Caroline Stage, MB E-mail: Caroline_Stage@br.kk.dk 01-02-2017 Sagsnr. 2017-0072989 Dokumentnr. 2017-0072989-1 Kære Caroline
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereGruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt
Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade
Læs mereVISION FOR VESTERBRO METROSTATION
M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil
Læs mereBYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1
BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1 Byrum, hvad er det egentlig for noget? Det er de rum der skabes mellem husene, det er pladser, parker, veje, osv. Byer er planlagte ned til mindste detalje, men det er dem der
Læs mereBYLIVSRAPPORT SKT. KJELDS KVARTER SEPTEMBER 2014
BYLIVSRAPPORT SKT. KJELDS KVARTER SEPTEMBER 214 Byliv er meget mere end caféliv og turister. Byliv er alt det, der foregår, når mennesker mødes på byens pladser, i gaderne, på legepladserne og i parken.
Læs mereTM133 Tilgængelighedsteams
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT Den 28. august 2018 TM133 Tilgængelighedsteams Baggrund Der er blevet bestilt et budgetnotat til Budget 2019 om oprettelse af tilgængelighedsteams
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereStationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt
Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse
Læs mere25. september Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Socialpolitik og Udvikling NOTAT 25. september 2018 Bilag 3. Spørgeguide for indsamling af skriftlige bidrag Socialforvaltningen foreslår, at der iværksættes
Læs mereSuperkilen for skoleklasser
Paul Hartvigson AN SVARLI G OG FORFATTER : Paul Hartvigson 201 3-201 4 GRAFI SK TI LRETTELÆGGELSE: Siri Reiter FOTOS: Paul Hartvigson ÆLDRE FOTOS: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv LI N K TI L
Læs mereBørnemiljøvurdering (Breum SFO)
Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige
Læs mereBrønshøj-Husum Borgerpanel
Brønshøj-Husum Lokaudvalg Brønshøj-Husum Borgerpanel RESULTATER AF FØRSTE UNDERSØGELSE Indholdsfortegnelse Generelt om undersøgelsen... 2 Husum Bypark... 3 Husumparken... 6 Bellahøj Friluftsscene... 8
Læs mereBORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS
BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,
Læs mereFolkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele
3. maj 2011 Folkeregisteropgørelse primo april 2011 Københavns bydele Folkeregisteropgørelse Københavns bydele, primo april 2011. Bydele: Danske statsborgere 1. Indre By 2. Østerbro 3. Nørrebro 4. Vesterb./Kgs.Engh.
Læs mereHVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?
HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF BILTRAFIK I GADERUM - - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF OFFENTLIG PARKERING I GADERUM -
Læs mereProjekt Enhedspriser Teknik- og Miljøforvaltningen
Projekt Enhedspriser Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Konklusion Københavns Kommune har relativt høje enhedspriser sammenlignet med de øvrige 6-byer Københavns Kommune har lavere enhedspriser på grønne
Læs mereOpsamling på workshop for lokaludvalgene om
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Lokaludvalgene Opsamling på workshop for lokaludvalgene om Cykelstiplan 2017-2025 Afholdt mandag den 5. september 2016 fra kl.
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereSocialudvalget i Københavns Kommune ønsker bidrag til en afdækning af behovet for at
Afdækning af indsatsen for udsatte stofbrugere i København Socialudvalget i Københavns Kommune ønsker bidrag til en afdækning af behovet for at styrke indsatsen for udsatte stofbrugere i København. I skemaet
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mere