guide 7 OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM April 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Transkript

1 guide April OVERSETE TEGN PÅ HJERTE-KAR-SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

2 2 HJERTE-KAR-SYGDOM INDHOLD SIDE 4 Problemer med rejsningen kan være et varsel om, at man måske er i fare for at udvikle hjertesygdom, der kan føre til blodprop, fastslår ny forskning. SIDE 6 SIDE 10 Impotens er blandt de skjulte faresignaler på kommende hjerte-kar-sygdom. Her er 7 oversete symptomer, du skal reagere på. Du kan selv gøre en række ting i din hverdag for at mindske risikoen for hjerte-karsygdom. Her er 6 veje til et sundt hjerte. PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København K, Mail: plus@bt.dk Web: og Ansv. chefredaktør: Olav Skaaning Andersen. Redaktør: Mette Bernt Knudsen, Bemærk: Der kan være omtalt forhold, der ikke længere er gældende. Se udgivelsesdato på forsiden af publikationen. Forsidefoto: Iris

3 HJERTE-KAR-SYGDOM 3

4 4 HJERTE-KAR-SYGDOM IMPOTENS AFSLØRER HJERTESYGDOM Problemer med rejsningen kan være det første tegn på kommende hjertekar-sygdom. Med en række simple råd kan man let forebygge den alvorlige tilstand Heidi Pedersen, Hvis der pludselig opstår problemer i soveværelset i form af manglende aktivitet med konen eller kæresten, kan det være et varsel om, at man måske er i fare for at udvikle hjertesygdom, der kan føre til blodprop, fastslår ny forskning. Den overraskende viden bliver fremlagt i lægernes fagblad, Ugeskrift for Læger, der netop er udkommet. Her gennemgår to danske speciallæger den nyeste forskning på området - og konklusionen er klar: Rejsningsbesvær kan afsløre, om du er i fare for at blive hjertesyg. Derfor bør du i tide reagere, hvis du oplever problemer med potensen, fortæller en af de to speciallæger i urologi, Jens Sønksen, ved Herlev Hospital:»Vi har i mange år vidst, at der er en sammenhæng mellem rejsningsproblemer og hjerte-kar-sygdom, men der har været tvivl om, hvorvidt manglende potens kan være et forvarsel for senere udvikling af sygdom i hjertet. Den dokumentation er nu til stede i form af større analyser, og derfor er det vigtigt, at vi er mere opmærksomme på det. Vi ved f.eks., at risikoen for at blive

5 HJERTE-KAR-SYGDOM 5 hjertesyg er forøget med 50 pct., inden for tre-fem år efter potensproblemerne begynder, siger han. Impotens er blot en ud af mange lidelser, som kan betyde, at man udvikler hjerte-karsygdom. F.eks. kan ubehandlet lavt stofskifte, snorke-sygdommen søvnapnø eller sukkersyge på samme vis være tilstande, hvor man skal være opmærksom på symptomer andre steder i kroppen. I dag lever ca danskere med en hjerte-kar-sygdom, men det tal kunne nedbringes, hvis flere ændrede livsstil i tide, fortæller professor og hjertelæge ved Frederiksberg Hospital, Gorm B. Jensen: Kan udskydes»hvis man får symptomer på åreforkalkning fra f.eks. benene eller hjernen eller i dette tilfælde penis, er det vigtigt at tage de nødvendige beslutninger om forebyggende behandling, det vil sige at lade være med at ryge, motionere, så man stimulerer strømningen af blod i kroppens kredsløb samt at spise sundt. Det kan alt sammen være med til at udskyde den måske kommende hjerte-kar-sygdom,«siger han. Det er sjældent, at mænd under 40 år rammes af impotens, men med alderen stiger risikoen. Mere end 40 pct. af mænd over 70 år vil således have mistet deres rejsningsevne. Hvis først man er over 70 år, kan rejsningsbesværet dog være opstået af andre årsager end åreforkalkning som f.eks. prostatakræft eller bivirkninger fra medicin. Gruppen midt imellem skal dog være særligt årvågne, fortæller Jens Sønksen:»Hvis man oplever tiltagende rejsningsbesvær, og man i øvrigt ikke fejler andet, så vil det med den ny viden være relevant at måle, om der er tale om åreforkalkning, fordi man så kan nå at sætte ind med livsstilsændringer eller blodtryks- eller kolesterolsænkende medicin, så man undgår en blodprop, som jo er ganske alvorlig,«siger han. Jens Sønksen, der har skrevet sit indlæg i Ugeskrift for Læger med henblik på at udbrede kendskabet til sammenhængen mellem hjerte-sygdom og rejsningsproblemer, er klar over, at det kan være svært for mændene at tale med lægen om problemet. Men ved et rutinemæssigt helbredstjek, vil det være en god ide at åbne op for den måske - for nogen - svære samtale:»det er vores opgave som læger at skabe et rum, hvor man kan tale frit om det, så vi i tide kan opdage en alvorlig hjerte-sygdom«siger han. Professor og hjertelæge Gorm B. Jensen bakker op:»der er jo mange, der ikke bryder sig om at tale om det, fordi de synes, det er flovt. Men fordi det kan være tegn på et generelt helbredsproblem, så er det vigtigt, at man ikke skjuler det, men får talt om det med sin læge og sin ægtefælle. Det kan både forlænge livet og øge livskvaliteten,«siger han. HJERTESYG Flere end hver fjerde dansker dør af hjerte-kar-sygdom, som er den næsthyppigste dødsårsag i Danmark. Flere end danskere indlægges hvert år med hjertesygdom - ca er hvert år til en eller flere ambulante konsultationer for hjerte-kar-sygdom på hospitalet. Behandling af hjerte-karsygdom koster ca. 4,6 mia. kr. om året. Kilde: Hjerteforeningen.

6 6 HJERTE-KAR-SYGDOM 7OVERSETE SYMPTOMER DU SKAL REAGERE PÅ

7 1 STRESS OG MØRKE TAN- KER En række studier viser, at langvarig stressbelastning og depression øger risikoen for at få problemer med hjertet. Det skyldes, at stress påvirker kredsløbet. Det kan føre til høj puls og højt blodtryk, øget indhold af forskellige fedtstoffer i blodet og øget aktivering af blodets evne til at størkne. HJERTE-KAR-SYGDOM 7 Forsøg at reducere din stress mest muligt: Giv dig tid til ting, du sætter pris på. Dyrk motion - og hold fast i dine sociale kontakter. Få grinet hver dag. Søg evt. hjælp hos en professionel stress-coach eller psykolog, hvis du ikke selv kan håndtere det. 2 AFBRUDT SØVN Når man lider af snorkesygdommen søvnapnø, blokeres luftvejene i korte sekvenser på mellem 10 og 60 sek. Det bevirker, at der ikke kommer tilstrækkeligt med ilt til hjernen, og derfor vågner man mange gange i løbet af natten. Moderat eller svær søvnapnø er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom såsom forhøjet blodtryk og risiko for senere udvikling af blodprop i hjernen. Sørg derfor for at blive undersøgt hos din læge, hvis din partner brokker sig over din snorken.

8 8 HJERTE-KAR-SYGDOM 3 REJSNINGSBESVÆR Ifølge forskere skal forbindelsen mellem impotens og hjertekarsygdom forment- lig findes i fænomenet åreforkalkning, hvor blodårerne kalker til og der derved opstår dårligere blodgennemstrømning. Da blodårerne, der forsyner penis med blod, er mindre end blodårerne til hjertet, vil de blive påvirket af den formindskede blodgennemstrømning - som er en væsentlig årsag til impotens - før hjertesymptomerne sætter ind. Har du rejsningsproblemer, bør du derfor jævnligt få tjekket dit kolesterol, som især giver anledning til åreforkalkning. 4 SMERTER I BENENE Har du smerter og kramper i benene, og er du nødsaget til at stoppe op efter kortvarig gang, lider du måske af såkaldt vindueskiggersyndrom, som kan føre til blodprop i hjertet. Smerterne er mest udtalte, når man står op, fordi blodet derved ikke kan cirkulere rundt i koppen, men bliver presset ned i benet. Typisk forsvinder de, når man står stille og for eksempel kigger på et butiksvindue. Det er herfra, navnet på sygdommen stammer. Sørg for at søge læge, hvis du er i tvivl, om dine smerter i benene kan være tegn på manglende blodcirkulation.

9 5 SUKKERSYGE Lider du af folkesygdommen type 2-diabetes, har du to til fire gange større risiko for at udvikle åreforkalkning, som kan føre til blodprop. Årsagen til, hvorfor det sker, er ikke kendt, men for højt blodsukker spiller sandsynligvis en rolle. Sørg derfor at holde vægten og spise sundt og varieret. Taber du dig, falder dit blodtryk og kolesteroltal og dermed blodproprisikoen. Forskning viser, at et vægttab på bare 3,5 kilo på et år kan sænke din risiko for hjertesygdom med mindst 7 pct. 6 HORMONMANGEL Har du ubehandlet lavt stofskifte, kan det medføre, at du udvikler åreforkalkning, som kan føre til blodprop. Hvis det er lavt stofskifte, der er skyld i forhøjet kolesterol, eller forhøjet blodtryk, vil kolesterolniveauet og blodtrykket blive normalt, når du får den rette behandling mod lavt stofskifte. Forsvinder det ikke helt, når dit stofskifte er reguleret, kan det kræve medicinsk behandling. Har du haft ubehandlet lavt stofskifte HJERTE-KAR-SYGDOM over en årrække, kan det risikere at give permanente skader på hjertet. Sygdommen gør nemlig, at hjertet ikke kan pumpe blod med ilt så kraftigt, som det burde. Du kan få tjekket dit stofskifte via en blodprøve hos lægen. 7 UNØDIGT FORPUSTET Et af de klassiske symptomer på hjertesvigt er ekstrem træthed efter kortvarig fysisk aktivitet. Hjertesvigt er ikke det samme som hjertestop. Det er en kronisk tilstand, som følger én resten af livet. De to vigtigste årsager til hjertesvigt er, at en blodprop ødelægger dele af hjertemusklen og dermed hjertets pumpekraft, eller at et årelangt forhøjet blodtryk nedsætter hjertemusklens evne til at pumpe blod rundt. Sørg derfor jævnligt for at få tjekket dit blodtryk hos lægen, hvis du oplever, at du bliver unødigt forpustet ved ganske lidt aktivitet. Hjerteforeningen anbefaler, at blodtrykket ikke overstiger 140/90 hos raske personer uden øget risiko for hjerte-karsygdom. 9

10 10 HJERTE-KAR-SYGDOM 6 VEJE TIL ET SUNDT HJERTE

11 1 SPIS MIDDELHAVSKOST En række undersøgelser viser, at middelhavskosten effektivt modvirker hjertekar-sygdom og blodpropper. Dvs. at du skal spise masser af grøntsager og frugter, mindst 600 gram dagligt. De røde bøffer skal i vidt omfang erstattes af fjerkræ og fisk. Nedsæt også forbruget af mælkeprodukter, men indtag i stedet mere jomfruolivenolie og flere nødder. Undgå slik, sodavand og kager. HJERTE-KAR-SYGDOM 11 2 DYRK MOTION Uden motion stiger din risiko for at få hjerte-kar-sygdom væsentligt. Men kommer du i gang med at bevæge dig, kan du nedsætte din risiko med over 30 procent for at få bl.a. en blodprop. Hjerteforeningen anbefaler, at du bevæger dig mindst en halv time hver dag. Den bedste konditionstræning er løb, cykling, svømning, stavgang, boldspil, aerobic og svømning. 3 FLERE FIBRE OG MERE SUNDT FEDT Spis mindst 75 gram kostfibre om dagen. Dvs. mange fuldkornsprodukter og grove grøntsager. Fedt fra planteolier, nødder og avocadoer er rige på det sunde, umættede fedt

12 12 HJERTE-KAR-SYGDOM 4 KVIT SMØGERNE OG BEGRÆNS ALKOHOL Ryger du mere end 15 cigaretter om dagen, er der fire gange større risiko for åreforsnævring i hjertet. Få cigaretter dagligt øger også risikoen. Rygning øger også belastningen på hjertet, da det øger pulsen og får pulsårerne til at trække sig sammen. Sørg også for at holde dig inden for de anbefalede mængder alkohol, dvs. højst syv genstande for kvinder om ugen og 14 for mænd. 5 SKÆR NED PÅ SALTET Salt indeholder natrium, og for meget natrium kan være med til at øge blodtrykket. Især hos dem, der allerede har forhøjet blodtryk. Natrium binder vandet i kroppen, som også er med til at øge blodtrykket. Selv en beskeden reduktion af det daglige saltindtag vil kunne sænke det. Hjerteforeningen anbefaler, at man spiser højst fem gram om dagen. 6 SPAR PÅ SUKKERET For store mængder sukker kan bl. a. øge blodets indhold af de såkaldte triglycerider, der øger risikoen for overvægt og hjertekar-problemer