Forældelse af mangelkrav

Transkript

1 Forældelse af mangelkrav Ved Specialistadvokat, Eivind Einersen 2 Specialistadvokat Eivind Einersen, Bech-Bruun Forfatter til Forældelsesloven af 1908 med kommentarer Deltager i forældelsesudvalget, der har udarbejdet den nugældende forældelseslov Ført adskillige retssager om forældelse Så småt i gang med en lovkommentar til den nugældende forældelseslov 1

2 3 AB 92, ABT 93 og ABR 89 indeholder regler om, at entreprenørens ansvar bortfalder 5 år efter afleveringen. Disse regler er reklamationsregler. Man kan undgå bortfald af krav ved at reklamere. Forældelsesloven indeholder regler om, at krav forældes på 3 år (dog med mulighed for suspension, som kan forlænge fristen til op til 10 år). Reklamation afbryder ikke forældelse. Eksempler: 1) Forældelse løber fra afleveringsdagen. 3 år Aflevering 2) Forældelse løber fra 1-års gennemgang. 4 år Forældelse Aflevering Begyndelsestidspunkt Forældelse 3) Forældelse løber fra 4 år efter aflevering. Der reklameres ikke før udløbet af de 5 år. 4 år 1 år Aflevering Begyndelsestidspunkt Bortfald af krav 4) Forældelse løber fra 4 år efter aflevering. Der reklameres inden udløb af de 5 år. 4 år 3 år Aflevering Begyndelsestidspunkt Reklamation Forældelse 4 Begyndelsestidspunkt - 2 o 2, stk. 1: Forældelsesfristerne regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt. o Særreglen i 2, stk. 2, om løbedage er ikke relevant for mangelkrav. o 2, stk. 3: For fordringer, som opstår ved misligholdelse af kontrakt, regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for misligholdelsen o 2, stk. 4: For fordringer på erstatning eller godtgørelse for skade forvoldt uden for kontraktforhold regnes forældelsesfristen fra tidspunktet for skadens indtræden. o Bygherrens krav mod entreprenøren eller rådgiveren kan ikke gøres gældende som et krav under en rets- eller voldgiftssag, før entreprisen er afleveret. Begyndelsestidspunktet efter 2, stk. 1, og 2, stk. 3, er dermed lig med afleveringstidspunktet. o Det forhold, at entreprenøren har afhjælpningsret, udskyder ikke begyndelsestidspunktet efter 2. o Ved delafleveringer kan begyndelsestidspunktet dog eventuelt være ved den enkelte delaflevering. Det afhænger af, om bygherren på dette tidspunkt kunne rejse et krav. o Begyndelsestidspunktet for bygherrens krav mod en garantistiller er det samme som kravet mod den, garantien stilles for. o Forældelse af bygherrens krav mod andre end bygherrens kontraktparter (underentreprenører etc.) har formentlig samme begyndelsestidspunkt som kravet mod entreprenøren. 2

3 5 Suspension - 3 o 3, stk. 2, indebærer, at forældelse tidligst indtræffer 3 år efter det tidspunkt, hvor man burde være bekendt med manglen. o Der er en betydelig retspraksis om burde-viden. TBB /2 V. Det hængende tag. En privat bygherre fik i 1986 omlagt sit tag. Arbejdet blev udført af en hovedentreprenør med en tømrermester som underentreprenør. Tømrermesteren udførte mangelfulde inddækninger. Der var blandt andet uheldige samlinger, som gjorde, at undertaget hang. Hovedentreprenøren besigtigede arbejdet, men påtalte ikke inddækningerne. I 1994 var der en stormskade, som var besigtiget af bygherrens forsikringsselskab. Selskabet oplyste, at der var mangler ved taget. Skæringsdagen for forældelse var 30/ Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at statuere, at bygherren burde have erkendt de pågældende mangler forud for 30/8 1991, hvorfor fordringen ikke var forældet. Landsretten fandt efter det oplyste om karakteren af manglerne, at hovedentreprenøren burde have opdaget manglerne ved arbejdets færdiggørelse i 1986, og forældelsesfristen over for tømrermesteren måtte derfor regnes fra dette tidspunkt, hvorfor fordringen var forældet. Burde-viden afhænger altså af øjnene, der ser. Private bygherrer er langt bedre beskyttet end andre også når der er sket en skade. 6 o Professionelle bygherrer og burde-viden KFE VBA. Tagmangler. En andelsboligforenings ejendom blev byfornyet i 1997, og entreprisearbejderne blev afleveret til andelsboligforeningen i oktober-november / reklamerede andelsboligforeningen over for tagentreprenøren. Manglerne vedrørte 1) at tagstenene var lagt med for stor dækbredde, 2) at tagstenene ikke var korrekt bundet, 3) at lægteafstanden var for stor, og at nogle lægter ikke var sømmet til underlaget, og 4) at undertaget var hullet. Ved vurderingen af foreningens burde-viden blev der lagt vægt på, at foreningen var bistået af en professionel rådgiver, og at der derfor måtte ske identifikation mellem dem. Dækbredden var mellem 20,5 og 22,2 cm og skulle ifølge producentens datablad være 20,7 cm. Forholdet kunne kun konstateres efter afmontering af tagsten i et område, og da parterne i 2002 havde drøftet de mulige skadesårsager, havde de været enige om, at det ikke ved registreringen var muligt at kunne eftervise de påberåbte mangler ved dækbredde m.v. Efter karakteren og placeringen var det voldgiftsrettens vurdering, at den undersøgelse, som skulle ske ved aflevering og ved en 1-års gennemgang, ikke burde have opdaget manglerne. Andelsboligforeningen fandtes dermed først at burde have opdaget manglerne i forbindelse med rapporter fra 2001 og

4 7 o En eller flere mangler TBB VBA = KFE VBA. Ovenlys og rytterlys. En Vandindtrængning i entreprenør afleverede 13/ et garageanlæg til bygherren. I reklamerede bygherren over vandindtrængning ved ovenlysvinduer. Entreprenøren forsøgte i flere omgange at afhjælpe denne vandindtrængning. Skæringsdagen for forældelse af bygherrens fordring mod entreprenøren var 26/ I 1997 reklamerede bygherren over vandindtrængning omkring et rytterlys, som lige som ovenlysvinduerne var en del af tagkonstruktionen, men som var i et andet område end ovenlysvinduerne. Parterne var under sagen uenige om, hvorvidt begge vandindtrængninger skyldtes udskridning af tagkassetter, dvs. om årsagen til de to skader var den samme. Vandindtrængning i 1997 Voldgiftsretten udtalte, at det ikke var fastslået, om de to vandindtrængninger havde samme årsag. Begge forhold må imidlertid betragtes som problemer med tagkonstruktionen, der har resulteret i samme følgevirkning, nemlig vandindtrængning. Da reklamationerne over vandindtrængning ved ovenlysvinduerne var fremsat fra 1994, fandtes forældelsesfristen at udløbe engang i Den omstændighed, at entreprenøren havde foretaget flere udbedringsforsøg, ændrede ikke ved fristberegningen. Det medførte heller ingen ændring, at årsagen til vandindtrængningen omkring rytterlyset først blev klarlagt i Fordringen fandtes dermed forældet. Billede er hentet på 8 o Succesfuld udbedring? KFE VBA. Second opinion. En bygherre fik opført et bygningsanlæg på m2. I byggeperioden blev der observeret vandindtrængninger og fugtskader i vindueslysninger og i murværket. Der blev efter aflevering konstateret usædvanlig vandindtrængning på to facader samt frostsprængte fuger under sternelementer i to bygninger. Dette førte til, at hele byggeriet blev gennemgået, og at der blev iværksat forskellige foranstaltninger med bl.a. afdækning og udtørring samt montering af vandnæseprofiler under sternen, ligesom beskadiget murværk blev genopmuret. Byggeledelsen indhentede i 1988 og 1989 tre rapporter fra Teknologisk Institut. TI konstaterede mangelfulde studsfuger, svag mørtel, vandindtrængning og fare for frostskader. En murerentreprenør rekvirerede også undersøgelser af mørtelen hos Kalk- og Teglværkslaboratoriet, som konkluderede, at mørtelen ikke tilnærmelsesværdigt afveg så meget fra det foreskrevne, som Teknologisk Institut havde konkluderet. På et byggemøde 23/ besluttede bygherren sig for at lægge Kalk- og Teglværkslaboratoriets konklusioner til grund. I tiden herefter viste der sig kun lejlighedsvise vandindtrængninger i forbindelse med regnvejr. Under et regnvejr 14/ viste skalmuren sig at være meget utæt. Voldgiftsretten udtalte, at bygherren havde grund til at tro, at årsagerne til de problemer med vandindtrængning, som viste sig i 1988 og 1989, var fundet, og manglerne blevet udbedret. Forældelsesfristen begyndte derfor tidligst at løbe fra det tidspunkt, hvor der var konstateret nye vandindtrængninger, dvs. 14/ Afgørelsen er meget bygherrevenlig. 4

5 9 o Rådgiveransvar U V. Revner i vægge. En ejendom blev 6/ afleveret til bygherren, der var en andelsboligforening. Forud for 1-års gennemgangen 26/ blev der konstateret revnedannelser i indvendige vægelementer. 27/ blev der afholdt et møde om revnedannelser i vægge og lofter. Revner i det udvendige murværk blev ikke nævnt. Entreprenøren havde inden mødet foretaget udbedringsforsøg, og det blev aftalt, at entreprenøren efter mødet ville foretage yderligere udbedringsforsøg, hvorefter en endelig konklusion ville blive draget i maj / blev der foretaget en gennemgang af murværket med deltagelse af en repræsentant fra bygherren og en repræsentant for entreprenøren. Herefter rekvirerede bygherren en undersøgelse hos Teknologisk Institut. Teknologisk Institut afgav 20/ sin første rapport om skaderne. Skæringsdagen for bygherrens fordring mod den projekterende rådgiver var 9/ Landsretten lagde til grund, at skaderne udviklede sig og på tidspunktet for mødet i marts 2012 havde fået karakter af alvorlige skader. På denne baggrund havde bygherren ikke forud for mødet haft anledning til at iværksætte nærmere undersøgelser med fagkyndig bistand med henblik på at gøre et eventuelt ansvar gældende for projekteringsfejl. Landsretten fandt videre, at ingen af parterne før modtagelsen af rapporten fra Teknologisk Institut 20/ havde kendskab til årsagerne til skaderne, og at hverken bygherren eller entreprenøren forud for rapporten havde grundlag for at antage, at der kunne være tale om projekteringsfejl. Burde-viden var dermed ikke indtruffet før skæringsdagen. 10 o Afbrydelse af forældelse Forældelsesfristen kan afbrydes endeligt ved skyldnerens erkendelse af fordringen ( 15) eller ved anlæg af retssag eller voldgiftssag. Endelig afbrydelse indebærer, at der løber en ny forældelsesfrist på 3 år. Anlæg af retssag afbryder efter praksis ikke forældelse, hvis der er aftalt voldgift. Udbedringsforsøg er ikke nogen erkendelse, jf. f.eks. TBB VBA. Forlig og udbedring. En totalentreprenør opførte 3 halbygninger for en bygherre. Halbygningerne blev afleveret i / anlagde bygherren voldgiftssag mod entreprenøren. 25/ blev der indgået en forligsaftale, hvor entreprenøren erkendte pligten til at afhjælpe mangler ved brandsikringen og taghætterne. Bygherren udtog disse krav under voldgiftssagen, men forbeholdt sig at genfremsætte kravene, hvis afhjælpning ikke skete. Entreprenøren udførte nogle udbedringsarbejder og stillede disse i bero i efteråret Voldgiftsretten fandt, at en erkendelse efter forarbejderne til bestemmelsen skulle angå en gældspost af en bestemt størrelse, hvilket ikke var tilfældet. 15 fandtes derfor ikke anvendelig. Forældelsesfristen kan afbrydes foreløbigt ved indgivelse af begæring om syn og skøn ( 21, stk. 4) eller deltagelse i forhandlinger ( 21, stk. 5). Forældelsesfristen skal afbrydes over for alle de relevante, dvs. entreprenør, rådgiver og garantistiller. 5

6 11 o Syn og skøn 21, stk. 4, lyder: Er der inden forældelsesfristens udløb efter retsplejelovens regler herom eller med hjemmel i parternes forudgående aftale fremsat begæring om afholdelse af syn og skøn uden for rets- eller voldgiftssag vedrørende forhold af betydning for fordringens eksistens eller størrelse, eller har parterne inden forældelsesfristens udløb indgået aftale herom, indtræder forældelse tidligst 1 år efter skønsforretningens afslutning. Begæring om syn og skøn afbryder dermed forældelse, men kun for de forhold, der inddrages under skønnet. Hvis der stilles supplerende spørgsmål mindre end 1 år efter modtagelse af skønserklæringen, er forældelse stadig afbrudt men kun for de forhold, der omfattes af de supplerende spørgsmål. 12 o Forhandlinger Forhandlinger om fordringen indebærer, at forældelse tidligst indtræffer 1 år efter forhandlingernes slutning. KFE VBA = TBB VBA. En andelsboligforening købte en ejendom af et investeringsselskab. Aflevering skete primo Andelsboligforeningen modtog 1/ en teknisk rapport, som oplyste om mangler ved fuger i murene og ved demontage og oplægning af vindskedesten. Andelsboligforeningen reklamerede over manglerne. Entreprenøren afviste, at der forelå mangler ved vindskedestenene. 1/ skrev entreprenørens advokat til investeringsselskabets advokat, at parterne var enige om at holde murværket under observation frem mod 5 års eftersynet. 11/ blev investeringsselskabet taget under konkursbehandling. I referatet fra 5 års gennemgangen 11/ blev anført, at manglen ved murværket var accepteret på den måde, at bestyrelsen skulle finde eksempler, som skulle besigtiges af entreprenøren og mureren. Andelsboligforeningen afbrød forældelse endeligt 19/ Voldgiftsretten fandt, at vedtagelsen på 5 års gennemgangen måtte forstås som udtryk for, at spørgsmålet om entreprenørens ansvar stadig var til forhandling. Kravet vedrørende murværket var følgelig ikke forældet. Derimod fandtes kravet vedrørende vindskedesten forældet. I afgørelsen om forlig og udbedring (TBB VBA) blev 21, stk. 5, ikke påberåbt. 6

7 13 o Suspensionsaftaler Ved en suspensionsaftale accepterer skyldneren at suspendere forældelsesfrister. Skyldneren skal passe på suspensionsaftaler, hvis han har krav mod medskyldnere. 14 Hvad har vi lært? o Bygherren skal anlægge sag om synlige mangler inden 3 år. Man skal ikke nøjes med en reklamation, og man skal overveje et 3-års eftersyn. o Bygherren kan ikke læne sig tilbage, selvom entreprenøren forsøger at afhjælpe manglerne. o Bygherren skal forfølge sit krav mod alle relevante, inklusive garantistiller. o Husk, at syn og skøn kun afbryder forældelse for de forhold, der er inddraget i skønnet. o Entreprenører skal passe på med at indgå suspensionsaftaler, hvis de vil videreføre kravet mod andre. 7

8 15 Kontakt Eivind Einersen Specialistadvokat København Konfliktløsning, Entreprise T M E eie@bechbruun.com København Danmark Aarhus Danmark Shanghai Kina T