Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker

Transkript

1 Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Gitte Sørensen og Lene Munck Hygiejnesygeplejersker Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling 28. Oktober 2013

2 Forholdsregler Er udformet til forebyggelse af alle former for kontaktsmitte Direkte og indirekte kontaktsmitte, stænk, sprøjt med menneskelige udskillelser Stik-, snit eller skæreuheld med udstyr forurenet med menneskelige udskillelser Forbygge smitte: mellem patienter mellem patienter og personale Gælder I alle situationer - uanset patientens smittestatus SSI 2012

3 Generelle hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne - handsker Uniformshygiejne Briller og maske/visir Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk udstyr Rengøring af omgivelser Patientmateriale, snavsetøj og affald Stik/skæreuheld e-dok Kontaktsmitte generelle infektionshygiejniske forholdsregler, regional instruks

4 Håndhygiejne Smitteoverførsel via hænder er den hyppigste smittemåde. Smitterisiko minimeres ved konsekvent at udføre en sufficient håndhygiejne.

5 DDKM Standard: Håndhygiejne udføres korrekt, og der anvendes korrekt uniform Der skal foreligge retningslinjer, og de skal efterleves Der skal være mål for kvaliteten Der skal gennemføres tiltag, som forbedrer kvaliteten

6 Mål for opfyldelse af krav (AUH) 98 % skal være uden håndsmykker 95 % skal anvende handsker, når det er påkrævet 85 % skal udføre HH før rene procedurer 85 % skal udføre HH efter urene procedurer

7 Håndhygiejne DS Krav til håndhygiejne (2011) National Infektionshygiejnisk Retningslinje Om håndhygiejne (2013)

8 Årsager til manglende efterlevelse Uklare sanktionsmuligheder Medarbejderens samvittighed Specialisering og effektivisering Manglende organisering og faciliteter Manglende synlig ledelsesinvolvering

9 Hovedgrupper af desinfektionsmidler og deres effekt på forskellige mikroorganismer (Under optimale betingelser!) G+ bakt. G- bakt. TB Sporer Almind. virus Særlige virus svampe Jod Klor Aldehyder Sprit Fenoler + + V Klorhexidin Kvatenære Ammoniumforb. + v God virkning under optimale forhold, 0 Ringe eller ingen virkning, V Usikker/variabel JKM / 2004

10 Hånddesinfektion hvornår? Før rene arbejdsopgaver - hvor der er risiko for forurening FRA personalets hænder Efter urene arbejdsopgaver - hvor der er risiko for forurening AF personalets hænder Efter brug af handsker e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

11 Håndvask Skal udføres ved grov/synlig forurening af hænderne og skal altid efterfølges af hånddesinfektion e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

12

13 Udføres på synlig ren og tør hud 1-2 pumpeslag hånddesinfektionsmiddel fordeles på hænderne Indgnides til tørhed

14 Forudsætninger Ingen lange ærmer Ingen håndsmykker Ingen håndskinner, armstrømper eller lignende Ingen lange negle, neglelak eller kunstige negle Ingen urene eller væskende sår på hænder og håndled e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

15 Lene Juncker, 2002 Håndsmykker - en unødvendig risiko!

16 Handsker Brug handsker ved: risiko for forurening med blod, sekret og ekskret ved sår på hænderne Skift handsker: mellem patienter og mellem procedurer Desinficer hænder efter brug af handsker e-dok Håndhygiejne, regional retningslinje

17 Handsketyper Medicinske handsker Latex Nitril Steril Handske Latex Latexfri Dobbelt med indikator Lang Kemikaliehandske Alle handsker skal være uden pudder og med acceptabelt indhold af latexproteiner

18 Valg af handsker Medicinske engangshandsker skal leve op til samme standard uanset materiale (CEN-standard EN 455-3). Sundhedsstyrelsen anbefaler latexhandsken til pleje og behandlingsopgaver. Risikoen for sensibilisering over for latex og gummikemikalier hos personer uden risiko for latexallergi er lille.

19 Handsker Relevant litteratur: Forebyggelse af latexallergi. Redegørelse og vejledning. Sundhedsstyrelsen, 2003 Handskeguide til Hospitalerne i, Fysisk Arbejdsmiljø, Skriv i søgefelt: handskeguide

20 Håndhygiejne efter brug af handsker!

21 Registreringsskema til brug ved observation af korrekt håndhygiejne Afsnit: Dato: Faggruppe Gruppe 1: Plejepersonale Korrekt Uniformshygiejne Korrekt handskebrug Korrekt håndhygiejne før ren procedure Korrekt håndhygiejne efter uren procedure Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej U HS Gruppe 1 i alt: Gruppe 2: Læger U HS Gruppe 2 i alt: Gruppe 3: Andet personale Fys/ergo U HS Service-og rengøringsass./portører Bioanalytikere Andre Gruppe 3 i alt: Sam m entælling: U HS Definitioner: Korrekt uniformshygiejne: Korte ærmer, ren arbejdsdragt, lukket arbejdsdragt over privat tøj, ingen ure og håndsmykker. ( U = Uniform, HS = Håndsmykker) Korrekt handskebrug: Handsker skal anvendes ved risiko for forurening af hænder og tages af efter end arbejdsopgave efterfulgt af korrekt håndhygiejne Korrekt håndhygiejne før rene og efter urene procedurer: Hånddesinfektion udført med tilstrækkelig mængde indgnedet til tørhed. Ved forurening af hænder udføres altid håndvask efterfulgt af hånddesinfektion Reference: Regionale e-dokumenter Håndhygiejne og Uniformshygiejne Udført af: Observationsskemaet tælles sammen og tastes ind i Excel. Excel-filerne sendes til Sekretær Rikke Kastbjerg, Kvalitetsafdelingen, på mail: rik khans@rm dk

22

23 Generelle hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne - handsker Uniformshygiejne Briller og maske/visir Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk udstyr Rengøring af omgivelser Patientmateriale, snavsetøj og affald Stik/skæreuheld

24 Uniformshygiejne Afbryde smitteveje mellem patienter og mellem patienter og personale. Bruges af alt personale med direkte patientkontakt Bruges af personale der udfører rene opgaver Bruges af personale der udfører urene opgaver e-dok: Uniformshygiejne - hygiejniske forholdsregler, regional retningslinje

25 Uniformshygiejne - generelt Anvend uniform eller tilknappet lægekittel med korte ærmer Uniformen skal dække alt privat tøj Skift uniform dagligt og ved forurening Send uniformen til vask på sygehusets vaskeri Ingen håndsmykker og ure når der bæres uniform

26 Uniformshygiejne ekstraudstyr Trøjer og termojakker skal være med korte ærmer Plastforklæde ved risiko for forurening Forklæde ved udportionering af mad.

27 Generelle hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne - handsker Uniformshygiejne Briller og maske/visir Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk udstyr Rengøring af omgivelser Patientmateriale, snavsetøj og affald Stik/skæreuheld

28 Briller, maske og visir Benyttes ved risiko for stænk og sprøjt med blod, pus, sekreter eller ekskreter. Brug eventuelt visir i stedet for briller. e-dok: Forholdsregler for personalet - Perioperativ infektionsprofylakse, regional instruks

29 EN Valg af masker BFE = Bakterie filtreringseffekt. Filtreringseffekten af den luft, der åndes ud gennem masken skal som minimum have en effekt på 95% eller 98 % R = Væsketæthed. Testet ved 120 mmhg. Anvendes altid i kombination med beskyttelsesbriller eller visir Delta P = Åndingsmodstand. Et mål for hvor let det er at ånde gennem masken Normalværdi omkring 2

30 Valg af maske/ risikovurdering Sårpleje eller på operationsstuen BFE = Bakterie filtreringseffekt, markeret med I eller II Procedurer med risiko for stænk og sprøjt R = Væsketætheden, markeret med R. Anvendes altid i kombination med beskyttelsesbriller eller visir Eller er det en kombination

31 Generelle hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne - handsker Uniformshygiejne Briller og maske/visir Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk udstyr Rengøring af omgivelser Patientmateriale, snavsetøj og affald Stik/skæreuheld

32 Aseptisk teknik Definition Procedure omfattende brud på hud eller slimhinder samt pleje og behandling af sår, hvor materialer, udstyr og personaleadfærd og eventuelt lufttilførsel er reguleret for at bevare sterilitet eller for at holde den mikrobielle og partikulære kontamination på et accepteret niveau NOTE Personalets regulerede adfærd omfatter nontouch-teknik og anvendelsen af sterile artikler. Ref.: Dansk Standard , Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren, 2011 Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse

33 Aseptisk teknik - eksempler Operative indgreb Indgreb indenfor kardiologi og radiologi Anlæggelse af centrale - eller perifere i.v-katetre Injektionsgivning Blodprøvetagning Forbindskift

34 Aseptisk teknik - overvejelser Personalet: Håndhygiejne og påklædning Sterile handsker eller non-touch teknik Sterile instrumenter/artikler og en arbejdsmetode, der sikrer steriliteten Patienten: Hårfjernelse Huddesinfektion Afdækning e-dok: Perioperativt Infektionshygiejniske forholdsregler, Regional retningslinje e-dok: Forholdsregler for personalet - Perioperativ infektionsprofylakse, regional instruks e-dok: Forholdsregler for patienter perioperativ infektionsprofylakse, Regional instruks

35 Huddesinfektion reference: R&A, Desinfektion i Sundhedssektoren, 2004, Statens Serum Institut Middel/ Før Indgreb Klorhexidin-sprit 0,5% Ethanol 70-85% Jodsprit 2,5% Operation/ Punktur, CVK Påføres x 2 med tørring Bloddyrkning/ Injektion i led Påføres x 2 med tørring Påføres x 2 med tørring Påføres x 2 med tørring Perifert i.v. kateter Påføres x 2 med tørring Injektion/ blodprøve Påføres x 1 med tørring Påføres x 1 med tørring

36 Generelle hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne - handsker Uniformshygiejne Briller og maske/visir Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk udstyr Rengøring af omgivelser Patientmateriale, snavsetøj og affald Stik/skæreuheld

37 Medicinsk udstyr - ethvert instrument, apparat, udstyr, materiale, utensilier, anordning, hjælpemiddel eller anden genstand som af fabrikanten er beregnet til anvendelse på mennesker

38 Medicinsk udstyr Kritisk udstyr - skal være sterilt Semi-kritisk udstyr - skal være sterilt eller sikkert desinficeret Ikke-kritisk udstyr - skal være desinficeret eller rengjort

39 Medicinsk udstyr Single use Udstyr, der ifølge fabrikanten kun må anvendes én gang Single-patient-use Udstyr, der ifølge fabrikanten må anvendes en eller flere gange til samme patient Flergangs Udstyr, der kan anvendes til flere patienter og derfor skal kunne tåle rengøring, desinfektion og evt. sterilisation

40 Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinskudstyr Risikovurdering Vælg sterilisation når total kimfrihed er nødvendig Vælg desinfektion hvis en reduktion i antallet af patogene mikroorganismer kan mindske risikoen for infektion Vælg rengøring i andre situationer e-dok: Desinfektion - Infektionshygiejniske forholdsregler, Regional retningslinje e-dok: Sterilisation - Infektionshygiejniske forholdsregler, Regional retningslinje

41 Smittemåder - smitteveje Kontaminering af fleksible endoskoper: Hepatitis C Helicobacter pylori Tuberkulose Ref.: Nationale Infektionshygiejniske Retningslinier om rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper, SSI, 5. rev. udg e-dok: dokumenter fra

42 Smittemåder - smitteveje Ifølge danske transfusionsmedicinske standarder må danske bloddonorer ikke donere blod i 4 måneder efter endoskopisk undersøgelse, hvis der har været anvendt et fleksibelt endoskop Ref.: Transfusionsmedicinske standarder version 3.2, 2012

43 Medicinsk udstyr - kravgrundlag Internationale retningslinier Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. Juni 1993 EN/ISO Vaske-dekontaminatorer EN/ISO Resterilisation af medicinsk udstyr - informationskrav til fabrikanten

44 Medicinsk udstyr - kravgrundlag DK Sundhedsministeriet: Sundhedsministeriets bekendtgørelse 1263 af 2008 omhandler krav til fabrikanten CEI - SSI (Råd og Anvisninger): Ventilations og respirationsudstyr (NIR på vej) Desinfektion i Sundhedssektoren (NIR på vej) Fleksible endoskoper (NIR) Kvalitetshåndbøger for sterilcentraler DS Genbehandling af sterilisérbart medicinsk udstyr (nyere) DS Indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk udstyr

45 Rengøring, desinfektion og sterilisation Rengøring En proces der fjerner støv, smuds og organisk materiale, så opformering af mikroorganismer forhindres Metode: mekanisk bearbejdning Anvendes Udstyr, som kommer i kontakt med hel hud I forbindelse med desinfektion

46 Rengøring, desinfektion og sterilisation Desinfektion Proces, der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at udstyret kan benyttes uden risiko for infektion Metode: Varme eller kemiske midler Anvendes til udstyr: i kontakt med intakte slimhinder forurenet med blod, pus, sekret/ekskret før sterilisation

47 Desinfektion med varme Instrumentopvaskemaskine Hedt vand eller mættet vanddamp ved: 80 o C i 10 minutter 85 o C i 3 minutter 90 o C i 1 minut Maskinen skal være forsynet med indsatse eller kurve, der sikrer gennemskyl af rør og slanger Tørring: I maskinen Varmeskab Trykluft

48 Desinfektion med kemiske midler Hospitalssprit 70-85% Klor Endoskoper (skopvaskemaskiner) Udvalgte tekstiler (Midtvask)

49 Rengøring, desinfektion og sterilisation Sterilisation En procedure, der uskadeliggør alle mikroorganismer Metode: Autoklavering m.m. Anvendes Til udstyr og instrumenter, der benyttes til undersøgelser og indgreb, hvor man penetrerer hud og slimhinder

50 Krav til opbevaring Udstyret skal altid håndteres med rene hænder Udstyret skal opbevares i et rent, støvfattigt rum - f.eks. et rent depot eller i lukkede skabe eller skuffer Lager til- og afgang fra bør ske efter først ind-først ud princippet I visse tilfælde kan udstyret, for at fastholde renhedsgraden pakkes enkeltvis

51 IT-Apparatur - rengøring/desinfektion Samme patient Holdes rent IT-apparaturet aftørres dagligt med vand og sæbe eller hospitalssprit 70% Mellem patienter og ved synlig forurening Desinficeres Rengøres med vand og sæbe efterfulgt af desinfektion med hospitalssprit 70% Alternativt Desinficerende rengøring med klor e-dok: specielt udstyr til flere patienter - Hygiejniske forholdsregler, Regional retningslinje

52 IT Apparatur - risikovurdering Patientens modtagelighed overfor infektioner Forureningsgraden - spild og sprøjt/mange hænder Håndhygiejnen Måden udstyret anvendes på: - stationært/journal-vogn Der skal foreligge en skriftlig procedure, der beskriver rengøringsmetode og hyppighed

53 Den Danske Kvalitetsmodel Procedurer og arbejdsgange ved genbehandling af medicinsk udstyr og tekstiler Sygehuset forebygger nosokomielle infektioner i forbindelse med genanvendelse af udstyr og tekstiler Indikator 1. Der foreligger retningslinier for procedurer og arbejdsgange, ved genbehandling af medicinsk udstyr til flergangsbrug Indikator 2. Der foreligger retningslinier for håndtering, opbevaring og vask af tekstiler til flergangsbrug

54 Den Danske Kvalitetsmodel Indikator 3. Medicinsk udstyr til flergangsbrug genbehandles i overensstemmelse med retningslinjerne i indikator 1 Indikator 4. Tekstiler håndteres og opbevares korrekt i overensstemmelse med retningslinjer i indikator 2 Indikator 5. Sygehuset har mål for kvaliteten af genbehandling af medicinsk udstyr og tekstiler. Sygehuset indsamler kvantitative data, der belyser opfyldelsesgraden af målene. I kvalitetsovervågning indgår rengøring og desinfektion af fleksible endoskoper. Data analyseres og vurderes

55 Den Danske Kvalitetsmodel Indikator 6. Sygehuset har gennemført tiltag for at forbedre kvaliteten af genbehandling af medicinsk udstyr og tekstiler. Effekten af tiltagene er vurderet, og man har enten konkluderet, at de havde den ønskede effekt, eller man har igangsat nye korrigerende tiltag Indikatoren er ikke relevant, hvis sygehuset opfylder de opstillede kvalitetsmål

56 Generelle hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne - handsker Uniformshygiejne Briller og mundbind Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk udstyr Rengøring af omgivelser Patientmateriale, snavsetøj og affald Stik/skæreuheld

57 Formål med rengøring i sundhedssektoren At fjerne smitstof fra overflader og derved forebygge spredning af mikroorganismer, der kan medføre risiko for at fremkalde infektioner At vedligeholde inventar, vægge og gulve og at medvirke til at overvåge og melde om fejl i installationer eller skader, som skal udbedres Rengøring skal opfylde krav til den visuelle kvalitet af det udførte arbejde i henhold til DS /DS INSTA 800, Rengøringskvalitet

58 Rengøringsstandarden DS , Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren: Krav til rengøring En standard for rengøring udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Standard og Statens Seruminstitut i 2002 (ny rev. 2011) o o Krav til forebyggelse af infektioner gennem rengøring Principper for rengøring og kvalitetskontrol Den Danske Kvalitetsmodel Rengøring (5/5) Bygninger, lokaler og inventar rengøres i overensstemmelse med fastsatte kvalitetskrav o o o Der foreligger planer Der overvåges Der gennemføres tiltag for forbedring af kvaliteten

59 Rengøring En metode: der fjerner smuds og støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske der sikrer vedligeholdelse af overflader der reducerer mikroorganismers antal, så ophobning, ophvirvling og opformering undgås (DS )

60 Desinfektionsmidler - hvornår? Kun i få tilfælde skal der benyttes rengøring og desinfektion/desinficerende rengøring Isolationsstuer Hvor der har været et stort spild af biologisk materiale

61 Generelle hygiejniske forholdsregler Håndhygiejne - handsker Uniformshygiejne Briller og mundbind Aseptisk teknik Rengøring, desinfektion og sterilisation af medicinsk udstyr Rengøring af omgivelser Patientmateriale, snavsetøj og affald stik/skæreuheld

62 Patientmateriale Emballeres forsvarligt i særlige pakninger. Alle prøver der indeholder materiale fra patienter skal betragtes som og behandles som potentielt smittefarlige

63 Snavsetøj og affald DS Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug Opbevaring på brugsstedet Affald Regionale og lokale retningslinjer Kildesortering (skelner mellem almindeligt dagrenovation, klinisk risikoaffald, kemikalieaffald og genbrugsaffald) Sikker emballering/bortskaffelse af affald

64 Stik/skæreuheld Sikkerhedsorganisationen Regional instruks: Stik- og skæreskader og eksposition af slimhinder - infektionshygiejniske forholdsregler ref. Vejledning om HIV og hepatitis B og C virus, Sundhedsstyrelsen 2013 DDKM: standard At forebygge, at patienter, besøgende, personale og leverandører pådrager sig infektioner under ophold i institutionen