Trafiksikkerhedsplan

Transkript

1 Trafiksikkerhedsplan Januar 2008

2

3 Forord I 2006 kom 169 personer til skade eller mistede livet i trafikken på vejene i den nuværende Esbjerg Kommune, hvoraf 137 personskader forekom på kommunevejene i den nuværende kommune, hvilket er alt for mange. Trafikuheld medfører sorg og smerte hos de mennesker, som uheldene berører. De medfører også store udgifter både lokalt i kommunerne og for samfundet som helhed. Esbjerg Kommunes vision er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt i trafikken Som et led i at opfylde denne vision har kommunen fastsat et mål om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med 40% frem til år At nå målet kræver, at alle involverede parter gør en fælles indsats for at forbedre trafiksikkerheden både staten, kommunen, virksomhederne og ikke mindst den enkelte trafikant. Denne trafiksikkerhedsplan skal danne grundlag for kommunens indsats omkring forbedring af trafiksikkerheden. Den skal sikre, at indsatsen gøres, hvor der fås mest trafiksikkerhed for pengene. Kommunen vil med sin indsats støtte Færdselssikkerhedskommissionens budskab: Færdselssikkerhed begynder hos den enkelte, men opgaven skal løses i fællesskab Kommunen vil arbejde for at sikre vejene, men også søge at påvirke trafikanternes adfærd. Trafikanterne opfordres derfor også til at gøre en indsat for den fælles sag. Gyldne regler for bilisternes adfærd i trafikken Overhold hastighedsgrænserne Brug altid sikkerhedssele Kør aldrig spirituskørsel Hvis disse 3 regler blev overholdt kunne vi med ét slag reducere antallet af dræbte med mindst 40% Kilde: Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen 2000 Benævnelsen Esbjerg Kommune omfatter i det efterfølgende hele den nye kommune, mens de gamle kommuner benævnes f.eks. Den tidligere Ribe Kommune. 1

4

5 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer 6 Vision, mål og indsatser 12 Projekter og handlingsplan 16 3

6 Indledning I år 2006 skete der 28 materiel- og personskadeuheld på de veje, som nu udgør kommunevejsnettet i den nuværende Esbjerg Kommune. Disse uheld medførte, at 137 personer blev skadet - blev dræbt, 63 alvorligt kvæstet og 69 lettere kvæstet. Det tal er for højt og derfor har Esbjerg Kommune udarbejdet denne trafiksikkerhedsplan, som skal danne baggrund for en målrettet indsats for at forbedre trafiksikkerheden. Trafikuheld koster dyrt! Trafikuheld forårsager store menneskelige omkostninger, men de medfører også mange omkostninger for samfundet. Trafikuheldene på Esbjerg Kommunes vejnet i 2006 kostede samfundet 142 mio. kr, mens kommunens direkte omkostninger var 13,7 mio. kr. Som følge af kommunalreformen kan kommunens direkte omkostninger forventes at stige til det dobbelte. En reduktion af antallet af trafikuheld vil derfor være en god investering for kommunen. Trafiksikkerhed starter med dig! Den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end 9 ud af 10 uheld, og det er, når menneskene begår fejl, at der sker ulykker i trafikken. Så meget koster personskader samfundet Dræbt: 10,4 mio. kr. Alvorligt tilskadekommen: 1,1 mio. kr. Lettere tilskadekommen: 0,3 mio. kr. Udgifterne omfatter de personrelaterede omkostninger incl. velfærdstab Kilde: Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet Transport- og Energiministeriet juni 2006 Så meget koster en personskade det offentlige Kommuner kr. Amter kr. Stat kr. 1) Disse tal er baseret på analyser i Kommunens udgifter omfatter genoptræning, hjemmepleje og hjælpemidler. Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 7. maj 2007 De største udfordringer i trafiksikkerhedsarbejdet er derfor at få trafikanterne til at ændre adfærd, så de ikke begår fejl. Samtidig er det nødvendigt at sikre vejens indretning samt forbedre bilen og dens sikkerhedsudstyr, så skaderne minimeres, når ulykkerne sker. Trafiksikkerhedsplanen arbejder med 2 af disse udfordringer både at ændre trafikanternes adfærd via kampagner og undervisning samt at gøre vejene mere sikre bl.a. ved ombygning af uheldsbelastede veje. Grove beregninger fra foråret 2007 viser, at de kommunale udgifter til trafiksikkerhed sandsynligvis vil blive fordoblet som følge af den nye opgavefordeling efter kommunalreformen. 2) 1) Kilde: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen ) Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli

7 Trafiksikkerhedsplanen baseres på tal for hele den nye kommune Trafiksikkerhedsplanen er baseret på data omkring trafikuheld fra de tidligere Esbjerg, Bramming og Ribe Kommuner samt data fra de tidligere amtsveje og veje i Helle Kommune, som nu er en del af Esbjergs kommunale vejnet. Der er foretaget analyser af uheldsudviklingen siden 1996, og der er foretaget en samlet analyse af de sidste års uheld for at afdække hvilke typer af trafikanter og hvilke uheldsfaktorer, der karakteriserer uheldene i Esbjerg Kommune samt hvor på vejnettet, der er særlige problemer med uheld. De uheld, som ligger til grund for analyserne, er de uheld, som politiet registrerer. Politiet får langtfra kendskab til alle uheld, ofte tilkaldes politiet ikke, hvis der f.eks. sker et eneuheld med en cyklist. Her er det kun skadestuerne, som får kendskab til uheldet. Analyser har vist, at politiet kun får kendskab til omkring 1% af de personskader, som skadestuen får kendskab til. Jo alvorlige uheldene er, jo oftere får politiet også kendskab til dem. Politiet har således kendskab til alle trafikdrab samt omkring 40-0 % af alle de alvorlige personskader. Sydvestjysk Sygehus har siden år 2000 i samarbejde med det tidligere Ribe Amt gennemført et pilotprojekt omkring registrering af trafikulykker på skadestuen for den tidligere Esbjerg Kommune. Disse data er også anvendt som grundlag for trafiksikkerhedsplanen i den udstrækning det har været muligt. Uheldene på statsvejene i Esbjerg Kommune er ikke medtaget i grundlaget for trafiksikkerhedsplanen. I 2006 var der 48 trafikuheld på statsvejene i Esbjerg Kommune hvoraf 19 er registreret som personskadeuheld, hvor 2 blev dræbt, 10 blev alvorligt kvæstet, mens 20 kom lettere til skade. Kommunen vil gennem samarbejde med Vejdirektoratet også fokusere på uheldene på disse veje. Mere detaljerede beskrivelser af metoder og analyser findes i 3 baggrundsnotater: Uheldsanalyse Visioner, mål og indsatsområder for trafiksikkerhedsarbejdet Udpegning af potentielle sorte pletter i Esbjerg Kommune

8 Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer Mindre stigning i personskadeuheldene de sidste 2 år Siden 1996 er der sket mellem 269 og 322 uheld årligt på kommunevejene i Esbjerg Kommune. Fra år 2000 til 2004 har antallet af uheld og især antallet af personskadeuheld - været faldende, mens der i 200 og 2006 er konstateret en mindre stigning i uheldstallet Færdselssikkerhedskommissionen I maj 2007 udgav Færdselssikkerhedskommissionen en revision af den nationale handlingsplan fra år 2000 Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed starter med dig. Færdselssikkerhedskommissionen er sammensat af repræsentanter for partierne i Folketinget og af fagfolk. Deres opgave er at rådgive Justitsministeren om færdselssikkerhed. Kommissionen udarbejder en national handlingsplan og udstikker de nationale mål for færdselssikkerheden Personskadeuheld på Kommuneveje Materialskadeuheld på Kommuneveje Udvikling i antal uheld på det vejnet, som nu udgør kommunevejnettet i Esbjerg Kommune Det hidtidige mål er næsten nået De tidligere kommuner har haft forskellige målsætninger for deres arbejde med trafiksikkerheden og forskellige udgangsår for deres indsats. Målene tager dog alle afsæt i Færdselssikkerhedskommissionens mål om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% fra 1998 til Hvis udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne sammenholdes med denne målsætning, så havde Esbjerg Kommune i år 2003, 2004 og 2006 næsten nået målsætningen. 6

9 Dræbte og alvorligt tilskadekomne Fædselssikkerhedskommisionens målsætning Udviklingen i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne på det vejnet, som nu udgør kommunevejnettet i Esbjerg Kommune. I årene fra 1997 til 2003 er der korrigeret for politiets fejlregistrering af alvorligt og lettere tilskadekomne. Hvor mange uheld sker der For at analysere hvem og hvor uheldene er sket samt hvem, der er involveret, er alle politiregistrerede uheld for en årig periode blevet analyseret. Den analyserede periode omfatter uheld sket fra 1. oktober 2001 til 31. september 2006 på kommunens vejnet. Der er i alt sket uheld i den periode, hvor 8 var personskadeuheld, som medførte 32 trafikdrab, 30 alvorligt tilskadekomne og 322 lettere tilskadekomne. De fleste uheld sker i byerne, men uheldene i landområderne er mere alvorlige 83% af uheldene sker i byområder, mens kun 17% af uheldene sker i landområderne. Uheldene i landområderne er oftest mere alvorlige end i byerne. Selvom kun 17% af uheldene sker i landzone, så sker 6% af trafikdrabene og 2% af de tilskadekomne i landzone. Det skyldes bl.a. bilernes højere hastighed på landevejene. 7

10 Byzone (%) Landzone (%) Alle uheld Alle uheld Personskadeuheld Materielskadeuheld Dræbte tilskade- Alvorligt komne Lettere tilskadekomne Politiregistrerede uheld på kommunens vejnet fra opdelt på by- og landzone Mange uheld med cyklister og knallertkørere i byerne I den årige periode har politiet registreret 62 uheld med lette trafikanter på kommunens vejnet, hvor 337 af disse uheld medførte personskade. Lette trafikanter er således involveret i 39% af alle uheld og i 8% af alle personskadeuheldene på kommunens vejnet. Lette trafikanter er: Fodgængere Cyklister Knallert 30-kørere Fodgængerne udgør en mindre del af uheldene med de lette trafikanter med undtagelse af antallet af dræbte. 11 ud af 1 dræbte lette trafikanter er fodgængere. Fodgængere (antal/%) Cyklister (antal/%) Knallertkørere (antal/%) Alle uheld med lette trafikanter (antal/%) Alle uheld Alle uheld 70/12% 238/42% 24/4% 62/100% 1433 Personskadeuheld 4/16% 149/44% 134/40% 337/100% 8 Dræbte 11/73% 3/20% 1/7% 1/100% 32 Alvorligt tilskadekomne 27/13% 89/44% 86/43% 202/100% 30 Lettere tilskadekomne 14/10% 62/44% 66/46% 142/100% 322 Politiregistrerede uheld på kommunens vejnet fra med lette trafikanter involveret Personskadeuheldene med lette trafikanter sker hovedsageligt i byerne (93%). I 83% af personskadeuheldene med lette trafikanter er modparten et motorkøretøj. I 7% af disse personskadeuheld (svarende til 20 uheld) er modparten en lastbil eller en bus. Kun 8% af personskadeuheldene med lette trafikanter er registreret som eneuheld og 9% som uheld med andre lette trafikanter. Analyserne af de skadestueregistrerede personskadeuheld for den tidligere Esbjerg Kommune viser en langt større andel af uheld med lette trafikanter involveret (77%) og især en langt større andel af eneuheld med lette trafikanter. 3% af uheldene er eneuheld med cyklister og 10% eneuheld med knallertkørere. Da skadestuen også har registeret langt flere uheld end politiet personskadeuheld imod 19, så viser tallene, at cyklister og knallertkørere er involveret i rigtig mange uheld i byområderne i den tidligere Esbjerg Kommune. Dette må også formodes at gælde de øvrige af kommunens byområder. Det vil forhåbentlig blive muligt at indarbejde skadestueregistrerede uheld i trafiksikkerhedsarbejdet indenfor en kortere årrække. Færd- 8

11 selssikkerhedskommissionen har som mål at opbygge et landsdækkende system inden udgangen af år Mange uheld i kryds, kurver og på lige vejstrækninger I byerne sker omkring halvdelen af personskadeuheldene i kryds, mens 30% sker på lige vej. 7% af de dræbte og alvorligt tilskadekomne sker også enten i kryds eller på lige vej. Uheldene i kryds skyldes oftest manglende overholdelse af vigepligt, men personskadeuheldene på lige vej er sværere at komme med entydige forklaringer på. Det er bl.a. påkørsel af parkerede køretøjer, og bagendekollissioner. I landområderne sker knap halvdelen af uheldene på lige vej, mens 20% sker i kurver. 7% af trafikdrabene og de alvorligt tilskadekomne sker enten på lige vej eller i kurver. Personskadeuheld i byzonen Personskadeuheld i landzone Cykelsti, selvstændig 3% Vejudformning, anden 3% Kryds, 4 ben 2% Vejudformning, anden 3% Cykelsti, selvstændig 1% Kryds, 4 ben 12% Kryds, 3 ben 12% Vej, lige 30% Rundkørsel 1% Kurve 3% Ud-/indkørsel % Kryds mellem vej og selvstændig sti 0% Rundkørsel 6% Kryds, 3 ben 23% Kryds i øvrigt 2% Vej, lige 49% Kurve 20% Kryds mellem vej og selvstændig sti 2% Politiregistrerede personskadeuheld på kommunens vejnet fra opdelt på vejudformning i byzone og i landzone Spiritus involveret i 9 trafikdrab på år Der er på år registreret 24 uheld på kommunens veje, hvor en person har haft en promille på mere end 0,. Det svarer til 17% af alle uheldene. 122 personer er kommet til skade i disse uheld, og 9 er blevet dræbt. Spiritusuheldene omfatter især motorkøretøjer, mens lette trafikanter kun er involveret i 26% af uheldene, og det er hovedsageligt cyklister. Unge involveret i mange alvorlige uheld Unge trafikanter mellem 18 og 24 år er involveret i 21% af alle personskader og 28% af alle trafikdrabene i kommunen. Denne aldersgruppe udgør til sammenligning kun 8% af kommunens indbyggere. Ulovlige knallerter og manglende brug af sikkerhedsudstyr I 13% af personskaderne med knallerter involveret har politiet konstateret, at der er foretaget konstruktive ændringer på knallerten. Esbjerg Kommune har i forbindelse med hastighedsmålinger konstateret en meget stor andel af knallerter, som kører hurtigere end de tilladte 30 km/t. Ulovlige knallerter udgør derfor et stort problem især i byområ- 9

12 derne. I politiets registreringer er det oplyst, at 7% af de dræbte knallertkørere og cyklister samt 34% af de tilskadekomne knallertkørere og cyklister ikke brugte hjelm. Derudover foreligger der ikke oplysninger om brug af sikkerhedsudstyr ved 36% af personskaderne, hvilket kan skyldes, at der ikke er anvendt hjelm. Hvis dette antages, så anvendte omkring 70% af de tilskadekomne knallertkørere og cyklister ikke hjelm. Den manglende anvendelse af hjelm er et problem set i forhold til trafiksikkerheden. Manglende brug af seler er også et problem. 23% af de trafikdræbte bilister og 1% af de tilskadekomne bilister, som politiet har registreret, brugte ikke sele. Der er ikke oplysninger om brugen af sele ved 3% af de dræbte og 26% af de tilskadekomne. Disse tal underbygges af registreringerne på skadestuen, som viste, at 20% af bilisterne ikke brugte sele. En seletælling fra 2007 i kommunen viste, at kun 2% af bilførerne ikke brugte sele. Det viser, at bilister, der ikke bruger sele, er overrepræsenteret i trafikulykkerne. Hvor er der uheldsbelastede lokaliteter På baggrund af de politiregistrerede uheld for perioden 1. oktober 2001 til 30. september 2006 er der udpeget 21 kryds og 9 strækninger, som har en koncentration af uheld. På disse lokaliteter skal der gøres en særlig indsats for at bygge lokaliteten om for at reducere antallet af uheld. Det drejer sig især om lokaliteter i Esbjerg by, hvor en meget stor del af trafikuheldene sker. Men der er også udpeget lokaliteter i Ribe og Bramming samt i det åbne land. Disse lokaliteter er yderligere suppleret med 12 kryds og strækninger i den tidligere Esbjerg Kommune, hvor registreringerne på skadestuen for perioden 30. september 2003 til 1. oktober 2006 har vist, at der yderligere er koncentrationer af uheld. Uheldsbelastede lokaliteter i Esbjerg by 10

13 Uheldsbelastede lokaliteter på kommunevejene i hele kommunen samt i Ribe By 11

14 Vision, mål og indsatser Esbjerg Kommune har valgt at tage udgangspunkt i den nyeste revision af Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra maj 2007 ved fastsættelse af visioner og mål for trafiksikkerhedsarbejdet. Kommunen har formuleret følgende vision for trafiksikkerhedsarbejdet: Ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt i trafikken i Esbjerg Kommune Visionen betyder, at Esbjerg Kommune på sigt skal have et trafiksystem, hvor der ikke sker alvorlige uheld. Kommunen skal gøre sit yderste ved planlægning, design, anlæg og vedligeholdelse for at forebygge trafikulykker. Hvis visionen skal nås, kræver det også en stor indsats fra andre offentlige myndigheder, private virksomheder og den enkelte trafikant. Som et led i at nå visionen har kommunen fastlagt følgende mål: Antallet af både dræbte, alvorligt tilskadekomne samt lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til år Udgangspunktet er gennemsnittet for årene Det vil betyde, at målet i 2012 vil være: Under 3 dræbte Under 40 alvorligt tilskadekomne Under 3 lettere tilskadekomne At blive ramt af en bil der kører fx 0 km/t svarer til at ramme jorden ved udspring fra 3. sal Kilde: Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder VD 2000 Målet er ambitiøst, men vurderes at være opnåeligt, men det forudsætter, at kommunens indsats understøttes af initiativer på statsligt niveau. Kommunen vil fortsat udarbejde en årlig status for trafikuheldene, således at man løbende kan vurdere om udviklingen går i den rigtige retning Dræbte Alvorligt tilskadkomne Let tilskadekomne Figuren illustrerer kommunens målsætning frem til 2012 På baggrund af analysen af de sidste års uheld har kommunen valgt at fokusere indsatsen omkring følgende områder: 12

15 Krydsuheld med motorkøretøjer i byområder Uheld med cyklister i byområder Uheld med knallertkørere i byområder Kurveuheld på veje i åbent land Mødeulykker på veje i åbent land Sikring af skolevejene Desuden vil kommunen fortsætte det målrettede arbejde med at forbedre de uheldsbelastede lokaliteter. Kommunen vil bl.a. deltage i regionale og statslige initiativer især kampagner - og gøre en særlig indsats omkring: Unge trafikanter i trafikken, da årige udgør 28% af de trafikdræbte og 20% af alle personskader Spiritusuheld, da spiritus er involveret i uheld med 28% af de trafikdræbte og i 17% af alle personskader Seler, da 23 % af de trafikdræbte bilister ikke brugte sele Fart Tilnærmet sammenhæng mellem uheld og hastighed for bygader Kilde: Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder VD 2000 Det efterfølgende indeholder en kort beskrivelse af de udpegede indsatsområder. 13

16 Indsatsområde Krydsuheld med motorkøretøjer i byzone Indsatsområde Cyklister i byzone Indsatsområde Knallertkørere i byzone Alle P.sk. Dræbte Alv. Let 0 Alle P.sk. Dræbte Alv. Let 0 Alle P.sk. Dræbt e Alv. Let Andel af alle uheld Karakteristika ved uheldene 1% af personskadeuheld med biler i kryds i byzone sker i 4 benede kryds 3% af personskadeuheld med biler i kryds i byzone sker i 3 benede kryds 16% af personskader med biler i kryds i byzone sker i signalregulerede kryds Mål At trafiksikkerheden i alle større kryds i byområder skal vurderes og eventuelle forbedringer udføres inden år De ulykkesbelastede kryds skal gennemgås først Midler At udarbejde trafiksikkerhedsrevision på alle større ombygninger At udbedre uheldsbelastede kryds At tydeliggøre vigepligtsforhold blandt andet ved etablering af overkørsler etc. Andel af alle uheld Karakteristika ved uheldene I 72 % af personskadeuheldene i byzone med cyklister er modparten en bilist 2% af personskadeuheldene i byzone med cyklister sker i 3 og 4 benede kryds 1% af personskaderne i kryds i byzone med cyklister sker i signalregulerede kryds I 41% af personskaderne i kryds i byzone med cyklister havde cyklisten vigepligt. I 20% af personskadeuheldene med cyklister var cyklisten spirituspåvirket Mål At etablere et sammenhængende stirutenet så man som cyklist kan færdes sikkert og trygt i kommunen. At i højere grad integrere trafiksikkerhed i undervisningen Midler At deltage i statslige og regionale kampagner med fokus på sikkerhed for cyklister f.eks. hjelmkampagner, spiritus, cyklister i kryds etc. At alle elever i kommunens. klasser skal deltage i AMU-kurset omkring deres sikkerhed på cyklen At fartdæmpe veje og områder At tydeliggøre vigepligtsforhold blandt andet ved etablering af overkørsler At sikre cyklister i signalregulerede kryds f.eks. ved hjælp af tilbagetrukne stopstreger 14 og før-grønt for cyklister Andel af alle uheld Karakteristika ved uheldene I 60% af personskadeuheldene i byzone med knallerter er modparten en bilist I 2% af personskaderne i byzone er knallertkøreren under 19 år 49% af personskadeuheldene i byzone med knallertkørere sker i 3 og 4 benede kryds 17% af personskaderne i kryds i byzone med knallertkørere sker i signalregulerede kryds I 40% af personskaderne i kryds i byzone med knallertkørere havde knallertkøreren vigepligt I 13% af personskaderne med knallertkørere i byzone er knallerten ulovlig Mål At etablere et sammenhængende stirutenet, så man som let trafikant kan færdes sikkert og trygt mellem kommunens bysamfund At i højere grad integrere trafiksikkerhed i undervisning Midler At deltage i statslige og regionale kampagner med fokus på sikkerhed for knallertkørere f.eks. hjelmkampagner, kampagner mod ulovlige knallerter etc. At øge fokus på trafiksikkerhed i forbindelse med erhvervelse af knallertkørekort At samarbejde med politiet omkring øget fokus på knallertforseelser herunder knallerternes fart At sikre knallertkørere i kryds herunder opsøge ny viden omkring dette

17 Indsatsområde Kurveuheld i landzone Indsatsområde Mødeuheld i landzone Indsatsområde Sikring af skoleveje og veje til fritidsmål Alle P.sk Dræbte Alv. Let 0 Alle P.sk. Dræbte Alv. Let 0 Alle P.sk. Dræbte Alv. Let Andel af alle uheld Andel af alle uheld Andel af alle uheld Mål At gennemgå alle kurver inden år 2009 med henblik på at vurdere om der skal ske en yderligere tydeliggørelse af kurverne Midler At udbedre uheldsbelastede lokaliteter At sikre kurverne ved rumleriller/profilerede linier, færdselssøm, ekstra kantpæle og baggrundsafmærkning samt evt. opsætning af advarselstavler og tavler med anbefalet hastighed Mål At gennemgå de strækninger, hvor uheldene er sket for at vurdere en form for fysisk midteradskillelse Midler At etablere rumleriller i vejmidten, hvis kørebanebredden tillader det At reducere hastigheden på særligt farlige strækninger 14% af personskaderne er fodgængere, cyklister og knallertkørere i alderen fra 6-16 år Mål At etablere et sammenhængende stirutenet, så man som let trafikant kan færdes sikkert og trygt til skole og fritidsaktiviteter At skabe sikre forhold ved kommunens skoler Midler At øge brugen af skolepatruljer ved skoler, hvor trafikforholdene om morgenen nødvendiggør det At etablere stier i by og på land At fartdæmpe veje, der fungerer som skoleveje At etablere sikre krydsninger mellem stiruter og trafikveje 1

18 Projekter og handlingsplan For at nå målet for reduktionen af uheldstallet har Esbjerg Kommune valgt at arbejde med virkemidler opdelt i 3 typer: Ombygning af uheldsbelastede kryds og strækninger Gennemførelse af kampagner og undervisning med fokus på at ændre trafikanternes adfærd Fysiske tiltag målrettet mod konkrete temaer f.eks. kurveforbedringer, tilbagetrukne stopstreger etc. Kommunen vil fortsat indarbejde samgravning og planlagt vedligeholdelse af vejene i trafiksikkerhedsarbejdet, således at mange af de fysiske massetiltag kan gennemføres i forbindelse med planlagt vedligeholdelse af vejene f.eks. ved etablering af rumleriller og forbedret afmærkning i kurver. Skolestart 2007 på Feilbergvej i St. Darum Kampagner og undervisning Den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end 9 ud af 10 uheld, mens vejen og dens omgivelser kun spiller en rolle i godt 1 ud af 4 uheld. Hvis Esbjerg Kommune skal nå det fastsatte mål for uheldsreduktionen i 2012 er kampagner og undervisning med fokus på at ændre trafikanternes adfærd i trafikken et meget vigtigt indsatsområde. Kommunen har hidtidigt primært gennemført kampagner i et samarbejde med amtet og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Kommunen vil fortsat gennemføre kampagner i et regionalt og nationalt samarbejde med Vejcenter Syddanmark og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Kommunen vil have fokus på at deltage i kampagner omkring unge, spiritus, sele og fart. Kommunen vil give disse kampagner en lokal vinkling f.eks. ved at kombinere dem med forskellige events overfor målgrupperne for at øge fokus og effekt. Kommunen planlægger i 2007 at deltage i landsdækkende kampagner med fokus på sele, skolestart og fart. For at nå målet er det også nødvendigt, at kommunen selv gennemfører meget målrettede kampagner. Kommunen vil målrette disse kampagner mod: unge trafikanter f.eks. ved at udbrede besøg af overlevelsesteamet til andre skoler end Teknisk skole eksempelvis til køreskoleelever samt at gennemføre kampagner for unge rettet mod spirituskørsel og fart cyklister f.eks. ved at gennemføre kampagner omkring øget hjelmbrug, adfærd i trafikken og anvendelse af kørelys knallertkørere f.eks. ved at gennemføre hjelmkampagner og kampagner/kontrol rettet mod høj hastighed Kommunen vil desuden sætte et øge fokus på adfærd i trafikken og trafiksikkerhed i forbindelse med de unges erhvervelse af knallertkørekortet. Færdselssikkerhedskommissionen foreslår kampagner omkring: Hastighed Sprit Manglende brug af sele Unge med høj risiko Forhandlere af knallerter Forældre til børn med knallert Forældreindsats overfor unge Cyklistulykker i kryds Kurser til. og 6. klasser om højresvingende lastbiler Øget brug af hjelm Cyklister over 70 år Bilister over 70 år God trafikkultur Overlevelsesteam Overlevelsesteamet består af en politimand, en skadestuesygeplejerske samt en trafikinformatør. Dette team besøger Teknisk Skole, hvor de fortæller om risikoforhold, følgevirkninger og konsekvenser af trafik- Kommunen vil desuden fortsat sætte fokus på at integrere trafiksikkerheden i undervisningen på skolerne bl.a. i forbindelse med gå-prøver for de mindste elever, cyklistkurser for de lidt ældre elever og besøg af overlevelsesteam hos de ældste. 16

19 Ulykker med cyklister i byzone En væsentlig del af indsatsen for at reducere antallet uheld med cyklister involveret er deltagelsen i kampagner samt at have fokus på at integrere trafiksikkerheden i undervisningen. Kampagner kan f.eks. omhandle øget hjelmanvendelse, spiritus samt cyklister i kryds. Kommunen vil desuden arbejde med at forbedre sikkerheden for cyklister i kryds både i signalregulerede kryds bl.a. ved at etablere førgrønt for cyklister samt tilbagetrukket stopstreg samt i vigepligtsregulerede kryds bl.a. ved at etablere overkørsler. Stikrydsning ved Bryndum Skole i Tarp Kommunen vil desuden gøre en indsats for at etablere et sammenhængende stirutenet mellem kommunens bysamfund samt lokalt til skole og fritidsaktiviteter. Som et led i dette er kommunen ved at udarbejde en stiruteplan. Det sammenhængende stirutenet vil bestå af egentlige stier samt stiruter ad fartdæmpede veje eller veje med meget lidt trafik. Et sammenhængende stirutenet kan være medvirkende til både at øge trygheden og sundheden for cyklisterne. Det sammenhængende stirutenet kan få flere til at cykle, og etableringen af cykelstier, cykelbaner og fartdæmpninger vil også være medvirkende til at øge cyklisternes tryghed. Erfaringerne viser dog, at etablering af egentlige cykelstier ikke vil reducere uheldstallet. Etablering af stier medfører oftest et fald i antal uheld på strækningerne, mens antallet af uheld i kryds stiger. Hvis der lægges stor vægt på krydsudformning samt parkeringsforhold ved etablering af nye stier, så vurderes det umiddelbart, at uheldstallet vil være konstant. Fartdæmpninger af veje således, at de kan anvendes som stiruter vil dog i stor udstrækning være med til at forbedre sikkerheden både for cyklister og andre trafikanter. Kommunen planlægger bl.a. at fartdæmpe bymidterne i Esbjerg, Bramming og Ribe til et hastighedsniveau på km/t. Ulykker med knallertkørere i byzone Hovedindsatsen omkring reduktion af antallet af uheld med knallerter involveret vil omhandle adfærdsændringer. Kommunen vil deltage i kampagner f.eks. med fokus på øget hjelmanvendelse, reduktion i anvendelsen af ulovlige knallerter etc. Kommunen vil desuden i et samarbejde med politiet øge fokus på knallertforseelser især knallerternes fart. Hastighedsmålinger viser, at hurtigkørende knallerter er et stort problem i kommunen. Herudover vil kommunen også via fysiske foranstaltninger forbedre trafiksikkerheden for knallertkørere. Der foreligger dog meget lidt viden om samspillet mellem vej-/stiudformning og antallet af knallertuheld. Viadukten i Bramming Der vurderes ligeledes, at fartdæmpninger af veje vil have positiv effekt på knallertuheld. Mange af uheldene med knallertkørere sker i kryds, og her skal der måske anvendes andre løsninger end de løsninger, som umiddelbart er bedst for cyklisterne. Esbjerg Kommune vil vurdere dette i forbindelse med krydsforbedringer og følge med i ny forskning og udvikling på området. 17

20 Ulykker med motorkøretøjer i kryds i byzone For at reducere antallet af uheld med motorkøretøjer i kryds vil kommunen gennemgå de større kryds i byområderne for at vurdere det generelle sikkerhedsniveau. Udpegning af de uheldsbelastede kryds samt trafiksikkerhedsrevision af større ombygninger vil være et væsentligt tiltag. Kommunen vil desuden fortsat arbejde med tydeliggørelsen af vigepligten i de vigepligtsregulerede kryds primært ved mindre ændringer så som forbedring af afmærkning og skiltning, etablering af overkørsler samt evt. lukning af sideveje. Det kan dog også omfatte større ændringer så som etablering af signalreguleringer, kanaliseringer, rundkørsler f.eks. minirundkørsler, hævede flader etc. Disse tiltag vil primært blive anvendt i forbindelse med uheldsbelastede kryds. Minirundkørsel i krydset Gl. Vardevej/Golfvej/Spangsbjerg Møllevej i Esbjerg Kurveuheld i landzone Indsatsen for at reducere uheldene i kurver skal primært ske ved at forbedre afmærkningen af kurverne bl.a. ved rumleriller/profilerede linier, færdselssøm, ekstra kantpæle og baggrundsafmærkning samt evt. opsætning af advarselstavler og tavler med anbefalet hastighed. Kommunen vil gennemgå kurverne systematisk og opstille et koncept for afmærkning afhængig af kurvernes radius samt bilernes hastighed ved kørsel i kurven. Indsatsen skal tage udgangspunkt i de kurver, hvor uheldsanalysen har vist, at der i dag er uheldskoncentrationer. 30 cm profileret kantlinie Rumleriller Baggrundsafmærkning Mødeuheld i landzone For at reducere antallet af mødeuheld i landområderne vil Esbjerg Kommune vurdere mulighederne for at etablere midteradskillelse på strækninger, hvor der er registeret mødeulykker. Kommunen vil først og fremmest arbejde med midteradskillelse i form af rumleriller. Rumleriller er fordybninger i asfalten langs midterlinien af kørebanen. Erfaringer fra USA viser, at rumleriller giver gode resultater overfor ene- og mødeulykker specielt alvorlige mødeulykker er faldet med 2%-90%. Undersøgelser tyder på, at eneulykker og mødeulykker ofte skyldes træthed eller et øjebliks distraktion hos føreren af bilen. Ved at fræse rumleriller i midten af vejen vil nogle bilister blive opmærksomme på deres fejl og muligvis nå at rette op på køretøjet. Rumlerillerne vil muligvis også få bilister, der er ved at overhale til at være mere opmærksomme. Vejen skal have en bredde på omkring 7, m for at det er muligt at etablere rumleriller. Rumleriller har haft den bivirkning, at de forøger støjniveau langs vejen væsentligt. Der er dog udviklet en ny type rumleriller, som medfører en minimal forøgelse af støjniveauet. 18

21 Rumleriller ved siden af midterlinier og i midterlinien På strækninger, hvor det ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at etablere rumleriller vil kommunen bl.a. arbejde med lokale fartdæmpninger, skiltning af særligt farlige strækninger samt Din fart -tavler. Sikring af skoleveje Gode trafikvaner skal grundlægges i en tidlig alder. Det er derfor vigtigt, at der er sikre og trygge forbindelser til kommunens skoler, således at forældrene lader deres børn gå eller cykle i skole til gavn for både sundhed, sikkerhed og tryghed. Etablering af et sammenhængende stirutenet med sikre krydsninger og fartdæmpninger skal være medvirkende til dette. Kommunen vil desuden vurdere, om der er behov for at øge brugen af skolepatruljer ved skolerne. Vittenbergskolen i Ribe Ombygning af uheldsbelastede lokaliter Der er udpeget 33 kryds og 14 strækninger, hvor der er koncentrationer af uheld. 30 af disse er blevet udpeget på baggrund af politiets registreringer og 17 på baggrund af skadestuernes data. Disse lokaliteter vil løbende blive ombygget i takt med de økonomiske ressourcer, som er til rådighed. Disse projekter omfatter større ombygninger herunder etablering af rundkørsler, kanaliseringer af kryds og fartdæmpning af strækninger etc. Torvegade i Esbjerg Projekterne omfatter også mindre ombygninger herunder etablering af cykelbaner/kantbaner og opstramning af kryds via afmærkning etc. Kommunen vil, som et led i sort plet-arbejdet, men også generelt i forbindelse med ombygninger og nyanlæg have fokus på at gennemføre trafiksikkerhedsrevisioner af de større projekter. De 2 efterfølgende tabeller viser de udpegede uheldsbelastede lokaliteter med angivelse af hvilke løsninger, der i øjeblikket overvejes for at forbedre forholdene på lokaliteten. Udpegningen af uheldsbelastede lokaliteter vil blive opdateret en gang om året, hvorefter løsningsforslagene vil blive genovervejet på baggrund af de nyeste uheldsoplysninger, og der vil blive foretaget en prioritering af, hvilket lokaliteter der skal ombygges. Kroggårdsvej udenfor Tjæreborg 19

22 Antal uheld Løsning der overvejes Lokalitet med uheldskoncentration Esbjerg: Østergade/Norgesgade 6 Hævet kryds Esbjerg: Spangsbjerggade/Nørregade Overslag over anlægsomkostning (kr.) Esbjerg: Skolegade/Kronprinsensgade 6 Hævet kryds Esbjerg: Falkevej/Høgevej 7 Kanalisering Esbjerg: Strandby Kirkevej/Storegade Esbjerg: Frodesgade/Torvegade Esbjerg: Stormgade/Frodesgade Synliggørelse af kryds + programændring Esbjerg: Storegade/Novrupvej 7 Skal nærmere analyseres Esbjerg: Strandby Kirkevej/Jagtvej Esbjerg: Sædding Ringvej/Håndværkervej 6 Overkørsel på Spangsbjerggade Cyklistsignal+programændring Cyklistsignal+programændring Cyklistsignal+programændring Vigepligt ændres til fuld stop Esbjerg: Sædding Strandvej/Tarphagevej Venstresvingbane Esbjerg: Storegade/Ingemanns Allé Signalreguleres og ben lukkes Esbjerg: Gjesing Ringvej/Gl. Vardevej Skal nærmere analyseres Esbjerg: Storegade/Skolebakken 7 Skal nærmere analyseres Esbjerg: Tarpbyvej ml. Bryndumvej og Hegnet Esbjerg: Parkvej ml. Sønder Fovrfeldvej og Enggårdsvej Esbjerg: Storegade ml. Lyngbys Allé og H. Drachmanns Allé Esbjerg: Strandbygade ml. Nygårdsvej og Marbækvej Esbjerg: Storegade ml. Blichersgade og Grundtvigs Allé Esbjerg: Tarpbyvej ml. Guldager Stationsvej og Ambolten Esbjerg: Tarp Hovedvej ml. Tarpbyvej og Doolewertsvej Bramming: Tværsigvej/Brammingborgvej Gørding: Nørregade/Møllegade Ribe: Nørremarksvej ml. Seminarievej og rundkørsel 9 Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger Sideheller Standsningsforbud Jeppe Åkjærs Allé lukkes mod Storegade Hastighedsdæmpende foranstaltninger 7 Skal nærmere analyseres 3 3 Venstresvingbane på Brammingborgvej Fortov hæves og ny overkørsel 4 Skal nærmere analyseres Ribe: Rosen Alle/Tvedvej 3 Overkørsel på Tvedvej Land: Lykkesvej/Krogsgårdsvej 3 Rundkørsel Land: Hjerting Landevej/Vestkystvej Land: Kryds nordvest for Størbølsgård 6 8 Højresvingbaner på Vestkystvejen Cykelsti forlænges og krydsning sikres med midterheller Land: Skads Byvej/Andrupvej 4 Rundkørsel Land: Tarphagevej/Vestkystvej 3 Rundkørsel Lokaliteter med uheldskoncentrationer udpeget på baggrund af politiets registreringer 20

23 Lokalitet med uheldskoncentration Skadestueuheld Løsning der overvejes Overslag over anlægsomkostning (kr.) Stormgade/Kjersing Ringvej 1 Skal nærmere analyseres Stormgade/Spangsbjerg Kirkevej Kvaglundvej/Spangsbjerg Møllevej Stormgade/Grådybet Opsætning af LED-signaler Opsætning af LED-signaler Cyklistsignal og programændring Kirkegade/Frodesgade 9 Skal nærmere analyseres Kjersing Ringvej/Storebæltsvej 8 Blå cykelfelter Havnegade/Stormgade/Strandbygade 6 Opsætning af LED-signaler Jernbanegade/Nørregade 6 Skal nærmere analyseres Spangsbjerg Kirkevej/Højvangshaven Venstresvingbane Spangsbjerg Kirkevej/Torvegade Sædding Strandvej/Fyrvej Opstramning af afmærkning og blåt cykelfelt Venstresvingbane på Sædding Strandvej Hjertingvej/Strandbysvinget Skal nærmere analyseres Jernbanegade foran Banegården Stengårdsvej ml. Stenkrogen og Hedegårdsvej Bryndumvej ml. Landlystvej og Skolevænget 6 Bryndumvej ml. Tarp og Bryndum Etablering af hævet flade Sideheller Hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsdæmpende foranstaltninger Andrup Byvej omkring Solbjergvej 6 Skal nærmere analyseres Lokaliteter med uheldskoncentrationer udpeget på baggrund af skadestuens registreringer Tiltag til forbedring af trafiksikkerheden I nedenstående tabel er vist en oversigt over de tiltag, som kommunen vil arbejde med for at nå målet om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40% frem til år I tabellen er vist de enkelte tiltags effekt i forhold til prisen. 21

24 Tiltag Deltagelse i målrettede kampagner samt øget integrering af trafiksikkerhed i undervisningen i skolerne Sparede dræbte og tilskadekomne pr. år i 2012 Omkostninger (mio. kr.) Effekt i forhold til omkostninger, 4,8 1,2 Trafiksikkerhedsrevision på anlægsprojekter 3,6 3,0 1,2 Trafikrevision af lokalplaner 0,2 0,3 0,6 Generel drift og vedligehold 0, 0, 1,1 Etablering 40 km-zoner i boligområder (skiltning og bump) Etablering 40 km-zoner i bymidterne i Bramming, Esbjerg og Ribe Fartdæmpning af veje i byer (foranstaltninger og din fart -tavler) Forbedring af trafiksikkerheden i kryds i byområder herunder lukning af sideveje, tilbagetrukne stopstreger, blå cykelfelter, overkørsler samt andre mindre ombygninger Forbedring af uheldsbelastede lokaliteter udpeget på baggrund af politiregistreringer Forbedringer af uheldsbelastede lokaliteter udpeget på baggrund af skadestueregistreringer Kurveforbedring i landzone herunder rumleriller, anbefalet hastighed, reflekser, kantpæle og baggrundsafmærkning Foranstaltninger til reduktion af mødeuheld i landzone herunder rumleriller og hastighedsreduktioner 1,2 1,2 1,0 4,0 9,0 0, 0, 3,0 0,2 1,7 2,1 0,8 9,0 20,0 0, 1,3,7 0,2 0,9 1,3 0,7 0, 1,6 0,3 I alt 28,9 2, Tiltag til forbedring af trafiksikkerheden med vurderet effekt, anlægspris og nytteværdi Listen over tiltag indeholder ikke etablering af cykelstier, da disse i bedste fald ikke vurderes at have indvirkning på uheldstallet. I den opnåede besparelse på 28,9 dræbte og tilskadekomne er effekten af overlap mellem tiltagene ikke indregnet. Målsætningen for dræbte og alvorligt tilskadekomne kan nås At nå målsætningen for trafiksikkerhed kræver en fælles indsats fra både kommunen, staten, virksomheder og den enkelte trafikant. Det forudsættes, at mindst halvdelen af målsætningen nås via sikrere biler, bedre færdselslovning, statslige kampagner og mere politikontrol. Kommunens indsats skal sikre en reduktion på den anden halvdel af målet altså en 20% reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne frem til Det svarer til en reduktion på 26 dræbte og tilskadekomne. Hvis de ovenstående tiltag gennemføres, vil kommunen kunne nå sin del af målsætningen om at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne med 40% frem til år 2012 også når en trafikstigning i perioden og et effektoverlap mellem tiltagene indregnes. Effektvurderingerne viser, at det ikke umiddelbart er helt muligt at nå tilsvarende mål for antallet af lettere tilskadekomne. Det skyldes bl.a, at kommunen i valg af tiltag har målrettet indsatsen mod de dræbte og 22

25 alvorligt tilskadekomne i henhold til kommunens vision for trafiksikkerhedsarbejdet. Samlet set vil indsatsen medføre godt 90% målopfyldelse i 2012 set i forhold til kommunens andel af målsætningen. Der er dog ikke medtaget effektvurderinger som følge af samgravning og byggemodning. Kommunen vil skulle afsætte knap 3 mio. kr. i alt i årene 2007 til 2012 svarende til 8-9 mio. kr. årligt til trafiksikkerhedsarbejdet, hvis målet skal nås. Dette beløb vil i høj grad komme igen i form af sparede udgifter til trafikuheld. Kommunen og staten vil få en direkte besparelse i form af sparede sundhedsudgifter, og samfundet som helhed vil få en væsentlig reduktion i de menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, som trafikuheld medfører. Indsatsen for at forbedre trafiksikkerheden vil derfor være en gevinst for både kommunen, staten og samfundet som helhed. 23