Fisher-indeks tal for NR-eksport og import
|
|
|
- Karl Christen Axelsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 14. oktober Fisher-indeks tal for NR-eksport og import Resumé: Under DSI's arbejde med eksportmarkedstallene er behovet for at kende Fisher-indeks tal for nationalregnskabets eksport og import dukket op. Papiret dokumenterer tallene bag figurerne som blev cirkuleret internt i modelgruppen i september Revideret senest d. 30. januar Sat stjerne pa Sidste afsnit i kommentarerne er tilføjet. MOL14o13 Nøgleord: Fisher-indeks, eksport, import, NR-tal Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 Indledning Hen på sensommeren 2013 har diskussionen af resultaterne af DSI's arbejde med eksportmarkedstallene skabt et behov for at kende Fisher-indeks tal for nationalregnskabets eksport og import. 2 Nærværende papir dokumenterer tallene bag de figurer som blev cirkuleret internt i modelgruppen 3. Principskitse Overordnet har vi at et Fisher-prisindeks er defineret som det geometriske gennemsnit af det tilsvarende Laspeyres prisindeks og Paasches-prisindeks: = Tilsvarende for et Fisher mængdeindeks: Værdiindekset,, kan dekomponeres: = = = Hvert af disse indeks, på højre side af lighedtegnet længst til højre ovenfor, kan beregnes på følgende vis: 4, =, =, =, = Heraf følger udtryk for Fisher pris- og mængdeindeks., =,, = 2 Se eksempelvis DSI23n12 og DSI D. 10. september. 4 For definitionerne se en basal reference som CPIM, pp
3 3, =,, = Beregningsmæssigt går opgaven derfor ud på at bestemme følgende fire summer for hver overgang fra et år (0) til det næste (1), hvor indeksvariablen løber over alle nationalregnskabsproduktnumre:,,, I bilaget findes disse summer gengivet med navne Sp0q0, Sp0q1, etc. Eksempel på beregning for 2006s eksport indeksværdier 5, = = = =1, , = = = =1, , =,, = 1, , =1, Figur 1: Prisindeks for NR-eksport i basispriser P(L) P(P) P(F) I bilag findes et udsnit af den Excel-projektmappe hvorfra tallene i beregningerne er taget fra.
4 4 Figur 2: Prisindeks for NR-import i basispriser P(L) P(P) P(F) Tabel med hovedresultater Eksport Import P(L) P(P) P(F) P(L) P(P) P(F)
5 5 Vi bemærker at beregningsresultaterne og figuren viser den forventede relation mellem prisindeksenes værdier er overholdt:,,,, for år efter basisåret 2005, og,,,, for år før basisåret Figur 3: Mængdeindeks for NR-eksport Q(P) Q(L) Q(F) Figur 4: Mængdeindeks for NR-import Q(P) Q(L) Q(F)
6 6 Kommentarer I nationalregnskabet (NR) benyttes Laspeyres mængde kædeindeks og Paasches kædeprisindeks. I NR er der derfor tendens til at prisudviklingen undervurderes, og mængdeudviklingen overvurderes. Nærværende papirs beregningsøvelse skulle undersøge om et superlativt indeks, som Fisher pris og mængdeindeks er, ville give meget anderledes resultater end dem der benytter NRs metodevalg. Beregningerne er gennemført på eksport- og import-udtræk fra tilgangsanvendelsesmatricerne (TA erne) hørende til det såkaldte Berner III-regime, jf. MOL21912a. For disse var basisåret Beregninger er gennemført som summer over NR-produktnumrene (-grupperne). Samtlige indeks er kædeindeks, dvs. kædeprisindeks hhv. kædemængdeindeks, hvis værdi er sat lig 1 (én) i et såkaldt basisår. Det er værdierne af eksport og import i basispriser der analyseres. Over perioden er der uværgerligt NR-produktgrupper som kommer til og andre der slutter. Dette kan få indflydelse på konklusioner draget på grundlag af den gennemførte analyse. Idet vi ser på kædeindeks vil sådanne virkninger dog forventes at være lokale. For nærværende er der ikke gennemført supplerende beregninger, der kunne belyse omfanget af dette forbehold. Vi observerer at beregningerne viser at der ikke er synderlig forskel på hvilket prisindeks vi benytter ved dekomponeringen af eksporten og importen for perioden Af evt. relevante forbehold kan nævnes at celler uden prisindeks eller med nulmængde i de respektive summer indgår med værdien nul. Det er skønnet at en mere omfattende indsats for at inddrage estimerede prisindeksværdier ikke vil påvirke de beregnede prisindeks signifikant, og derfor ikke er indsatsen værd. Konklusion For nationalregnskabets eksport og import i basispriser over perioden gør det praktisk talt ingen forskel om vi benytter NRs eget (Paasches) kædeprisindeks, eller gør os umage for at danne det tilhørende Fisher kædeprisindeks.
7 7 Litteraturliste ILO/IMF/OECD/EuroStat/UN/WorldBank: Consumer price index manual. Geneva (ILO), {CPIM} Osterwald-Lenum, Michael: Data- og modelversioner, Modelgruppen (Danmarks Statistik), dateret 21. sep {MOL21912a} Temere, Dawit Sisay: Export Market and Market Price Indices, Modelgruppen (Danmarks Statistik), dateret 23. nov {DSI23n12} Export Market and Market Price Indices: Comparing alternative datasets, Modelgruppen (Danmarks Statistik), dateret 10. maj {DSI10513} Bilag 1. Eksportsummer for årene og -indeksværdier 2004-> > >2007 P(L) år-til-år Prisindeks P(L) P(P) år-til-år Prisindeks P(P) Q(P) år-til-år Mgd.indeks Q(P) Q(L) år-til-år Mgd.indeks Q(L) P(F) år-til-år Prisindeks P(F) Q(F) år-til-år Mgd.indeks Q(F) Sp0q0 618,224, ,387, ,782,410 Sp1q Sp0q1 668,335, ,518, ,680,037 Sp1q1 704,387, ,782, ,286,459 Note: Ved talgengivelsen benyttes decimalpunktum og komma som tusindeadskiller.
8 8 Bilag 2. Indeksværdier for eksporten P(L) P(L) P(P) P(P) Q(P) Q(P) Q(L) Q(L) P(F) P(F) Q(F) Q(F) år-til-år Prisindeks år-til-år Prisindeks år-til-år Mgd.indeks år-til-år Mgd.indeks år-til-år Prisindeks år-til-år Mgd.indeks
9 9 Bilag 3. Indeksværdier for importen P(L) P(L) P(P) P(P) Q(P) Q(P) Q(L) Q(L) P(F) P(F) Q(F) Q(F) år-til-år Prisindeks år-til-år Prisindeks år-til-år Mgd.indeks år-til-år Mgd.indeks år-til-år Prisindeks år-til-år Mgd.indeks
Boligprisudviklingen
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks for enfamiliehuse med et Laspeyres indeks,
Boligprisudviklingen
Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir 17. april 2015 Boligprisudviklingen Resumé: Papiret sammenligner Danmarks Statistiks officielle boligprisindeks med et Laspeyres indeks, som sammenvejer
En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir [udkast] mow 2. Februar 2005 En input-output model baseret på Laspeyres kædeindeks Resumé: I papiret opstilles en lille input-output model med 6 tilgang og
Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 12. februar 2009 Om boligpriserne Resumé: ADAM s boligprisindeks er Danmarks Statistiks prisindeks for 1-familiehuse. Indekset afspejler prisudviklingen
Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)?
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 15. november 2013 1 Pensionsaktiver: hvem "ejer" hvad (i VP)? Resumé: Papiret præsenterer resultatet af en undersøgelse af ejerforhold
Ralph Bøge Jensen 20. december 2010. Lønligningen. Resumé:
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 20. december 2010 Lønligningen Resumé: Dette papir skal ses som et supplement til den nye Dec09- ADAM dokumentation, hvor nogle af de beregninger,
Data for boligbeholdning og afskrivninger.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Henrik C. Olesen Lena Larsen 30. september 1996 Data for boligbeholdning og afskrivninger. Resumé: Papiret gennemgår, hvordan dataserier for boligbeholdningen
Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Data for arbejdstid og timeløn
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Asger Olsen 7. februar 1994 Data for arbejdstid og timeløn Resumé: Datakonstruktionen af Hgn og lna eftergås. Hgn bør nok rettes i årene før 1966. hgn.jao
Personer i arbejdsmarkedsordninger (II)
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN *Arbejdspapir Sofie Andersen 13. september 13 Personer i arbejdsmarkedsordninger (II) Resumé: Formuleringen af personer i arbejdsmarkedsordninger ændres for at stabilisere
Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jes Asger Olsen 21. oktober 2010* UDKAST Pensionsformuer og udskudt skat i ADAM Resumé: Indbetalinger på pensionsordninger kan i forskelligt omfang trækkes
