Status for institutionsakkreditering og arbejdet med kvalitetssikring af uddannelser på KU Sagsbehandler Uddannelsesservice

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 88 d. 4. april 2017 Punkt 4. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 9. MARTS 2017 Vedr. Status for institutionsakkreditering og arbejdet med kvalitetssikring af uddannelser på KU Sagsbehandler Uddannelsesservice STRATEGI & POLITIK FRUE PLADS KØBENHAVN K Baggrund for nærværende orientering til bestyrelsen KU s ansøgning om institutionsakkreditering KU indsendte høringssvar om akkrediteringsrapporten til Danmarks Akkrediteringsinstitution den 20. marts Bestyrelsen orienteres i dette notat om status for institutionsakkrediteringsforløbet. Kvalitetssikring af KU s uddannelser KU s kvalitetssikringssystem skal løbende og systematisk kvalitetssikre universitetets uddannelser. I store linjer foregår kvalitetssikringsarbejdet på fakulteterne via bl.a. årlige uddannelsesredegørelser og seksårlige uddannelsesevalueringer,1 som aggregeres i Dekanens Afrapportering om Uddannelseskvalitet (DAU)2 til rektor, der indsendes 1. oktober. Via DAU informeres rektor om fakultetets status for uddannelseskvalitet. Bestyrelsens rolle ift. kvalitetssikring af uddannelser er at godkende KU s strategi, målplan, udviklingskontrakt og budget, som er de rammesættende forhold for KU s arbejde med uddannelseskvalitet. Via drøftelser om eksempelvis studiemiljøstrategi beskæftiger bestyrelsen sig endvidere med forhold vedr. KU s uddannelseskvalitet. TLF tbha@adm.ku.dk 1 Link til KU-retningslinjer for uddannelsesredegørelser: rlige_uddannelsesredeg_relser_sep_2015.pdf Link til KU-retningslinjer for uddannelsesevalueringer: 2 Link til KU-retningslinjer for DAU:

2 Rektor er den øverst ansvarlige for KU s kvalitetssikringssystem. Rektor rådgives af direktionen og ledelsesteamet (LT). Bestyrelsen orienteres årligt om status for uddannelseskvaliteten på KU. SIDE 2 AF 9 I april 2016 modtog bestyrelsen sin første årlige orientering om KU s uddannelseskvalitet, og med dette notat følger hermed orientering nummer to. Efter rektors modtagelse af DAU i oktober 2016 rådførte rektor sig med direktion og LT om forhold, som rektor vurderede, dekanerne skal iværksætte indsatser omkring for at sikre bedre uddannelseskvalitet. Drøftelsen i direktion og LT tog afsæt i to primære og tværfakultære udfordringer på KU, nemlig frafald og gennemførelse. Desuden drøftedes beskæftigelse også. Ved udgangen af 2016 meddelte rektor sine fakultetsvise opfølgningspunkter til dekanerne, som dekanerne i DAU 2017 skal afrapportere på til rektor. Status for KU s institutionsakkrediteringsforløb Ansøgningsforløbet i forbindelse med KU s institutionsakkreditering har bestået af fire hovedbegivenheder. Den 15. april 2016 indsendte KU sin selvevalueringsrapport, som jf. Vejledning om institutionsakkreditering beskriver KU s kvalitetssikringssystem og ledelsesansvar i forbindelse hermed. KU har arbejdet på udformning af selvevalueringsrapporten fra primo 2015 og frem til ansøgningstidspunktet. Den juni 2016 afholdtes første panelbesøg, hvor et skandinavisk akkrediteringspanel, nedsat til at vurdere KU s kvalitetssikringssystem, -praksis og kvalitetskultur, besøgte KU. Akkrediteringspanelet fokuserede på selve kvalitetssikringssystemets opbygning, indhold og ledelsesmæssige forankring på både institutions- som fakultetsniveau. Akkrediteringspanelet talte på dette besøg primært med rektor, dekaner, prodekaner for uddannelse, institutledere, enkelte studieledere, enkelte studienævnsformænd og studienævnsnæstformænd samt studiechefer. Derudover interesserede panelet sig for arbejdet med kvalitetssikringselementer i hhv. bestyrelsen, ledelsesteamet, KU s Uddannelsesstrategiske Råd og det Studieadministrative Koordineringsudvalg. Mellem første og andet panelbesøg modtog KU de audit trails, som andet panelbesøg skulle omhandle: Uddannelsesevalueringsprocessen, Uddannelsesredegørelser og afrapportering til rektor, De studerendes kontakt til videngrundlaget, Forskningsbasering af små uddannelser, Dialog med aftagere og dimittender, Undervisningsevalueringer og pædagogisk kompetenceudvikling. Med afsæt i audit trails ene fremsendte KU supplerende materiale til akkrediteringspanelet. Andet panelbesøg fandt sted den 31. oktober-3. november med et afsluttende møde den 8. november På andet panelbesøg var omdrejningspunktet, hvorvidt det i selvevalueringsrapporten og på første panelbesøg beskrevne kvalitetssikringssystem lever, dvs. om KU har en levende kvalitetskultur, og om systemet fanger eventuelle uhensigtsmæssigheder. På dette besøg ønskede akkrediteringspanelet primært at tale med studerende, VIP, studienævnsformænd og studienævnsnæstformænd, aftagerpanelmedlemmer, eksterne eksperter, studieledere, institutledere fra udvalgte

3 SIDE 3 AF 9 uddannelser på alle fakulteter undtagen JUR, som grundet genakkrediteringsproces af BA i jura efter ønske fra panelet overordnet ikke deltog i andet panelbesøg. Den 27. februar-20 marts 2017 havde KU sin akkrediteringsrapport i høring. Rapporten blev fremsendt til bestyrelsen til orientering den 27. februar. Grundlæggende finder akkrediteringspanelet, at KU har et velfungerende kvalitetssikringssystem samt en god kvalitetskultur. Akkrediteringspanelet bemærker bl.a. positivt, at: det to-ledede ledelsesansvar mellem rektor og dekan er velfungerende, og at ansvar og roller er tydelige KU har en hensigtsmæssig struktur ift. fakulteternes ansvar for kvalitetssikringsarbejdet de centrale kvalitetssikringsprocesser er velfungerende bortset fra kvalitetssikringen af uddannelsers forskningsbasering de to grundsten i kvalitetssikringssystemet, uddannelsesevalueringer og uddannelsesredegørelser, er grundige, skaber merværdi og giver et helhedsorienteret billede af uddannelseskvaliteten KU har relevante nøgletal og foretager systematisk og løbende årlig indsamling (bortset fra forskningsbasering) der er ejerskab til systematikken og systemet ud i organisationen, samt at kvalitetskulturen er god KU indfører undervisningsportfolio og pædagogisk kompetenceprofil for alle undervisere. På trods af dette indstiller akkrediteringspanelet KU til en betinget positiv institutionsakkreditering med afsæt i følgende kritikpunkter: kvalitetssikring af uddannelsernes forskningsbasering sker for sjældent (hvert sjette år) manglende eksplicitte KU-krav om, at forskningsbaseringen skal behandles af eksterne eksperter manglende eksplicitte KU-krav om, at en af de tre eksterne eksperter skal være en kernefaglig ekspert inden for uddannelsens fagområde de eksterne eksperters rolle er uklar (bør være både udviklende og kontrollerende) de eksterne eksperter er ikke tilstrækkeligt KU-eksterne og KU-uafhængige manglende KU-ensretning af, om de målbare standarder bør fastsættes ud fra realistiske eller ambitiøse mål ABC-kategoriseringen i undervisningsevalueringerne sker forskelligt på KU, hvilket vanskeliggør en samlet vurdering af undervisningskvaliteten. KU har med sit høringssvar argumenteret for en positiv institutionsakkreditering, eftersom KU forventer inden Akkrediteringsrådets afgørelse at kunne rette op på akkrediteringspanelets primære kritikpunkter. Akkrediteringsrådet forventes at træffe afgørelse om KU s institutionsakkreditering den juni 2017, og KU forventer at modtage bedømmelsen ca. en uge derefter.

4 Kvalitetssikring af KU s uddannelser SIDE 4 AF 9 Ændringer i KU s kvalitetssikringssystem siden bestyrelsens sidste orientering Med afsæt i den første gennemprøvning af KU s kvalitetssikringssystem indførte rektor i forbindelse med 2016-evalueringen af kvalitetssikringssystemet enkelte justeringer og ændringer. Justeringerne omhandlede primært afrapporteringsformalia, mens ændringerne tilførte nye processer til kvalitetssikringssystemet med henblik på at synliggøre rektors ansvar for kvalitetssikringssystemet yderligere end ved opfølgningen på DAU. De konkrete ændringer omhandlede 1) rektors mulighed for at foretage stikprøve eller tematisk tilsyn inden for et afgrænset område af fakulteternes kvalitetssikringsarbejde og 2) rektors godkendelse af fakulteternes målbare standarder. Stikprøven blev for første gang gennemført primo 2017 og omhandlede fakulteternes kvalitetssikringsarbejde i forbindelse med de årlige uddannelsesredegørelser. Konkret skulle stikprøven belyse fakulteternes arbejde med og opfølgning på uddannelsesredegørelserne samt sammenhængen mellem uddannelsesredegørelserne og DAU. Stikprøvens overordnede resultat viste, at uddannelsesspecifikke udfordringer og opfølgning herpå adresseres i såvel uddannelsesredegørelser som i DAU. Rektor konkluderede derfor, at KU s kvalitetssikringssystem virker, og at fakulteterne tager kvalitetssikringsarbejdet seriøst, samt at aggregeringen i DAU er fornuftig. Stikprøveresultatet var således positivt og dertil kom, at stikprøven blev gennemført med et minimalt ressourcetræk. Med rektors godkendelse af fakulteternes målbare standarder for uddannelseskvalitet forholder rektor sig nu årligt til, om de målbare standarder er tilstrækkeligt ambitiøse eller evt. for ambitiøse til at kunne efterleves. Hidtil fastsatte dekanerne selv de lokale målbare standarder, og rektor havde ingen kontrol med, hvilket niveau uddannelseskvaliteten på de forskellige fakulteter forventedes at efterleve. Rektors godkendelsesproces er en årligt tilbagevendende proces ved udgangen af året. Ved udgangen af 2016 gennemførtes rektors godkendelse af de målbare standarder for første gang, og fakulteternes indstillinger til rektor førte i flere tilfælde til, at rektor bad dekanerne genoverveje nogle af deres indstillinger. Afslutningsvis meddelte rektor den enkelte dekan, hvilke målbare standarder det pågældende fakultet skulle anvende i forbindelse med kvalitetssikringsarbejdet frem til rektors næste godkendelse af målbare standarder. Nedenfor angives eksempler på målbare standarder, som rektor ønskede genovervejet. Eksempel fra Det Humanistiske Fakultet (HUM) vedr. Stud/VIP-ratio BA og KA: HUM indstillede i første omgang en Stud/VIP-ratio for BA og KA inden for intervallet Rektor anbefalede, at HUM ikke anvender et interval som standard, og at HUM kunne overveje enten at fastsætte én øvre grænse eller at fastsætte to øvre grænser for forskellige uddannelsestyper: fx en for sproguddannelser og en for øvrige HUM-uddannelser. HUM ændrede efterfølgende sin målbare standard for Stud/VIP-ratio BA og KA, således at den fulgte rektors anbefalinger om ikke at angive et interval og i stedet fastsætte to øvre grænser for hhv. sproguddannelser og øvrige uddannelser.

5 SIDE 5 AF 9 Rektor godkendte de reviderede målbare standarder for Stud/VIP-ratio BA og KA: Stud/VIP BA og KA, antal eller årsværk Stud/VIP-ratio (opgjort i årsværk) må ikke overskride 20 for sproguddannelserne og 35 for øvrige uddannelser ved fakultetet. Eksempel fra Det Juridiske Fakultet (JUR) vedr. Studie- og karrierevejledning: JUR indstillede en stud/vejl-ratio på 1500/1. JUR s ratio var høj sammenlignet med de øvrige fakulteters, som i de fleste tilfælde var 1000/1. Rektor anbefalede, at JUR reviderede sin standard med henblik på en bedre ratio. JUR ændrede sin stud/vejl-ratio til 1000/1. Rektor godkendte den reviderede målbare standard for studie- og karrievejledning: Studie- og karrierevejledning Alle AC-vejledere skal have kompetenceniveau svarende til AC-vejlederuddannelsen senest 2 år efter ansættelse. Handleplaner udarbejdes årligt og justeres halvårligt. Alle henvendelser registreres af studievejlederne for et år ad gangen (form, uddannelsestrin, hovedtema, visitering). Der foretages en analyse af henvendelsesmønstrene. Der gennemføres systematiske evalueringer på alle kollektive vejledningstilbud. Fem servicemål (ventetid, booket og telefon, mailsvartid, udbytte af personlig- og kollektiv vejledning) har godkendte standarder. Stud/vejl.-ratio 1000/1. Eksempel fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet (SAMF) vedr., normeret tid BA og KA og, normeret tid + et år BA og KA: SAMF indstillede to ambitiøse standarder, særligt for KA, nemlig, normeret tid BA og KA på 85 % og, normeret tid + et år BA og KA på 95 %. Standarderne angav ingen tidsmæssig bagkant for, hvornår målene skulle være realiseret. Rektor anbefalede, at SAMF overvejede enten at fastsætte indfasningsmål eller at fastsætte mere realistiske standarder, særligt for KA. SAMF ændrede sine målbare standarder og differentierede desuden mellem standarder for BA og KA. Rektor godkendte de reviderede målbare standarder for, normeret tid BA og KA samt, normeret tid + et år BA og KA: normeret tid BA normeret tid KA Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal være minimum 50 %, og andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal være minimum 30 %. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år.

6 normeret tid + et år BA normeret tid + et år KA SIDE 6 AF 9 Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid + et år, skal være minimum 80 %. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid + et år, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid + et år, skal være minimum 70 %. Andelen af en årgang, der gennemfører på normeret tid + et år, skal overstige gennemsnittet for de seneste tre år. Eksempel fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) vedr., normeret tid BA og KA: SCIENCE indstillede en målbar standard for år 2020 på 70 % for alle SCIENCE s BAuddannelser. Alle uddannelser har årlige indfasningsmål. Rektor vurderede, at 2020-standard og indfasningsmål var urealistiske for flere af SCIENCE s store BA-uddannelser. Rektor vurderede desuden, at SCIENCE s 2020-standard for, normeret tid KA på 55 % var urealistisk. Med afsæt i ovenstående anbefalede rektor SCIENCE at genoverveje, hvorvidt alle uddannelser skulle have samme 2020-standard for, normeret tid. SCIENCE ønskede at bevare sine målbare standarder for, normeret tid BA og KA, eftersom SCIENCE bl.a. vurderede, at den forventede gevinst ved de strukturelle studieordningsændringer, der er gennemført på SCIENCE, ikke kunne ses endnu, hvilket også gjaldt for ændringerne som følge af studiefremdriftsreformen. SCIENCE vurderede desuden, at differentierede standarder ikke var nødvendige, da alle uddannelser skal kunne efterleve samme krav. Rektor godkendte de fastholdte målbare standarder for, normeret tid BA og KA, men bad SCIENCE om ved næste indstilling af målbare standarder at forholde sig til differentierede standarder for, normeret tid BA og KA, der tager hensyn til uddannelsesspecifikke udfordringer, således at ratioerne matcher den enkelte uddannelse bedre. Dette skyldtes, at rektor ikke anerkendte, at alle SCIENCE-uddannelser har samme præmisser for at efterleve en fælles fakultetsstandard for hhv. BA og KA: normeret tid BA normeret tid KA Minimum 70 % af bachelorerne skal i 2020 have gennemført på normeret tid (N) Minimum 55 % af kandidaterne skal i 2020 have gennemført på normeret tid (N) Eksempel fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) vedr. Stud/VIP-ratio BA og KA: SUND indstillede en ændret målbar standard fra 40/1 i 2015 til 50/1 i Hvor ratioen på 40/1 i 2015 gav mulighed for en afvigelse på 25 %, ønskedes ratioen på 50/1 fastsat som en øvre grænse uden mulighed for afvigelse. Rektor bemærkede, at alle uddannelser på SUND, som på indstillingstidspunktet havde gennemgået en uddannelsesevaluering, lå et godt stykke under den tidligere ratio på 40/1. Endvidere bemærkedes det, at SUND s VIP/DVIP-ratio var uændret. Rektor anbefalede derfor SUND at genoverveje den indstillede, mindre ambitiøse standard. SUND ønskede at fastholde den indstillede målbare standard på 50/1, eftersom SUND dermed ville kunne rumme alle sine uddannelser i én standard.

7 SIDE 7 AF 9 Rektor godkendte ønsket om en målbar standard for stud/vip-ratio på 50/1, men bad samtidig SUND om ved næste indstilling af målbare standarder at forholde sig til uddannelsesspecifikke standarder for stud/vip-ratio, der tager hensyn til uddannelsesspecifikke udfordringer, således at ratioen matcher den enkelte uddannelse bedre: Stud/VIP BA og KA Ratioen må ikke være over 50/1. Eksempel fra Det Teologiske Fakultet (TEO) vedr. Ledighed BA og KA: Rektor bad alle fakulteter om at genoverveje deres målbare standarder for Ledighed BA og KA. TEO ændrede sin målbare standard for Ledighed KA. Hvor standarden for Ledighed KA før var 30 %, er den nu ændret til 20 %. Rektor godkendte TEO s reviderede standard for Ledighed KA: Ledighed KA Hvis andelen af ledige kvartal er højere end 20 %, udarbejdes en rapport til dekanen. Status for uddannelseskvalitet på KU, 2016 I sidste års bestyrelsesorientering om status for uddannelseskvalitet på KU nævntes bl.a. et behov for mere gennemskuelige uddannelsesdata. Arbejdet hermed er fortsat i gang og har i løbet af 2016 resulteret i kvartalsvise ledelsesinformationsrapporter, som både har fokus på KU s rankings og på nøgletalstemaer som frafald og gennemførelse på KU s uddannelser m.v. Ledelsesinformationsrapporterne formidles til KU s direktion, dekaner og fakulteternes hovedpostkasser, som derigennem kan monitorere udviklingen og tendenserne i uddannelseskvaliteten. KU s ledelsesinformationssystem på uddannelsesområdet udvides fra sommer 2017 med dynamisk ledelsesinformation om frafald, hvilket efterfølgende vil blive suppleret af yderligere dynamisk ledelsesinformation om øvrige uddannelsesdata. Bestyrelsesorienteringen fra sidste år nævnte desuden de tre betingede uddannelsesakkrediteringer af hhv. bacheloruddannelserne i datalogi, jura og psykologi, som alle tre bl.a. omhandlede VIP/DVIP- og stud/vip-ratioerne. Alle tre uddannelser har i løbet af 2016 arbejdet målrettet med deres genakkrediteringer, og de endelige afgørelser fra Akkrediteringsrådet forventes modtaget i juni Med afsæt i DAU 2016, stikprøve og behandling af fakulteternes indstillinger om målbare standarder konkluderer rektor, at fakulteternes og uddannelsernes løbende og systematiske arbejde med at sikre uddannelseskvaliteten er velfungerende, og at eventuelle udfordringer, der identificeres i forbindelse med arbejdet hermed, adresseres og håndteres. I rektors gennemgang af DAU 2016 blev der hovedsageligt lagt vægt på de to tværfakultære udfordringer ved KU s uddannelseskvalitet, som er den førnævnte høje frafaldsprocent og den lange gennemførelsestid, eftersom fakulteterne er udfordrede ift. at efterleve egne målbare standarder herfor. Under LT-drøftelsen i forbindelse med rektors opfølgning på DAU 2016 blev det dog slået fast, at effekten af fakulteternes i 2015/2016 igangsatte initiativer for at afhjælpe udfordringerne må afventes nogen tid endnu, men at effekten netop vil blive monitoreret. Nedenfor angives eksempler på indsatser vedr. frafald og gennemførelse fra dekanernes afrapporteringer til rektor.

8 Eksempel vedr. frafald fra Det Humanistiske Fakultet: SIDE 8 AF 9 Et tværgående HUM-udvalg har gennemført forskellige pædagogisk-didaktiske og statistiske analyser, som er udmundet i ni indsatser, som fakultetets institutter har udfoldet i handlingsplaner for de næste år. Indsats 1: Uddannelsesprioritet som vurderingskriterium ved bacheloroptag Indsats 2: Afvikling af studiestartsprøve inden 1. oktober Indsats 3: Udvikling og afprøvning af nye prøveformer Indsats 4: Frafald set gennem hele uddannelsen (BA og KA) analyse af den studerendes vej gennem studiet Indsats 5: Kompetenceløft af undervisere på første studieår. Indsats 6: Obligatoriske studiegrupper for BA-studerende Indsats 7: Opgaver om faglighed i praksis Indsats 8: Kollegaforum for undervisere på små hold Indsats 9: Social og faglig integration på KA Indsatsernes resultater vil blive fulgt i de næste uddannelsesredegørelser og i to udvalg, der er nedsat til formålet: en følgegruppe om undervisning og studiegrupper samt en følgegruppe om rammerne omkring undervisningen. Eksempel vedr. frafald fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet: SCIENCE har i 2016 gennemført projekt mindre frafald som en del af SCIENCE s uddannelsesøkonomiske analyse. Projektanalysen har vist, at der er mange forskellige årsager til frafald, og derfor er der foreslået 12 indsatser inden for fire hovedområder: 1) Uddannelsesvalg. 2) Organisering og ledelse af uddannelserne. 3) Undervisning. 4) Studieunderstøttende indsatser. SCIENCE Direktion har siden DAU-afrapportering 2016 truffet beslutning om implementeringen af de 12 indsatser. Nogle indsatser er obligatoriske for alle uddannelser, mens andre indsatser er frivillige for uddannelser med lavt frafald, men obligatoriske for uddannelser med frafald, der ligger over de målbare standarder. Eksempel vedr. gennemførelse fra Det Teologiske Fakultet: Bacheloruddannelsen i teologi lever ikke op til fakultetets krav om gennemførelse. Der kan dog konstateres en forbedring fra det foregående år, og de allerede igangsatte indsatser fortsættes, så udviklingen kan fastholdes, nemlig studieordningsændring fra 2015, fokus på førsteårspædagogik samt restruktureret mentorordning. Overordnet viser kvalitetssikringsarbejdet fra 2016 og stikprøven, at arbejdet med kvalitetssikring af uddannelser lever op til KU s kvalitetssikringssystem, og at der arbejdes med opfølgning på forbedringer, hvor fakulteterne og rektor har ønsket det.

9 SIDE 9 AF 9 Institutionsakkrediteringens effekt på KU s kvalitetskultur I forbindelse med KU s ansøgning om institutionsakkreditering er det rektors opfattelse, at det omfattende arbejde med institutionsakkreditering har skabt et positivt momentum for at udbrede kendskabet til KU s kvalitetssikringssystem og dermed en positiv kvalitetskultur. Det interessante vil nu være at fastholde denne kvalitetskultur, ikke mindst efter modtagelsen af institutionsakkrediteringsresultatet i juni En af løftestængerne hertil bliver anbefalingerne om KU s arbejde med kvalitetssikring fra KU s institutionsakkrediteringspanel, som vil fremgå af KU s institutionsakkrediteringsvurdering, og som forventes at sætte fokus på konkrete områder, som KU bør/kan forbedre.