Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer 1)

Transkript

1 BEK nr 633 af 19/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 8. november 2017 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, j. nr. TS Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer 1) 1 I bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 548 af 24. maj 2013 og bekendtgørelse nr. 706 af 26. maj 2016, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således:»i medfør af 4, stk. 1, og 5, stk. 2, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, fastsættes efter bemyndigelse:«2. I 1 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Ved typegodkendelsen eller godkendelsen attesteres, at køretøjet opfylder de relevante administrative bestemmelser og tekniske krav som omhandlet i direktiv 2002/24/EF, direktiv 2003/37/EF og direktiv 2007/46/EF.«3. I 25 indsættes som stk. 4:»Stk. 4. Ubelæsset kørsel med uregistreret påhængskøretøj og/eller uregistreret trækkende køretøj forsynet med prøveskilt/prøvemærke er tilladt i de tilfælde, der er omfattet af 77, stk. 2, i Bekendtgørelse nr af 9. december 2014 om registrering af køretøjer, såfremt koblingsdelene passer til gensidig sammenkobling, og sammenkoblingen i øvrigt er forsvarlig, jf. færdselslovens 67, stk. 3.«4. I 32, stk. 3, ændres»jf. 35, stk. 8«til:»jf. 35, stk. 10«. 5. Efter 34 indsættes:» 34 a. I følgende køretøjer skal en synsrapport svarende til det seneste regelmæssige syn eller en kopi heraf eller, i tilfælde af en elektronisk udstedt synsrapport, en certificeret eller original udskrift af denne rapport og rapporten fra det seneste syn ved vejsiden opbevares om bord på køretøjet, når den foreligger: 1) motorkøretøjer konstrueret og fremstillet til befordring af personer og deres bagage med mere end otte siddepladser foruden førerens siddeplads køretøjsklasse M 2 og M 3, jf. Detailforskrifter for køretøjer afsnit 1.03 punkt 022 og ) motorkøretøjer konstrueret og fremstillet til godstransport med en totalvægt på over 3,5 ton køretøjsklasse N 2 og N 3, jf. Detailforskrifter for køretøjer afsnit 1.03 punkt 025 og ) påhængsvogne konstrueret og fremstillet til godstransport eller personbefordring såvel som til personers ophold og med en totalvægt på over 3,5 ton køretøjsklasse O 3 og O 4, jf. Detailforskrifter for køretøjer afsnit 1.03 punkt 113 og 114. Stk. 2. Elektronisk bevis for de i stk. 1 nævnte syn accepteres, når oplysninger herom er tilgængelige.«1

2 6. 35 affattes således:» 35. Synsvirksomheden kontrollerer, om køretøjet er i forskriftsmæssig stand, jf. 3, stk. 1. Stk. 2. Et køretøj, der skal (om)synes, skal være i en sådan stand, herunder rengjort, at synet kan gennemføres uden vanskelighed. Stk. 3. Et påhængskøretøj skal altid fremstilles tilkoblet et egnet trækkende køretøj, selv om det kun er påhængskøretøjet, der skal (om)synes. Stk. 4. Ejere og førere af de i 34 a nævnte køretøjer, der underkastes et syn ved vejsiden, skal samarbejde med kontrolmyndighederne og give adgang til køretøjet, dets dele og al relevant dokumentation med henblik på synet. Stk. 5. Køretøjet kan kræves adskilt eller belæsset, hvis dette er nødvendigt af hensyn til (om)synets gennemførelse eller for bedømmelsen af køretøjets egenskaber. Syn udføres ved hjælp af eksisterende teknikker og udstyr og for periodiske syn uden brug af værktøj til at afmontere eller fjerne nogen del af køretøjet. For hvert kontrolpunkt indeholder bilag 1 en liste over mulige mangler og deres alvorsgrad. Stk. 6. De mangler, der konstateres under et periodisk syn, klassificeres i en af følgende grupper: a) mindre mangler, som ikke har væsentlig indflydelse på køretøjets sikkerhed eller indvirkning på miljøet, og andre mindre uoverensstemmelser b) væsentlige mangler, som kan påvirke køretøjets sikkerhed eller have indvirkning på miljøet eller udsætte andre trafikanter for risiko, og andre mere alvorlige uoverensstemmelser c) farlige mangler, som udgør en direkte og umiddelbar risiko for trafiksikkerheden eller har indvirkning på miljøet, som berettiger et forbud mod anvendelse af køretøjet på offentlige veje. Stk. 7. Under synet skal der som hovedregel foretages en prøvekørsel, hvor køretøjet føres af synsvirksomhedens personale. Fremstilleren kan deltage i prøvekørslen. Ved prøvekørsel med køretøj, der er registreret til transport af farligt gods, kan det kræves, at fremstilleren deltager i prøvekørslen. Stk. 8. Hvis køretøjet er eller tidligere har været registreret her i landet, skal synsvirksomheden kontrollere, at det fremstillede køretøj er identisk med det senest registrerede. Hvis køretøjet er ombygget, skal det kontrolleres, om der herved er foretaget sådanne ændringer af køretøjet, at der indtræder registreringsafgiftspligt. Hvis dette er tilfældet, eller der er tvivl herom, skal køretøjet henvises til SKAT. Hvis køretøjet godkendes, før SKAT har truffet afgørelse, skal dette indberettes til SKAT. Stk. 9. Ved syn af en brugt lastbil eller en brugt personbil til flere end 9 personer (bus), som skal være forsynet med hastighedsbegrænser jf. bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, og som ikke er synet og godkendt inden for de seneste 6 måneder, skal synsvirksomheden kontrollere hastighedsbegrænserens funktion 1) enten ved at modtage dokumentation for, at hastighedsbegrænseren er kontrolleret inden for 6 måneder før synsdatoen i form af en af Rigspolitiet godkendt attest udstedt af et værksted, der er autoriseret til at installere, justere og plombere hastighedsbegrænsere, 2) eller ved at afprøve hastighedsbegrænseren ved hjælp af et prøveapparat, der aflæser kontrolapparatets (fartskriverens) konstant og simulerer hastighedssignal. Stk. 10. Hvis køretøjet er indført brugt fra udlandet, og der er dokumentation for at køretøjet er godkendt ved syn, jf. 32, stk. 3, skal synsvirksomheden alene kontrollere, at køretøjets konstruktion og udstyr opfylder gældende bestemmelser, men ikke køretøjets vedligeholdelsesstand.«7. I 36, stk. 1, indsættes efter nr. 4:»5) Ufuldstændigt syn«8. I 36 indsættes efter stk. 9:»Stk. 10. I tilfælde af omregistrering af et køretøj, der allerede er registreret i en anden EU-medlemsstat, anerkendes en synsrapport udstedt af denne anden medlemsstat på samme måde, som hvis synsrapporten 2

3 havde været udstedt af en godkendt dansk (om)synsvirksomhed, forudsat at synsrapporten stadig er gyldig med hensyn til kontrolhyppigheden efter danske regler.«9. Efter 36 indsættes:»synsattest 36 a. Synsvirksomheden, der har foretaget et periodisk syn af et køretøj, som er registreret i Danmark, skal fremlægge en attest, såsom en påtegning i registreringsattesten, en selvklæbende mærkat, et certifikat eller anden lettilgængelig oplysning for køretøjer, som er godkendt ved periodisk syn. På attesten angives den dato, hvor det næste periodiske syn skal finde sted.«10. I 43, stk. 5, ændres»i henhold til 35, stk. 8,«til:»i henhold til 35, stk. 10,«. 11. I 51, 1. pkt., ændres»35 år«til:»30 år«. 12. I 55, stk. 4, ændres»40 år«til:»35 år« , stk. 1, nr. 6) affattes således:»6) Motordrevne køretøjer bortset fra a) minitruck, jf. bekendtgørelse om klassifikation og anvendelse af visse mindre motordrevne køretøjer som motorredskaber (minitruck) og b) motorredskaber omfattet af forpligtelsen til et hovedeftersyn af transportredskaber mindst hver 12. måned, jf. afsnit i bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.«14. 55, stk. 2, nr. 1, ophæves. 15. I 57, stk. 3, ændres»i henhold til 35, stk. 8,«til:»i henhold til 35, stk. 10,«. 16. I 59 ændres»ef-direktiv 2009/40/EF«til:»EU-direktiv 2014/45/EU«. 17. I 59 indsættes efter stk. 1:»Stk. 2. For køretøjer, der er omfattet af stk. 1 med undtagelse af klasse L3e og L4e, med en slagvolumen på over 125 cm 3 skal synsvirksomheden sikre, at den tekniske kontrol mindst omfatte de områder, der er omhandlet i bilag I, punkt 2.«18. 75, stk. 1, affattes således:» 77. Med bøde straffes den, der overtræder 1, stk. 1-2, 9, stk. 2, 10, 11, stk. 6, 14,stk. 4-5, 19, stk. 1, 20, stk. 1-3, 21, stk. 1, 22, stk. 1, 23, stk. 1-2, 25, 34 a, 35, stk. 4, 44, 45, stk. 2-3, 51, 52, stk. 3, 62, stk. 2, og 73, stk. 2.«19. Bilag I affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. 20. Bilag II affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bekendtgørelsens 1, nr. 5-6, nr. 8-11, nr og nr træder i kraft den 20. maj

4 Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, den 19. maj 2017 CARSTEN FALK HANSEN / Stefan Søsted 4

5 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/45/EU af 3. april 2014 om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og om ophævelse af direktiv 2009/40/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side 51, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om syn ved vejsiden af erhervskøretøjer, der kører på Unionens område, og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 127, side

6 Mindstekrav vedrørende prøvningens indhold og anbefalede metoder Bilag 1 1. GENERELT I dette bilag beskrives de køretøjssystemer og -komponenter, der skal kontrolleres, de metoder, der anbefales anvendt til at kontrollere dem, og de kriterier, der skal anvendes til at fastslå, om køretøjets tilstand kan godkendes. Prøvningen skal mindst omfatte de i skemaet i nedenstående punkt 3 anførte punkter, forudsat at disse vedrører udstyr, som findes i køretøjet, der prøves i den pågældende medlemsstat. Kontrollen kan også omfatte en verifikation af, om det relevante køretøjs dele og komponenter svarer til de respektive krav vedrørende sikkerheds- og miljømæssige karakteristika, som var gældende på tidspunktet for godkendelse eller, hvis relevant, på tidspunktet for eftermontering. Hvis køretøjets konstruktion betyder, at kontrolmetoderne fastsat i dette bilag ikke kan anvendes, udføres kontrollen i overensstemmelse med de anbefalede kontrolmetoder, som de kompetente myndigheder har accepteret. Den kompetente myndighed skal være overbevist om, at sikkerheds- og miljømæssige standarder overholdes. Kontrol af alle de nedenfor anførte punkter betragtes som obligatorisk i forbindelse med en periodisk teknisk kontrol, med undtagelse af de punkter, der er markeret med»«, og som vedrører køretøjets tilstand og dets egnethed til brug på vejen, men som ikke betragtes som væsentlig i forbindelse med en teknisk kontrol.»årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes«gælder ikke, når der henvises til krav, som ikke var foreskrevet i den gældende lovgivning om godkendelse af køretøjer på tidspunktet for den første registrering eller den første ibrugtagning, eller kravene til eftermontering. Hvis en prøvningsmetode angives som visuel, betyder det, at inspektøren foruden at se på punktet i givet fald også skal afprøve den pågældende anordning, vurdere støj herfra eller anvende andre passende metoder uden anvendelse af måleudstyr. 2. PRØVNINGENS OMFANG Prøvningen skal mindst omfatte følgende områder: 0) Identifikation af køretøjet 1) Bremseudstyr 2) Styreapparat 3) Udsyn 4) Lygteudstyr og dele af det elektriske system 5) Aksler, hjul, dæk og affjedring 6

7 6) Chassis og dele fastgjort til chassis 7) Forskelligt udstyr 7

8 8) Gener 8

9 9) Yderligere kontrolpunkter for køretøjer til personbefordring i klasse M 2 og M PRØVNINGENS INDHOLD OG METODER, VURDERING AF MANGLER VED KØRETØ- JER Prøvningen skal mindst omfatte de punkter og benytte de minimumsstandarder og -metoder, der er anført i nedenstående tabel. Hvad angår de systemer og komponenter, der skal kontrolleres for hvert køretøj, foretages en individuel vurdering af manglerne i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i tabellen. Mangler, der ikke er anført i dette bilag, vurderes i forhold til de risici, de udgør for trafiksikkerheden. Punkt Metode Årsager til, at køretøjet ikke kan godkendes Vurdering af mangler 0. IDENTIFIKATION AF KØRETØJET 0.1. Nummerplader Visuel inspektion. (hvis påbudt i henhold til kravene Køretøjets stel-/ serienummer Visuel inspektion. 1. BREMSEUDSTYR 1.1. Mekanisk tilstand og virkemåde a) Nummerplade(r) mangler eller er så utilstrækkeligt fastgjort, at den/de kan forventes at falde af. b) Påskrift mangler eller er ulæselig. c) Ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. a) Mangler eller forefindes ikke. b) Ufuldstændigt, ulæseligt, tydeligvis forfalsket eller ikke i overensstemmelse med køretøjets registreringspapirer. c) Køretøjets registreringspa-pirer ulæselige eller indeholder skrivefejl. Mindre Væ- Farligsentlige 9

10 Pedalaksel til driftsbremse/håndbremseaksel Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. Bemærk: Køretøjer med servoforstærket bremseapparat bør undersøges med motoren slukket Pedalens/håndtagets tilstand og beponenterne under aktive- Visuel inspektion af komtjeningsanordningenring af bremseapparatet. vandring Bemærk: Køretøjer med servoforstærket bremseapparat bør undersøges med motoren slukket Vakuumpumpe eller kompressor og beholdere Visuel inspektion af komponenterne under normalt arbejdstryk. Kontrollér, hvor lang tid det tager vakuummet eller lufttrykket at nå et sikkert arbejdstryk, og kontrollér funktionen af alarmanordningen, flervejssikkerhedsven-tilen og overtryks-ventilen. a) Aksel for stram. b) For stort slid eller slør. a) For stor eller for lille uudnyttet vandring. b) Betjeningsanordningen re-turnerer ikke korrekt. Hvis funktionsdueligheden c) Skridsikker belægning på bremsepedal mangler, sidder løst eller er slidt glat. a) Utilstrækkeligt lufttryk/ vakuum til at aktivere bremsen mindst fire gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område). Mindst to gange, efter at alarmanordningen har givet signal (eller trykmåleren er uden for det sikre område). b) For lang tid til opnåelse af sikkert arbejdstryk i forhold til kravene 1. c) Flervejssikkerhedsventil eller overtryksventil virker ikke. d) Lækager, der bevirker et mærkbart trykfald, eller hørlig luftudsivning. e) Ydre beskadigelse, som kan forventes at påvirke bremseapparatets funktion Trykmåler ellerfunktionel kontrol. -indikator med alarmanordning ved for lavt tryk Nødbremsevirkning ikke opfyldt. Trykmåler eller -indikator virker ikke korrekt eller er defekt. Lavt tryk angives ikke. 10

11 Håndaktiveret bremseventil Parkeringsbremse-udløser, betjeningsarm, parkeringsbremse-tandkrans, elektronisk parkeringsbremser Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet. Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet Ventiler (bremseventiler, styreventiponenterne under aktive- Visuel inspektion af komler, regulatorer mv.) ring af bremseapparatet Koblinger til bremser på påhængskøretøj (elektriske og pneumatiske) Afbryd og genetablér bremsesystemkobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. a) Betjeningsanordning revnet, beskadiget eller for slidt. b) Betjeningsanordning utilstrækkeligt fastgjort på ventil eller ventil utilstrækkeligt fastgjort. c) Løse tilslutninger eller utætheder i systemet. d) Utilfredsstillende funktion. a) Tandkransen spærrer ikke tilstrækkeligt. b) Slid på betjeningsarmens aksel eller spærreanordningen. For stort slid. c) For stor vandring i betjeningsarmen som tegn på forkert justering. d) Udløser mangler, er beskadiget eller virker ikke. e) Virker ikke korrekt, alarmanordning giver signal om defekt. a) Ventil beskadiget eller for stor luftudsivning. Hvis funktionsdueligheden b) For stort olieforbrug i kompressoren. c) Ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. d) Udsivning af bremsevæske. Hvis funktionsdueligheden a) Tap eller selvlukkende ventil defekt. Hvis funktionsdueligheden b) Tap eller ventil utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. Hvis funktionsdueligheden c) For store utætheder. Hvis funktionsdueligheden 11

12 Ekstra trykluftbeholder Visuel inspektion Servobremseaggregat, hovedcylin-ponenterne under aktive- Visuel inspektion af komder (hydrauliske systemer) hvis ring af bremseapparatet, muligt Faste bremserør Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. d) Virker ikke korrekt. Bremseaktivering a) Beholder lettere beskadiget eller svagt tæret. Behol- der svært beskadiget, tæret eller utæt. b) Aftapningsanordning Aftapningsanordning virker ikke. c) Beholder utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. a) Servoforstærker defekt eller virker ikke. Hvis den er ude af funktion. b) Hovedcylinder defekt, men bremser kan stadig aktiveres Hovedcylinder defekt eller utæt. c) Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort, men bremser kan stadig aktiveres. Hovedcylinder utilstrækkeligt fastgjort. d) For lavt bremsevæskeniveau, under MIN-mærket. For lavt bremsevæskeniveau, betydeligt under MIN-mærket. Ingen bremsevæske synlig. e) Dæksel på hovedcylinder mangler. f) Kontrollampe for bremsevæske lyser eller er defekt. g) Advarselsanordning for bremsevæskeniveau virker ikke korrekt. a) Overhængende fare for svigt eller brud. b) Utætheder i rør eller tilslutninger (trykluftsbremses- ystemer) Utætheder i rør eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer) 12

13 Bremseslanger Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. c) Rør beskadigede eller stærkt tærede. Bremsers funktion påvirkes i form af blokering eller overhængende risiko for udsivning. d) Rør forkert monteret. Risiko for beskadigelse. a) Overhængende fare for svigt eller brud. b) Slanger beskadigede, slidte, snoede eller for korte. Slanger beskadigede eller slidte. c) Utætheder i slanger eller tilslutninger (trykluftsbremsesystemer) Bremsebakker og -klodser Visuel inspektion. Utætheder i slanger eller tilslutninger (hydrauliske bremsesystemer). d) Slanger spiles ud under tryk. e) Slanger porøse. a) Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke nået) Bremsetromler, bremseskiver Visuel inspektion. Bakke eller klods for slidt (minimumsmærke ikke synligt). b) Bakke eller klods tilsmudset (olie, fedt osv.). Bremsevirkning c) Bakke eller klods mangler eller er forkert monteret. a) Tromle eller skive slidt. Tromle eller skive stærkt slidt eller ridset, revnet, utilstrækkeligt fastgjort eller har brud. b) Tromle eller skive tilsmudset (olie, fedt osv.). Bremsevirkning påvirkes c) Tromle eller skive mangler. d) Ankerplade utilstrækkeligt fastgjort. 13

14 Bremsekabler, stænger, arme, forbindelsesled Bremseaktuatorer (herunder fjederbremser og hydrauliske cylindre) Automatisk ventil for lastafhængig bremsekraftregule-ring Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. Visuel inspektion af komponenterne under aktivering af bremseapparatet, hvis muligt. a) Kabel beskadiget eller har knuder. Bremsevirkning b) Komponent stærkt slidt eller tæret. Bremsevirkning c) Løst kabel, stang eller forbindelsesled. d) Kabelstyr defekt. e) Bremsesystemets frie bevægelse begrænset. f) Unormal bevægelse af arme/forbindelsesled som tegn på forkert justering eller stærkt slid. a) Aktuator revnet eller beskadiget. Bremsevirkning b) Aktuator utæt. Bremsevirkning c) Aktuator utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. Bremsevirkning d) Aktuator stærkt tæret. Kan forventes at revne. e) For lille eller for stor vandring i arbejdsstempel eller membran. Bremsevirkning påvirkes (manglende frigang). f) Støvhætte beskadiget. Støvhætte mangler eller er stærkt beskadiget. a) Forbindelse defekt. b) Forbindelse forkert justeret. c) Ventil har sat sig fast eller virker ikke (ABS virker). Ventil har sat sig fast eller virker ikke. d) Ventil mangler (hvis påkrævet). e) Dataplade mangler. 14

15 Justeringsanordninger og indikatorer Retarder-system (hvis monteret eller påbudt) Automatisk aktivering af anhængerbremser Samlede bremseapparat Visuel inspektion. Visuel inspektion. Afbryd bremsekobling mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøjet. Visuel inspektion Prøvetilslutninger (hvis monteret eller påbudt) Påløbsbremse Visuel inspektion og aktivering Driftsbremse præstationer og virkning f) Data ulæselige eller ikke i overensstemmelse med kravene 1. a) Justeringsanordning beskadiget, har sat sig fast eller bevæger sig unormalt, har stærkt slid eller er forkert justeret. b) Justeringsanordning defekt. c) Monteret eller udskiftet forkert. a) Løs forbindelse eller montering. Hvis funktionsduelig- heden b) Systemet er tydeligvis defekt eller mangler. Påhængskøretøjets bremse virker ikke automatisk, når koblingen er afbrudt. a) Andet bremseudstyr (f.eks. frostvæskepumpe, lufttørrer osv.) beskadiget udvendigt eller stærkt tæret på en måde, som påvirker bremseapparatet negativt. Bremsevirkning b) Udsivning af luft eller frostvæske. Systemets funktionsduelighed c) Enhver komponent, der er utilstrækkeligt fastgjort eller ukorrekt monteret. d) Uforsvarlig ændring af en given komponent. Bremsevirkning Visuel inspektion. a) Mangler. b) Beskadigede. Ubrugelige eller utætte. Utilstrækkelig effektivitet. 15

16 Bremsevirkning Præstationer Bremserne aktiveres gradvist op til maksimal bremsekraft under afprøvning på et bremsefelt, eller såfremt dette ikke er muligt under en testkørsel på vej. a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. Ingen bremsevirkning på et eller flere hjul. b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel for styrende akslers vedkommende. c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). d) Funktionstid unormalt lang på et givet hjul. e) Kraftige udsving i bremsevirkningen under hver hele hjulomdrejning. Prøvning på et bremsefelt, Følgende minimumsbremsevirkninger opnås ikke ( 1 ):1. eller såfremt et sådant ikke kan anvendes af tekniske Køretøjer, der er registreret årsager under en prøvekørsel på vej ved anvendelse Klasse M 1 : 58 % Klas- første gang efter : af en registrerende decelerationsmåler at fastlægge se M 2 og M 3 : 50 % Klasse N 1 : 50 % Klasse N 2 og bremsekoefficienten i forhold til den højeste tilladte 3 : 50 % Klasse O 2, O 3 N og O masse eller, når det drejer 4 : for sættevogne: 45 sig om sættevogne, til summen af det tilladte akseljer med trækstang: 50 % % (2) for påhængskøretøtryk. Køretøjer eller et påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over 3,5 ton skal afprøves i henhold til ISO-standard eller tilsvarende metoder. Testkørsler på vej bør udføres under tørre vejrforhold på en flad, lige strækning. 16

17 2. Køretøjer, der er registreret første gang før : Klasse M 1, M 2 og M 3 : 50 % (3) Klasse N 1 : 45 % Klasse N 2 og N 3 : 43 % (4) Klasse O 2, O 3 og O 4 : 40 % (5) 3. Andre klasser Klasse L (begge bremser): Klasse L1e: 42 % Klasse L2e, L6e: 40 % Klasse L3e: 50 % Klasse L4e: 46 % Klasse L5e og L7e: 44 % Klasse L (baghjulsbremse): alle klasseer: 25 % af køretøjets samlede masse Mindre end 50 % af de ovennævnte værdier er opnået Nødbremse præstationer og virkning (hvis der anvendes separate systemer) Præstationer Anvend den metode, der er a) Utilstrækkelig bremsevirkning på et eller flere hjul. beskrevet under punkt , hvis nødbremsesystemet er et separat system eller flere hjul. Ingen bremsevirkning på et i forhold til driftsbremsesystemet. b) Bremsevirkning på et hjul er mindre end 70 % af den højeste registrerede bremsevirkning på et andet hjul på samme aksel. Ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. Bremsevirkning på et hjul er mindre end 50 % af den højeste registrerede bremsevirkning på det andet hjul på samme aksel, for styrende akslers vedkommende. c) Bremsevirkning ikke gradvis (hug). 17

18 Bremsevirkning Anvend den metode, der er Bremsekraft under 50 % (6) beskrevet under punkt af driftsbremsens virkning , hvis nødbremsesystemet er et separat system forhold til den tilladte total- som fastlagt i punkt i i forhold til driftsbremsesystemet. ovennævnte bremsevirkvægt. Mindre end 50 % af de ningsværdier er opnået Parkeringsbremse præstationer og virkning Præstationer Aktiver bremsen under afprøvning på et bremsefelt Bremsevirkning 1.5. Retarders ydeevne 1.6. Blokeringsfri bremser (ABS) Prøvning på et bremsefelt. Hvis dette ikke er muligt, så afprøvning på vej, enten ved anvendelse af en indikerende eller registrerende decelerationsmåler, eller når køretøjet befinder sig på en bakke med en kendt hældning. Visuel inspektion, og afprøv om muligt, om systemet virker. Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. Bremsen virker ikke på den ene side, eller ved bremseprøve på vej afviger køretøjet stærkt fra sin kurs under opbremsningen. Mindre end 50 % af de i punkt nævnte bremsevirkningsværdier er opnået i forhold til køretøjets masse under prøvning. Bremsekoefficienten er ikke, for alle køretøjer, mindst 16 % i forhold til den tilladte totalvægt; eller for motorkøretøjer mindst 12 % i forhold til køretøjets tilladte vogntogsvægt, idet den højeste værdi lægges til grund. Mindre end 50 % af de ovennævnte bremsevirkningsværdier er opnået. a) Bremsevirkning ikke gradvis (gælder ikke motorbremse). b) Systemet virker ikke. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. c) Hjulhastighedssensorer mangler eller er beskadigede. d) Ledningsnet beskadiget. e) Andre komponenter mangler eller er beskadigede. 18

19 1.7. Elektronisk bremsesystem (EBS) Visuel inspektion og besigtigelse af advarselsanordningen og/eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. f) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. a) Advarselsanordning virker ikke korrekt. b) Advarselsanordning giver signal om fejl i systemet. c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade Bremsevæske Visuel inspektion. Bremsevæsken forurenet eller med bundfald. Overhængende fare for svigt. 2. STYREAPPARAT 2.1. Mekanisk tilstand Styreapparatets tilstand Fastgørelse af styrehus Drej rattet fra yderstilling til yderstilling, når køretøjet står over en grav eller på en lift med hjulene fri fra jorden eller på drejeplader. Visuel inspektion af aktiveringen af styreapparatet. Drej rattet/styret med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af fastgørelsen af styrehuset til chassiset. a) Modstand ved ratdrejning. b) Styreaksel snoet eller splines slidte. Funktionsduelighed c) Styreaksel stærkt slidt. Funktionsduelighed d) For stor vandring i styreaksel. Funktionsduelighed e) Udsivning. Dråbedannelse. a) Styrehus ikke korrekt fastgjort. Monteringsdele sidder løst i farlig grad eller synlige slidspor mod chassis og karrosseri. b) Udvidede fastgørelseshuller i chassis. Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. c) Fastgørelsesbolte mangler eller har brud. Monteringsdele påvirkes i alvorlig grad. d) Styrehus har brud. Husets stabilitet eller fastgørelse 19

20 Styreapparatets Bevæg rattet med uret og deles tilstand mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed Aktivering af styreapparatets dele Bevæg rattet med uret og mod uret, eller anvend en specialtilpasset ratslørsmåler, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af styredele for slid, brud og sikkerhed. a) Relativ bevægelse mellem dele, som bør udbedres. For stor vandring eller sandsynlighed for at ville løsnes. b) For stort slid ved samlinger. Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. c) Brud på eller deformation af en given del. Funktionsduelighed d) Låseanordninger mangler. e) Skævhed i dele (f.eks. forbindelsesstang eller styre- stang). f) Uforsvarlig ændring 3. Funktionsduelighed g) Støvhætte beskadiget eller forringet. Støvhætte mangler eller er i alvorligt forringet tilstand. a) Bevægende styredele rammer en fastmonteret del af chassiset. b) Styrestop fungerer ikke eller mangler Servostyring Undersøg styreapparatet for udsivning, og kontrollér væskestanden i hydraulikvæske-beholderen (hvis synlig). Kontrollér, at servostyringssystemet virker med hjulene på jorden og motoren kørende. a) Væskeudsivning eller funktionsduelighed b) Utilstrækkelig mængde væske (under MIN-mærket). Utilstrækkelig beholder. c) Anordning virker ikke. Styreevne d) Anordning har brud eller er utilstrækkeligt fastgjort. Styreevne e) Skævhed i eller tilsmudsning af komponenter. Styreevne 20

21 2.2. Rat, ratsøjle og styr Rattets/styrets tilstand Ratsøjle/ kardanled og styretøjsdæmpere 2.3. Slør i styreapparat 2.4. Sporing af hjul () 2 Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand. Skub og træk i rattet i lige linje med ratsøjlen, og skub rattet/styret i forskellige retninger i rette vinkler i forhold til ratsøjlen/gaflerne, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene. Visuel inspektion af slør og forbindelsesslangers eller kardanleds tilstand. Drej let på rattet med uret og mod uret så langt som muligt uden at bevæge hjulene, når køretøjet står over en grav eller på en lift med vægten hvilende på hjulene, om muligt med motoren kørende (for køretøjer med servostyring) og hjulene pegende lige frem. Visuel inspektion af frigang. f) Uforsvarlig ændring 3. Styreevne g) Kabler/slanger beskadigede eller stærkt tærede. Styreevne a) Relativ bevægelse mellem rat og ratsøjle som tegn på løshed. Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. b) Fastholdelsesanordning på ratnav mangler. Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. c) Brud på eller løshed i ratnav, ratkrans eller rateger. Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. a) For stor vandring op eller ned i midten af rattet. b) For stor vandring i toppen af ratsøjlen radiært fra ratsøjlens akse. c) Forbindelsesslanger i forringet tilstand. d) Fastgørelse defekt. Meget alvorlig risiko for at ville løsnes. e) Uforsvarlig ændring 3 For kraftig frigang i rattet (f.eks. bevægelse af et punkt på ratkransen med mere end en femtedel af rattets diameter eller manglende overensstemmelse med kravene 1. Styreevnens sikkerhed Kontrollér sporingen af de Sporing ikke i overensstem- med køretøjsfabrikan- styrende hjul med egnet ud-melsstyrtens data eller krav. Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet 21

22 2.5. Drejeled på påhængskøretøjs styrende aksel 2.6. Elektronisk servostyring (EPS) Visuel inspektion eller anvendelse af specialtilpasset ratslørsmåler. Visuel inspektion og kontrol af overensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel, når motoren startes og slukkes, og/ eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade. 3. UDSYN 3.1. Synsfelt Visuel inspektion fra førersædet. a) Komponent lettere beskadiget. Komponent svært beskadiget eller revnet. b) For stort slid. Ligeudkørsel påvirkes; retningsstabilitet c) Fastgørelse defekt. Fastgørelse påvirkes i alvorlig grad. a) Fejlindikatorlampen for elektronisk servostyring giver signal om en given fejl i systemet. b) Uoverensstemmelse mellem rattets vinkel og hjulenes vinkel. Styreevne c) Servoforstærkning virker ikke. d) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. Hindring inden for førerens synsfelt, som i væsentlig grad påvirker dennes udsyn foran eller til siderne (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige Rudernes tilstandvisuel inspektion. a) Revnet eller misfarvet rude eller gennemsigtigt panel (hvis tilladt) (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle er ikke synlige. 22

23 3.3. Førerspejle eller spejlanordninger Visuel inspektion Forrudeviskere Visuel inspektion og aktivering Forrudevaskere Visuel inspektion og aktivering. b) Rude eller gennemsigtigt panel (herunder reflekterende eller farvet folie), som ikke opfylder specifikationerne i kravene 1 (uden for området, der rengøres af forrudeviskere). Udsynet hæmmes inden for området, der rengøres af forrudeviskere, eller udvendige spejle ikke synlige. c) Rude eller gennemsigtigt panel i uacceptabel stand. Udsynet hæmmes i høj grad inden for området, der rengøres af forrudeviskere. a) Spejl eller anordning mangler eller er ikke monteret i henhold til kravene 1. (mindst to førerspejle står til rådighed). Færre end to førerspejle står til rådighed. b) Spejl eller anordning lettere beskadiget eller sidder løst. Spejl eller anordning virker ikke, er svært beskadiget, sidder løst eller er utilstrækkeligt fastgjort. c) Nødvendigt synsfelt ikke dækket. a) Viskere fungerer ikke eller mangler eller er ikke i overensstemmelse med kravene 1. b) Viskerblad defekt. Viskerblad mangler eller er tydeligvis defekt. Vaskere virker ikke tilfredsstillende (manglende sprink- lervæske, men pumpen virker; eller sprinklerdyser ikke korrekt indstillet). Vaskere virker ikke. 23

24 3.6. Afdugningsanlæg Visuel inspektion og akti- Anlæg virker ikke eller er ty- () 2 vering. deligvis defekt. 4. LYGTER, LYSSIGNALER, REFLEKSANORDNINGER OG ELEKTRISK UDSTYR 4.1. Forlygter Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering Indstilling Undersøg hver forlygtes horisontale lysstråle ved nærlys ved hjælp af et lygteindstillingsapparat eller en skærm eller ved anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade Afbrydere Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering. a) Lygte/lyskilde defekt eller mangler (ved flere lygter/ lyskilder: for LED: op til 1/3 virker ikke). Ved enkelt lygte/lyskilde: for LED: udsyn påvirkes i alvorlig grad. b) Lygte (parabol og glas) lidt defekt. Lygte (parabol og glas) svært defekte eller mangler. c) Lygte ikke forsvarligt fastgjort. a) Forlygtes lysstråle overholder ikke de fastsatte grænseværdier i kravene 1. b) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1 (antal forlygter, der tænder samtidig). Forlygternes maksimalt tilladte lysstyrke overskrides. b) Betjeningsanordnings funktion forringet. c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1. b) Produkter på glasset eller lyskilden, som tydeligvis mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys. 24

25 c) Lyskilde og lygte passer ikke sammen Indstillingsanord-ning Visuel inspektion og akti- a) Anordning virker ikke. (hvis påvering eller anvendelse af b) Manuel anordning kan ik- budt) køretøjets elektroniske grænseflade. ke betjenes fra førersædet. c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade Forlygteviskere Visuel inspektion og akti- Anordning virker ikke. For (hvis påbudt) vering, hvis muligt. gasudladningslamper Positionslygter for og bag, sidemarkeringslygter, endemarkeringslygter og dagslyslamper Tilstand og virkemådvering. Visuel inspektion og akti- a) Lyskilde defekt. b) Glas defekt. c) Lygte ikke forsvarligt fast-gjort. Meget alvorlig risiko for, at den falder af Afbrydere Visuel inspektion og aktivering Opfyldelse af kravene Stoplygter Visuel inspektion og aktivering. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1. Baglygter samt sidemarkeringslygter kan afbrydes, når forlygter er tændt. b) Betjeningsanordnings funktion forringet. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyr- ke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1. Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. b) Produkter på glasset eller lyskilden, som mindsker lysstyrken eller ændrer farven af det udsendte lys. Rødt lys fremad eller hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. 25

26 Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering Afbrydere Visuel inspektion og aktivering eller anvendelse af køretøjets elektroniske grænseflade Opfyldelse af kravene 1. Visuel inspektion og aktivering Retningsviserblinklygter og havariblink Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lys- kilder: op til 1/3 virker ikke). Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. Ingen lyskilde fungerer. b) Lettere defekt glas (ingen indvirkning på lys, der udsendes). Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). c) Lygte ikke forsvarligt fast-gjort. Meget alvorlig risiko for, at den falder af. a) Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene. Forsinket tænding. Virker slet ikke. b) Betjeningsanordnings funktion forringet. c) Systemet giver signal om en fejl via køretøjets elektroniske grænseflade. d) Katastrofebremselyset fungerer ikke eller fungerer ikke korrekt. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1. Hvidt lys bagud; stærkt reduceret lysstyrke. a) Lyskilde defekt (arrangementer med flere LED-lys- kilder: op til 1/3 virker ikke). Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke). Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). c) Lygte ikke forsvarligt fast-gjort. Meget alvorlig risiko for, at den falder af. 26

27 Afbrydere Visuel inspektion og aktivering Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering Blinkfrekvens Visuel inspektion og aktivering Tågelygter for og bag Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering Indstilling () 2 Ved aktivering og brug af lygteindstillingsapparat Afbrydere Visuel inspektion og aktivering Opfyldelse af kravene Baklygter Visuel inspektion og aktivering. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1. Virker ikke. Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1. Blinkfrekvens ikke i overensstemmelse med kravene 1 (frekvensen afviger mere end 25 %). a) Lyskilde defekt (ved flere LED-lyskilder: op til 1/3 virker ikke). Ved en enkelt lyskilde: for LED: færre end 2/3 virker. b) Lettere defekt glas (det udsendte lys påvirkes ikke). Stærkt defekt glas (det udsendte lys påvirkes). c) Lygte ikke forsvarligt fast-gjort. Meget alvorlig risiko for, at den falder af eller blænder modkørende trafik. Tågeforlygtes horisontale indstilling forkert, når lysstrålen har en afskæringslinje (afskæringslinje for lav). Afskæringslinje højere end for nærlyslygter. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1. Virker ikke. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1. b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1. 27

28 Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion og aktivering Afbrydere Visuel inspektion og aktivering Bagnummerpladelygte Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering. a) Lyskilde defekt. b) Glas defekt. c) Lygte ikke forsvarligt fast-gjort. Meget alvorlig risiko for, at den falder af. a) Lygte, farven af det udsendte lys, position, lysstyrke eller markering ikke i overensstemmelse med kravene 1. b) System virker ikke i overensstemmelse med kravene 1. Afbryder virker ikke i overensstemmelse med kravene 1. Baklygte kan tændes, uden at køretøjet er sat i bakgear. a) Lygte kaster lys direkte bagud eller afgiver hvidt lys bagud. b) Lyskilde defekt. (Arrange-menter med flere lyskilder). Lyskilde defekt. (Arrangementer med en enkelt lyskilde). c) Lygte ikke forsvarligt fast-gjort. Meget alvorlig risiko for, at den falder af Opfyldelse af Visuel inspektion og aktiveringensstemmelse System virker ikke i over- kravene 1 med kravene Refleksanordninger, (retroreflekterende) synlighedsmærkninger og markeringsplader bag Tilstand Visuel inspektion. a) Reflekterende udstyr defekt eller beskadiget. Re- fleksvirkningen b) Refleks ikke forsvarligt fastgjort. Kan forventes at falde af Opfyldelse af kravene 1 Visuel inspektion. Anordning, reflekteret farve eller position ikke i overensstemmelse med kravene 1. Manglende eller reflekte- 28

29 rende rød farve fremad eller hvid farve bagud Påkrævede signallamper for belysningsudstyr Tilstand og virkemåde Visuel inspektion og aktivering Opfyldelse af kravene Elektriske forbindelser mellem det trækkende køretøj og påhængskøretøj eller sættevogn Visuel inspektion og aktivering. Visuel inspektion. Undersøg om muligt forbindelsens elektriske gennemgang Ledningsnet Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, herunder også inde i motorrummet (hvis relevant). Virker ikke. Virker ikke for fjernlyslygte eller tågebaglygte. Ikke i overensstemmelse med kravene 1. a) Faste dele ikke forsvarligt fastgjort. Løs stikkontakt. b) Beskadiget eller forringet isolering. Kan forventes at forårsage en kortslutning. c) Påhængskøretøjs eller trækkende køretøjs elektriske forbindelser virker ikke korrekt. Påhængskøretøjets stoplys virker slet ikke. a) Ledningsnet utilstrækkeligt eller uforsvarligt fastgjort. Fastgørelsesdele sidder løst, berører skarpe kanter, konnektorer kan forventes at blive afbrudt. Ledningsnet kan forventes at berøre varme dele, roterende dele eller stel, konnektorer kan forventes at blive afbrudt (relevante dele til bremser og styreapparat). b) Ledningsnet i lettere forringet tilstand. Ledningsnet i stærkt forringet tilstand. Ledningsnet i ekstremt forringet tilstand (relevante dele til bremser og styreapparat). c) Beskadiget eller forringet isolering. Kan forventes at forårsage en kortslutning. Overhængende risiko for brand og gnistdannelse. 29

30 4.12. Ikke-obliga-toriske lygter og reflekvering. monteret i strid med krave- Visuel inspektion og akti- a) En lygte/refleksanordning sanordninger () 2 ne 1. Udsender/reflekterer rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. b) Lygtefunktion ikke i overensstemmelse med kravene 1. Antallet af forlygter, som virker samtidig, gør, at den tilladte lysstyrke overskrides; udsender rødt lys fremad eller hvidt lys bagud. c) Lygte/refleksanordning ik-ke forsvarligt fastgjort. Meget alvorlig risiko for, at den falder af Batteri(er) Visuel inspektion. a) Utilstrækkeligt fastgjort. Ikke korrekt fastgjort. Kan forventes at forårsage en kortslutning. b) Udsivning. Udslip af farlige stoffer. c) Afbryder defekt (hvis påbudt). d) Sikringer defekte (hvis påbudt). e) Utilstrækkelig ventilation (hvis påbudt). 5. AKSLER, HJUL, DÆK OG AFFJEDRING 5.1. Aksler Aksler Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton Stubaksler Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller a) Brud på eller krum aksel. b) Utilstrækkelig fastgørelse til køretøjet. Stabiliteten forringes; funktionsduelighed For stor bevægelse i forhold til anordningerne. c) Uforsvarlig ændring 3. Stabiliteten påvirkes, funktionsduelighed påvirkes, utilstrækkelig afstand til andre køretøjsdele eller kørebanen. a) Brud på stubaksel. 30

31 på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. Påvirk hvert hjul med en lodret eller vandret kraft og bemærk, hvor stor bevægelsen mellem akselstang og stubaksel er Hjullejer Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. Vug hjulet eller påvirk hvert hjul med en vandret kraft og bemærk, hvor meget hjulet løftes i forhold til stubakslen. b) For stort slid på drejetap og/eller bøsninger. Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet c) For stor bevægelse mellem stubaksel og akselstang. Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet d) Stubakseltap sidder løst på akslen. Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet a) For stort slør i et hjulleje. Retningsstabilitet påvirkes; fare for sammenbrud. b) Hjulleje for stramt eller blokeret. Fare for overophedning; fare for sammenbrud Hjul Visuel inspektion af begge sider af hvert hjul, når køretøjet står over en grav eller på en lift Hjul og dæk Hjulnav Visuel inspektion. a) Hjulmøtrikker eller -bolte mangler eller sidder løst. Fastgørelsesdel mangler eller er løs i en sådan grad, at trafiksikkerheden påvirkes i meget alvorlig grad. b) Nav slidt eller beskadiget. Nav slidt eller beskadiget på en sådan måde, at en forsvarlig fastgørelse af hjul er påvirket. a) Ethvert brud eller enhver svejsedefekt. b) Ringe til fastgørelse af dæk ikke korrekt monteret. Kan forventes at ville falde af. 31

32 Dæk Visuel inspektion af hele dækket ved enten at rotere hjulet, når det er fri fra jorden, og køretøjet står over en grav eller på en lift, eller ved at rulle køretøjet baglæns og forlæns over en grav. c) Hjul meget skævt eller slidt. En forsvarlig fastgørelse til navet påvirkes; en forsvarlig fastgørelse af dæk d) Hjulstørrelse, teknisk udformning, kompatibilitet eller hjultype ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. a) Dækstørrelse, belastningsevne, godkendelsesmærke eller hastighedsindeks ikke i overensstemmelse med kravene 1 og påvirker trafiksikkerheden. Utilstrækkelig belastningsevne eller hastighedsindeks i forhold til den faktiske brug; dæk berører andre faste køretøjsdele, og påvirker derved trafiksikkerheden. b) Dæk på samme aksel eller på tvillingehjul har forskellig størrelse. c) Dæk på samme aksel er af forskellig type (radialdæk/ diagonaldæk). d) Enhver alvorlig beskadigelse eller flænge i dæk. Tråd synlig eller beskadiget. e) Dækkets slidindikator bliver synlig. Dækmønsterdybde ikke i overensstemmelse med kravene 1. f) Dæk gnider mod andre komponenter (fleksible afskærmningsanordninger). Dæk gnider mod andre komponenter (trafiksikkerheden påvirkes ikke) g) Regummierede dæk ikke i overensstemmelse med kravene 1. Trådbeskyttelseslaget 32

33 5.3. Affjedring Fjedre og stabilisator Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton Støddæmpere Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift, eller ved hjælp af specialudstyr (hvis tilgængeligt) Funktionalitetstest af dæmpning() Torsionsrør, radiusarme, bærearme og affjedringsarme h) Anordning til kontrol af dæktryk virker ikke korrekt eller dækket er tydeligvis utilstrækkeligt oppumpet. Virker tydeligvis ikke. a) Utilstrækkelig fastgørelse af fjedre til chassis eller aksel. Relativ bevægelse er synlig; fastgørelsesdelene sidder løst i meget alvorlig grad. b) Fjederkomponent er beskadiget eller har brud. Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. c) Fjeder mangler. Hovedfjeder (bladfjeder) eller ekstra bladfjedre påvirkes i meget alvorlig grad. d) Uforsvarlig ændring 3. Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; fjedersystem virker ikke. a) Utilstrækkelig fastgørelse af støddæmpere til chassis eller aksel. Støddæmper sidder løst. b) Beskadiget støddæmper med tegn på alvorlig utæthed eller defekt. Anvend specialudstyr og a) Betydelig forskel mellem sammenlign forskelle mellem højre og venstre b) Oplyste minimumsværdi- højre og venstre. er overholdes ikke. Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller af komponent til chassis eller a) Utilstrækkelig fastgørelse på en lift. Hjulslørsmåler aksel. Kan forventes at ville løsnes; kan anvendes og anbefales retningsstabilitet for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. b) Komponent med beskadigelse eller kraftig tæring. Komponentens stabilitet 33

34 Affjedringsled Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. Hjulslørsmåler kan anvendes og anbefales for køretøjer med en maksimal totalvægt på over 3,5 ton. påvirkes, eller komponenten har brud. c) Uforsvarlig ændring 3. Utilstrækkelig afstand til køretøjets øvrige dele; system virker ikke. a) For stort slid i drejetap og/ eller bøsninger eller i affjedringsled. Kan forventes at ville løsnes; retningsstabilitet b) Støvhætte er i alvorligt forringet tilstand. Støvhætte mangler eller har brud Luftaffjedring Visuel inspektion. a) Anordning virker ikke. b) Komponent beskadiget, ændret eller forringet på en måde, som ville påvirke anordningens funktion negativt. Systemets funktionsduelighed påvirkes i alvorlig grad. c) Hørlig udsivning i anordning. 6. CHASSIS OG DELE FASTGJORT TIL CHASSIS 6.1. Chassis eller ramme og dertil fastgjorte dele Almindelig tilstand Udstødningsrør og lyddæmpere Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller på en lift. a) Et mindre brud på eller deformation af en side eller travers. Et alvorligt brud på eller deformation af en side eller travers. b) Utilstrækkelig fastgørelse af forstærkningsplader eller befæstninger. Flertallet af befæstningerne løse; dele er ikke tilstrækkeligt solide. c) For kraftig tæring, som påvirker samlingernes styrke. Dele er ikke tilstrækkeligt solide. Visuel inspektion, når køretøjet står over en grav eller eller utæt udstødningssy- a) Utilstrækkeligt fastgjort på en lift. stem. 34