HVEM ER ANSVARLIG HVORNÅR. Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
|
|
- Rikke Kjærgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der løbende udvælges til nærmere evaluering. Nøgleområderne er hentet fra OG s vision og indsatsområder og er formuleret i resultataftalen for indeværende skoleår. HVAD EVALUERES SÆRLIGE NØGLEOMRÅDER OG MÅL FOR SKOLEÅRET 2017/18 Nøgleområde: Visionen Mål: At der ved slutningen af skoleåret 2017/18 er lagt et klart spor, som gør det muligt at formulere en endelig vision og strategisk handleplan i efteråret At visionsarbejdet er forankret i bestyrelsen og i et bredt samarbejde mellem ledelsen, medarbejderne og eleverne på skolen samt at det trækker både på skolens historie og værdier og nyere udviklingsarbejde HVORFOR At sikre, at væsentlige dele af strategien for Ordrup Gymnasium bliver implementeret på skolen At sikre en fælles forståelse af vores værdigrundlag og mission som skole. At sikre, at en ny vision for OG bygger på en fælles refleksion og dermed fælles mål. At sikre, at en ny vision binder skolens historie sammen med temaer i det senere års arbejde, er en platform for fremdrift og har nogle tydelige målsætninger. At sikre, at der i planlægning af skoleåret 2018/19 er mulighed for at realisere dele af den strategiske handleplan HVORDAN Varetages i skiftende former alt efter området. Dog altid med igangsætning og opfølgning af ledelsen Evaluering i ledelsen og i arbejdsgruppen for visionsarbejdet. Resultaterne fremlægges og drøftes i bestyrelsen. HVEM ER ANSVARLIG Ledelsen og relevante organer på skolen HVORNÅR Skoleåret 2017/18 RESULTATER OG OPFØLGNING I ledelsen og i relevante fora med et særligt blik på evt. nye indsatsområder for de kommende skoleår Ledelsen April/maj 2018 Resultaterne skal ligge til grund for den endelige formulering af mission, vision og handleplan i skoleåret 2018/19.
2 Nøgleområde: Faggruppesamarbejdet Mål: At styrke faggruppesamarbejdet og faggruppelederrollen herunder at der er udarbejdet en ny funktionsbeskrivelse for opgaven som faggruppeleder samt en strategi for efteruddannelse og at alle faggrupper ved skoleårets afslutning har gennemført projekter inden for et af indsatsområderne om feedback. At styrke samarbejdet med fokus på elevernes læring i faggrupperne At udvikle og yderligere kvalificere arbejdet med feedback på skolen Projekterne bliver drøfte til mini- GRUS i faggrupperne. Desuden bliver der i foråret gennemført en samlet evaluering og vigtige resultater og pointer bliver sammenfattet og formidlet ud til hele lærerkollegiet, ligesom de vil indgå i det pædagogiske udviklingsarbejde i skoleåret 2018/19. Arbejdet med faggruppelederrollen bliver evalueret i forhold til målet for området. Faggrupperne, PU og ledelsen marts/april/maj 2018 Resultaterne behandles i ledelsen og i PU. Arbejde med feedback bliver desuden særskilt behandlet ii faggrupperne hvor fokus er på evt. ændring af praksis. Evt. tiltag i forhold til faggruppelederrollen gøres til en del af planlægning af skoleåret 2018/19. Nøgleområde: Ekstern kommunikation Mål: At den nye hjemmeside for OG er lanceret, og at der i tæt tilknytning til skoleårets proces mod etableringen af en ny vision formuleres en kommunikationsstrategi At sikre, at der er et tydeligt mål og en tydelig fremgangsmåde i forhold til brugen af digitale kanaler til kommunikation om OG At sikre, at OG s værdier, praksis og vision omsættes til en klar profil, som bruges som afsæt i denne strategi Evaluering i ledelsen Ledelsen April/maj 2018 Resultater behandles i ledelsen
3 Nøgleområde: Gymnasiereformen Mål: At der er sket en vellykket implementering af gymnasiereformen i 1.g samt at der er udarbejdet tiltag og strategier for 2.g. UNDERVISNING Elevernes udbytte og undervisningens organisering At tilpasse grundforløbet med inddragelse af det første års erfaringer og evalueringer med lærere og elever At sikre, at den videre implementering af reformen fortsat bygger på et bredt samarbejde på skolen og at nye tiltag bliver integrerede med eksisterende strukturer på skolen. At den enkelte lærer for indsigt i, hvordan undervisningen virker på eleverne At skabe en konstruktiv dialog mellem den enkelte underviser og eleverne på et hold om undervisningen og evt. tiltag til forbedring. At skabe en konstruktiv dialog mellem klassens lærere om undervisningen i en pågældende klasse. At skabe et erfaringsgrundlag til at diskutere udfordringer i et givent fag med afsæt i et fælles evalueringsmateriale. Evaluering af grundforløbet i faggrupper. Evaluering med SR-lærere og dansklærere af SR-præsentationerne. Evaluering med eleverne af grundforløbet som helhed. Opsamling i ledelsen og i hele lærergruppen. Skriftlig evaluering mindst en gang om året med OG s evalueringsskema om læring og motivation Diskussion af evalueringerne til et møde for klassens lærere i december/januar Gennemgang af evalueringen med klassen. Ledelsen og grundforløbsgruppen Alle lærere på alle hold Klasseteams Ledelsen Efteråret 2017 og foråret 2018 Efteråret Resultaterne behandles i ledelsen og andre relevante grupper med henblik på planlægning af skoleåret 2018/19 Resultaterne drøftes med klassens øvrige lærere og evt. handleplaner aftales. Den enkelte lærer drøfter desuden resultaterne med eleverne. Med udgangspunkt heri opstiller lærerne sammen med eleverne nye mål for undervisningen. Resultaterne af Lectioevalueringen gøres desuden tilgængelig for nærmeste leder. Lærerne kan løbende drøfte resultaterne med nærmeste leder, ligesom de indgår som en naturlig del af i MUS.
4 Den enkelte medarbejder som professionel underviser At understøtte den enkelte lærer til at forbedre sin pædagogiske praksis. At få den enkelte lærers styrker sat i spil i forhold til resten af skolen. At klarlægge styrker og udviklingsbehov hos den enkelte lærer. Hvert år er der medarbejdersamtaler (MUS) for alle lærere med den leder, man er tilknyttet. Lederen observerer undervisningen hos den pågældende lærer i hhv. efterårssemestret og forårssemestret og set relevante undervisningsevalueringer igennem. Der afholdes desuden to porteføljesamtaler om året, hvor det primære fokus er sammenhæng mellem tidsforbrug og arbejdsopgaver, men hvor pædagogisk praksis og anden opgaveløsning ligeledes kan drøftes. Alle lærere Ledelsen Løbende over året Der udarbejdes et resumé af MUS-samtalen, som skrives ind på TFF-siden og godkendes af nærmeste leder og medarbejder. Som opsamlingen på samtalen sigtes der imod, at lederen og medarbejderen aftaler konkrete initiativer, som kan realisere relevante dele af samtalens indhold
5 Faggruppernes arbejde med læringsudfordringer i fagene At skabe fælles mål på faggruppeniveau. At skabe et fælles billede af god pædagogisk praksis i faget. At gøre kompetenceudvikling til fælles integreret læring. På skoleårets første faggruppemøde drøftes faggruppens og de enkelte medlemmers behov for kompetenceudvikling set i lyset af OG s indsatsområder og udviklingsarbejde. Der afholdes hvert år en GRUS hvor fokus er på at problematisere faget og undervisningen herunder centrale læringsudfordringer. Der er desuden krav om inddragelse af data. Herefter formuleres konkrete indsatsområder for faggrupperne. Samtalen er et møde mellem ledelsen og faggruppen med et pædagogisk fokus, og med gennemgang og diskussion af ovenstående sigtes der imod igangsættelse af projekter, nye tiltag m.m. Som forberedelse til mødet har ledelsen bl.a. overværet undervisning i faget og set evalueringsmateriale, talstatistik m.m. igennem. Faggrupper og ledelse Foråret En fra faggruppen udarbejder et referat af mødet, hvor fokus er på evt. aftaler om faggruppens arbejde, nye projektområder m.m. Centrale dele af GRUS inddrages desuden i MUS. Der sigtes imod, at faggruppen vælger indsatsområder, som kan strække sig over flere år. Opfølgning på disse vil løbende ske til GRUS og MUS.
6 Skolens overordnede resultater At skabe klare mål for den gode skole med afsæt i en analyse af egne styrker og udviklingsmuligheder. Ledelsen vil hvert år se eksamensresultater og anden karakterstatistik igennem og på baggrund heraf sætte udviklingsmål på skoleniveau og en plan for fælles kompetenceudvikling. Ledelsen og relevante organer på skolen August/septe mber Specifikke resultater og udviklingsmål præsenteres i første omgang for bestyrelsen og herefter i relevante fora. Opfølgning på resultaterne vil herefter ske i form igangsættelse og evaluering af pædagogiske projekter og af fremtidige års eksamensresultater. Pædagogisk udviklingsarbejde og samlet kompetenceudvikling At skabe en fælles pædagogisk ramme og et fælles billede af god pædagogisk praksis. At igangsætte og fastholde en diskussion om et kodeks for god pædagogik. Med inddragelse af hele lærerkollegiet drøftes der mellem ledelsen og PU for hvert skoleår en række særlige mål og rammer for PU s arbejde. Data fra analysen af skolens overordnede resultater og input fra GRUS og MUS skal inddrages i formuleringen af de særlige mål og rammer. Ledelsen og PU April/maj De særlige mål og rammer evalueres internt i PU og til et særskilt møde med ledelsen. Evalueringerne fremlægges desuden på et skolemøde. PU skal varetage de særlige mål og rammer i en række projekter som samtidig kan danne ramme for en del af den efteruddannelse, som gives på skolen herunder pædagogiske dage.
7 Karaktersamtaler ELEV- KOMPETENCER Kompetencer på tværs af fagene/alm. studiekompetencer At få identificeret elever, som klarer sig fagligt dårligt og viser tegn på forkert skolegang. At sikre et samarbejde om elevernes kompetencer på klasseniveau. At sikre opfølgning på, om eleverne tilegner sig de relevante tværfaglige/alm. studie-kompetencer. Efter afgivelsen af standpunktskarakterer i hhv. efteråret og foråret mødes ledelsen, studievejledningen og klasseteams og gennemgår klassen generelt og enkelte elever specifikt som har enten fraværsmæssige eller karaktermæssige problemer. Arbejdet med studieplan/ kompetenceplan etc. På et møde inden eller ved skoleårets start drøfter teamet og klassens lærere i forbindelse med udarbejdelsen af studieplanen: - arbejdet med kompetencerne (progression og opfyldelse af mål) på tværs af fagene - inddragelse af internationalisering/rejser - tværfagligt samarbejde - det 3-årige forløb set i et SRperspektiv Leder Studievejleder Klasseteam Team og klassens lærere Efteråret Foråret Løbende og ved skoleårets afslutning Som opfølgning på møderne holder klasseteamet og studievejlederne samtaler med udvalgte elever og relevante oplysninger samt evt. varsler skrives i Lectio. Ved slutningen af skoleåret afholdes et evaluerende møde mellem teamledere og ledelsen, hvor årets arbejde i klasserne evalueres. På et møde mellem teamet og klassens lærere midt i skoleåret drøftes udviklingen i elevernes kompetencer samt klassens kompetenceplan, og eventuelle justeringer vedtages. Opfølgning i den daglige undervisning med øje for den enkelte elev.
8 Faglige kompetencer OVERGANG TIL GYMNASIUM Introforløbet At sikre, at eleverne 1) kender de faglige kompetencer og mål, som er knyttet til et specifikt fag 2) er bevidste om hvor de befinder sig i forhold til dem og 3) ved hvordan de konkret kan arbejde videre mod opfyldelsen af disse mål. At sikre, at eleverne får støtte i forhold til motivation i den daglige undervisning. At sikre en god og tryg overgang fra grundskolen til gymnasiet. Mundtlige elevsamtaler i forbindelse med karaktergivning med udgangspunkt i elevernes opfyldelse af de faglige mål i faget. Indslusningssamtaler med studievejlederne Den enkelte faglærer Løbende afhængig af metode. Dog mindst én gang om året. I den skriftlige evaluering af undervisningen spørges der direkte til, hvordan eleven vurderer sig selv i forhold til 1) om de kender de faglige kompetencer og mål, som er knyttet til faget 2) om de er bevidste om, hvor de befinder sig i forhold til målet og 3) om de ved, hvordan de konkret kan arbejde videre. Svarene behandles af den enkelte lærer både i dialog med klassen og med resten af klassens lærere. Evalueringen indgår ligeledes i GRUS. Studievejlederne Efterår Studievejlederne og ledelsen evaluerer på forløbet og drøfter, om der er behov for ændringer. Trivselssamtaler UDSLUSNING Udslusningssamtaler At sikre en god og tryg overgang fra grundskolen til gymnasiet. At få indsigt i, hvilke problemstillinger eleverne møder i deres skolegang over tre år Teamet afholder evalueringssamtaler med 1.g klasserne med særligt fokus på elevernes trivsel i klassen Studievejlederne afholder udslusningssamtaler med 3.geleverne Teams Efter jul inden vinterferien Ved problemer vurderer teamet evt. i samarbejde med studievejleder og ledelse, hvordan man bedst kan støtte eleverne. Studievejlederne April/maj Studievejlederne sammenskriver resultater af samtalerne og offentliggør dem bl.a. til lærerkollegiet.
9 TEAM Organisering og rammer FAGGRUPPER At få formuleret konkrete initiativer, som medvirker til en fortsat høj elevtrivsel. At sikre, at teamarbejdet er struktureret på en fortsat konstruktiv måde og med en velfungerende vægtning af opgaver. At sikre en årlig deling af god praksis blandt teams. At sikre en fortsat diskussion af problemstillinger som er knyttet særligt til teamarbejdet. Alle teamledere og teammedlemmer samt ledelsen mødes en gang i slutningen af skoleåret for at drøfte rammerne omkring teamets arbejde. Studievejlederne og ledelsen drøfter, om der på baggrund af resultaterne behov for konkrete initiativer. Ledelsen Maj/juni Team og ledelse vurderer i fællesskab, om der skal ske ændringer i samspillet mellem team og ledelse og team og klassens øvrige lærere m.m. Det aftales på mødet, i hvilket omfang der skal ske justeringer. Klassens øvrige lærere orienteres og inddrages. Organisering og rammer At sikre, at faggrupperne som ramme for fagsamarbejdet er struktureret på en fortsat konstruktiv måde og med. At sikre en fortsat diskussion af problemstillinger som er knyttet særligt til faggruppesamarbejdet. Som en selvstændig del af den årlige GRUS-samtale vil der blive fokuseret på faggruppens evne til samarbejde og desuden på evt. kompetencebehov. Faggrupperne opfordres til løbende at tage kontakt til ledelsen, hvis der opstår behov for at drøfte problemstillinger som knytter sig særligt til faggruppens ressourcer eller lignende. Der afholdes en runde med ekstrabevillinger til faggrupper med særlige og/eller aktuelle behov, som ikke kan dækkes af faggruppens eget budget. Ledelsen og faggrupperne Foråret Løbende Efteråret Der udarbejdes et referat af mødet, hvor det skal fremgå, hvad status er på faggruppens samarbejde, og om faggruppen har specifikke behov for efteruddannelse. Ledelsen præsenterer en oversigt over de samlede midler, som er blevet tildelt som ekstrabevillinger. PÆDAGOGISK UDVALG
10 Organisering og rammer UNDERVISNINGS- MILJØ ELEVER At sikre, at PU har en velfungerende ramme omkring dets arbejde. At sikre, at PU altid arbejder hensigtsmæssigt i forhold til at løse de opgaver, som er blevet sat af ledelsen. Ved slutningen af hvert skoleår udfærdiger PU evalueringer af de projekter, som er blevet afviklet i skoleåret. Ledelsen mødes herefter med PU til et evalueringsmøde og diskuterer 1) resultaterne af projekterne og 2) hvordan PU har fungeret det pågældende år. Ledelsen og PU Foråret Evalueringerne af projekterne og referatet fra evalueringsmødet gøres tilgængelige for hele lærerkollegiet. Evt. tiltag i forhold til forbedring af arbejdsproces og ramme for PU s arbejde implementeres det følgende år. Trivselsundersøgelse (Ennova) Trivsel og motivation At få et indblik i elevtrivsel på OG på et overordnet plan. At få igangsat konkrete initiativer, som kan imødegå evt. udfordringer i forhold til elevtrivsel på skolen. At sikre en fortsat høj trivsel hos de enkelte elever i deres 2. år på skolen. At få indsigt i evt. problemstillinger omkring elevkultur på skolen. Der foretages hvert andet år en spørgeskemaundersøgelse blandt eleverne. Undersøgelsen giver resultater både på skoleniveau og for den enkelte klasse. Der foretages en spørgeskemaundersøgelse på Lectio i alle 2.g-klasser. Ledelsen og klasseteams Studievejlederne Hvert andet år Hvert år forår Resultatet drøftes i ledelsen, i SU, i elevrådet og til et skolemøde. Der opstilles en handleplan og undersøgelsens hovedresultater lægges på hjemmesiden. Klasseteams gennemgår resultaterne på klasseniveau og diskuterer evt. udfordringer og tiltag med klassen. Undersøgelsens resultater ligger til grund for en kollektiv vejledningstime om trivsel og motivation i klasserne samt individuelle samtaler med enkelte elever.
11 Trivsel og motivation i undervisningen Problematikker knyttet til de forskellige årgange At sikre, at der er et trygt og sikkert læringsmiljø i alle klasser på OG. At sikre, at eleverne har gode studievaner og en forståelse for læring og motivation. At sikre at eleverne på de respektive årgange har adgang til ledelsen og kan fremlægge konkrete forslag til forbedringer på skolen. Som forløber til undervisningsevalueringerne i fagene udfylder alle klasser et skema om læring og motivation, som teamet introducerer og samler op på. Resultaterne diskuteres både på det møde, hvor de fagspecifikke evalueringer gennemgås, og med klassen. Hvert år afholdes der årgangsmøder mellem eleverne på hhv. 1., 2. og 3.g og ledelsen. Til møderne kan de forskellige årgange fremlægge evt. problemstillinger tilknyttet livet som elev på OG. Teams Hver efterår Resultaterne gennemgås med klassens lærere og elever som afsæt til evt. handleplaner for at fremme læring, trivsel og motivation. Ledelsen Efteråret Resultaterne af møderne drøftes internt i ledelsen og med lærerne til et skolemøde. Evt. tiltag vedtages på baggrund heraf. ARBEJDSMILJØ APV (arbejdspladsvurdering) At få en samlet vurdering af arbejdspladsen med særligt fokus på medarbejdertrivsel. At få igangsat initiativer, som kan udvikle OG som arbejdsplads. APV gennemføres hvert 3. år. Ledelsen udarbejder en opfølgningsplan, der drøftes i samarbejdsudvalget. Ledelsen sammen med et ad-hocudvalg og sikkerhedsrepræse ntanten Hvert 3.år Næste gang Skoleåret 2020/21 Resultaterne og plan for opfølgning drøftes i ledelsen og samarbejdsudvalget og fremlægges på et møde for lærerne. Relevante punkter med tilknytning til APV en vil efterfølgende optræde som særlige nøgleområder i K og E- planen og i resultataftalen og opfølgning vil ske på baggrund heraf.
12 Den enkelte medarbejders trivsel At sikre en sund trivsel for den enkelte medarbejder herunder at få den enkelte medarbejders trivsel synliggjort. At sikre en drøftelse af den enkelte medarbejders aktuelle arbejdssituation løbende over året. Hvert år er der medarbejdersamtaler (MUS) for alle lærere med den leder, man er tilknyttet. Der er ligeledes to porteføljesamtaler om året med fokus på forholdet mellem tidsforbrug og arbejdsopgaver. Lærerne kan til enhver tid selv bede om en MUS. Ledelsen I foråret hvert skoleår Der udarbejdes et referat af samtalerne, som skrives ind på TFF-siden og godkendes af nærmeste leder og medarbejder. Generelle tendenser eller problemstillinger i samtalerne drøftes internt i ledelsen og evt. med SU og/eller til et skolemøde.
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder fra kvalitetssystemet, der løbende belyses, samt nøgleområder, der
Læs mereHVAD EVALUERES HVEM ER RESULTATER OG HVORNÅR ANSVARLIG
kvalitetsudviklings-og evalueringsplanen for Ordrup Gymnasium 2019-2020 Målet med kvalitetssystemet på Ordrup Gymnasium er at sikre et meningsfuldt og systematisk arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling,
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2012-13 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2010-2011 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2011-2012 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2014-15 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereKvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010
Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder
Læs mereEvaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium
Evaluering og Kvalitetssikring på Rungsted Gymnasium Formålet med kvalitetssystemet på Rungsted Gymnasium er at medvirke til at skabe en åben evalueringskultur som er praktisk anvendelig. Hensigten er,
Læs mereEvalueringsstrategi Evaluering og kvalitetssikring Nykøbing Katedralskole
Nykøbing Katedralskoles evalueringsstrategi bygger på kravene i kapitel 11 i Lov om gymnasiale uddannelser (LOV nr 1716 af 27/12/2016) om kvalitetsudvikling samt på kravene i kapitel 1 i bekendtgørelsen
Læs mereEvaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole
Evaluering og kvalitetssikring på Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole Indledning BG s kvalitets- og evalueringsplan udgør den overordnede ramme for arbejdet med kvalitets- og evalueringsarbejdet. Arbejdet
Læs mereGLAD, GLOBAL, GRØN OG GENIAL
Nykøbing Katedralskole vil: være det synlige gymnasium, der samarbejder med lokale, nationale og globale partnere være det udviklingsorienterede gymnasium, der dyrker den enkelte elevs potentiale gennem
Læs mereKVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU KLASSENIVEAU ELEVNIVEAU. Opfølgningsplan. Selvevaluering. Evalueringer og dataindsamling.
KVALITETSSYSTEM INSTITUTIONSNIVEAU Selvevaluering Opfølgningsplan KLASSENIVEAU Evaluering Opfølgning i klasseteams Evalueringer og dataindsamling Implementering ELEVNIVEAU Feedback Undervisning Evalueringssamtaler
Læs mereMasterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium
Masterplan for kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Horsens Gymnasium Horsens Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer,
Læs mereKvalitetssystem SG. Skole. Undervisning. Elev
Kvalitetssystem SG Overordnet Gymnasiets formål er at forberede eleverne bedst muligt til videregående uddannelse og udvikle deres viden, kompetencer og almendannelse. Vores kvalitetssystem har derfor
Læs mereSystem til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering
System til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Baggrund og overordnet formål: Systemet er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 om Kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereResultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium
1. oktober 2015 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2015-2016 Basisrammen Indsatsområde A: Studieparathed med 10 % Mål: der er gjort en indsats for, at den generelle studieparathed
Læs mereOversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet.
Oversigtsskema. De 4 niveauer i evalueringssystemet. 1. niveau: Elevernes udbytte mål hvilken Elevernes faglige standpunkt (summativt) Centralt stillede mål for Lærerne Ved opgaver, tests, prøver, karaktergivning,
Læs mereStruer Statsgymnasium Aug 15
1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens
Læs mereKvalitetssystem på HTX Roskilde
Kvalitetssystem på HTX Roskilde Indledning Arbejdet med kvalitetssikring på HTX Roskilde har til hensigt: 1) Til stadighed at udvikle kvaliteten af skolens kerneydelser gennem systematiske regelmæssige
Læs mereEvalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling
December 2016 / opr. maj 2015 Evalueringsplan for Borupgaard Gymnasium - strategi, evaluering og kvalitetsudvikling Evalueringsplanen for Borupgaard Gymnasium beskriver de evalueringer, der udføres på
Læs mereResultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium
26. september 2018 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2018-2019 Basisramme 70.000 Indsatsområde Mål Indikatorer A: Implementering af gymnasiereformen 25% af basisrammen
Læs mereKvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF. [Dokumentets undertitel]
Kvalitetssystem 2019 TÅRNBY GYMNASIUM & HF [Dokumentets undertitel] TG S KVALITETSSYSTEM På TG ønsker vi med vores kvalitetssystem at forbedre kvaliteten gennem systematiske evalueringer. De løbende evalueringer
Læs mereKvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013
Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2019-2020 Godkendt i bestyrelsen den 19. juni 1 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser.
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereTG S KVALITETSSYSTEM
November 2018 TG S KVALITETSSYSTEM TG s kvalitetssystem angiver, hvorledes TG opfylder 2017 bekendtgørelsens krav om fastlæggelse og anvendelse af et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering
Læs mereMUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium
MUS Et samlet koncept for Bjerringbro gymnasium Udarbejdet for samarbejdsudvalget af ledelsen på BG Indholdsfortegnelse Medarbejderudviklingssamtalen MUS... 2 Specielt for lærere... 3 Specielt for TAP
Læs mereIngrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17
Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2016/17 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Helhedsskolen Målet er fortsat at manifestere IJG som en helhedsskole og en økonomisk
Læs mereEvalueringsstrategi
Evalueringsstrategi 2016-2017 Evalueringsudvalget Introduktion til evalueringsstrategien Vi vil levere den bedste undervisning og give eleverne de bedste læringsbetingelser. Vi arbejder løbende med at
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2018-2019 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres særligt
Læs mereAfsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium.
Afsluttende rapport til GL- Projekt Attraktive arbejdspladser- fra Ordrup Gymnasium. Resultatet af Ordrup Gymnasiums arbejde med Fremtidens kompetenceudviklingspolitik blev fremlagt på GL s konference
Læs mereInstitutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål
Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret
Læs mereKvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium.
Kvalitetssystem og evalueringsplan for Gefion gymnasium. Formålet med denne plan er at medvirke til at sikre kvalitet i undervisningen og at sikre en systematisk og løbende selvevaluering med henblik på
Læs mereAabenraa Statsskoles Kvalitetssystem
Aabenraa Statsskoles Kvalitetssystem Juni 2018 Aabenraa Statsskoles kvalitetssystem Kvalitet i uddannelsen har tre dimensioner: Den oplevede kvalitet hos elever, den faglige kvalitet og den organisatoriske
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereKategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.
Faglig evaluering og studieaktivitet Alle elever i alle fag alle fag Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb./marts, maj) Karaktersamtale og/eller kommentar i Elevens generelle standpunkt
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien skal understøtte skolens arbejde med at opnå de retningsgivende mål jf. gældende love og bekendtgørelser samt
Læs mereEvalueringsplan. Ad 1. - eleverne løbende er orienteret om deres faglige standpunkt, og hvilken udviklingsproces de er i
Evalueringsplan AGs evalueringsplan forholder sig til STX-bekendtgørelsens 131-139. Den omfatter konkret, løbende evaluering af undervisningen og af den enkelte elev både ud fra de mål, der er opstillet
Læs mereKVALITETSARBEJDE OG EVALUERING. På Tietgen Handelsgymnasium
KVALITETSARBEJDE OG EVALUERING På Tietgen Handelsgymnasium 1 Indholdsfortegnelse Hvad betyder kvalitet for os?... 3 Kvalitet i hverdagen... 3 Sådan arbejder vi med resultatopfølgning og evaluering... 3
Læs mereKvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010
Kvalitets- og evalueringsplan for Herlev Gymnasium og HF 2007-2010 Organisation (obligatoriske områder) Værdier, skole- og ledelsesorganisering Skolens værdigrundlag (og sammenhængen med selvevalueringen)
Læs mereKategori Hvad evalueres Hvem Hvordan Hvornår Rapportering Opfølgning. Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb.
Faglig evaluering og studieaktivitet Alle elever i alle fag alle fag Faglæreren Standpunktskarakterer 3 gange årligt (nov., feb./marts, maj) Karaktersamtale og/eller kommentar i Elevens generelle standpunkt
Læs mereOpfølgningsplan. [hhx]
Opfølgningsplan [hhx] [ På Handelsgymnasiet i Ballerup, ligger elevernes frafald på hhx, et år efter de har påbegyndt deres uddannelse, blandt de højeste 10 pct. på landsplan målt som et gennemsnit i perioden
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereEvalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF
Evalueringsplan Vordingborg Gymnasium & HF Indhold 1. Indledning side 1 2. Evaluering af undervisningen 2.1. Evaluering af studieplanen. side 2 2.2. Evaluering af planlægning og gennemførelse af undervisningen
Læs mereKvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium
Kvalitetssikringssystem for Silkeborg Gymnasium 1. Organisering af Silkeborg Gymnasium Skolens ledelse består af rektor og fem uddannelseschefer. Rektor varetager den overordnede ledelse og er ansvarlig
Læs mereKvalitetsudvikling. Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur. Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt
Kvalitetsudvikling Når kvalitetssystemer skal omsættes til kvalitetskultur Erfaringer fra regionssamarbejdet i det tidligere Vejle Amt Henriette Knudsen Fredericia Gym 1 Historien om de 5 s samarbejde
Læs mereEvaluering og kvalitetsudvikling
Evaluering og kvalitetsudvikling I henhold til gymnasie og HF bekendtgørelsen skal alle gymnasier have et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Vi benytter følgende evalueringssystem. Indhold
Læs mereGefion Gymnasiums Selvevaluering 2018
Gefion Gymnasiums Selvevaluering 2018 Årlig selvevaluering Indledning Gefion Gymnasiums kommissorium tilsiger, at der skal laves en årlig selvevaluering hvortil der skal udarbejdes handleplaner. Handleplanerne
Læs mereSELVEVALUERING GHG
SELVEVALUERING GHG 2017-18 I forbindelse med gymnasiereformen er der indført et nyt krav om, at gymnasierne som led i det samlede kvalitetsarbejde skal udarbejde en selvevaluering. Det fremgår af BEK nr.
Læs mereElevernes/kursisternes personlige dannelsesproces Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende Elevernes/kursisternes faglige niveau
System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasieog hf-bekendtgørelser ( 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005 1 Indledning
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mere1. en skoleevalueringsplan, der er en beskrivelse af, hvordan den overordnede evaluering af kvalitet og resultater på institutionen foregår.
Kvalitetssikringssystem for Fredericia Gymnasium Kvalitetssikringssystemet Kvalitetssikringssystemet på Fredericia Gymnasium skal sikre gode resultater og fortsat skoleudvikling. Det indebærer, at mange
Læs mereMålopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt
Målopfyldelse af rektors resultatlønskontrakt Nedenstående er et resumé af målopfyldelsen af den resultatlønskontrakt, der er indgået mellem bestyrelsen og rektor for skoleåret -2016. Indsatsområder A.
Læs mereBeskrivelse af systemets principper
Gribskov Gymnasiums system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering Systemet er baseret på Lov om de gymnasiale uddannelser og Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Relevante paragraffer fremgår
Læs mereIndledning Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3
Kvalitetssystem for Køge Gymnasium Indhold Indledning 2 1. Hvad evalueres og hvordan evalueres der på Køge Gymnasium? 3 1.1 Elevernes faglige niveau, trivsel og overgang til videregående uddannelse 3 1.1.1
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereEvalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:
1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels
Læs mereEvalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereKvalitetssikring. Rapporter og opfølgningsplaner. Evalueringsområder 2011 2012. Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær
Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2011 2012 Nøgleområde 1/11 12: Skriftlighed og skriftligt fravær Nøgleområde 2/11 12: Klasseteam og faggrupper Nøgleområde 3/11 12: Bygninger
Læs mereManual for team og klasseforum
Manual for team og klasseforum Målsætning, sammensætning, opgaver og kvalitet Roskilde Katedralskole 1. Målsætning for samarbejdet i team og klasseforum Overordnet mål: Vi vil sikre vores elever den bedst
Læs mereSkolens mål og rammer
Evalueringsplan Formål: 1. Formålet med evaluering af undervisningen og den enkelte elev er at sikre det bedst mulige faglige udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for justering af undervisnings- og
Læs mereKvalitet. Aabenraa Statsskole
Kvalitet på Aabenraa Statsskole 5.8.2013 1 Kvalitet på Aabenraa Statsskole På Aabenraa Statsskole udvikler og tilpasser medarbejdere og ledelse løbende STX og HFuddannelserne til gavn for elever og kursister.
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereGuide til v-team og klasselærer
Guide til v-team og klasselærer 2015-16 - et moderne gymnasium med stolte traditioner 1 Vision for v-team V-team sikrer fortsat udvikling af studieretninger. V-team skaber tættere relation mellem medarbejdere
Læs mereKvalitetssystem. Struer Statsgymnasiums udmøntning af bekendtgørelsens krav tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag:
Kvalitetssystem 1. Skolens kvalitetssystem Jf. BEK nr 367 af 19/04/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse og BEK nr 497 af 18/05/2017 Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kapitel 10 skal institutionen
Læs mereKlar til selvevaluering. Hæfte til lærerne. Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag
Klar til selvevaluering Hæfte til lærerne Selvevaluering på gymnasier oplæg til en pædagogisk dag Klar til selvevaluering Inspirationsmateriale til gymnasier 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Tekst Pernille
Læs mere2i innovationsklassen og 2y karakterfri klasse & makkerklassen 1a
1 Fra forsøgsarbejde til praksis og handleplaner for skoleåret 2016-17 Resumé Sprogprojekt: Elevernes internationale kompetencer Projekt : I skoleåret 2015-16 har vi afsluttet vores fællessproglige projekt
Læs mereU- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB
U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.
Læs merePG Kvalitetsplan
PG Kvalitetsplan 2016 18 Præambel Formål: Filosofi: Områder: Struktur: Skoleåret 2016 17 Skoleåret 2017 18 Præambel Formål: Paderup Gymnasiums kvalitetsplan fungerer som styrings og monitoreringsredskab
Læs mereStrategi Horsens Statsskole
Strategi Horsens Statsskole 2016-17 Indledning På Horsens Statsskole tilstræber vi i vores daglige arbejde, udvalgsarbejde og projekter har fokus på formål, værdier, strategi og mål. Vores formål tager
Læs mereKvalitetsarbejde. Social og sundhedsskolen Syd. Vedtaget
Kvalitetsarbejde Social og sundhedsskolen Syd Vedtaget Marts 2010 Kvalitetsarbejde Baggrund I bekendtgørelse nr. 1518 af 31.12.2007 kap.2 er beskrevet de regler, som skoler der udbyder erhvervsuddannelse
Læs mereUdviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj
Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen
Læs mereOpgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer Klasseteamet Teamformændene Ledelsen
Opgaver i teamstrukturen. Den enkelte lærer varetager den kvalificerede undervisning, der bygger på: faglighed kontakten til den enkelte elev og dermed niveaufastlæggelsen anvendelse af forskellige metoder
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereEvalueringsstrategi. Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium
Evalueringsstrategi Holstebro Tekniske Gymnasium Holstebro Handelsgymnasium 1.0 Indledning Denne evalueringsstrategi er udarbejdet til brug på Holstebro Tekniske Gymnasium og Holstebro Handelsgymnasium
Læs mereKvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord
Kvalitetssystem for de gymnasiale uddannelser på EUC Nord Formålet med kvalitetssystemet er at undersøge, hvorledes skolens interessenter på og udenfor skolen har det med skolen. Kvalitetsvurderinger skal
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSkolens mål og rammer
Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering Indhold Herning Gymnasiums system til Kvalitetsudvikling og Resultatvurdering... 2 1. Baggrund og overordnet formål:... 2 2. Kvalitetsudvikling
Læs mereSELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019
SELVEVALUERING Solrød Gymnasium juni 2019 Indledning Den årlige selvevaluering er skriftlig og drøftes i bestyrelsen. Selvevalueringen offentliggøres efterfølgende på skolens hjemmeside. Selvevalueringen
Læs mereMål og Strategiske indsatsområder
Mål og Strategiske indsatsområder 2018-2022 har det overordnede mål, at udvikle skolen og undervisningen, så vi understøtter elevernes faglige og personlige udvikling og forbereder dem bedst muligt til
Læs mereResultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor. på Ordrup Gymnasium 2012 2013
Bestyrelsesmøde den 4. december 2012 Dagsordenens pkt. 4, bilag 3 27. september 2012 Resultatlønsaftale mellem bestyrelsen og rektor på Ordrup Gymnasium 2012 2013 1. Formål med og gyldighedsperiode for
Læs mereKonkrete mål Målepunkter (milepæle) Evaluering Vægt. Udvikling af det sproglige studieområde/fremmedsprogene. særligt fokus på tysk):
Rektors resultatkontrakt 1. august 2017 31. juli 2018 Kontraktgrundlag Kontraktgrundlaget er bemyndigelsesbrev af 27. juni 2013 fra Ministeriet for Børn og Undervisning til bestyrelser for almene gymnasier.
Læs mereForskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2017-2018 29.09.2017 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereKVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING
KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...
Læs mereSCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling
Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS
Læs mereKvalitetsplan og. kvalitetssystem til selvevaluering. Vejen Business College
Kvalitetsplan og kvalitetssystem til selvevaluering Vejen Business College Senest revideret: Juni 2015 Indledning Denne plan skal ses som et element i det krævede kvalitetsarbejde på Vejen Business Colleges
Læs mereEvalueringspraksis på Langkaer Gymnasium
Evalueringspraksis på Langkaer Gymnasium Det er målet for denne evalueringsplan at beskrive Langkaer Gymnasiums evalueringspraksis. På Langkaer Gymnasium tænker vi evaluering i et udviklingsperspektiv,
Læs mereResultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN
Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose
Læs mereOverordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole
Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.
Læs mereResultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret
Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereMUS. Vejledning til lederen om
Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og
Læs mereSkive Tekniske Skoles kvalitetskoncept
Skive Tekniske Skole arbejder systematisk med evaluering og kvalitetsudvikling, og det er målet, at det kan bidrage konstruktiv til de fire kvalitetsmål for erhvervsuddannelsernes udvikling. Skolens kvalitetsarbejde
Læs mereUNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læs mere