Selvevalueringsrapport for:

Transkript

1 Dato: Sagsnr.: Selvevalueringsrapport for: Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Studienævn for Elektronik og IT School of Information and Communication Technology Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet

2 Indledning Uddannelserne i nærværende rapport vedrører fagligt nært beslægtede kandidatuddannelser inden for elektronikområdet. Uddannelserne opstod for ca. 5 siden i forbindelse med en omstrukturering af uddannelsesstrukturen på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Før denne omstrukturering bestod kandidatoverbygningen inden for elektronikområdet af en enkelt kandidatuddannelse med flere end 10 specialiseringer. Specialiseringerne blev samlet til de i alt 6 uddannelser, som er omtalt i nærværende rapport. De 6 kandidatuddannelser modsvares af tilsvarende forskningsmiljøer på Institut for Elektroniske Systemer på AAU. Bacheloruddannelserne i elektronik og it (EIT) samt bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer (ITC) giver adgangs til samtlige 6 kandidatuddannelser. Uddannelsens studieordninger

3 Introduktion til selvevalueringskonceptet Udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten sker som en del af Aalborg Universitets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og -udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Formålet med udarbejdelsen af selvevalueringsrapporten er, at der systematisk sættes fokus på den enkelte uddannelses forbedringspotentialer vedrørende dens faglige og uddannelsesmæssige kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet ved, at uddannelsesledelsen evaluerer uddannelsen på baggrund af de informationer, der i forvejen eksisterer fra et bredt spektrum af kilder. Selvevalueringsrapporter skal tilvejebringe et solidt grundlag for kvalitetssikring og videreudvikling af uddannelserne på Aalborg Universitet. Arbejdet med rapporterne skal medvirke til at sikre, at uddannelsernes styrkesider konsolideres, og at svaghederne reduceres. Selvevalueringsarbejdet bør med andre ord fungere som en kilde til indsigt og anledning til refleksion. Arbejdet skal give indsigt i, hvordan det g med at opfylde forskellige kvalitetsparametre samt danne grundlag for refleksioner over hvilke ændringer, der kan være behov for. Det skal bidrage til at styrke en kollektiv bevidsthed blandt undervisere og ledelse om, hvad der fungerer godt og hvordan positive elementer fastholdes. Den færdige selvevalueringsrapport skal fungere som oplæg til et efterfølgende selvevalueringsmøde ved at give et samlet overblik over uddannelsens forbedringspotentialer på de forskellige kvalitetsområder. Rapporten skal gøre uddannelsens interessenter 1, hvoraf de mest centrale deltager i det efterfølgende selvevalueringsmøde, i stand til at kunne bidrage med konstruktive refleksioner og forslag vedr. uddannelsens videreudvikling. Efter selvevalueringsmødet skal selvevalueringsrapporten og drøftelserne fra selvevalueringsmødet i fælleskab danne grundlaget for studienævnets handlingsplan for videreudviklingen af uddannelsen i løbet af de kommende to 2. Hvert af de to efterfølgende udarbejdes der en opfølgning/status på arbejdet med at implementere handlingsplanen (herunder kan handlingsplanen justeres såfremt nøgletal fra studienævnsrapport fra samme efter giver anledning til det), inden cyklussen for selvevaluering af studienævnets uddannelser (med afsæt i den sidste statusrapport) begynder forfra i starten af det derpå følgende. Selvevalueringscyklussen er illustreret i figur 1 nedenfor. Figur I: Selvevalueringscyklussen 1 Studieleder, studienævn, institutledelse, fakultetsledelse, aftagerepræsentanter, eksterne faglige eksperter, undervisere samt studerende og dimittender. 2 Handlingsplanen skal omfatte alle studienævnets uddannelser og kan således baseres på flere selvevalueringsrapporter og -møder. Derudover skal planen udarbejdes således, at den er i overensstemmelse med skolens uddannelsesstrategi og dermed udmønter denne strategi på et mere konkret niveau. 3

4 År 1: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - handlingsplan År 3: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan År 2: Statusrapport vedr. implementering af handlingsplan Selvevalueringsrapporten er grundlæggende opbygget ud fra universitetets otte kvalitetsområder: Kvalitetsområde 1: Nøgletal for kvalitet Kvalitetsområde 2: Opbygning og forløb Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet I bilag 4.1 er inkluderet en beskrivelse, der giver et indblik i, hvordan selvevalueringsrapporten er udarbejdet. 4

5 Indhold Introduktion til selvevalueringskonceptet...3 Opsummering...8 Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal)...8 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...8 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans...8 Uddannelsens opbygning...9 Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal)...9 Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter...9 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsens opbygning Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsens opbygning Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsens opbygning Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området signalbehandling og beregning er en hel del lavere end behovet Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af universitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi, da optaget på uddannelsen i en række har været beskedent Uddannelsens opbygning Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området akustik og audioteknologi er en hel del lavere end behovet Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af universitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning, da optaget på uddannelsen i en række har været beskedent Uddannelsens opbygning Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget på uddannelsen udviklet sig de seneste fem? Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet på uddannelsen udviklet sig de seneste fem? Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid + 1 udviklet sig de seneste fem?

6 Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem? Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Spørgsmål 2.3: Hvordan sikres de faglige mindstekrav for uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Spørgsmål 2.4: Har der de seneste tre været input fra censorformandskabet vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling samt udvikling af prøve- og eksamenssystemet? Kvalitetsområde 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Spørgsmål 3.1: Har der de seneste tre været input fra de studerende via undervisnings- og semesterevalueringerne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.2: Har der i uddannelsesevalueringerne fra de seneste tre været input fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? 39 Spørgsmål 3.3: Er der input fra underviserne på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 3.4: Har der de seneste tre været input fra de studerende vedrørende studiemiljøet på uddannelsen, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Fælles for alle uddannelser Kvalitetsområde 4: Forskningsdækning og -miljøer Spørgsmål 4.1: Hvilke forskningsmiljøer leverer undervisning til uddannelsen? Spørgsmål 4.2: Hvor mange forskningspublikationer har de undervisende VIP er fra de for uddannelsen mest centrale forskningsmiljøer produceret de seneste tre? Spørgsmål 4.3: Hvor mange timers undervisning rekvireres der ligt til uddannelsen, og hvor mange undervisere (VIP/D-VIP) er timerne fordelt på? Kvalitetsområde 5: Pædagogik og pædagogisk kompetenceudvikling Spørgsmål 5.1: Hvordan sikres det, at institutlederen i samråd med den enkelte videnskabelige medarbejder tager stilling til, hvordan medarbejderen regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling i relation til Aalborg Universitets politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling? Spørgsmål 5.2: Hvordan sikres det, at der i påkrævet omfang udarbejdes handlingsplaner for videreudvikling af medarbejdernes undervisningskompetencer? Kvalitetsområde 6: Nøgletal for relevans Spørgsmål 6.1: Kommer uddannelsens dimittender hurtigt i beskæftigelse? Spørgsmål 6.2: Finder uddannelsens dimittender relevant beskæftigelse? Kvalitetsområde 7: Dialog med dimittender Spørgsmål 7.1: Er der i den seneste dimittendundersøgelseinput fra dimittenderne, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

7 Spørgsmål 7.2: Har der de seneste tre været øvrige input fra dimittender via andre platforme, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Kvalitetsområde 8: Samarbejde og dialog med arbejdsmarkedet Spørgsmål 8.1: Hvilke input har der de seneste tre været fra skolens aftagerpanel og/eller studienævnets aftagergruppe vedr. uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling? Spørgsmål 8.2: Har der de seneste tre været input fra øvrige aftagere af uddannelsens dimittender vedrørende uddannelsens kvalitet og relevans, som på nuværende tidspunkt bør overvejes i relation til uddannelsens tilrettelæggelse og/eller videreudvikling?

8 Opsummering Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0A nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0A: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 6: Nøgletal for relevans For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannelsen Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sammenlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante for deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende på flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens kernefaglighed. Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum. Ledighed for gang 11/12 i kategorien "kommunikationsteknologi" (omfattende kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer, kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer og den nu lukkede kandidatuddannelse i innovativ kommunikationsteknik og entreneurskab (Aalborg)) er over fakultetets grænseværdi. Tabel 3A Spgm. 3.1 Spørgsmål 3.4 Tabel 6A plus redegørelse Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området netværk og distribuerede systemer er en hel del lavere end behovet. Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende. 8

9 Uddannelsens opbygning Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0B nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0B: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 6: Nøgletal for relevans Frafald på uddannelsen ligger i udvalgte lidt over fakultetets grænseværdi. Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sammenlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante for deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende på flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens kernefaglighed. For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannelsen Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum. Ledighed for gang 12/13 er over fakultetets grænseværdi. Tabel 1H plus redegørelse Spgm. 3.1 Tabel 3A Spørgsmål 3.4 Tabel 6B plus redegørelse 9

10 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området regulering og automation er en hel del lavere end behovet. Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende. Uddannelsens opbygning Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0C nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0C: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sammenlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante for deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende på flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens kernefaglighed. For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannelsen Spgm. 3.1 Tabel 3A 3: Undervisnin- Opmærksomhed på potentielt forværret studie- Spørgsmål

11 gens og studiemiljøets kvalitet 6: Nøgletal for relevans miljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum Ledighed for gang 12/13 er over fakultetets grænseværdi. Tabel 6C plus redegørelse Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området vision, grafik og interaktive systemer er en hel del lavere end behovet. Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende. Uddannelsens opbygning Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0D nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. 11

12 Tabel 0D: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Beskedent optag på uddannelsen Tabel 1D plus redegørelse 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 6: Nøgletal for relevans Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sammenlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante for deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende på flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens kernefaglighed. For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannelsen Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum Ledighed for gang 12/13 er over fakultetets grænseværdi. Spgm. 3.1 Tabel 3A Spørgsmål 3.4 Tabel 6D plus redegørelse Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området trådløse kommunikationssystemer er en hel del lavere end behovet. Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men der er behov for et øget optag på uddannelsen. Uddannelsens opbygning 12

13 Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0E nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0E: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Beskedent optag på uddannelsen Tabel 1E plus redegørelse 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 6: Nøgletal for relevans På en enkelt gang (2011) lå andelen, der gennemfører uddannelsen på normeret tid, lidt under fakultetets grænseværdi på 80 % Studieeffektiviteten på uddannelsen ligger for gang 14/15 (0,79) en anelse under fakultetets grænseværdi på 0,80 Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sammenlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante for deres uddannelse. Herudover efterlyser studerende på flere uddannelser flere kurser inden for uddannelsens kernefaglighed. For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannelsen Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum Ledighed for gang 11/12 og gang 12/13 er over fakultetets grænseværdi. Tabel 1Q plus redegørelse Tabel 1X plus redegørelse Spgm. 3.1 Tabel 3A Spørgsmål 3.4 Tabel 6E plus redegørelse 13

14 Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området signalbehandling og beregning er en hel del lavere end behovet. Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af universitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi, da optaget på uddannelsen i en række har været beskedent. Uddannelsens opbygning Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter I tabel 0F nedenfor er de i selvevalueringsrapporten identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter under de enkelte kvalitetsområder gengivet med henvisning til de afsnit i rapporten, hvor de enkelte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter og deres baggrund er beskrevet. Tabel 0F: Oversigt over identificerede forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter Kvalitetsområde Forbedringspotentiale/opmærksomhedspunkt Læs mere 1. Nøgletal for kvalitet Beskedent optag på uddannelsen Tabel 1F plus redegørelse 1. Nøgletal for kvalitet 1. Nøgletal for kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 3: Undervisningens og studie- Frafald på uddannelsen ligger i udvalgte over fakultetets grænseværdi På gangene 2012 og 2013 lå andelen, der gennemfører uddannelsen på normeret tid, under fakultetets grænseværdi på 80 % Studerende giver i flere tilfælde udtryk for at kurser sammenlæst med flere uddannelser kun er delvis relevante for deres uddannelse. Herudover efterlyser både studerende og undervisere flere kurser inden for uddannelsens kernefaglighed. For lav svarprocent fra dimittenderne i forbindelse med uddannelsesevalueringer på uddannel- Tabel 1L plus redegørelse Tabel 1R plus redegørelse Spgm. 3.1 og spgm. 3.3 Tabel 3A 14

15 miljøets kvalitet 3: Undervisningens og studiemiljøets kvalitet 6: Nøgletal for relevans sen Opmærksomhed på potentielt forværret studiemiljø på grund af reduktion i de studerendes adgang til grupperum Ledighed for gang 11/12 og gang 12/13 er over fakultetets grænseværdi. Spørgsmål 3.4 Tabel 6F plus redegørelse Samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans Uddannelsen er relevant, da udbuddet af kandidater inden for området akustik og audioteknologi er en hel del lavere end behovet. Uddannelsen har et godt fagligt niveau, og stiller høje faglige krav til de studerende, men er på grund af universitetets ønske om at reducere antallet af uddannelser besluttet sammenlagt med kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning, da optaget på uddannelsen i en række har været beskedent. 15

16 Uddannelsens opbygning 16

17 Kvalitetsområde 1. Nøgletal for kvalitet (studienævnsrapport) Spørgsmål 1.1: Hvordan har optaget 3 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem? Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Optaget på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer har, jf. tabel 1A, ligget på et stabilt, men lavt, niveau de seneste fem. Tabel 1A: Optag på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Studie Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Optaget på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer blev ikke behandlet i nøgletalsvurderingen 2015, og blev ej heller drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand. På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse for optaget på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer. Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Optaget har, jf. tabel 1B, ligget stabilt de seneste fem. Tabel 1B: optag på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Studie Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Optaget på kandidatuddannelsen i regulering og automation blev ikke behandlet i nøgletalsvurderingen 2015, og blev heller ikke drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand. På baggrund af det de nogenlunde stabile optag de seneste fem, er der ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens optag i selvevalueringsrapporten. 3 Definitionen af KOT-optag følger den definition, der anvendes i studienævnsrapporterne: antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse, som var aktive d i et. Definitionen af kandidatoptaget følger ligeledes definitionen i studienævnsrapporterne: antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som et før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som et før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende, som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat), som vender tilbage efter mindst et s pause. Tal for indeværende er foreløbige. Studieet er fra 1.10 til

18 Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Optaget på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer har, jf. tabel 1C, været svingende de seneste fem, hvor det laveste optag var i 2011/12 med fire studerende, og det højeste optag var i 2010/11 med 20 studerende. Dog har optaget de seneste tre ligget på hhv. 14, 14 og 18 studerende. Tabel 1C: optag på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Studie Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Optaget på kandidatuddannelsen blev ikke behandlet i nøgletalsvurderingen 2015, og blev ej heller drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand. På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedr. optaget på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer. Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Optaget på kandidatuddannelsen har, jf. tabel 1D, været svingende de seneste fem, hvor der har været et fald i optaget fra 16 optagne i 2013/14 til 3 optagne i 2014/15. Tabel 1D: civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Studie Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Studienævnet angiver i nøgletalsvurderingen 2015, at sagen til det svingende optag kan skyldes, at der tidligere har været optaget en del internationale gæstestuderende på uddannelsen, men på grund af balancekravet er muligheden for dette begrænset. Studienævnsformanden fremfører i nøgletalsvurderingen, at der skal indledes en drøftelse med fagmiljøet om tiltag vedr. optaget på uddannelsen. Optaget på uddannelsen blev ikke yderligere drøftet på mødet mellem dekanat, studieleder og studienævnsformand. I det følgende afsnit redegøres der for, hvordan der arbejdes på problematikken vedr. det svingende optag, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag. Studieledelsens redegørelse Da det samlede antal bachelorer fra de naturlige bacheloruddannelser (bacheloruddannelsen i elektronik og it samt bacheloruddannelsen i internetteknologier og computersystemer) ikke er tilstrækkeligt til at sikre et tilfredsstillende optag på alle 6 kandidatuddannelser behandlet i nærværende rapport, er der behov for markedsføring af uddannelsen i trådløse kommunikationssystemer, da optaget på uddannelsen i tre af de seneste 5 18

19 optagelses (tabel 1D) ikke har været tilfredsstilende. Da det danske marked ikke formodes at være tilstrækkeligt stort, bør markedsføringen ske overfor udenlandske bachelorer. Optag af gæstestuderende på uddannelsen kan også overvejes, da disse erfaringsmæssigt ofte vælger at konvertere til degree-studerende. Et sådant tiltag vil dog skulle aftales med Institut for Elektroniske Systemer, som ville skulle betale for en eventuel ubalance mellem antallet af ind- og udgående gæstestuderende; jf. krav om balance mellem disse ift. finansiering via uddannelsestaksameter. Øvrige tiltag kan også overvejes; fx en scholarship-ordning for udenlandske (inkl. ikke-eu/eøs) studerende finansieret af virksomheder. På samme måde, som beskrevet i nedenstående redegørelse vedrørende kandidatuddannelserne i signalbehandling og beregning samt kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi, bør der etableres et samarbejde mellem Institut for Elektroniske Systemer (ES) og School of ICT (SICT) om at lave en handlingsplan for at øge optaget på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer. Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Optaget på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning har, jf. tabel 1E, været faldende de seneste fem, og har været kritisk lavt ved de seneste to optag i 2013/14 og 2014/15 med hhv. to og tre studerende. Tabel 1E: optag på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Studie Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Studienævnet bekræfter i nøgletalsvurderingen 2015, at optaget vurderes at være kritisk lavt. Studienævnet forklarer i nøgletalsvurderingen, at der er indledt drøftelser med fagmiljøet om forskellige tiltag. Studienævnet fremfører endvidere, at optaget i løbet af to skal løftes op til et niveau på mindst 10 studerende. Sker dette ikke, vil uddannelsen blive lagt sammen med kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev det lave optag på flere uddannelser drøftet på et generelt niveau, herunder at det bør overvejes, hvordan uddannelsesporteføljen bør tilrettelægges. I denne forbindelse blev det nævnt, om det ville være hensigtsmæssigt med én samlet uddannelse med en række specialiseringer. På denne baggrund vil der i det følgende afsnit blive redegjort for, hvordan der arbejdes med denne problemstilling, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag. Studieledelsens redegørelse Der blev i efteret 2015 indledt et samarbejde mellem Institut for Elektroniske Systemer (ES) og School of ICT (SICT) med det sigte at øge optagene på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning og kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi, som er fagligt beslægtede og som er forankret i samme forskningssektion på ES. Samarbejdet bliver understøttet af ekstraordinære bevillinger fra SICT til markedsføring af de to uddannelser ( kr. til hver uddannelse). 19

20 Derudover er det af Studienævn for Elektronik og IT blevet foreslået at slå de to uddannelser sammen til én uddannelse med to specialiseringer. Forslaget kommer som reaktion på dekanatets anmodning om at reducere antallet af uddannelser på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Samlet set vurderer studieledelsen, at disse to initiativer tilsammen vil øge uddannelsernes / uddannelsens volumen tilstrækkeligt til at uddannelsen opn robusthed såvel økonomisk som undervisnings- og studiemiljømæssigt. Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Optaget på kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi har, jf. tabel 1F, været meget lavt de seneste fem. Tabel 1F: optag på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Studie Ekstern Intern Total 10/ / / / / Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 vurderer studienævnet optaget som værende kritisk lavt. Studienævnet fremfører endvidere, at der er indledt drøftelser med fagmiljøet om forskellige tiltag. Hvis ikke optaget n op på 10 studerende inden for to, forklarer studienævnet, at uddannelsen vil blive lagt sammen med kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 bekræftede studienævnsformanden, at optaget skal stige til minimum 10 studerende. Markedsføringen af uddannelsen skal intensiveres. Det lave optag på flere uddannelser blev drøftet på et generelt niveau, herunder at det bør overvejes, hvordan uddannelsesporteføljen bør tilrettelægges. I denne forbindelse blev det nævnt, om det ville være hensigtsmæssigt med én samlet uddannelse med en række specialiseringer. På denne baggrund vil der i det følgende afsnit blive yderligere redegjort for, hvordan der arbejdes med problemstillingen vedr. det lave optag, ligesom det vurderes, om der er behov for at overveje og gennemføre yderligere tiltag. Studieledelsens redegørelse Der henvises til ovenstående redegørelse vedrørende optaget på kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning. Spørgsmål 1.2: Hvordan har frafaldet 4 på uddannelsen udviklet sig de seneste fem? Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) 4 Definitionen af frafald følger den definition, der anvendes i frafaldsanalysen i studienævnsrapporterne: frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og start. Der er fire kategorier: (I) Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen inden for deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 men indenfor 4 ; (III) Frafald indenfor 4 er de studerende, som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 ; samt (IV) Aktive indenfor 4 er de studerende, som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 giver et foreløbigt billede af frafald. 20

21 På kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er der ingen frafaldne studerende for startgangene 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015, jf. tabel 1G. For startgang 2011 er en enkelt studerende stoppet, hvilket udgør 9,1 %. Tabel 1G: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total % 1 50 % 0 0,0 % 1 50 % ,9% 10 90,9% 1 9,1% 0 0,0% ,5% 7 87,5% 0 0,0% 1 12,5% ,0% 9 90,0% 0 0,0% 1 10,0% ,6% 2 28,6% 0 0,0% 5 71,4% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 9 100,0% 9 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalueringsrapporten. Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Frafaldet på kandidatuddannelsen for startgang 2011, 2013 og 2014 ligger, jf. tabel 1H, over fakultetets fastsatte grænseværdi, der er fastsat til 13 %. Tabel 1H: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total % % 0 0,0% 0 0,0 % ,8% 19 86,4% 3 13,6% 0 0,0% ,5% 15 93,8% 0 0,0% 1 6,3% ,2% 15 65,2% 4 17,4% 4 17,4% ,1% 1 7,1% 2 14,3% 11 78,6% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 16 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I Nøgletalsvurderingen 2015 angiver studienævnet, at frafaldet på uddannelsen antages at være tilfældigt, da studienævnet beskriver uddannelsen som en velfungerende uddannelse. På mødet om studienævnsrapport 2015 blev frafaldet ikke kommenteret yderligere, det det blot blev konstateret, at uddannelsens frafald skal behandles yderligere via dens selvevaluering. I det følgende redegøres der for, hvad frafaldet kan skyldes, om der allerede er igangsat handlinger for at mindske frafaldet på uddannelsen og/eller hvorvidt der er behov for at overveje og evt. gennemføre yderligere tiltag i forbindelse med uddannelsens frafald. Studieledelsens redegørelse For startgang 2011 er 3 faldet fra. Ingen af dem er registreret for eksamensforsøg. For to studerende vides med sikkerhed, at de ikke startede på kandidatuddannelsen pga. omfanget af hængepartier på de adgangsgivende uddannelser. 21

22 For startgang 2013 er der 4 frafaldne, hvoraf to ikke mødte frem til studiestarten, en færdiggjorde ikke sin adgangsgivende eksamen og den sidste meldte sig ud uden at begrunde dette nærmere. For så vidt ang de 4 som i ovenstående tabel er registreret som aktive vides, at to efterfølgende er udmeldt af universitet uden at været registreret for eksamensforsøg, én studerende har i sommeren 2016 afsluttet sin uddannelse og én studerende er fortsat aktiv. For startgang 2014 er der faldet i alt 3 studerende fra, hvoraf to ikke reelt er startet på uddannelsen og en studerende blev studietræt man gav besked om at han var glad for uddannelsen. Samlet set vurderes frafaldet på uddannelsen at kunne henføres til faktorer, der er knyttet til den enkelte studerende, og der vurderes ikke at være strukturelle eller andre forhold på uddannelsen som betinger det forhøjede frafald i de pågældende. Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Der har ikke, jf. tabel 1I, været frafald for startgang 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015 på kandidatuddannelsen. For startgang 2011 har der været en enkelt studerende, som er faldet fra, svarende til 5 %, hvilket er under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi på 13 %. Tabel 1I: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total % % 0 0% 0 % ,0% 19 95,0% 1 5,0% 0 0,0% ,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 18 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015, og der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse fra studieleder og studienævnsformand. Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Der har ikke været frafald på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer de opgjorte start, jf. tabel 1J. Tabel 1J: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 2 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,7% 8 72,7% 0 0,0% 3 27,3% ,8% 3 18,8% 0 0,0% 13 81,3% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport

23 Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalueringsrapporten. Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Der har ikke, jf. tabel 1K, været frafald for startgang 2010, 2012, 2013, 2014 og 2015 på kandidatuddannelsen. For startgang 2011 har det været en enkelt studerende, som er stoppet, svarende til 8,3 %, hvilket er under fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi på 13 %. Tabel 1K: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og kommunikationssystemer Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv ,0% 1 100% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 9 75,0% 1 8,3% 2 16,7% ,0% 4 80,0% 0 0,0% 1 20,0% ,7% 6 85,7% 0 0,0% 1 14,3% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 2 100,0% 2 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Total Der er ikke anført kommentarer til punktet om frafald hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedrørende uddannelsens frafald i selvevalueringsrapporten. Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Frafaldet på kandidatuddannelsen ligger for startgang 2012 og 2013, jf. tabel 1L, over fakultetets fastsatte grænseværdi, som er på 13 %. Det drejer sig om hhv. tre studerende for startgang 2012, som udgør 42,9 %, og en enkelt studerende for startgang 2013, som udgør 33,3 %. Det bemærkes, at frafaldstallene for disse startgange er foreløbige og derfor kan stige yderligere. Tabel 1L: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total ,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,1% 4 57,1% 3 42,9% 0 0,0% ,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I Nøgletalsvurderingen 2015 redegør studienævnet for, at det handler om få studerende, som udgør en stor andel af de relativt små hold på uddannelsen. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev frafaldet på uddannelsen ikke yderligere drøftet, idet det blot blev konstateret, at emnet skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten. 23

24 I følgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand således kort for, hvad der vides om forholdene vedr. de studerende, der er faldet fra og for, om der vurderes at være behov for at overveje og evt. igangsætte særlige handlinger med henblik på at hindre yderligere frafald. Studieledelsens redegørelse For 2012 gangen vides, at to studerende ikke reelt er mødt op på uddannelsen. Den ene fordi vedkommende valgte en anden uddannelsen og den anden forbi vedkommende ikke bestod sin adgangsgivende bacheloruddannelse. Det eneste registrerede frafald for 2013 gangen skyldes, at den studerende ikke reelt startede på uddannelsen. Aalborg Universitet udmeldte den studerende efter en måned. Spørgsmål 1.3: Hvordan har andelen af studerende, som har gennemført 5 uddannelsen på normeret tid + 1 udviklet sig de seneste fem? Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et ligger, jf. tabel 1M, for startgangene 2011og 2012 inden for fakultetets 2015-grænseværdi, der er fastsat til 80 %. For startgang 2010 er det 50 %, der har gennemført på normeret til plus et, svarende til en enkelt studerende. Tabel 1M: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total % 1 50 % 0 0,0 % 1 50 % ,9% 10 90,9% 1 9,1% 0 0,0% ,5% 7 87,5% 0 0,0% 1 12,5% ,0% 9 90,0% 0 0,0% 1 10,0% ,6% 2 28,6% 0 0,0% 5 71,4% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 9 100,0% 9 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I Nøgletalsvurdering 2015 redegør studienævnet for, at der kun startede to studerende i 2010, hvoraf kun den ene gennemførte uddannelsen på normeret tid plus et. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015 blev der ikke yderligere redegjort for gennemførslen på uddannelsen. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemførelse. Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Jf. tabel 1N ligger andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et for startgangene inden for fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %. Tabel 1N: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, can.polyt. i regulering og automation Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total % % 0 0,0% 0 0,0 % 18 5 Gennemførelse er fordelt på uddannelse og start. Gennemførelse opgøres ud fra gennemførelse på normeret tid og gennemførelse på normeret tid plus et. Disse defineres således: Gnf. (Norm tid) er de studerende, som har gennemført uddannelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 for bachelorer; (II) Gnf. (Norm tid+1) er de studerende, der har gennemført på mere end 3 men indenfor 4. For opgørelsen Gennemført på normeret tid plus et er gennemført på normeret tid en del af opgørelsen. 24

25 ,8% 19 86,4% 3 13,6% 0 0,0% ,5% 15 93,8% 0 0,0% 1 6,3% ,2% 15 65,2% 4 17,4% 4 17,4% ,1% 1 7,1% 2 14,3% 11 78,6% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 16 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er ikke angivet yderligere kommentarer i nøgletalsvurdering 2015 og ej heller fra mødet vedr. studienævnsrapport Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemførelse. Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Jf. tabel 1O ligger andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et for startgangene inden for fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %. Tabel 1O: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total % % 0 0% 0 % ,0% 19 95,0% 1 5,0% 0 0,0% ,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 18 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er ikke angivet yderligere kommentarer i nøgletalsvurderingen og ej heller fra mødet vedr. studienævnsrapport Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemførelse. Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Jf. tabel 1P ligger andelen af studerende som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et for startgangene inden for fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 80 %. Tabel 1P: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total ,0% 0 0,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 2 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,7% 8 72,7% 0 0,0% 3 27,3% ,8% 3 18,8% 0 0,0% 13 81,3% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er ikke angivet yderligere kommentarer fra nøgletalsvurderingen og ej heller fra mødet vedr. studienævnsrapport Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemførelse. 25

26 Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Jf. tabel 1Q ligger andelen af studerende, som har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et for startgang 2011 under fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %. Tabel 1Q: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total ,0% 1 100% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 9 75,0% 1 8,3% 2 16,7% ,0% 4 80,0% 0 0,0% 1 20,0% ,7% 6 85,7% 0 0,0% 1 14,3% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 2 100,0% 2 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurdering 2015 fremfører studienævnet, at der i 2011 startede 12 studerende, hvoraf to studerende stadig var indskrevet efter normeret tid plus et, hvorfor gennemførselsandelen for start 2011 under grænseværdien. Gennemførslen blev ikke yderligere drøftet på mødet vedr. studienævnsrapport I det følgende afsnit redegøres der for, om de to studerende fra startgang 2011 forventes at færdiggøre uddannelsen, eller om de er faldet fra. Studieledelsens redegørelse De to studerende fra startgang 2011, som på opgørelsestidspunktet fortsat var aktive, færdiggjorde ikke deres uddannelse. Den ene studerende har efter et længerevarende sygdomsforløb valgt at stoppe sin uddannelse på AAU. Den anden studerende stoppede uden nærmere begrundelse efter at være dumpet i flere studieaktiviteter. Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Jf. tabel 1R ligger andelen af studerende, der har gennemført uddannelsen på normeret tid plus et for startgang 2012 under fakultetets 2015-grænseværdi, som er fastsat til 80 %. Tabel 1R: Frafald og gennemførelse på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Start Gnf. (Norm tid) % Gnf. (Norm tid) Gnf. (Norm tid+1) % Gnf. (Norm tid+1) Frafald % Frafald Aktiv % Aktiv Total ,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% 4 100,0% 0 0,0% 0 0,0% ,1% 4 57,1% 3 42,9% 0 0,0% ,7% 2 66,7% 1 33,3% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Der er ikke uddybende bemærkninger angående uddannelsens gennemførelse i nøgletalsvurderingen og ej heller fra mødet vedr. studienævnsrapport Den lave gennemførelsesandel for startgang 2011 skyldes, at tre af de syv optagne studerende fra startgang 2012 faldt fra uddannelsen. Uddannelsens frafald er behandlet i afsnit 1.2. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. uddannelsens gennemførelse. 26

27 Studieledelsens redegørelse For 2012 gangen vides, at to studerende ikke reelt mødte op på uddannelsen. Den ene fordi vedkommende valgte en anden uddannelse og den anden fordi vedkommende ikke bestod sin adgangsgivende bacheloruddannelse. Det eneste registrerede frafald for 2013-gangen skyldes, at den studerende ikke reelt startede på uddannelsen. Aalborg Universitet udmeldte den studerende efter en måned. Spørgsmål 1.4: Hvordan har effektiviteten 6 blandt de studerende på uddannelsen udviklet sig de seneste fem? Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Effektiviteten på kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer ligger, jf. tabel 1S, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80. Tabel 1S: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer År Stå Antal Ratio 11/12 12, ,93 12/13 14, ,87 13/14 17, ,83 14/15 15, ,83 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der bemærkninger vedr. uddannelsens effektivitet. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten i selvevalueringsrapporten. Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Effektiviteten på kandidatuddannelsen i regulering og automation ligger, jf. tabel 1T, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80. Tabel 1T: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation År Stå Antal Ratio 11/12 38, ,91 12/13 31, ,86 13/14 28, ,85 14/15 25, ,89 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der bemærkninger vedr. uddannelsens effektivitet. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten i selvevalueringsrapporten. Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Effektiviteten på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer ligger, jf. tabel 1U, over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er angivet til 0,80. Tabel 1U: Effektivitet på kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer 6 Definitionen af effektivitet følger her den definition, der fra og med 2014 anvendes i studienævnsrapporterne: STÅ pr. ressourceudløsende studerende. 27

28 År Stå Antal Ratio 11/12 20, ,87 12/13 13, ,95 13/14 14, ,98 14/15 24, ,97 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 Hverken i nøgletalsvurderingen 2015 eller på mødet vedr. studienævnsrapport 2015 var der bemærkninger vedr. uddannelsens effektivitet. Der er på denne baggrund ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten i selvevalueringsrapporten. Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Det følger af Fakultetets grænseværdi for effektivitet for 2015, at effektiviteten, målt som STÅ pr. studerende, for kandidatuddannelser det seneste opgjorte studie ikke må være under 0,80. Effektiviteten på kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer ligger, jf. tabel 1V, for 2012/13 under fakultetets grænseværdi, som er fastsat til 0,80. For 2011/12, 2013/14 og 2014/15 ligger effektiviteten for uddannelsen over grænseværdien. Tabel 1V: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer År Stå Antal Ratio 11/12 1,00 1 1,00 12/13 6, ,61 13/14 12, ,89 14/15 19, ,90 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 er effektiviteten ikke drøftet, og heller ikke på mødet vedr. studienævnsrapport På denne baggrund er der ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten på uddannelsen. Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Effektiviteten for kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning ligger, jf. tabel 1X, i 2011/12, 2012/13 og 2013/14 over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er fastsat til 0,80. Dog ligger effektiviteten for 2014/15 lige under fakultetets 2015-grænseværdi. Tabel 1X: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning År Stå Antal Ratio 11/12 18, ,86 12/13 16, ,85 13/14 9, ,81 14/15 10, ,79 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 vurderer studienævnet, at det er tilfældigheder, der afgør, at effektiviteten i 2014/15 ligger på 0,79. På mødet vedr. studienævnsrapport 2015, blev effektiviteten på uddannelsen ikke yderligere drøftet; blot blev det konstateret, at effektiviteten skulle behandles yderligere i selvevalueringsrapporten, idet den ligger under grænseværdien. I efterfølgende afsnit redegør studieleder og studienævnsformand derfor kort for, hvad den opgjorte effektivitet for 2014/15 skyldes, og om ønskes iværksat tiltag vedr. effektivitet. 28

29 Studieledelsens redegørelse Idet lav studieeffektivitet anses som nært knyttet til højt frafald og lang gennemførelsestid, henvises til redegørelserne under spørgsmål 1.2 og 1.3. Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Effektiviteten for kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi har i 2012/13, 2013/14 og 2014/15, jf. tabel 1Y, ligget over fakultetets fastsatte 2015-grænseværdi, som er fastsat til 0,80. Dog ligger effektiviteten i 2011/12 under fakultetets 2015-grænseværdi. Tabel 1Y: Effektivitet på civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi År Stå Antal Ratio 11/12 3,77 5 0,75 12/13 9, ,85 13/14 5,58 6 0,93 14/15 2,67 3 0,89 Studienævnsrapport 2015 trukket i QlikView, november 2015 I nøgletalsvurderingen 2015 er effektiviteten ikke drøftet, og heller ikke på mødet vedr. studienævnsrapport Derfor er det ikke behov for yderligere redegørelse vedr. effektiviteten for kandidatuddannelsen. Spørgsmål 1.5: Er der øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod? Der er ikke øvrige nøgletal, som studielederen/studienævnsformanden vurderer, at der bør rettes fokus mod. 29

30 Kvalitetsområde 2. Opbygning og forløb Spørgsmål 2.1: Er der sammenhæng mellem adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau? Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Adgangskrav til kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer er en bachelor i elektronik og IT, bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for eksempel være en bachelor i elektrisk energiteknik fra Aalborg Universitet eller andre universiteter. Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik og programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på første semester af kandidatuddannelsen kurset stokastiske processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser. Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau. Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Adgangskrav til kandidatuddannelsen i regulering og automation er en bachelor i elektronik og IT, bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for eksempel være en bachelor i elektrisk energiteknik fra Aalborg Universitet eller andre universiteter. Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik og programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på første semester af kandidatuddannelsen kurset stokastiske processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser. Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Der er dermed sammenhæng fra uddannelsens adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau. Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) Adgangskrav til kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer er en bachelor i elektronik og IT, bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for eksempel være en bachelor i informationsteknologi fra Aalborg Universitet eller andre universiteter. Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik og programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på første semester af kandidatuddannelsen kurset Machine Learning, som forudsætter viden om lineær algebra, sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser. Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Der er dermed sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer. 30

31 Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) Adgangskrav til kandidatuddannelsen i trådløse kommunikationssystemer er en bachelor i elektronik og IT, bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse. En tilsvarende uddannelse kan for eksempel være en bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet eller andre universiteter. Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af matematik, elektronik og programmering, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette er der på første semester af kandidatuddannelsen kurset Stochastic Processes, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser. Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Der er dermed sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer. Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og beregning (Aal) Adgangskrav til kandidatuddannelsen i signalbehandling og beregning er en bachelor i elektronik og IT, bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse fra andre universiteter som f.eks. bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet. Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af kontinuert og diskret matematik, kredsløbsteori, computer-arkitekturer og softwareudvikling, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette afvikles på første semester af kandidatuddannelsen kurset Stokastiske Processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik. Disse emner er netop en del af de direkte adgangsgivende uddannelser. Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Der er således sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer. Civilingeniør, cand.polyt. i akustik og audioteknologi (Aal) Adgangskrav til kandidatuddannelsen i akustik og audioteknologi er en bachelor i elektronik og IT, bachelor i internetteknologier og computersystemer, diplomingeniør i elektronik, elektroteknik og IT, diplomingeniør i datateknik og IT eller en tilsvarende uddannelse fra andre universiteter som f.eks. bachelor i IT og kommunikationsteknologi fra Danmarks Tekniske Universitet. Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af kontinuert og diskret matematik, kredsløbsteori, computer-arkitekturer og softwareudvikling, der opnås gennem de nævnte bacheloruddannelser. Som eksempel på dette afvikles på første semester af kandidatuddannelsen kurset Stokastiske Processer, som forudsætter viden om sandsynlighedsregning og statistik samt lineær algebra som er en del af de adgangsgivende bacheloruddannelser. På samme måde forudsætter kurset grundlæggende akustik og elektroakustik viden om tids- og frekvensdomæneanalyse som introduceres på bacheloruddannelserne i bl.a. matematikkurserne. Der vil desuden kunne optages ansøgere, der ikke opfylder ovenstående krav, hvis studienævnet vurderer, at ansøgeren har kvalifikationer, der kan sidestilles med adgangskravene. Der er således sammenhæng fra uddannelsernes adgangsgrundlag til uddannelsernes faglige niveauer. 31

32 Spørgsmål 2.2:Hvordan understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? (progression og sammenhæng i kompetenceprofilen læringsmål) Kandidatuddannelserne sigter imod at opbygge viden, færdigheder og kompetencer inden for de relevante ingeniørfaglige områder. De studerende f en forskningsbaseret indsigt i teorier, metoder og anvendelser. Herudover skal uddannelsen give kompetencer inden for samarbejde, kommunikation, læring, projektarbejde, videnskabeligt arbejde, internationalisering mm. Hver kandidatuddannelse udgør i alt 120 ECTS-point bestående af fire semestre på hvert 30 ECTS-point. De tre første semestre er som udgangspunkt opbygget af et projektmodul på 15 ECTS-point og tre kursusmoduler på hvert 5 ECTS-point. Tredje semester er tilrettelagt således, at de studerende har muligheder for at tage et meritgivende praktikophold eller deltage i undervisningsaktiviteter på andre danske eller udenlandske universiteter. Det sidste semester udgøres af et projektmodul på 30 ECTS-point, hvor de studerende enten individuelt eller i mindre grupper (på op til tre studerende) udarbejder et afgangsprojekt. Alle moduler evalueres med en individuel mundtlig eller skriftlig eksamen. Nedenfor dokumenteres uddannelsernes struktur, ligesom der redegøres for den faglige progression og sammenhængen mellem fagelementernes faglige mål og uddannelsernes kompetencebeskrivelser. Civilingeniør, cand.polyt. i netværk og distribuerede systemer (Aal) Studerende følger på første semester kurset Distribuerede realtidssystemer, som giver studerende viden om analyse og design af komplekse systemer og netværk med hde krav til f.eks. tid eller pålidelighed. På det efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i projektmodulet Distribuerede systemer design, hvor viden udbygges til en færdighed ved at implementere metoderne fra kurset. Desuden er kurset Distribuerede realtidssystemer forudsætningen for kurset Netværk performance og applikationer, hvor viden om simulationstilgang og simulationsværktøjer bruges. På andet semester bruges teoretisk viden opnået i kurset Stokastiske processer i kursusmodulerne Netværk performance og applikationer og Fejldetektering, hvor f.eks. introduktion af avanceret trafik og kømodeller er baseret på generel viden om stokastiske processer og Markov-kæder. På tredje semester bruger man i projektmodulet Performanceanalyse og netværksplanlægning den samlede viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser på andet semester. Desuden er der en faglig progression gennem projektmoduler fra semester til semester: på første semester opn studerende viden om distribuerede systemer og netværk; på andet semester arbejder de med design af sådanne systemer og på tredje semester er fokus på analyse. Til specialeprojektet, afhængigt af fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på kandidatuddannelsens forudgående tre semestre. 32

33 Figur 2A. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i netværk og distribuerede systemer Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aal) Studerende følger på første semester kurset Multivariable Control, som giver studerende teoretisk viden om kontrol og strukturering af systemer med mange input og outputs samt om tilstandsregulering. På det efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i projektmodulet "Multivariable Control Systems", hvor viden udbygges til en færdighed ved at implementere metoderne fra kurset som en del af projektmodulet. På andet semester er "Multivariable Control" desuden forudsætningen for kursusmodulerne: "Optimality and Robustness" og "Fault Detection". I begge kurser er tilstandsbeskrivelse og viden om kontrolstrukturer en vigtig forudsætning. På tredje semester tager kurset "Non-linear Control Systems" udgangspunkt i de studerendes samlede viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser "Multivariable Control" og "Optimality and Robustness". Alt afhængigt af specialeprojektets fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der med varierende vægtning på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på kandidatuddannelsens forudgående tre semestre. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i regulering og automation 1. semester 2. semester 3. semester 33

34 Figur 2B. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i regulering og automation Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aal) På første semester følges kurset Machine Learning, som giver teoretisk viden om metoder til mønstergenkendelse og klassifikation af objekter, mm. På det efterfølgende semester bygges der videre på denne viden i projektmodulet "Computer Vision" og de tilsvarende kurser, som også har dette kursus som forudsætning. Projektmodulet Interactive Systems på 3. semester forudsætter User experience design for multi-modal interaction kurset på 1. semester. På tredje semester tager kurset " Platforms and methods for multi modal system architectures" desuden udgangspunkt i de studerendes samlede viden, færdigheder og kompetencer opnået gennem de obligatoriske kurser "Machine learning" og "Computer Vision". De stiplede linier i figur 4B viser endvidere, hvordan de valgfri kurser (electives) kan indgå som støtte for andre kurser disse er dog ikke en forudsætning. Alt afhængigt af specialeprojektets fokus og indhold for den enkelte studerende, trækkes der med varierende vægtning på viden, færdigheder og kompetencer opbygget gennem de forskellige moduler på kandidatuddannelsens forudgående tre semestre. 34

35 1. Semester: Computer graphics 2. Semester: Computer vision 3. Semester: Interactive systems User experience design for multimodal interaction Image processing and computer vision Platforms and methods for multi modal system architectures Machine learning Robot vision (elective) Scientific computing and sensor modeling (elective) Research in vision, graphics and interactive systems Computer graphics programming Computer graphics and visualization (elective) Figur 2C. Den faglige progression i kandidatuddannelsen i vision, grafik og interaktive systemer Civilingeniør, cand.polyt. i trådløse kommunikationssystemer (Aal) På første semester tilvejebringes de fundamentale principper omkring trådløs kommunikation, inklusive en første introduktion til det trådløse medium samt et overblik over hvorledes man kommunikerer på et sådant medium. Desuden f de studerende viden om og færdigheder omkring stokastiske processer, der indg i mange sammenhænge i forbindelse med trådløse kommunikationssystemer, eksempelvis udbredelseskanalen. Specielt skal de studerende i et projekt omkring trådløs radiokommunikation kunne specificere, analysere og designe en praktisk forekommende kommunikationsløsning til en ikke-tidsvarierende udbredelseskanal. Der er fortrinsvis fokus på det at kunne specificere og opdele radiosystemet i funktionsmæssigt adskilte blokke og, for den ene variant af projektet, også det at kunne arbejde med en problemorienteret løsningstilgang. På andet semester uddybes det grundlæggende kendskab med tidsvarierende udbredelseskanaler og et dybere indblik i de teknikker og procedurer som er nødvendige for at kunne håndtere variationerne i et kommunikationssystem. De studerende kan i projektet vælge at fokusere på enten de lavere eller højere protokollag med henblik på at analysere og evaluere teknikker og metoder til at stabilisere kommunikationslinjen. Hvor de to første semestre primært fokuserer på det enkelte kommunikationslink, tilføjer tredje semester den mere realistiske situation med flere kommunikationslinks, eksempelvis flerbruger- eller flerantenne- aspektet. Sammen med en dybere indsigt i tidligere introducerede emner, og specielt for tredje semester vedr. antenner 35