Juli Specielle regler for promsaftaler og rumvarme

Transkript

1 Juli 2002 Specielle regler for promsaftaler og rumvarme

2

3 Specielle regler for promsaftaler I dette bilag beskrives specielle regler for aftaler, der indgås på baggrund af promskriteriet. Beskrivelsen er rettet til typiske promsvirksomheder. Særlige forhold, der ikke er beskrevet her, kan der indhentes vejledning om ved henvendelse til Energistyrelsen. 1 PROMS- OG RUMVARMEKRITERIET Proms- og rumvarmekriteriet udtrykker, at en virksomheds afgiftsbelastning er stor i forhold til værditilvæksten. Afgiftsbelastningen opgøres ved afgiftsværdien. Værditilvæksten opgøres ved refusionsgrundlaget. På side 2 og side 10 er der redegjort nærmere for de to begreber. En virksomhed opfylder promskriteriet, hvis afgiftsværdien er større end 4 % af refusionsgrundlaget. Endvidere opfylder en virksomhed rumvarmekriteriet, hvis afgiftsværdien, der vedrører rumvarme og varmt vand, udgør mere end 2 % af refusionsgrundlaget. Virksomheden skal opfylde promskriteriet for at kunne indgå en aftale om energieffektivisering (promsaftale) med Energistyrelsen og dermed være berettiget til at få tilskud til den godtgørelsesberettigede CO 2 -afgift. For at få tilskud til rumvarmeafgiften (energi- og CO 2 -afgiften til rumvarme og varmt vand) skal virksomheden opfylde rumvarmekriteriet. Herudover skal virksomheden indgå en promsaftale eller en procesaftale med Energistyrelsen. Aftalen skal omfatte energieffektiviseringer af virksomhedens proces- og rumvarmeforbrug. 2 OPGØRELSESENHEDEN Til brug for beregningen af afgiftsværdien og refusionsgrundlaget skal virksomheden afgrænses. Der benyttes normalt samme afgrænsning som ved momsafregningen, dvs. virksomhedens CVR-/SE-nummer. Det betyder, at det samlede energikøb, der indgår i momsenheden, indgår i opgørelsen af afgiftsværdien. På tilsvarende måde beregnes refusionsgrundlaget ud fra regnskabsgrundlaget i momsenheden. Hvis flere virksomheder har en naturlig produktionsmæssig, ledelsesmæssig, regnskabsmæssig eller geografisk sammenhæng, skal de foretage en samlet opgørelse af promskriteriet. Energistyrelsen lægger som udgangspunkt vægt på ejerforholdet ved bedømmelsen af, om virksomheder har en naturlig sammenhæng. Hvis 90% eller mere af ejerkredsen i en virksomhed samtidigt råder over 90% af kapitalen i andre virksomheder, eller direkte eller indirekte råder over 90% af en evt. stemmeværdi i andre virksomheder, skal virksomheden i forbindelse med sin opgørelse af promskriteriet gøre Energistyrelsen opmærksom herpå. Tilsvarende gælder, hvis én i virksomhedens ejerkreds råder over mindst 90% af kapitalen i virksomheden eller direkte eller indirekte råder over mindst 90% af en evt. stemmeværdi i virksomheden. Ejere som nævnt i aktieavancebeskatningsloven 11, stk. 3 (slægtskabsforhold m.v.) anses ved bedømmelsen af ejerkredsen for én og samme person.

4 Energistyrelsen kan afgøre, at sådanne virksomheder har en naturlig sammenhæng og derfor skal opgøre promskriteriet samlet. Hvis virksomhedsenheden dokumenterer følgende, kan Energistyrelsen dispensere fra kravet om samlet opgørelse. at de drives fra forretningslokaler, der er geografisk adskilt fra de øvrige sammenhængende virksomheders lokaler, at de har egen ansvarlig ledelse, at højst 10 % af de beskæftigede samtidigt er ansat i de øvrige sammenhængende virksomheder, og at de markedsfører sig selvstændigt, og mindst 90% af de fremstillede varer og ydelser sælges til andre end de sammenhængende virksomheder. Energistyrelsen kan dog i særlige enkeltstående tilfælde afgøre, at en virksomhedsenhed kan opgøre promskriteriet for sig selv, selv om den ikke opfylder alle ovennævnte krav. I en situation hvor det f.eks. vurderes, at en virksomhedsenhed udsættes for uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning, hvis promskriteriet skal opgøres for den naturligt sammenhængende virksomhed, kan det accepteres, at promskriteriet opgøres for den enkelte virksomhedsenhed. Det vil i så tilfælde være påkrævet, at virksomhedsenheden dokumenterer, at den er udsat for konkurrence i forhold til koncerneksterne fabrikker, der producerer nært beslægtede og direkte substituerbare produkter, og som opfylder promskriteriet for sig selv og dermed er berettiget til tilskud til let proces. Ved bedømmelse af dispensationsansøgninger i forbindelse med opgørelse af promskriteriet kan indgå, om andre virksomheder med tilsvarende produktion har indgået promsaftale. Energistyrelsen kan ligeledes afgøre, at flere erhvervsdrivende virksomheder, der ikke har samme ejer, men er registreret under ét, skal anses som selvstændige virksomheder i forbindelse med opgørelse af promskriteriet. En promsaftale udløser tilsagn om tilskud til virksomhedens/opgørelsesenhedens samlede CO 2 - afgift af energi til let proces og eventuelt også til CO 2 - og energiafgift af energi til rumvarme og varmt vand, hvis virksomheden/opgørelsesenheden opfylder rumvarmekriteriet. Denne type aftale udløser tilsagn om tilskud, uanset om virksomheden/opgørelsesenheden består af ét produktionssted eller flere geografisk adskilte produktionssteder. I modsætning hertil indgås aftaler med udgangspunkt i proceslisten for den energi, der forbruges på det produktionssted, hvor den tunge proces udføres. 3 AFGIFTSVÆRDIEN Det er den energi (brændsler, varme og el), der indkøbes til brug i den momsregistrerede virksomhed, der indgår i beregningen af afgiftsværdien. Visse virksomheder udøver både momspligtige og momsfrie aktiviteter. Afgiftsværdien omfatter alene den energi, der forbruges i virksomheden, og for hvilken virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift.

5 I det følgende beskrives dels den opgørelsesperiode, der anvendes ved beregning af afgiftsværdien, dels hvad der kan indgå i en virksomheds beregning af afgiftsværdien. 3.1 Opgørelsesperiode Som udgangspunkt skal energiforbruget beregnes som et årligt gennemsnit af de sidste 24 måneders energiindkøb, der er dækket af hele afgiftsperioder efter momsloven. Den indkøbte energi (brændsler, varme og el) skal fordeles mellem rumvarmeformål (rumvarme og varmt vand) og procesformål (let og tung proces). Fordelingen følger det mønster, som gælder ved opgørelse af godtgørelsesberettiget energiafgift og CO 2 -afgift over for de statslige told- og skattemyndigheder og dermed i forhold til energiafgiftslovene og CO 2 - afgiftsloven. Reglerne herom er beskrevet i afsnit F.6 i Told&Skats Punktafgiftsvejledning, som findes på Told&Skats hjemmeside ( Det bemærkes, at virksomheder, der er omfattet af reglerne om ácontoopgørelse, skal lægge den endelige opgørelse for den seneste opgørelsesperiode til grund ved opdelingen af den indkøbte energi, hvor reglerne om ácontoopgørelse anvendes. Er der periodisk sammenfald, således at 2 hele opgørelsesperioder i relation til ácontoopgørelsen svarer til opgørelsesperioden (24 måneder) for promsordningen, anvendes resultatet for hver af slutopgørelserne ved fordelingen. Energistyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at energiforbruget opgøres over en anden periode, hvis virksomheden kan dokumentere, at opgørelsen af energiforbruget som et gennemsnit af 24 måneder vil være væsentligt forskelligt fra energiforbruget i det første år i aftaleperioden, eller hvis det ikke er muligt for virksomheden at opgøre energiindkøbet så langt tilbage i tiden. Endelig skal virksomheden redegøre for særlige forhold, der måtte gøre sig gældende i forbindelse med dens opgørelse af energiforbruget og -anvendelsen. 3.2 Opgørelse af afgiftsværdien Afgiftsværdien opgøres som den afgiftsbelastning, som virksomheden reelt er udsat for. Afgiften opgøres som summen af følgende afgiftsstørrelser: ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgifter (herunder bl.a. kvadratmeterafgiften), korrigerede svovlafgifter, afgift af overskudsvarme samt CO 2 - og energiafgift af fjernvarmeforbruget. I afgiftsværdien kan hverken indregnes afgifter, der tilbagebetales efter CO 2 -afgiftsloven eller energiafgiftslovene, eller afgifter, der opnås tilskud til. Beregningen sker på grundlag af virksomhedens gennemsnitlige årlige energiforbrug, der opgøres som beskrevet i afsnit 3.1, og udfra gældende afgiftsregler og -satser på det tidspunkt, hvor hensigtserklæringen får virkning. Nedenfor betragtes de to forskellige udgangspunkter, som virksomheder, der ønsker at indgå aftale på baggrund af promskriteriet, kan stå overfor afhængigt af, om virksomheden får godtgjort CO 2 -afgift af tunge processer.

6 3.2.1 Virksomheder der ikke får godtgjort CO 2 -afgift af tunge processer Virksomheder uden tunge processer eller virksomheder, der har valgt ikke at foretage en særlig opgørelse af energi til tung proces, og som derfor ikke får godtgørelse for tung proces, skal opgøre afgiftsværdien som summen af: 1. virksomhedens eget forbrug af brændsler og el, der anvendes til procesformål, ganget med satser for den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift af energilette processer. Virksomheder, der ønsker at forny promsaftalen, skal anvende den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift af energilette processer (juli 2002: 90% af CO 2 -afgiften) og skal ikke medregne tilskud til CO 2 -afgiften vedrørende det lette proceseergiforbrug, 2. virksomhedens eget forbrug af brændsler og el, der anvendes til rumvarme og varmt vand, ganget med satser for den ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgift af rumvarme og varmt vand, herunder indgår tillige en eventuel kvadratmeterafgift, 3. virksomhedens samlede eget forbrug af brændsler, ganget med de af Energistyrelsen fastsatte korrigerede svovlafgiftssatser af hvert energiprodukt. De satser, der skal benyttes i beregningen, fremgår af bilaget til hensigtserklæringen, se bilag 5.2 i vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering og 4. reduktion i tilbagebetalingen af CO 2 -afgift og energiafgift som følge af virksomhedens eget forbrug af overskudsvarme, der anvendes til rumvarme og varmt vand, medmindre en eventuel afgift af overskudsvarmen er tillagt afgiftsværdien under punkt 1. Det bemærkes, at der kun skal ske reduktion af den godtgørelsesberettigede CO 2 -afgift ved udnyttelse af overskudsvarme fra tung proces. Når virksomheden leverer overskudsvarme til andre, skal reduktionen i tilbagebetaling af CO 2 - og energiafgift af overskudsvarme ikke medregnes til afgiftsværdien som en afgiftsbelastning for virksomheden. Tilsvarende gælder, hvis virksomheden sælger varme, der er produceret i virksomheden. I denne situation skal CO 2 - og energiafgiften, der er indeholdt i varmeleverancen, heller ikke medregnes. Der gælder særlige regler for opgørelsen af afgiftsværdien af den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift af fjernvarme. Udgangspunktet er fjernvarmeleverandørens fakturerede brutto CO 2 -afgift svarende til 100 kr./ton CO 2. Afgiftsværdien af fjernvarmeforbruget opgøres som summen af punkterne 5-7: 5. for fjernvarme, der er anvendt til procesformål, kan medregnes den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift, 6. for fjernvarme, der er anvendt til rumvarme og varmt vand, kan medregnes den ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgift og 7. for fjernvarme kan medregnes et korrigeret udtryk for den afholdte svovlafgift. De satser, der skal benyttes i beregningen, er fastsat af Energistyrelsen og fremgår af bilaget til hensigtserklæringen, se bilag 5.2 i vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering.

7 Endelig skal virksomheden redegøre for særlige forhold, der måtte gøre sig gældende i forbindelse med dens opgørelse af afgiftsværdien. Herunder skal der redegøres for konsekvenserne for virksomheden, hvis afgiftsvilkårene ændres. Det gælder f.eks. som følge af ændringer i proceslisten, som det er sket for fremstilling af foderstoffer samt for mælkebaserede produkter med et vist tørstofindhold. Desuden gælder det ved ændringer i afgrænsningen mellem let proces og rumvarme, f.eks. som det er sket i forbindelse med forarbejdning af jern og stål. Der henvises til punkt 6 for yderligere information. I en virksomhed uden godtgørelse af tunge processer kan afgiftsværdien opgøres på følgende måde: Eget forbrug af brændsler og el til tung og let proces ganget med gældende afgiftssatser af ikke tilbagebetalt CO 2 -afgift af let proces + Eget forbrug af brændsler, og el til rumvarme og varmt vand ganget med gældende afgiftssatser af ikke tilbagebetalt CO 2 - og energiafgift + CO 2 - og energiafgift af eget forbrug af overskudsvarme, der er forbrugt til rumvarme og varmt vand + Samlet eget energiforbrug af brændsler og el ganget med Energistyrelsens satser for korrigeret svovlafgift + Ikke tilbagebetalt CO 2 -afgift af fjernvarme, der er anvendt til procesformål + Ikke tilbagebetalt CO 2 - og energiafgift af fjernvarme, der er anvendt til rumvarme og varmt vand + Korrigeret svovlafgift for fjernvarme +/ Eventuelle særlige forhold = Afgiftsværdi Virksomheder der får godtgjort CO 2 -afgift af tunge processer Der skal ved opgørelsen af afgiftsværdien for virksomheder med tung proces, der modtager godtgørelse for deres energiforbrug til tung proces, skelnes mellem henholdsvis energi til tung proces, let proces samt rumvarme og varmt vand. Virksomheder med tunge processer, der får godtgjort CO 2 -afgift af disse processer, skal opgøre afgiftsværdien som summen af: 1. virksomhedens eget forbrug af brændsler og el, som anvendes til tung proces, ganget med de satser, der svarer til den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift af energitunge processer. En virksomhed, der allerede har indgået en aftale for det energitunge energiforbrug eller har indsendt en hensigtserklæring herom, skal derudover reducere afgiftsværdien med størrelsen af tilskuddet til det tunge procesenergiforbrug,

8 2. virksomhedens eget forbrug af brændsler og el, som anvendes til energilette processer ganget med satser for den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift af energilette processer. Virksomheder, der ønsker at forny promsaftalen, skal anvende den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift af energilette processer (juli 2002: 90% af CO 2 -afgiften) og skal ikke medregne tilskud til CO 2 -afgiften vedrørende det lette proceseergiforbrug, 3. virksomhedens eget forbrug af brændsler og el, der anvendes til rumvarme og varmt vand, ganget med satserne for den ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgift af rumvarme og varmt vand, herunder indgår tillige en eventuel kvadratmeterafgift, 4. virksomhedens samlede eget forbrug af brændsler ganget med de af Energistyrelsen fastsatte korrigerede svovlafgiftssatser for hvert energiprodukt. De satser, der skal benyttes i beregningen, fremgår af bilaget til hensigtserklæringen, se bilag 5.2 i vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering og 5 reduktion i tilbagebetalingen af CO 2 - og energiafgift som følge af virksomhedens eget forbrug af overskudsvarme, der anvendes til rumvarme og varmt vand, medmindre en eventuel afgift af overskudsvarmen er tillagt afgiftsværdien under punkt 1 eller 2. Det bemærkes, at der kun skal ske reduktion af den godtgørelsesberettigede CO 2 -afgift ved udnyttelse af overskudsvarme fra tung proces. Når virksomheden leverer overskudsvarme til andre, skal reduktionen i tilbagebetaling af CO 2 - og energiafgift af overskudsvarme ikke medregnes til afgiftsværdien som en afgiftsbelastning for virksomheden. Tilsvarende gælder, hvis virksomheden sælger varme, der er produceret i virksomheden. I denne situation skal CO 2 - og energiafgiften, der er indeholdt i varmeleverancen, heller ikke medregnes. Der gælder særlige regler for opgørelsen af afgiftsværdien af den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift af fjernvarme. Udgangspunktet er fjernvarmeleverandørens fakturerede brutto CO 2 -afgift svarende til 100 kr./ton CO 2. Afgiftsværdien af fjernvarmeforbruget opgøres som summen af punkterne 6-8: 6 for fjernvarme, der er anvendt til procesformål, kan medregnes den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift, 7 for fjernvarme, der er anvendt til rumvarme og varmt vand, kan medregnes den ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgift og 8 for fjernvarme kan medregnes et korrigeret udtryk for den afholdte svovlafgift. De satser, der skal benyttes i beregningen, er fastsat af Energistyrelsen og fremgår af bilaget til hensigtserklæringen, se bilag 5.2 i vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering. Endelig skal virksomheden redegøre for særlige forhold, der måtte gøre sig gældende i forbindelse med dens opgørelse af afgiftsværdien. Herunder skal der redegøres for

9 konsekvenserne for virksomheden, hvis afgiftsvilkårene ændres. Det gælder f.eks. som følge af ændringer i proceslisten, som det er sket for fremstilling af foderstoffer samt for mælkebaserede produkter med et vist tørstofindhold. Desuden gælder det ved ændringer i afgrænsningen mellem let proces og rumvarme, f.eks. som det er sket i forbindelse med forarbejdning af jern og stål. Der henvises til afsnit 6 for yderligere information. I en virksomhed, der får godtgjort CO 2 -afgift af tung proces, kan afgiftsværdien opgøres på følgende måde: Eget forbrug af brændsler og el til tung proces ganget med gældende afgiftssatser af ikke tilbagebetalt CO 2 -afgift af tung proces + Eget forbrug af brændsler og el til let proces ganget med gældende afgiftssatser af ikke tilbagebetalt CO 2 -afgift af let proces + Eget forbrug af brændsler og el til rumvarme og varmt vand ganget med gældende afgiftssatser af ikke tilbagebetalt CO 2 - og energiafgift + CO 2 - og energiafgift af eget forbrug af overskudsvarme, der er forbrugt til rumvarme og varmt vand + Samlet eget energiforbrug af brændsler og el ganget med Energistyrelsens satser for korrigeret svovlafgift Afgiftstilskud til tung proces (hvor der er indgået aftale med Energistyrelsen eller er indsendt hensigtserklæring) + Ikke tilbagebetalt CO 2 -afgift af fjernvarme, der er anvendt til procesformål + Ikke tilbagebetalt CO 2 - og energiafgift af fjernvarme, der er anvendt til rumvarme og varmt vand + Korrigeret svovlafgift for fjernvarme +/ Eventuelle særlige forhold = Afgiftsværdi 3.3 Opgørelse af afgiftsværdi vedrørende rumvarme og varmt vand Den del af den samlede afgiftsværdi, der anvendes ved beregning af rumvarmekriteriet, vedrører udelukkende virksomhedens afgiftsbelastning af rumvarme og varmt vand. Afgiftsværdien vedrørende rumvarme og varmt vand omfatter således ikke afgiftsbelastningen af tung og let proces. Der gælder tilsvarende regler for opgørelsesenhed, inddragelse af særlige forhold, dokumentation, etc., som beskrevet i dette bilag. Afgiftsværdien opgøres som summen af følgende afgiftsstørrelser: ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgifter af brændsler og el til rumvarme og varmt vand (herunder en eventuel kvadratmeterafgift og afgift af overskudsvarme), CO 2 - og energiafgift af fjernvarmeforbruget og korrigerede svovlafgifter. Afgiftsværdien skal opgøres som summen af:

10 1. virksomhedens eget forbrug af brændsler og el, der anvendes til rumvarme og varmt vand, ganget med satser for den ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgift af rumvarme og varmt vand, herunder indgår tillige en eventuel kvadratmeterafgift, 2. virksomhedens andel af eget forbrug af brændsler, der anvendes til rumvarme og varmt vand, ganget med de af Energistyrelsen fastsatte korrigerede svovlafgiftssatser for hvert energiprodukt. De satser, der skal benyttes i beregningen, fremgår af bilaget til hensigtserklæringen, se bilag 5.2 i vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering og 3. reduktion i tilbagebetalingen af CO 2 -afgift og energiafgift som følge af virksomhedens eget forbrug af overskudsvarme, der anvendes til rumvarme og varmt vand. Når virksomheden leverer overskudsvarme til andre, skal reduktionen i tilbagebetaling af CO 2 - og energiafgift af overskudsvarme ikke medregnes til afgiftsværdien som en afgiftsbelastning for virksomheden. Tilsvarende gælder, hvis virksomheden sælger varme, der er produceret i virksomheden. I denne situation skal CO 2 - og energiafgiften, der er indeholdt i varmeleverancen, heller ikke medregnes. Der gælder særlige regler for opgørelsen af afgiftsværdien af den ikke tilbagebetalte CO 2 -afgift af fjernvarme. Udgangspunktet er fjernvarmeleverandørens fakturerede brutto CO 2 -afgift svarende til 100 kr./ton CO 2. Afgiftsværdien af fjernvarmeforbruget opgøres som summen af punkterne 4 og for fjernvarme, der er anvendt til rumvarme og varmt vand, kan medregnes den ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgift og 5. for den andel af fjernvarmeforbruget, der anvendes til rumvarme og varmt vand, kan medregnes et korrigeret udtryk for den afholdte svovlafgift. De satser, der skal benyttes i beregningen, er fastsat af Energistyrelsen og fremgår af bilaget til hensigtserklæringen, se bilag 5.2 i vejledning om indgåelse af aftale om energieffektivisering. Desuden skal virksomheden redegøre for særlige forhold, der måtte gøre sig gældende i forbindelse med dens opgørelse af afgiftsværdien. Herunder skal der redegøres for konsekvenserne for virksomheden, hvis afgiftsvilkårene ændres. Det gælder f.eks. ved ændringer i afgrænsningen mellem let proces og rumvarme, f.eks. som det er sket i forbindelse med forarbejdning af jern og stål. Der henvises til punkt 6 for yderligere information.

11 I en virksomhed kan den del af afgiftsværdien, der vedrører rumvarme og varmt vand, opgøres på følgende måde: Eget forbrug af brændsler og el til rumvarme og varmt vand ganget med gældende afgiftssatser af ikke tilbagebetalt CO 2 - og energiafgift (herunder indgår tillige kvadratmeterafgiften) + CO 2 - og energiafgift af eget forbrug af overskudsvarme, der er forbrugt til rumvarme og varmt vand + Eget energiforbrug, der anvendes til rumvarme og varmt vand, ganget med Energistyrelsens satser for korrigeret svovlafgift + Ikke tilbagebetalt CO 2 - og energiafgift af fjernvarme, der er anvendt til rumvarme og varmt vand + Korrigeret svovlafgift for den andel af fjernvarmeforbruget, der vedrører rumvarme og varmt vand +/ Eventuelle særlige forhold = Afgiftsværdi vedrørende rumvarme og varmt vand 3.4 Dokumentation af den beregnede afgiftsværdi Virksomheden skal selv udregne sin afgiftsværdi udfra gældende afgiftsregler og satser på det tidspunkt, hvor hensigtserklæringen får virkning. Virksomheder, der søger tilskud med virkning fra en dag i kalenderåret 2002, skal således benytte satserne for 2002, uanset om der søges tilskud med virkning fra den 1. januar eller den 31. december. Der skal vedlægges dokumentation for energiforbruget fordelt på brændsler og anvendelse. Energiindkøbet skal dokumenteres gennem fakturakopier. Endvidere skal virksomhedens beregningsforudsætninger dokumenteres. For opgørelse af afgiftsværdien af den ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgift af fjernvarme, skal der vedlægges præcis dokumentation for de anvendte beregningsforudsætninger. Herunder skal følgende beregninger dokumenteres: 1) virksomhedens opgørelse af den ikke tilbagebetalte CO 2 - og energiafgift samt korrigerede svovlafgift af fjernvarmeforbruget og 2) den reducerede tilbagebetaling af CO 2 - og energiafgift af eget forbrug af overskudsvarme, der anvendes til rumvarme og varmt vand.

12 4 REFUSIONSGRUNDLAG Refusionsgrundlaget er lig med værdien af virksomhedens salg m.v. med fradrag af værdien af virksomhedens indkøb m.v. Refusionsgrundlaget skal mindst udgøre 10% af virksomhedens salg m.v. 4.1 Opgørelsesperiode Ved beregning af refusionsgrundlaget anvendes samme regnskabsperiode, som bruges til at opgøre virksomhedens energiforbrug ved beregning af afgiftsværdien. Ved opgørelse af refusionsgrundlaget anvendes således et årligt gennemsnit af værdierne for køb m.v. og salg m.v. fra de seneste 24 måneder, der er dækket af hele afgiftsperioder efter momsloven. Energistyrelsen kan tillade, at der anvendes et refusionsgrundlag opgjort over en anden periode, hvis virksomheden dokumenterer, at opgørelsen af refusionsgrundlaget som et gennemsnit fra de seneste 24 måneder vil være væsentligt forskelligt fra virksomhedens salg og indkøb i det første år i tilsagnsperioden. Ved vurderingen af virksomhedens anmodning om at lægge en anden opgørelsesperiode til grund for opgørelse af refusionsgrundlaget vil Energistyrelsen lægge vægt på at belyse konsekvenserne for forholdet mellem energiforbruget og refusionsgrundlaget. Energistyrelsen vil i den forbindelse lægge vægt på at energiforbruget og refusionsgrundlaget opgøres over samme periode. Derudover kan nystartede virksomheder lægge et budget til grund. Dette skal ligeledes tillades af Energistyrelsen. Også her vil Energistyrelsen lægge vægt på, at energiforbruget og refusionsgrundlaget opgøres over samme periode. 4.2 Opgørelse af refusionsgrundlaget I det følgende beskrives indhold og beregning af refusionsgrundlaget Salg m.v. Virksomhedens salg opgøres ud fra momslovens bestemmelser. Som salg mv. anses som udgangspunkt de leverancer, som er omfattet af momslovens 4-10, og som ikke er fritaget efter momslovens 13. Værdien af salget skal opgøres efter momslovens Til salget medregnes: 1. Værdien af den momspligtige omsætning. 2. Værdien af anden omsætning, f.eks. salg til andre EU-lande og tredjelande og salg af aviser. 3. Eksportrestitutioner, som virksomheden modtager i forbindelse med den pågældende levering, f.eks. eksportrestitutioner udbetalt af EU-direktoratet. 4. Produktionstilskud, som virksomheden modtager i forbindelse med den pågældende levering, f.eks. tilskud til elproduktion, der udbetales til elproducenter. Til salget medregnes ikke: 1. Punktafgifter, der opkræves af punktafgiftsregistrerede virksomheder.

13 2. Overdragelse af varelager og driftsmidler uden moms, jf. momslovens Varer og ydelser der er fritaget for moms, jf. momslovens Køb m.v. Som indkøb m.v. anses anskaffelse af varer og ydelser, hvoraf momsen er fradragsberettiget som købsmoms efter momslovens 37-41a samt køb af varer og ydelser, der er omfattet af momslovens 34, stk. 1, nr. 7-9, nr og nr. 16. Til købet medregnes: 1. Værdien af momspligtige varer og ydelser, der er - købt her i landet - købt hos momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande - importeret fra lande uden for EU 2. Værdien af ikke momsbelagte varer og ydelser, jf. momslovens 34, stk. 1, nr. 7-9, nr og nr. 16, f.eks. køb af udstyr til og reparationsydelser på fly og skibe. 3. Værdien af varer og ydelser, som momsregistrerede virksomheder bruger ved fremstilling af el til eget brug. Det er en betingelse, at den fremstillede el er afgiftspligtig efter elafgiftsloven og CO 2 -afgiftsloven. 4. Investeringer. Har virksomheden indkøbt aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, medregnes købet af disse aktiver også til virksomhedens indkøb. Der medregnes dog maksimalt et beløb svarende til 2 gange virksomhedens samlede afskrivninger i det senest afsluttede regnskabsår, jf. eksemplerne nedenfor. Til købet medregnes ikke: 1. Varelager og driftsmidler, der er overdraget momsfrit til virksomheden. 2. Varer og ydelser, der er fritaget for moms, jf. momslovens Fakturerede energiafgifter og CO 2 -afgift, som virksomheden får tilbagebetalt fra Told Skat. 4. Varer og ydelser, der er købt til ikke fradragsberettigede formål. 5. Investeringer, der overstiger maksimum, jf. eksempel 1 nedenfor.

14 Eksempel 1 (opgørelse pr ) Indkøbte, afskrivningsberettigede aktiver kr kr. Årligt gennemsnit for 24 mdr.: ( ) : kr. Totale afskrivninger i 2000 (senest afsluttede regnskabsår) kr afskrivninger x 2 (dvs. maksimalt beløb vedr. afskrivningsberettigede aktiver, der kan medregnes til indkøbet): x kr. Beløb, der medregnes i refusionsgrundlaget kr. Da det gennemsnitlige indkøb på kr. overstiger maksimum, kan kun de kr. medregnes til indkøbet. Eksempel 2 (opgørelse pr ) Indkøbte, afskrivningsberettigede aktiver kr kr. Årligt gennemsnit for 24 mdr.: : kr. Totale afskrivninger i 2000 (senest afsluttede regnskabsår) kr afskrivninger x 2 (maksimumbeløb): x 2 Beløb, der medregnes i refusionsgrundlaget kr kr. Da det gennemsnitlige indkøb på kr. ikke overstiger maksimum, medregnes de fulde kr. i indkøbet ved beregningen af refusionsgrundlaget Beregning af refusionsgrundlaget Følgende model kan bruges ved beregning af refusionsgrundlaget Salg: Momspligtig omsætning + Salg til EU-lande + Salg til lande udenfor EU = Samlet salg Køb: Køb her i landet + Køb i andre EU-lande + Import fra tredjelande

15 = Samlet køb Refusionsgrundlag = Samlet salg minus samlet køb Hvis refusionsgrundlaget er mindre end 10% af virksomhedens samlede salg, benyttes 10% af det samlede salg ved opgørelsen af promskriteriet. 4.3 Virksomheder med aktiviteter der er særligt fritaget for afgift Omsætning/salg og køb, der vedrører aktiviteter, som er omfattet af CO 2 -afgiftslovens 7, dvs. aktiviteter, hvor der er fuld CO 2 -afgiftsfrihed for energiforbruget, f.eks. olie til brug om bord i skibe i udenrigsfart og fiskefartøjer samt olie til færgedrift, skal ikke medregnes ved opgørelsen af refusionsgrundlaget. 5 SÆRLIGE FORHOLD I FORBINDELSE MED INDSENDELSE AF HENSIGTSERKLÆRING Energistyrelsen kan tillade, at virksomheden indsender bilagene til hensigtserklæringen, dvs. opgørelsen af promskriteriet og revisorattesten, efter hensigtserklæringen. Energistyrelsen vil give virksomheder, der indsender hensigtserklæring inden den 15. februar et år, tilladelse til at indsende opgørelsen af promskriteriet/rumvarmekriteriet og revisorerklæringen efterfølgende, dog således at disse bilag skal være Energistyrelsen i hænde senest den 15. februar samme år, medmindre Energistyrelsen fastsætter en anden frist. I 2002 vil virksomheder, der indsender hensigtserklæring mellem den 1. juli og 1. oktober, få udsættelse med at indsende opgørelse af promskriteriet eller rumvarmekriteriet og revisorerklæringen. Materialet skal være Energistyrelsen i hænde senest den 1. oktober 2002, medmindre Energistyrelsen fastsætter en anden frist. Tilladelse kan endvidere gives, hvor virksomhedens opgørelse af promskriteriet på grund af særlige forhold afventer en afgørelse fra Energistyrelsen. 6 SÆRLIGE REGLER I det følgende beskrives de tilfælde hvor virksomheden udfører processer, der er omfattet af proceslisten på tidspunktet for indsendelse af hensigtserklæringen eller udfører processer, der optages på proceslisten efter indsendelse af hensigtserklæring. Til sidst beskrives tilfældet, hvor der sker ændring af afgrænsningen mellem let proces og rumvarme. 6.1 Virksomheder med tung proces på tidspunktet for indsendelse af hensigtserklæringen Virksomheder med processer, der er omfattet af proceslisten på tidspunktet for indsendelse af hensigtserklæringen, kan indgå promsaftale på en af de måder, der er beskrevet i afsnit og

16 6.1.1 Virksomheder med procesaftale på tidspunktet for indsendelse af hensigtserklæring Virksomheder, der har indsendt hensigtserklæring om eller indgået procesaftale, skal opgøre promskriteriet som beskrevet i afsnit De skal således reducere afgiftsværdien med størrelsen af tilskuddet til det tunge procesenergiforbrug Virksomheder med tung proces der ikke får forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift En virksomhed med tung proces, der har valgt ikke at foretage en særskilt opgørelse af det tunge procesenergiforbrug, kan betragte det samlede energiforbrug til proces som let procesforbrug. En sådan virksomhed kan indgå aftale efter de regler, der gælder for virksomheder uden tung proces. Disse er beskrevet i afsnit Energistyrelsen vil betinge promsaftalen af, at virksomheden ikke efterfølgende modtager forhøjet afgiftsgodtgørelse af det tunge forbrug. Hvis virksomheden efterfølgende beslutter at måle energiforbruget til tung proces og modtage den forhøjede CO 2 -godtgørelse herfor, skal Energistyrelsen straks underrettes. Energistyrelsen vil da ophæve promsaftalen, medmindre virksomheden dokumenterer, at den stadig opfylder promskriteriet, også efter at den modtager den forhøjede godtgørelse for den tunge proces. Hvis virksomheden - foruden at modtage forhøjet godtgørelse for energiforbruget til tung proces - også ønsker at indgå en procesaftale for det tunge energiforbrug, skal afgiftstilskuddet til den tunge proces fratrækkes afgiftsværdien. Denne skal udregnes som beskrevet i afsnit Virksomheden skal derefter foretage en opgørelse af afgiftsværdien og refusionsgrundlaget baseret på et årligt gennemsnit af energiindkøb, henholdsvis værdierne for køb m.v. og salg m.v., fra de seneste 24 måneder, der er dækket af hele afgiftsperioder efter momsloven. Hvis promskriteriet fortsat er opfyldt, vil Energistyrelsen meddele betinget tilsagn om tilskud til CO 2 -afgiften vedrørende let og tung proces, såfremt hensigtserklæringerne vedrørende aftaleindgåelse, som virksomheden skal indsende, opfylder de formelle krav Virksomheder med tung proces der får forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift Virksomheder, der får forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgift for tunge processer, skal opgøre promskriteriet som beskrevet i afsnit Energistyrelsen vil betinge promsaftalen med denne virksomhed af, at den ikke efterfølgende indgår procesaftale. Hvis virksomheden efterfølgende beslutter at indgå procesaftale, skal den foretage en ny opgørelse af promskriteriet, hvor afgiftstilskuddet fratrækkes afgiftsværdien. Hvis promskriteriet fortsat er opfyldt, vil Energistyrelsen meddele betinget tilsagn om tilskud til CO 2 -afgiften vedrørende let og tung proces, såfremt hensigtserklæringerne vedrørende aftaleindgåelse, som virksomheden skal indsende, opfylder de formelle krav.

17 6.2 Virksomheder som efterfølgende kommer på proceslisten på grund af en ændring af proceslisten Virksomheder med processer, der efter tidspunktet for indsendelse af hensigtserklæringen kommer på proceslisten, kan indgå aftale promsaftale som beskrevet i afsnit og Ændring af proceslisten efter hensigtserklæringen, men før aftaleindgåelsen Virksomheder kan komme på proceslisten ved en udvidelse af proceslisten. Hvis en proces i en virksomhed - på grund af en ændring af proceslisten - kommer på proceslisten efter indsendelsen af hensigtserklæringen, men før undertegnelsen af aftalen, skal den straks underrette Energistyrelsen. Hvis virksomheden vælger ikke at modtage forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgiften af tung proces fortsættes aftaleforløbet efter reglerne, der er beskrevet i afsnit Energistyrelsen vil så betinge promsaftalen af, at virksomheden ikke efterfølgende modtager forhøjet afgiftsgodtgørelse for det tunge forbrug. Hvis virksomheden vælger at modtage forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgiften af tung proces skal promskriteriet opgøres igen ud fra den forudsætning, at virksomheden modtager forhøjet godtgørelse for CO 2 -afgiften til den tunge proces. Det vil sige, at promskriteriet skal opgøres på samme måde som for en virksomhed med tung proces på tidspunktet for indsendelse af hensigtserklæringen, jf. afsnit Hvis virksomheden samtidigt ønsker at indgå en procesaftale, skal afgiftstilskuddet til den tunge proces fratrækkes afgiftsværdien. Energistyrelsen vil i dette tilfælde acceptere, at virksomheden anlægger et rimeligt skøn for omfanget af den tunge proces, idet der typisk ikke foreligger en måling på tidspunktet for opgørelsen af promskriteriet. Hvis virksomheden ikke opfylder promskriteriet efter den nye opgørelse, kan Energistyrelsen tilbagekalde det betingede tilsagn og kræve det allerede udbetalte tilskud tilbagebetalt Ændring af proceslisten efter aftaleindgåelsen Hvis proceslisten ændres efter undertegnelsen af aftalen, således at en proces i en virksomhed skifter fra at være let proces til tung, skal virksomheden straks meddele dette til Energistyrelsen. Hvis virksomheden vælger ikke at modtage forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgiften af tung proces, fortsættes promsaftaleforløbet uden ændringer. Dog vil Energistyrelsen betinge promsaftalen af, at virksomheden ikke efterfølgende modtager forhøjet afgiftsgodtgørelse for det tunge forbrug. Hvis virksomheden vælger at modtage forhøjet godtgørelse af CO 2 -afgiften af tung proces skal promskriteriet opgøres igen ud fra den forudsætning, at virksomheden modtager forhøjet godtgørelse for CO 2 -afgiften til den tunge proces. Det vil sige, at promskriteriet skal opgøres på samme måde som for en virksomhed med tung proces på tidspunktet for indsendelse af hensigtserklæringen, jf. afsnit Hvis virksomheden samtidigt ønsker at indgå en procesaftale, skal afgiftstilskuddet til den tunge proces fratrækkes afgiftsværdien. Hvis virksomheden ikke opfylder promskriteriet efter den nye opgørelse, kan Energistyrelsen tilbagekalde tilsagnet.

18 6.3 Ændring af afgrænsning mellem let proces og rumvarme. Hvis der efter at virksomheden har indgået en promsaftale eller har fået tilsagn om tilskud til rumvarmeafgiften sker ændringer i virksomhedens opgørelse af afgrænsningen mellem let proces og rumvarme, skal virksomheden straks underrette Energistyrelsen. Virksomhedens ændrede opgørelsesmetode kan f.eks. skyldes, at virksomheden beslutter at måle energiforbrug - der i forbindelse med promsaftalen og beregning af rumvarmekriteriet er indgået i afgiftsværdiberegningerne som rumvarme - som let proces og modtage energiafgiftsog CO 2 -godtgørelse herfor. Det kan også skyldes, at der sker en ændring af afgrænsningen mellem rumvarme og let proces, efter at virksomheden har indgået en promsaftale eller har fået tilsagn om at få tilskud til rumvarmeafgiften, og hvor virksomheden vælger at måle energiforbruget som let proces og få godtgjort energi- og CO 2 -afgiften. Energistyrelsen vil ophæve promsaftalen og tilbagekalde tilsagnet om tilskud til rumvarmeafgiften, medmindre virksomheden dokumenterer, at den også efter ændringen opfylder proms- og rumvarmekriteriet. Energistyrelsen vil acceptere, at virksomheden anlægger et rimeligt skøn for omfanget af ændringen, idet der typisk ikke vil foreligge målinger, der kan dokumentere omfanget. 7 EKSEMPEL Formålet med dette eksempel er at illustrere, hvordan den nedenfor beskrevne virksomhed opgør proms- og rumvarmekriteriet. Tabellerne i de følgende afsnit viser hvilke oplysninger om energiforbrug og indkøb samt hvilke regnskabsmæssige oplysninger, der er nødvendige for at kunne beregne proms- og/eller rumvarmekriteriet. Desuden er regnearket Beregning af proms- og rumvarmekriteriet medtaget i dette eksempel for at vise, hvordan beregningen kan foretages på en overskuelig måde. 7.1 Opgørelsesenheden Virksomheden er en mellemstor dansk momsregistreret produktionsvirksomhed med i alt to produktionssteder. Virksomhedens ejerstruktur er simpel. Den er 100 % personligt ejet af indehaveren. Proms- og rumvarmekriteriet skal derfor opgøres samlet for de to produktionssteder. Virksomheden udfører en tung proces, der er anført på proceslisten, og hvor forbruget af både brændsler og el berettiger til den forhøjede godtgørelse af CO 2 -afgift efter kuldioxidafgiftsloven. Virksomheden har målt energiforbruget til tung og let proces samt rumvarme i 2000 og 2001, og fået forhøjet godtgørelse for CO 2 -afgiften for det tunge energiforbrug. Virksomheden har imidlertid valgt ikke at indgå procesaftale. Virksomheden ønsker at opgøre proms- og rumvarmekriteriet med henblik på at indgå aftale per 1. januar 2002, hvis kriterierne er opfyldt.

19 7.2 Opgørelse af afgiftsværdien Energiindkøbet opgøres i begyndelsen af Afgiftsværdien beregnes på grundlag af den sidste 24-måneders periode, som er dækket af hele afgiftsperioder efter momsloven. I opgørelsen benyttes virksomhedens årlige gennemsnit. Tabel 1 Energiindkøb, excl. fjernvarme Energiindkøb 1. januar december 2001 Naturgas, 1000 m El, MWh Fuelolie, tons 24 Overskudsvarme, GJ 150 Virksomheden har modtaget acontogodtgørelse for CO 2 -afgiften i Den endelige opgørelse af CO 2 -godtgørelsen for 2000 og 2001 viser, at det forholdsmæssige energiindkøb fordeler sig på anvendelse som beskrevet i tabel 2. Tabel 2 Relativ fordeling af energiforbruget, excl. fjernvarme Rumvarme Tung proces Let proces Naturgas 70 % 20 % 10 % El 30 % 70 % 0 % Fuelolie 100 % 0 % 0 % Overskudsvarme 0 % 0 % 100 % Endvidere opgøres afholdte CO 2 -, SO2- og energiafgifter af fjernvarmeforbruget fordelt på anvendelse til brug for opgørelsen af afgiftsværdien. Virksomhedens afholdte fjernvarmeafgifter opgøres i begyndelsen af Den afgiftsværdi, der benyttes i beregningen af proms- og rumvarmekriteriet, er det årlige gennemsnit af afholdte afgifter på fjernvarmeforbruget gennem den sidste 24-måneders periode. Tabel 3 Afholdte afgifter og fordeling af fjernvarmeforbruget Fakturerede Procentvis fordeling på anvendelse afgifter, kr. 1. januar Tung proces Tung proces Let proces Rumvarme december 2001 med aftale uden aftale CO 2 -afgift % 0 % 40 % 60 % Energiafgift Svovlafgift Tallene fra tabel 1, 2 og 3 indsættes i skemaet i regnearket (indtastningsarket) Beregning af proms- og rumvarmekriteriet. Regnearket findes sidst i dette eksempel.

20 7.3 Refusionsgrundlag Refusionsgrundlaget opgøres som differencen mellem salg mv. og køb. Salg og køb for virksomheden opgøres for den sidst afsluttede 24-måneders periode, som dækkes af hele afgiftsperioder efter momsloven. I beregningen af refusionsgrundlaget benyttes det årlige gennemsnit. Tabel 4 Opgørelse af køb og salg 1. januar december 2001 Salg m.v., kr Køb m.v., kr., Heraf tilbagebetalte CO 2 - og energiafgifter (skal modregnes i det samlede køb) I købet indgår bl.a. indkøb af aktiver, der er afskrivningsberettigede (investeringer). Grænsen for hvad der kan medregnes er dog maksimalt et beløb svarende til 2 gange virksomhedens samlede afskrivninger i det senest afsluttede regnskabsår. Det antages, at investeringerne i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001 ikke overstiger denne grænse. I købet indgår i dette eksempel indkøb af energi incl. fakturerede energiafgifter og CO 2 -afgifter, som virksomheden har fået tilbagebetalt fra de statslige told- og skattemyndigheder. Dette beløb skal modregnes ved opgørelsen af refusionsgrundlaget. Refusionsgrundlaget kan nu beregnes ved brug af regnearket (indtastningsarket) nedenfor Beregning af proms- og rumvarmekriteriet. 7.4 Proms- og rumvarmekriteriet Regnearket Beregning af proms- og rumvarmekriteriet kan benyttes, når det skal undersøges, hvorvidt virksomheden opfylder proms- og/eller rumvarmekriteriet. Resultatet af beregningen er vist i tabel 5, hvor det fremgår, at virksomheden opfylder begge kriterier. Tabel 5 Proms- og rumvarmekriteriet Promskriteriet 8,15 % Rumvarmekriteriet 2,26 %