VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
|
|
- Thomas Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: 1
2 Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 5 Intellektuelle funktioner... 6 Følelsesmæssige funktioner... 7 Følelsesmæssige funktioner fortsat... 8 Basale funktioner... 9 Symptomer der sædvanligvis ses ved demens Sammentælling/sammenligning af flere observationer
3 Vejledning til vurderingsskema for udviklingshæmmede Anvendelsen af skemaet Vurderingsskemaet er målrettet personer med udviklingshæmning. Skemaet sikrer observation af ændret adfærd og funktionsevne og giver et fælles grundlag for vurderingerne af personens funktionsniveau. Skemaerne er dokumentation for observationerne og et supplement i udredningen. Hvis diagnosen demens er stillet, vil besvarelserne beskrive, hvorledes demensen udvikler sig, og er en fælles vurdering af, hvor der skal kompenseres. Ideen til udarbejdelse af vurderingsskemaet er fra: Gottfries-Bråne-Steen skalaen (GBS) 1982,som var målrettet normalområdet og var ikke konstrueret med henblik på at fungere som diagnostisk instrument. Hvilke områder observeres i skemaet? Motoriske funktioner. Intellektuelle funktioner. Følelsesmæssige funktioner. Basale funktioner. Sædvanlige symptomer ved demens. Der er under hvert afsnit flere spørgsmål. I alt 33 spørgsmål. Skemaet afsluttes med et samlet skema, hvor resultaterne kan indføres af flere demensskemaer udført over tid på samme person. Resultaterne vil give et overblik over, hvorledes personens funktionsevne har ændret sig. Hvem observeres? Det er vigtigt at observere den udviklingshæmmede med skemaet før demenssymptomerne sætter ind og ændrer personens funktionsniveau. Derfor skal alle, især personer med Downs syndrom, som har særlig stor risiko for at blive demente, observeres fra 40 års alderen og derefter hvert halve eller hele år. Hvis personer har fået diagnosen demens, skal skemaet udfyldes hvert kvartal. Der vil således, altid foreligge en observation, som beskriver, hvorledes personerne fungerede, før en ændret adfærd. Hvis der er tale om demens, er det af stor betydning at se, hvilke ændrede funktionsevner der er. Observationerne vil også være en evaluering af de tiltag, der er iværksat. 3
4 Hvordan udfyldes skemaet? Når skemaet skal udfyldes, er det vigtigt at tænke i helheder. Det vil sige, at observationerne ses som et gennemsnit af de seneste 2 uger, netop hvad der er mest kendetegnende for pågældende i observationsperioden. Personens tilstand beskrives ud fra en spørgeformular, hvor der er et afkrydsningssystem. Vurderingspoint kan blive noteret som 0, 1, 2, 3, 4, 5, eller 6 ved hvert spørgsmål. Sæt et kryds ud for det udsagn, som stemmer overens med tilstanden. Hvis tilstanden ikke direkte findes i udsagnene, men ligger et eller andet sted imellem dem, sættes der et kryds ved alternativet 1, 3 eller 5. Hvis tilstanden ikke er mulig at vurdere kan det og evt. kommentarer i punktform noteres yderst til højre under 9. Hvem udfylder skemaet? Det er personens nære relationer, der udfylder skemaet det vil typisk være personer fra teamet/ kontaktpersonen. Det er en mulighed, at flere personer udfylder skemaet. Hvis der er forskellige vurderinger af personen, kan det være et godt udgangspunkt for at få drøftet, hvorfor personen opfattes forskelligt og derfor måske også behandles forskelligt. Det kan anbefales, at en nøgleperson med kendskab til skemaets anvendelse er ansvarlig for skemaets udfyldelse, fremlæggelse og opfølgning. Februar 2012/ Kirsten Agerskov Nielsen 4
5 Motoriske funktioner Ved følgende variable skal den motoriske formåen måles ikke motivationen 1. Motoriske færdigheder ved af- og påklædning Får hjælp til Må altid have Må hjælpes helt knapper, lynlås, tilsyn, men livrem, etc. hjælper selv til Klarer helt sig selv 2. Motoriske færdigheder ved spisning Spiser selv Behøver tilsyn og begrænset hjælp til spisning Må altid have tilsyn, men hjælper til selv Må mades 3. Balance evne Færdes frit 4. Fysisk aktivitet Går ubesværet 5. Spontan aktivitet Normalt niveau af spontan aktivitet Hjælpes i gang Behov for hjælpemidler ved gang Lidt behov for stimulering af spontan aktivitet Skal have en støttende hånd Behov for personstøtte ved gang Stort behov for stimulering af spontan aktivitet Hjælpes helt og har brug for hjælpemidler Kørestolsbruger eller sengeliggende Viser ingen spontan aktivitet 6. Motoriske færdigheder ved personlig hygiejne Kan klare personlig hygiejne Behov for nogen hjælp ved bad, men klarer øvrige toilette selv Behov for en del hjælp, men deltager aktivt Må hjælpes helt 5
6 Intellektuelle funktioner 7. Huske daglige vaner og rutiner 8. Rumorientering Orienteret vedr. geografisk placering af boenheden og i eget hjem Husker normalt Skal mindes om Fastholdes i Glemmer rækkefølger vane/rutine vaner/rutiner Ikke orienteret vedr. geografisk placering af boenhed, men er orienteret i eget hjem Ikke orienteret i forhold til geografisk placering af boenhed eller eget hjem Helt desorienteret i eget hjem 9. Tidsorientering Orienteret i tid (hvilken ugedag, dato, måned, år) Delvis orienteret i tid Ved hvilken årstid det er Helt desorienteret i tid 10. Personorientering Kender sit navn, alder og fødselsdag Kender sit navn, men er usikker på andre oplysninger om egen person Kan med usikkerhed angive sit navn Helt desorienteret omkring egen person 11. Korttidshukommelse Intakt korttidshukommels e Læderet korttidshukommelse i nogen grad. Svært læderet korttidshukommelse, Kan ikke huske hvad der er sket fra det ene øjeblik til det næste 12. Langtidshukommelse Intakt langtidshukom melse Læderet langtidshukommelse i nogen grad Svært læderet langtidshukommelse Kan ikke genkalde noget fra langtidshukommelsen 6
7 Intellektuelle funktioner - fortsat 13. Træthed Uændrede forhold Sover af og til om dagen Fremstår mere træt, men der kræves kun lettere opfordringer for at holde sig vågen Udtalt træthed, kan vækkes men falder let i søvn igen 14. Evne til at øge tempo Klarer at øge tempoet, hvis det kræves Ved påskyndelse forringes præstationen tydeligt, men opgaven klares Ved påskyndelse kan selv simple opgaver ikke gennemføres Ingen reaktion på påskyndelse 15. Nærvær Nærværende som normalt 16. Kommunikat ion 17. Nonverbal kommunikat ion Ingen ændring. Tovejskommunikation Forstår tiltale. Har tydeligt kropssprog 18. Distraheret Kan fastholde opmærksomhed en Periodevis fraværende Svært ved at forstå og finde ordene på tiltale og af og til på kropssprog Opmærksomhede n forstyrres af og til Fraværende i let grad ukontrolleret ukontrolleret Opmærksomh eden er i nogen grad forstyrret Fraværende i udtalt grad Kan ikke kommunikere Forstår ikke at kommunikere Opmærksomhede n er udtalt forstyrret og meningsfuld aktivitet kan ikke gennemføres 7
8 Følelsesmæssige funktioner 19. Ændrede følelsesmæssige funktioner Der opleves ingen passende på passende på unuanceret på tegn på stimuli stimuli, men de stimuli følelsesmæssige fine nuancer ses reaktioner ikke 20. Følelsesmæssig kontrol Kan normalt kontrollere sine følelsesmæss ige reaktioner ukontrolleret på kraftig påvirkning ukontrolleret på let påvirkning ukontrolleret 21. Nedsat motivation Er motiveret for at løse en opgave Skal motiveres for at starte en opgave Der kræves konstant motivation for at starte en opgave Overhovedet ikke motiveret og påbegynder ikke spontant en opgave 22. Evne til at fungere i en gruppe Formår at opretholde status i gruppen Har i let grad ændret status i gruppen Har i høj grad ændret status i gruppen Fuldstændigt ændret status i gruppen 8
9 Basale funktioner 23. Sanseindtryk normalt på sanseindtryk 24. Søvnmønster Sover normalt Vågner jævnligt, står op om natten 25. Vægtstabilitet Holder sin normalvægt Udviser apati og nuanceret på unuanceret ingen reaktion på sanseindtryk sanseindtryk Holder sin normalvægt, men har ændret sine spisevaner Sover om natten Har ændret spisevaner og taber sig eller tager på Personalet fastholder døgnrytmen Nedsat mad indtag og taber sig 26. Drikkemønster Drikker den normale mængde Skal motiveres for at drikke 27. Synkefunktion Synker normalt Har tendens til at fejlsynke 28. Kontrol af blære og tarm Kan kontrollere blære og tarm Har nogle gange ufrivillig afgang af urin og fæces Skal i nogen grad hjælpes med at drikke Har udtalt tendens til at fejlsynke Har ofte ufrivillig afgang af urin og fæces Skal konstant hjælpes med at drikke Fejlsynker konstant Inkontinent 9
10 29. Forvirring Fremstår klar og orienteret Symptomer der sædvanligvis ses ved demens Fremstår Helt forvirret mindre klar / hvilket umuliggør let rådvild kommunikation Overvejende forvirret dog med perioder med klarhed 30. Irritabilitet Udviser ingen tegn på irritabilitet 31. Ængstelig Udviser ingen overdreven ængstelighed Kan udvise tegn på irritabilitet Af og til bekymret hvilket kan beherskes Udviser nemt tegn på irritation Overdreven ængstelig Al kontakt udløser irritabilitet Ængstelighed er hæmmende for hensigtsmæssig adfærd 32. Angst Udviser ingen tegn på angst Kan udvise tegn på angst, men tilstanden kan beherskes Udviser tegn på angst som ikke kan afledes Angstanfaldene er længerevarende og hæmmende 33. Sindsstemning Normal sindsstemning Forekommer af og til nedtrykt Udtalt nedtrykthed, som udtrykkes verbalt og fysisk Ekstremt nedtrykt og ude af stand til at fungere i det daglige 34. Rastløshed Ingen rastløshed Viser tegn på rastløshed Fremstår tydeligt rastløs Fremstår konstant rastløs og kan ikke korrigeres 10
11 Sammenligning på flere observationer. GBS-skala Motoriske funktioner 1. Motoriske færdigheder ved af- og påklædning 2. Motoriske færdigheder ved at klare sig ved spisning 3. Balance evne 4. Fysisk aktivitet 5. Spontan aktivitet 6. Motoriske vanskeligheder ved personlig hygiejne Intellektuelle funktioner 7. Huske daglige vaner og rutiner 8. Rumorientering 9. Tidsorientering 10. Personorientering 11. Korttidshukommelse 12. Langtidshukommelse 13. Træthed 14. Evne til at øge tempo 15. Nærvær 16. Kommunikation 17. Nonverbal kommunikation 18. Distraheret Følelsesmæssige funktioner 19. Ændrede følelsesmæssige funktioner 20. Følelsesmæssig kontrol 21. Nedsat motivation 22. Evne til at fungere i en gruppe Basale funktioner 23. Sanseindtryk 24. Søvnmønster 25. Vægtstabilitet 26. Drikkemønster 27. Synkefunktion 28. Kontrol af blære og tarm Symptomer, der sædvanligvis ses ved demens 29. Forvirring 30. Irritabilitet 31. Ængstelighed 32. Angst 33. Sindsstemning 34. Rastløshed Dato Dato Dato Dato Dato Dato Dato Dato Navn: 11
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende:
VURDERINGSSKEMA til observation af demens vedrørende: Dato for vurdering: Udfyldt af: Indholdsfortegnelse Side Vejledning... 3 Motoriske funktioner... 4 Intellektuelle funktioner... 5 Følelsesmæssige funktioner...
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - Demenskoordinatorens indgangsvinkel Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - Demenskoordinatorens indgangsvinkel Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Præsentation motivation og mål
Læs mereDemens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem
Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede
Læs mereEksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges
Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Kære deltager Formålet med dette skema er, at det skal give et billede af din nuværende fysiske og psykiske tilstand. Vi
Læs mereVelkommen til undervisning.
Velkommen til undervisning. Hvad er demens? Demens Sekundær demens Længerevarende lavt stofskifte Udtalte saltforstyrrelser Meget lave B12 Visse blodansamlinger Trykforstyrrelser i hjernen Borrelia Pseudodemens
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereBørn med hjernerystelser
Informationsmateriale om hjernerystelse Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge v. Center for Hjerneskade Denne folder er udarbejdet af børneneuropsykologer og fysioterapeuter
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereBørn med hjernerystelser
Børn med hjernerystelser Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge V. Center for Hjerneskade www.cfh.ku.dk Denne pjece er udarbejdet af Hjernerystelsesteamet på Neurocenter for Børn og Unge,
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereSpørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112
Spørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112 Cpr. Nr.: Navn: Adresse: Tlf. nr: Evt. kontaktperson: Hjælpemiddel: Hvilke(t) sansestimulerende hjælpemiddel søges der
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereCPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til
Stamdata CPR Navn Adresse Telefon Mobil Mailadresse Specialark Titel Gyldig fra til Emner Social anamnese Gift Ugift Fraskilt Enke/enkemand Bor alene Bor sammen med Bolig Lejlighed / Hus / Andet Er bolig
Læs mereBilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet
Bilag 1. Spørgeskema til undersøgelsen Hjemmehjælp og livskvalitet Blok A Tak for at De vil deltage i undersøgelsen om livskvalitet og hjemmehjælp. Jeg vil i dette interview først stille nogle spørgsmål
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereDen danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen
Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning
Læs mereSKEMA TIL VURDERING AF MENTALE FUNKTIONER
SKEMA TIL VURDERING AF MENTALE FUNKTIONER Forud for en vurdering af borgerens mentale funktioner, skal følgende vurderes og evt. beskrives: Hvordan har borgerens sygdomsforløb været indtil nu. Hvor længe
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereServiceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede
Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs merePsykisk pleje og omsorg
Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereBilag 1 - Målgruppebeskrivelse i forbindelse med differentierede takster
Bilag 1 - Målgruppebeskrivelse i forbindelse med differentierede takster Indledning I den nye takstmodel opereres der med to faste gennemsnitstakster. For at afklare hvilken takst borgeren skal indskrives
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs mere- Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen
Aktiv livskvalitet - Livskvalitet gennem aktivitet og deltagelse i hverdagen Formål Formålet med dette projekt er at højne livskvaliteten for voksne udviklingshæmmede på Brande Åcenter ved igennem træning
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereForandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser
Forandringskompas Voksne med særligt svære funktionsnedsættelser INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereRe-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark
Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser
Læs mereInterview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød
Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,
Læs mereDe 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.
De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereTidlig opsporing af demens
Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der
Læs mereForandringskompas Voksne borgere med handicap
Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG Rubrikkerne neden for viser
Læs mereHvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen
Hvis belastningerne overstiger ressourcerne Kigger på: Selve bealstningen Reaktionen på belastningen Samspillet mellem belastningen og reaktionen Stress er: en tilstand af spænding, som opstår, når hændelser
Læs mereHamilton Angstskala (HAM-A 14 )
Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*
Læs mereSpørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom
AKJ-1001 Spørgeskema om symptomer efter indlæggelse for hjertesygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Medicinsk
Læs mereSpecialområde Udviklingshæmning og ADHD
Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur
Læs mereSpecialområde Udviklingshæmning og ADHD
Ydelseskatalog 2019 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur
Læs mereDemensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Lovgrundlag Lov om Social Service 83 og 83a Visitation Alle borgere kan henvende sig direkte
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mereManual til objektivt psykisk
Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og
Læs mereVejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse
Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger
Læs mereSKEMA DAN-PSS-1. Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS
SKEMA DAN-PSS-1 Spørgsmål vedr. vandladningsgener hos mænd med forstørret blærehalskirtel (prostata) INSTRUKS Spørgsmålene i dette skema tjener til at belyse Deres symptomer og gener. Spørgeskemaet er
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mere1. Samarbejdsaftale Markér. 2. Dit liv lige nu Markér. 3. Imellem ideal og virkelighed Markér
1a. Forløbspapir Arbejdspapirer, der er udfyldt (sæt /) og drøftet (sæt\) 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale
Læs mereBaggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed 30-04-15
Baggrund Psykolog fra Århus Universitet Specialist i neuropsykologi Sundhedschef Vejlefjord Ledende neuropsykolog, Hammel Neurocenter Psykologisk Institut, Århus Universitet Århus Amt Neuroteamet Aalborg
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereKildebakken Plejecenter. Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune
Kildebakken Plejecenter Demensindsatser Retningsgivende for udviklingen af tilbud til demensramte borgere i Haderslev Kommune Demensindsatser i Haderslev Kommune Formål: Mellem 80 100.000 danskere rammes
Læs mereSelvkompetence-Guide
Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ASIA-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ASIA-klassificeret rygmarvsskade med henblik på overflytning til Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Navn/adresse og CPR-nummer Dato
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereKursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013. AWP 2.0 Assessment of Work Performance
Kursus ved Linköping universitet i Bedömning av arbetsförmåga, foråret 2013 AWP 2.0 Assessment of Work Performance AWC 1.1 Assessment of Work Characteristics Link til Linköping universitet http://www.isv.liu.se/work-assessment?l=sv
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereBorgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017
Borgerrettet tracertilsyn i hjemmeplejen 2016 Tilsynsrapport Version 1, 28. februar 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Resultater... 4 3. Metode... 5 4. Analyse af tracertilsyn... 5 4.1. Overensstemmelse
Læs mereHvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?
Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs mereLewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom
Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876
Læs mereDato: 4. december 20 Uanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 20 # 1 Faktaoplysninger Leders navn: Mette Kruse Kontaktpersons navn og uddannelse: Social og sundhedsassistent. Beboers navn: 1 Tilsynskonsulenter:
Læs mereSkjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade
Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering Skjulte følger af en hjerneskade 2 Følger af hjerneskader En hjerneskade kan være større eller mindre og kan ramme vidt forskellige funktioner
Læs mereDagcenter. 1. januar Serviceloven 83 Serviceloven 86 Sundhedsloven 138. Indsatsens lovgrundlag. Serviceloven 83, stk. 1
Dagcenter 1. januar 2019 Indsatstype Dagcenter Indsatsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Serviceloven 83, stk. 1 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for
Læs mereNationale Rygregister
Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR PATIENTER MED HALSRYGLIDELSER Navn: E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis?
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereOpgave 1. På hospital, bedømmelsesskema
Opgave 1. På hospital, bedømmelsesskema Dommer: Deltagere: og 1. Planlægning og gennemførelse (i alt maks. 3 ) Maks. Dine 1A: Planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne (maks. 10 ) 1B: Arbejdet planlægges
Læs mereAfdelingens mål for oplæringsperioden:
Afdelingens mål for oplæringsperioden: Målene for din oplæringsperiode er formuleret som henholdsvis mål for en samlet oplæringsperiode og delmål for de 4 delmål, som vi anbefaler dig at arbejde med. Rækkefølgen
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs mereNationale Rygregister
Navn: Nationale Rygregister BASISSKEMA FOR LÆNDERYGPATIENTER E-mail: Fødselsdato: STAMOPLYSNINGER 1. Højde: cm. 2. Vægt: kg. Dato for operation: 3. Ryger 4. Drikker du alkohol på ugentlig basis? Antal
Læs mereGØR DET BEDRE SOM NY LEDER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling
GØR DET BEDRE SOM NY LEDER Et dialogværktøj til afklaring og udvikling GØR DET BEDRE Som ny leder er et af en række dialogværktøjer udviklet af DufkeResult. Se den komplette liste på www.dufkeresult.dk
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereVejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS).
Vejledning i udfyldelse af Dansk Prostata Symptom Scoringsskema (DAN-PSS). Et DAN-PSS-skema er registrering af dine vandladningsproblemer. Spørgsmålene i skemaet skal hjælpe lægen til at finde ud af, hvad
Læs mere«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år
«2 5» NORDISK SPØRGESKEMA TIL VURDERING AF BØRNS UDVIKLING OG ADFÆRD Småbørnsversion for børn i alderen 2 5 år Dette skema indeholder en række udsagn om dit barns færdigheder og adfærd inden for forskellige
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereKvalitetsstandard for daghjem til borgere med demensnte
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for daghjem til borgere med demensnte Kommentar [KNF1]: Ændret titel så den er mere passende 2 Kvalitetsstandard for daghjem
Læs mereDisability Rating Scale (DRS) VEJLEDNING. i brug af DRS. Disability Rating Scale. Hvidovre Hospital oktober 2008
1 VEJLEDNING i brug af DRS Disability Rating Scale Hvidovre Hospital oktober 2008 Oversættelsen af DRS er foretaget efter standardiseret metode (1): Oversat fra engelsk til dansk af Karin Spangsberg Kristensen
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereNavn/adresse og CPR-nummer. Dato for vurdering. ISNCSCI-Klassifikation. Vurdering nr. Vurdering foretaget af (navne, stillingsbetegnelse)
Henvisnings- og visitationsskema af pt. med nyopstået, færdigudredt og ISNCSCI (International Standards of Neurological Classification of Spinal Cord Injury) - klassificeret rygmarvsskade med henblik på
Læs mereVi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer
Vi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer Vi fik ikke nedbragt udgifterne! Vi fik socialpædagogisk støtte i fagligt samarbejde med pleje og sundhedsydelser Vi har fået
Læs mereIndsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereVejledende serviceniveau for bevilling af aflastning på handicapområdet i. Kolding Kommune: Aflastning i hjemmet (hjemmepassere)
Aflastning i hjemmet (hjemmepassere) r Servicelovens 41 og 84. - Barnets behov for praktisk støtte og tilsyn. diagnosen, udtalelser fra familier og skole/institutioner. - Hvorvidt forældrene har frasagt
Læs mereFor at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet
Internetpsykiatrien For at anmode om behandling i Internetpsykiatrien skal du indsende et skema. Skemaet starter på næste side. Skemaet indeholder kontaktoplysninger, et felt hvor du kan fortælle om dig
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereUanmeldt tilsyn i Gentofte Kommune 2011 # 1
Faktaoplysninger Leders navn: Pia Ramsgård Kontaktpersons : social og sundhedsassistentelev Beboers navn: Nr 1 Tilsynskonsulenter: Ulla Sarup og Charlotte Fritz Hansen Sete fællesområder (de fysiske rammer
Læs mere... 1... 2... 3... 7 Du kan bruge Sundheds- og velværeplanen til at hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du udvikler og bevarer en følelse af indre velbefindende og indre balance. At komme sig efter
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring 2 Kvalitetsstandard for personlig pleje og ernæring (for borgere uden for plejecenter)
Læs mere