2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?
|
|
- Christoffer Sommer
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse har påvirket alle, men på forskellige måder afhængig af hvornår den enkelte voksede op. I dag er det rimeligt i denne sammenhæng at tale om fire forskellige generationer, med hver deres særlige erfaringer. Disse fire generations forskellige tendenser når det gælder det religiøse bliver her analyseret ud fra værdiundersøgelsen fra 2008 Af Lars Ahlin, ph.d., lektor i religionssociologi, Afdeling for Religionsvidenskab, Aarhus Universitet er Den ældste generation, førkrigsgenerationen, er født før eller under Anden Verdenskrig. Det er i dag en aldrende generation, da de yngste i år bliver 65 år. Derefter kommer efterkrigsgenerationen, der er født fra 1946 frem til Her er de yngste nu 50 år gamle. Fra 1961 til 1976 voksede generation X op og i denne er de yngste nu er på vej mod 35 år. De som er endnu yngre tilhører generation Y. Disse fire generationer vil blive analyseret med hensyn til forskellige religiøse variable. Analysen laves ud fra det datamateriale, der blev indsamlet for værdiundersøgelsen Dette består af svarene fra et tilfældigt udvalg af danskere, 18 år og ældre, og totalt består materialet af cirka 1500 individer. Nærværende analyse foretages ikke med udgangspunkt i, hvordan de religiøse variabler forholder sig til demografiske baggrundsvariabler som køn, alder, uddannelsesniveau eller urbaniseringsgrad. I stedet ligger fokus på hvordan religiøs selvbetegnelse forholder sig til andre religiøse variabler, dog hele tiden med generation som bagvedliggende forklarende faktor. Religiøs selvbetegnelse 137
2 Det første, der skal diskuteres er, hvordan man betragter sig selv i forhold til ens egen religiøsitet; som et troende menneske, som et ikke-troende menneske eller som overbevist ateist. Her er der store og signifikante forskelle mellem generationerne og forskellen mellem de polære generationer, den ældste og den yngste, er slående. Blandt dem, som er født tidligere end 1946, er det ikke mindre end fire ud af fem, der siger, at de er troende, mens det blandt dem, som er født efter 1976, kun er lidt mere end halvdelen (se tabel 1). Med hensyn til dem, der benævner sig selv som overbeviste ateister, er billedet det modsatte. Jo yngre generation jo større andel er overbeviste ateister. Blandt de ældste er den fire og blandt de yngste elve procent. Tabel 1. Religiøs selvbetegnelse i relation til generation (i procent) (n=361) (n=405) X (n=445) Y (n=238) (n=1449) Et troende menneske Et ikke-troende menneske Overbevist ateist Sum Gudsopfattelse Hvad er da betydningen af at være et troende menneske? Ligger der implicit en gudstro i denne selvbetegnelse? Og hvis det er tilfældet, hvilken type af gud tror man så på? Med hensyn til dette er førkrigsgenerationen opdelt på tre lige store grupper. En tredjedel tror på en personlig Gud, en tredjedel tror på en særlig åndelig kraft, og en tredjedel kan enten betegnes som agnostiker eller ateister (10 %). I de to efterfølgende generationer er fordelingen en anden. Her er det omtrent en fjerdedel, der tror på en personlig Gud og halvdelen der tror på en særlig åndelig kraft. I den yngste generation, generation Y, er billedet endnu en gang et andet. Y minder faktisk mere om førkrigsgenerationen end om de mellemliggende generationer. Andelen (40 %), som tror på en personlig Gud, er omtrent lige så stor som den andel, som tror på en særlig åndelig kraft, og desuden har vi her det mindste andel (5 %), der hverken tror på nogen form for åndelig kraft eller personlig Gud. Blandt de troende er det således generation Y,som fremviser den største andel med en traditionel kristen gudsopfattelse samtidigt med, at der er den mindste andel af troende, der siger, at de er troende, men alligevel ikke kan sige på hvad. De generationer, der har den største andel med et ikke-traditionel syn på gud, er efterkrigsgenerationen og generation X. Kirkebesøg En anden relevant variabel i denne sammenhæng er, hvor ofte man går i kirke til gudstjeneste. Her genfindes de største forskelle mellem generationerne i forhold til, hvor mange der ofte går i kirke, dvs. en gang per måned eller oftere (se tabel 2). Dette gør omkring en af seks fra førkrigsgenerationen, sammenlignet med kun en af seksten i generation X og Y. 138
3 Omtrent en tredjedel uafhængigt af generation synes primært at mene, at det er værdifuldt at holde fast på traditionen og derfor går de kun i kirke ved de store højtider. Tabel 2. Kirkebesøgsfrekvens i relation til generation. Ikke kirkebesøg i forbindelse med bryllupper, begravelser og barnedåb (i procent). (n=386) (n=418) X (n=453) Y (n=248) (n=1505) 1 gg/mån eller oftere Ved højtider gg/år eller mere sjælden Aldrig Sum Hvordan er det da med dem som betragter sig som troende, hvor tit går de i kirke? I den ældste generation går omtrent hver fjerde i kirke en gang per måned eller oftere og det uafhængigt af, om de tror på en personlig Gud eller en særlig åndelig kraft. I generationerne derefter bliver adfærdsforskellen større og større afhængigt af gudsopfattelse. I efterkrigsgenerationen er det dobbelt så stor en andel blandt dem, som har en tro på en personlig Gud (24 %) i forhold til dem, som tror på en særlig åndelig kraft (12 %), som går så ofte i kirke. I generation X er tilsvarende forhold tre til en (17 hhv. 5 %) og i generation Y er der ingen af dem, som tror på en særlig åndelig kraft, som går i kirken så ofte, men derimod er det hver fjerde (25 %) med en tro på en personlig Gud, som gør dette. Hvis man er et troende menneske, som tror på en personlig Gud, er sandsynligheden 1 til 4, at man går i kirken mindst en gang per måned, uafhængigt af generation. Hvis man i stedet har en tro på en særlig åndelig kraft, bliver dette mere og noget, som ikke synes at høre sammen med at gå ofte i kirken, jo yngre generationen man tilhører. Guds rolle i hverdagen Den rolle, som man tildeler gud i hverdagslivet, er en anden relevant variabel. I førkrigsgenerationen tilskriver næsten halvdelen gud ingen eller en lille rolle. Dette tal øges med omtrent ti procentpoint for hver generation og er næsten tre fjerdedel i generation Y (se tabel 3). Tabel 3. Guds rolle i livet i relation til generation. 1 = slet ingen rolle og 10 = meget stor rolle (i procent). (n=379) (n=418) X (n=454) Y (n=246) (n=1497) Lille eller ingen rolle
4 (1-4) Hverken/eller (5-6) Stor en rolle (7-10) Sum Blandt de troende er der ikke overraskende generelt færre, for hvem Gud spiller en lille eller ingen rolle. Tendensen er dog den samme, nemlig at en større andel svarer dette, jo yngre generationen er. Blandt de ældste giver hver tredje gud denne begrænsede rolle, og blandt de yngste gør halvdelen det samme. Hvilken betydning har synet på Gud i denne sammenhæng? Blandt de ældste troende, som tror på en personlig Gud, er det kun en ud af ti for hvem, Gud spiller en lille eller ingen rolle. I generationerne derefter er den tilsvarende andel væsentligt større, og størst er den i generation Y, hvor mere end hver tredje tilskriver Gud en lille eller minimal rolle. Dette til trods for, at man betegner sig troende og tror på en personlig Gud. Det er således mange af dem, som tror på en personlig Gud for hvem, Gud spiller en lille eller ingen rolle i hverdagen. Men tilsvarende tal er endnu større for dem, der tror på en særlig åndelig kraft og også her, bliver de større, jo yngre generationen er. For førkrigsgeneration er andelen 30 %, og den bliver næsten fordoblet (55 %) i generation Y. Tro på lykkebringende amuletters virke Troen på, at amuletter faktisk kan give lykke, er en trosforestilling, der definitivt ikke hører til en traditionel kristen tro, og den kan ikke hellere siges at være et karakteristikum for spiritualitet. Måske kan den mere betragtes som et levn fra en præ-moderne tid? Eller muligvis noget som kan siges være karakteristika for den sen-moderne tid? Det er nemlig så mange som en ud af seks i den yngste generation født efter 1976, som i nogen grad tror på dette (se tabel 4). Derimod er det en tro, som næsten er fraværende blandt førkrigsgenerationen, som i høj grad har oplevet, da den første modernitet havde sit højdepunkt. Tabel 4. Tro på lykkebringende amulet i relation til generation. 1 betyder slet ikke og 10 betyder helt sikkert (i procent). (n=383) (n=415) X (n=452) Y (n=246) (n=1497) Tror ikke (1-4) Hverken/eller (5-6) Tror (7-10) Sum Dette er det generelle billede, hvilket naturligvis ændres, hvis man ser nærmere på dem, som betegner sig selv som troende. Blandt personer i førkrigsgenerationen med en tro på en 140
5 personlig Gud er det kun en (1) procent, som har denne tro. Troen på amuletter er således her næsten fraværende, men det bliver radikalt forandret i de senere generationer. Her er det nemlig en større andel, som har denne tro blandt de troende, som tror på en personlig Gud, end det er i befolkningen som helhed. I efterkrigsgenerationen er andelen nemlig 13 %, i generation X, 17 % og i generation Y er det ikke mindre end 27 %, der har denne tro. Dette betyder således, at det at være troende og tro på en personlig Gud, gør den enkelte mere tilbøjelig til at tro på amuletter. Dette må betegnes som et noget overraskende resultat. Det er vel mindre overraskende, at troen på en særlig åndelig kraft har en lignende effekt. Tilsvarende tal inden for denne gruppe er nemlig for de fire generationer 4, 11, 14 og 26 %. Tro på reinkarnation Reinkarnationstroen bliver ofte betragtet som et kendetegn på den nye spiritualitet, der udfordrer den traditionelle kristne tro. Dette er en tro, der generelt er mere udbredt blandt de yngre generationer end blandt de ældre. I førkrigsgenerationen er der 13 %, der har denne tro, men dette tal stiger kraftigt til 19 % hos efterkrigsgenerationen, og omtrent på denne niveau befinder sig også generation X og Y (22 hhv. 21 %). Omtrent den samme fordeling viser sig inden for de forskellige generationer, når vi begrænser os til at se på de troende, som har en personlig tro (11, 21, 23 hhv. 24 %). Således er det en fjerdedel af de troende i generation Y med en traditionel gudstro, som også tror på reinkarnation. Blandt dem, som tror på en særlig åndelig kraft, er det forventelig at der er flere der tror på reinkarnation, da begge trosforestillinger er integrerede dele af en ikke-traditionel religiøsitet eller spiritualitet. Dette er også tilfældet. I førkrigsgenerationen er det en ud af fem, der tror på reinkarnation, i generation Y er det halvdelen, mens efterkrigsgenerationen og generation X ligger der imellem med 29 hhv. 37 %. Religioners sandhed Endeligt handler det om synet på religioners sandhed. Også her ser man tydelige generationsforskelle. I førkrigsgenerationen er det totalt 43 %, som mener, at der kun er én sand religion (se tabel 5). Andelen, som mener det samme, mindskes for hver yngre generation, og i generation Y er tilsvarende andel begrænset til 17 %. Øvrige mener således enten, at alle de store religioner indeholder grundlæggende sandheder, hvilket mellem halvdelen og to tredjedele gør, eller at der ingen sandhed er i nogen af de store religioner. Tabel 5. Syn på religioners sandhed i relation til generation (i procent) (n=362) (n=395) X (n=430) Y (n=241) (n=1428) Der er kun én sand religion Der er kun én sand religion, men der kan også findes grundlæggende sandheder i visse andre
6 religioner Der er ingen sand religion, men alle de store religioner indeholder grundlæggende sandheder Der er ingen sandhed i nogen af de store religioner Sum Generelt er det således det dominerende syn, at der ikke er én sand religion, men at der i stedet findes grundlæggende sandheder i alle de store religioner. Hvordan ser man på dette som troende med en tro på en personlig gud? Har man også der samme relativiserede syn? Svaret bliver et Ja, selvom også dette ikke er helt lige så udbredt i denne gruppe som i befolkningen som helhed. I førkrigsgenerationen er dette syn begrænset til fjerdedel, mens det i de yngre generationer er omtrent 40 %. Blandt de troende, der tror på en særlig åndelig kraft, er det på den anden siden væsentligt større andele end i befolkningen generelt, der har denne opfattelse. I førkrigsgenerationen mener halvdelen dette og i efterkrigsgenerationen og generation tre fjerdedele og i generation ikke mindre opad ni ud af ti (86%). Et troende menneske en betegnelse hvis betydning er afhængig af generation Værdiundersøgelsen 2008 giver således et interessant indblik i hvordan danskernes religiøsitet og tro forandrer sig og hvordan man får forskellige billeder af, hvad det vil sige at være troende for danskerne i dag afhængig af, hvilken generation man spørger. Dette gælder spørgsmål som kirkegang, men også hvordan man inkluderer tanker fra f.eks. nye spirituelle strømninger i dansk sammenhæng, så som reinkarnation, og hvordan man opfatter fænomener som lykkebringende amuletter. Værdiundersøgelsen bidrager således til vores billede af danskernes tro i dag som et fænomen med mange facetter. Seks konklusioner: Y den generation i hvilken de troende til størst del tror på en personlig gud Der er en stadig nedgang i den andel, der ser sig selv som troende fra generation til generation. Der er næsten 50 % flere i førkrigsgenerationen end i generation Y, der giver sig selv denne betegnelse. De troende er dog ikke en ensartet størrelse. En stor del har svaret, at de tror på en personlig Gud, mange andre at de tror på en særlig åndelig kraft. Og endeligt findes der en væsentlig del, der samtidigt med, at de siger, at de er troende, paradoksalt nok 142
7 også beskriver sig selv, som enten agnostiker eller ateister. I den ældste generation af troende siger omtrent en tredjedel, at de tror på en særlig kraft, hvilket er en andel der stiger til op til halvdelen for efterkrigsgenerationen og generation X. Denne andel fortsætter dog ikke med at stige med generation Y, men falder der til fire ud af ti. Dette betyder at generation Y er den generation i hvilken størst andel af de troende, tror på en personlig gud Gudstjenstebesøg en aktivitet der i mindre og mindre grad er noget for dem, der tror på særlig åndelig kraft Blandt de troende med en tro på en særlig åndelig kraft bliver andelen, der ofte går i kirken, mindre og mindre med hver yngre generation. Den er ikke mindre end en fjerdedel blandt de ældste, mens den blandt de yngste er blevet reduceret til nul. Hvis man tror på en personlig gud betyder det, med undtagelse af generation X, også at man går ofte i kirke (en fjerdedel). I generation X er den tilsvarende andel en sjettedel. Guds rolle i hverdagen bliver mindre og mindre Omtrent en 50 % større andel blandt generation X sammenlignet med førkrigsgenerationen giver gud en lille eller ingen rolle i hverdagen. Samme tendens er gældende for de troende med en tro på en personlig gud. I den ældste generation er det begrænset til en ud af ti, der giver gud denne lille rolle, mens det tilsvarende i generation Y er ikke mindre end en tredjedel. Gud som en særlig åndelig kraft har en endnu mindre rolle at spille og også denne bliver mindre og mindre jo yngre generation er En tro på lykkebringende amuletter - noget for de yngste troende Troen på lykkebringende amuletter er næsten helt fraværende i den ældste generation af troende. Det samme kan ikke siges om den yngste generation - nærmere tværtimod. Uafhængigt af om man i generation Y har en tro på en personlig gud eller en tro på særlig åndelig kraft, så har omtrent en fjerdedel også en tro på lykkebringende amuletter. Dette betyder, at de der har en gudstro, i denne generation er overrepræsenterede i denne henseende. Troen på reinkarnation mest udbredt i generation Y Jo yngre generation, jo flere med en tro på reinkarnation. I generation Y er andelen med denne tro omtrent en ud af fire. Dette gælder for både generationen som helhed og for de troende med en tro på en personlig gud. Generelt er tallene for dem med en tro på en særlig åndelig kraft højere, men tendensen er den samme og i generation Y er andelen højere end en tredjedel. Et generelt mere relativeret syn på religioners sandhed Generelt ser man i befolkningen et generelt mere relativiseret syn på religioners sandhed, dvs. at man mener, at der ikke findes én sand religion, men at alle de store religioner indeholder grundlæggende sandheder. Dette er muligt at iagttage også hos de troende, som tror på en personlig gud. I denne gruppe er der dog mindre andele med dette syn end i befolkningen generelt, men alligevel er det en fjerdedel i den ældste generation og to ud af fem i den yngste, der mener dette. Tilsvarende andel blandt dem med en tro på særlig åndelig kraft er 143
8 her højere end for befolkningen generelt. I førkrigsgenerationen er det omtrent halvdelen og i generation Y er det op til ni ud af ti der har dette relativiserede syn på religioners sandhed. Hvis du vil vide mere: Den Danske Værdiundersøgelse: Her kan du få generel information om de tidligere danske værdiundersøgelser 1981, 1990 og Worlds Values Survey: European Values Study: På begge disse hjemmesider kan du få mere information om de internationale værdiundersøgelser og i begge tilfælde har du mulighed at lave dine egne analyser. 144
Del 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereNationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018
RELIGION OG ØKONOMI Nationaløkonomisk Forening, Koldingfjord 2018 Jeanet Sinding Bentzen Københavns Universitet, CEPR, CAGE Nationaløkonomisk Forening 2018 1 Motivation Hvorfor er nogle samfund rigere
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereForbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik
Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereAdvokatvirksomhederne i tal
Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereLedelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge
Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning
Læs mereNår døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer
Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop
Læs mereOm ledere i 1. række
Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt
Læs mereTandstatus hos søskende
Tandstatus hos søskende Af Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge forskelle i tandsundheden mellem søskende, herunder betydningen af hvilket nummer i børneflokken,
Læs mereDANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT
DANSKERE BEKYMRER SIG MERE OG MERE OVER BREXIT Kontakt: Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Et flertal af danskerne ser Brexit som et dårligt valg for Storbritannien,
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereSociologi II: Fuzzy Fidelity Marie Cecilie Dragos Gammelby - TOTEM nr. 42, efterår Side 1 af 11 TOTEM
Sociologi II: Fuzzy Fidelity Marie Cecilie Dragos Gammelby - TOTEM nr. 42, efterår 2018 - Side 1 af TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 42,
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereForbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs
Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs Blot en ud af seks respondenter (14%) kendte før de læste det i forbindelse med at skulle besvare dette spørgsmål - til
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereHovedresultater fra PISA Etnisk 2015
Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereRapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereFACULTY OF ARTS AARHUS UNIVERSITET
2. ARTIKELSEKTION 96 2. 1. FOLKEKIRKEN I TAL 2011 af Peter Lüchau, adjunkt, Syddansk Universitet, pluchau@ifpr.sdu.dk Folkekirken mister medlemmer men det sker langsommere, end de officielle tal kunne
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2014/15 viser, at: I skoleåret 2014/2015 startede knap 67.600 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereFORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter
Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mere- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.
Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereNOTAT SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER
NOTAT 9. MARTS 2016 SAMMENFATNING AF EXIT-PROSTITUTION FORELØBIGE RESULTATER Denne sammenfatning belyser foreløbige resultater og tendenser for projekt Exit Prostitution. 1 Projektet bliver afprøvet i
Læs mereNOTAT. Supplerende analyser af religions betydning for maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling
Als Research APS april 2019 NOTAT Supplerende analyser af religions betydning for maskulinitetsopfattelser og holdninger til ligestilling Supplerende analyser af religions betydning for maskulinitetsopfattelser
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereHvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).
Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereNÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC.
NÅR SOMALIERE OG TYRKERE FLYVER FRA REDEN DE UNGES BOSÆTNINGSMØNSTRE RIKKE SKOVGAARD NIELSEN, POST.DOC. Vigtigheden af de unges bosætning Sammenhæng mellem boligsituationer i et individs liv Boligkarriere
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereKlimabarometeret. Februar 2010
Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt
Læs mereVi tænker på tro og tror på at tænke
på tro og tro på at tænke - i en debat om identitet herunder i hvor høj grad Formålet er ligeledes, at pigerne får kendskab til deres lokale præst og kirke, og at de lærer om andre trosretninger. 4 møder
Læs mereTo spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet?
Om manglende responser i surveys: Spiritualitetsskalaen Svend Kreiner To spørgsmål: Hvilken betydning har de manglende svar på items for målingen af spiritualitet? Hvilken betydning har de manglende svar
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs merePædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler
Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største
Læs merePOLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017
SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD
Læs mereBilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012
Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre
Læs mereSide 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET
Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra
Læs mereSammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.
Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereMotivation for selvstændighed
Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder
Læs mereKriminalitet og alder
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti
Læs mereNotat Elever i grundskolen, 2014/15
Notat Elever i grundskolen, 2014/15 Af Rasmus Schulte Pallesen De samlede elevtal fra børnehaveklasse til 9. klasse i grundskolen er faldet med ca. 6.200 børn over de sidste fem år. Ca. 81 procent af eleverne
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereAldersfordeling på børn i undersøgelsen
Jeg synes, det er svært at bo hos to, og jeg er tryggest hos min mor, men elsker min far men vil gerne bo fast hos min mor og bare se min far, når jeg har lyst Dette analysenotat om børn i skilsmisse baserer
Læs mereSagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereForbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd
Forbrug af økologiske fødevarer holdninger, værdier og faktisk købsadfærd Af Mette Wier og Laura Mørch Andersen, AKF I et FØJO-projekt om forbrugernes interesse i økologiske fødevarer kortlægges danskernes
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereApril 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold
April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereKendskabs- og læserundersøgelse
Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 61. Danskernes madlavningskompetencer
Madkulturen - Madindeks 2015 61 3. Danskernes madlavningskompetencer 62 Madkulturen - Madindeks 2015 3. Danskernes madlavningskompetencer Madkulturens undersøgelse viser, hvordan danskerne fordeler ansvar
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereBilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.
Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle
Læs mereHvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet
Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende
Læs mereØkonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus
Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereBEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING
NOTAT 1. NOVEMBER 2013 DIF UDVIKLING, TEAM ANALYSE BEFOLKNINGENS HOLDNING TIL MATCHFIXING Fra: Kasper Lund Kirkegaard og Michael Fester, Team Analyse I forbindelse med DIF s vedtagelse af et regelsæt gældende
Læs mereTrivsel og stress blandt ledere i den private sektor
Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt
Læs mereBILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland
TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse
Læs mereBILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE INDKØBSFÆLLESSKABER
September 2009 BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE KOMMUNALE BILAGSRAPPORT 2 BESKRIVELSE AF RESULTATER FRA SURVEY TIL KOMMUNALE INDKØBSCHEFER VEDRØRENDE
Læs mereLeg med tro - Inspiration til debatter
Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte
Læs mereCENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER
Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereAKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder
CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereFINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED
FINANSIEL FORSTÅELSE OG REGNEFÆRDIGHED PENGE- OG PENSIONSPANELET OKTOBER 2016 METODE Undersøgelsen er baseret på en svensk undersøgelse fra Finansinspektionen fra 2014 1. Det er forsøgt at gøre den danske
Læs mere1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?
Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger
Læs mereRapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014
Rapport om kommunikation i Ringsted Kommune Udarbejdet for Ringsted Kommune, august 2014 Indhold Indledning... 4 Om undersøgelsen... 4 Oplægget til borgerne... 5 Sådan læses grafikken... 6 Kommunens information...
Læs mereForventninger til 2013
Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen
Læs mereRegional udvikling i Danmark
Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,
Læs mereAnalyse af dagpengesystemet
Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger
Læs mereFordeling af midler til specialundervisning
NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereElever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017
Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017 Elevtallene for børnehaveklasse i grundskolen for skoleåret 2016/17 viser, at: I skoleåret 2016/2017 startede ca. 66.300 elever i børnehaveklasse i grundskolen.
Læs mereDe to grupper har dog omtrent samme chance (63-
oktober 216 Nyt fra rff Optagelse på den foretrukne lange videregående uddannelse har ingen betydning for, hvilket uddannelsesniveau man opnår, eller hvor meget man tjener efter endt uddannelse D e afviste
Læs mereStatusredegørelsen for folkeskolens udvikling
Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mere