Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 4 Standard 1.1 Kommunikation... 4 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 6 Standard 2.2 Arbejdsmiljø

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på Aktivitetscenter Skovlund blev foretaget den 12. december 2012 af surveyor Birthe Ambrosius, Viborg kommune og surveyor Kirsten Ravnkilde Møller, Silkeborg Kommune. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. Aktivitetscenter Skovlund er en del af Bocenter Nord, som består af flere tilbud. Aarhus Kommune har udvalgt Aktivitetscenter Skovlund som den del af Bocenter Nord, hvor arbejdet med standarderne skulle eksternt evalueres på vegne af hele Bocenter Nord. Surveyorne har derfor kun besøgt Aktivitetscenter Skovlund, men vurderingerne i evalueringsrapporten er fælles for Bocenter Nord. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen kommune, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen kommune. 3. Kort præsentation af tilbuddet Lovgrundlag: Servicelovens 103. Målgruppe: Personer med udviklingshæmning med betydeligt og varigt behov for pædagogisk støtte og omsorg. Medarbejdersammensætning: På Skovlund er der en centerleder (dækker hele Bocenter Nord), en stedfortræder/afdelingsleder, 4 pædagoger og en medhjælper samt en administrativ medarbejder, der ligesom centerlederen dækker hele Bocenter Nord. Antal pladser: Der er 15 pladser påaktivitetscenter Skovlund. Særlige forhold: I tiden for evalueringsbesøget oplever Skovlund, at der er store organisationsændringer i spil. Derudover er Skovlund udfordret af to langtidssygemeldinger. Det skal ligeledes bemærkes, at der ikke blev fortaget beboerinterviews pga. beboernes manglende sprog. 2

4 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview med Lars Peter Mølgaard Frandsen, stedfortræder for hele Bocenter Nord og afdelingsleder på Aktivitetscenter Skovlund. Der blev desuden foretaget medarbejderinterview. Surveyorteamet foretog rundgang på aktivitetstilbuddet. Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Lokale retningsgivende dokumenter for de tre standarder Kommudoku dokument til at afdække metodevalg og udviklingsmuligheder og løbende evaluering af kommunikationsarbejdet. Handleplaner for to borgere Referat fra P-møde d. 3. oktober 2012-(praksisfortællinger) MUS-samtaleskema 3 årshjul for arbejdsmiljøgennemgange Handleplan i forhold til psykisk arbejdsmiljø Skabelon for den dialogbaserede APV Beskrivelse af de tre diamanter og seks guldkorn 3

5 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Aktivitetscenteret Skovlund, vurderes det, at tilbuddets arbejde med standardernes fire trin fører til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Standard 1.2 Brugerinddragelse: Ikke opfyldt Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Ved dokumentationsgennemgang kan surveyorne se, at der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. På den baggrund vurderer surveyorne trin 1 i standarden til at være helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de arbejder med standarden ud fra et dokument kaldet kommudoku. Dette dokument blev lavet i 2010 og har til formål at afdække borgernes kommunikative ressourcer. Fokusområder tages op af den enkelte pædagog på personalemøder. De bliver ligeledes taget op på årlige 141-møder, hvor pårørende også deltager. Ledelsen oplyser, at dette har givet anledning til at kigge på udviklingsmuligheder. Ledelsen fortæller ligeledes, at de introducerer alle nye medarbejdere og praktikanter til kommunikation og afdækningen af denne. De bruger kommudoku til alle borgere, og ledelsen oplever, at medarbejderne finder det relevant og meningsfyldt. I interview med medarbejderne fremgår det, at der er udviklet et dokument kaldet kommudoku. Aktivitetshuset har sit eget dokument og sammenholder det med bodelens dokument. Medarbejderne fortæller, at kommudoku kommer med på personalemøde, før der er handleplansmøde. Kommudoku lægges ved som bilag til handleplanen. Første gang kommudoku tages op, laves der en midtvejsevaluering samt en evaluering i forhold til handleplansmøde. Der bliver talt om kommunikation og kommudoku minimum 2 gange årligt. Kommudoku bliver formidlet videre til samarbejdsparter på handleplansmøder. Medarbejderne fortæller, at kommudoku har vist sig at være rigtig godt, da nye medarbejdere nemt kan se borgernes kommunikationsafdækning beskrevet. Medarbejderne ser kommudoku som et pædagogisk redskab til at kunne arbejde målrettet. Nye medarbejdere bliver introduceret til kommudoku, og på Skovlund har de en regel om, at man som ny først forholder sig til de borgere, man 4

6 skal spise sammen med. I forhold til introduktion af nye medarbejdere bruges kommunikations dokumentet som støtteredskab, og derudover kommer nye medarbejdere i føl hos en medarbejder. Medarbejderne fortæller, at de i forhold til vikarer, har erfaret, at de skal stramme op omkring introduktion til både 141-dokumentet og dokumentations-dokumentet. Medarbejderne fortæller videre, at i forhold til udvikling af de kommunikative evner har det for nogle borgere medført tiltag, der er blevet omsat til mål i handleplanen. I forhold til en enkelt borger har de lavet afdækning med hjælp fra VISO, og der arbejders med Ipad i forhold til billedkommunikation. Personalet er sammen hele tiden, da de arbejder på et aktivitetscenter, og derfor tales der kommunikation i den daglige praksis. Af dokumentgennemgang fremgår det, at kommudoku er lavet på alle borgerne, på nær to der stadig mangler. Surveyorne har set to borgeres kommudoku, hvor der ses konkrete beskrivelser af afdækning, kommunikationsmetoder samt udviklingsmuligheder. Desuden har surveyorne set referat fra et personalemøde, hvor der er eksempler på praksisfortælling, som bruges som et redskab til synliggørelse og refleksion af den faglige praksis. Derudover har surveyorne set to handleplaner, som begge indeholder et punkt om kommunikation. Ved rundgang observeres, at der hænger ugeplan med billeder, der har til formål at inddrage borgerne til de daglige gøremål. Der hænger desuden borgerkunst rundt omkring på væggene. Derudover observeres der et grupperum, der blandt andet bruges til en gruppe borgere, der har en smule sprog, og som samles eksempelvis for at spise frokost sammen. Ved rundgang observeres der ligeledes et snoozelrum, der bruges til pause og aktiviteter, og der ses et rum til fysioterapi med fleksibel indretning, som kan imødekomme forskellige borgeres individuelle behov. Derudover ser surveyorne forflytningsplaner på toiletterne og flipsystem på kontor med praktiske procedurebeskrivelser og persongalleri. Surveyorne så også en 14-dages-aktivitetsplan, som sendes med borgerne ud til bosted og pårørende. På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er helt opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) - om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) - om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Surveyorne konstaterer ved dokumentgennemgang, at der er afholdt kvalitetsovervågning som beskrevet i auditmanual, idet det fremgår af auditreferatet. Det fremgår ligeledes af auditreferatet, at indikator 3, 4 og 5 har været vurderet ved auditeringen. På den baggrund vurderer surveyorne, at trin 3 i standarden er helt opfyldt. 5

7 Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realisere, i overensstemmelse med indikator 6. På den baggrund vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at der arbejdes systematisk med kommunikation, hvad angår såvel afdækning og omsætning som evaluering og revidering på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Ved dokumentationsgennemgang kan surveyorne se, at der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. På den baggrund vurderer surveyorne, at trin 1 i standarden er helt opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de arbejder med brugerinddragelse ud fra en etisk vinkel set ud fra det magtforhold, som personalet arbejder i. Ledelsen fortæller, at de blandt andet har afholdt en temadag med en ekstern konsulent, hvor de arbejdede med netop dette emne. Ledelsen oplyser, at de i efteråret har startet en diskussion i Arbejdsmiljøudvalget om at screene borgernes forudsætninger for at have medindflydelse og medinddragelse. Dette arbejder er blevet flyttet til en anden gruppe, da arbejdsmiljøudvalget ikke kunne rumme denne opgave. Den nye gruppe vil forsætte arbejdet i foråret I interview med ledelsen fremgår det, at brugerinddragelse som oftest er, at borgerne blive stillet over for to valg, eksempelvis hvilket pålæg der skal på 6

8 rugbrødsmaden. De fortæller desuden, at, de har meget fokus på den enkeltes forudsætninger for inddragelse og indflydelse. I interview med medarbejderne fremgår det, at der endnu ikke er noget færdigt produkt, men en skabelon over medindflydelse/medinddragelse. Medarbejderne fortæller, at borgerne fungerer meget forskelligt kognitivt, og at borgerne har forskellige forudsætninger for medindflydelse/medinddragelse. Medarbejderne fortæller ligeledes, at der bliver udarbejdet en 2-ugers-aktivitetsplan, og at borgerne bliver inddraget, hvis personalet observerer, at borgerne virker motiveret. Dialog med borgerne foregår ved at lytte og aflæse kropssprog. Medarbejderne fortæller desuden, at der er meget magt i forhold til at arbejde med så svage borgere. Derfor har de valgt at tage en etisk vinkel, da de er meget optaget af magtforholdet mellem borger og medarbejder. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der er lavet et dokument for medindflydelse/medinddragelse. Dette dokument indeholder en kortlægning af borgernes forudsætninger for medindflydelse og medinddragelse samt hvorfor, hvornår, hvem, og hvordan denne indsats skal være. Surveyorne har derudover set to handleplaner, hvoraf der i den ene er taget stilling til brugerinddragelse. Ved rundgang observeres, at der hænger en ugeplan med billeder, og at der hænger kunst på væggene lavet af borgerne selv. Surveyorne observerer derudover en borger, der hjælper med at tilberede frokost i køkkenet. På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er delvist opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes ikke opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der foretages afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) - om den enkeltes ønsker til brugerinddragelse afklares og håndteres på en måde, så beboeren sikres størst mulig indflydelse på eget liv (indikator 4) - om afdækningerne af beboernes forudsætninger for brugerinddragelse evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der er ikke afholdt audit. På den baggrund vurderer surveyorne, at der ikke er gennemført en kvalitetsovervågning som beskrevet i standarden, og trin 3 er derfor ikke opfyldt. Standarden for brugerinddragelse vurderes ikke opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er ikke udarbejdet en handleplan for opfølgning på kvalitetsarbejdet. På den baggrund vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er ikke opfyldt. 7

9 Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Ikke opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden ikke er opfyldt, da man endnu ikke har arbejdet struktureret med brugerinddragelse. Skovlund oplyser, at der først skal introduceres til metoder til dette arbejde i februar 2013, og at der derfor hverken er afholdt audit eller lavet handleplaner. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Ved dokumentationsgennemgang kan surveyorne se, at der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. På den baggrund vurderer surveyorne, at trin 1 i standarden er helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at de ikke deltog aktivt i trivselsundersøgelsen I Aarhus kommune (for 3 år siden). Dette betød en svarprocent på 21 procent. Der har dog været en ny trivselsundersøgelse i efteråret 2012, og efter opfordringer fra ledelsens side om at deltage, er svarprocenten nu på 67 procent. Der afventes opfølgning fra kommunen på denne i april Ledelsen fortæller, at det i Voksenhandicap i Aarhus kommune er blevet besluttet at arbejde med Diamanter og guldkorn som to centrale begreber fra en hvidbog udarbejdet af Arbejdsmiljørådet og Det nationale forskningscenter. Ledelsen fortæller, at der ved langtidssygemelding laves en risikovurdering, blandt andet ved at imødekomme medarbejderen i netop denne udfordring. Systematik er en stor del af dette område. Ledelsen fortæller desuden, at de ved langtidssygemeldinger afholder sygesamtaler med den enkelte medarbejder, og her bliver der lavet en handleplan for opstart. I interview med medarbejderne bekræftes det, at Aarhus kommune har valgt at arbejde med diamanter og guldkort. Medarbejderne føler, at dette tager udgangspunkt i deres værdigrundlag, hvilket de ser som positivt. Medarbejderne fortæller, at de arbejder med dialogbaseret APV. Tidligere arbejdede de med såkaldte sildeben. Dette var en tavle, hvor områder var beskrevet, og hvor medarbejderne kunne sætte en seddel på i forhold til et arbejdsmiljøproblem. Medarbejderne fortæller, at de finder den nye model nemmere, da de i dette forum kan snakke frit, eksempelvis om medindflydelse i hverdagen. Medarbejderne føler, at de kommer omkring tingene, og at de er mere åbne. Tidligere skulle de nærmest tvinge arbejdsmiljødialogen ud af i hinanden, især i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Dette er ikke længere nødvendigt. Medarbej- 8

10 derne oplyser desuden, at arbejdsmiljø i øjeblikket er på som et fast punkt til personalemøderne, hvilket skyldes nogle arbejdsmiljømæssige udfordringer. Hvis der er ændringer i arbejdsforhold, tages det op på personalemøde. På baggrund af disse data vurderer surveyorne, at standardens trin 2 er helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: - om der arbejdes med APV på en måde, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3) - om der er arbejdet med trivselsmålinger, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at APV løbende tages op mellem leder og arbejdsmiljørepræsentant. Der laves desuden årligt en intern audit i Aarhus Kommune, hvor man som tilbud bliver tjekket. Der er arbejdsmiljøcertificering hvert 3. år. På den baggrund vurderer surveyorne, at tilbuddet har gennemført en kvalitetsovervågning, der lever op til kravene i standarden, og standardens trin 3 er derfor helt opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres i overensstemmelse med indikator 5. På den baggrund vurderer surveyorne, at standardens trin 4 er helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at standarden er opfyldt, da man arbejder struktureret med arbejdsmiljøet ud fra en certificering, som helt opfylder standardens krav. 9