LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012

Transkript

1 LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE 4 - FREERSLEV/HARLØSE LANDBRUGSLANDSKAB HILLERØD KOMMUNE 2012 LANDSKABSKARAKTER Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede åbne morænelandskab med retningsgivende levende hegn, der opdeler de intensivt dyrkede marker i mellemstore felter, samt forskellige typer bevoksninger/ beplantninger af overvejende middel skala. Særligt karakteristisk for områdets bebyggelsesstruktur er, blokudskiftede landsbyer med enkelte gårde ude i det blokudskiftede landskab. Den bølgede landbrugsflade udvisker sammen med pletvise bevoksninger de retningsgivende transparente hegns overordnede struktur og skaber et landskab med svag struktur. Området ligger højt i terræn og rummer mange udsigter ud i det omkringliggende nordsjællandske landskab og over Arresø. I den østlige del er området stærkt præget af infrastruktur og byudvikling af Hillerød by. Området gennemskæres endvidere af en række højspændingsledninger. BESKRIVELSE Området fremstår som et bølget, dyrket og åbnet morænelandskab med mange retningsgivende levende hegn. Karakterområdet strækker sig fra den vestlige del af Hillerød by ud til Meløse og Skævinge, og adskiller sig bl.a. fra naboområderne ved at være højere liggende. Der er flere steder udsigter ud i det omkringliggende landskab. Landskabet er et smeltevandspåvirket bølget bundmorænelandskab, med to større områder med dødiskarakter (småbakket terræn og mange afløbsløse vandhuller). I dødislandskabet ved Skævinge ligger en mindre randmoræne i langs vejen til Meløse. Området er præget af intensivt dyrkede store markfelter på den bølgede bundmoræneflade. I dødislandskabet, hvor jorden er mere sandet, findes dog fortrinsvist græsningsarealer afgræsset af køer, får eller heste. Områdets bevoksning er karakteriseret ved markante, retningsgivende læhegn, specielt omkring landsbyerne Freerslev og Harløse, hvor de afspejler 1800-tallets udskiftningsmønster. Derudover indeholder området skove i form af Freerslev Hegn, Gammel Keldskov og Tirsdagskoven eller større bevoksninger og plantager syd og nord for Lønsgård. Specielt nord til nordøst for Skævinge, er der endvidere flere nye skovrejsningsområder og i de to områder med dødsisrelief findes mange små krat og skovklatter. Det er karakteristisk for bebyggelsesstrukturen i området, at landsbyer som f.eks. Harløse, Tjæreby og Freerslev er blokudskiftede. Udskiftningsmønsteret ses stadig i vejenes forløb og de retningsgivende hegn, samt de mange udflyttede gårde beliggende ude på, eller ved markblokkene. Hele den vestlige del af Hillerød by er karakteriseret ved de store erhvervsområder med store åbne flader mellem bygningerne, samt byggemarkeder, bilforhandlere etc. og igen i den nordlige del er grænse til det åbne land et boligområde, der pt. er ved at blive udbygget Ullerød byen. Områdets kulturhistorie ligger i de gamle udskiftningsmønstrer, der tydeligt ses i de bevarede levende hegn og markskel, samt de udflyttede gårde. Området rummer rester af de gamle hestevange i forbindelse med Frederiksborg Stutteri. I området ved den tidligere Kjeldsvang ligger der en fortidsminde Rokkestenen. Rokkestenen fremstår tydelig fra Peder Oxes Allé, som en forhøjning, hegnet af store marksten. Tjæreby Kirke ligger tydeligt i landskabet, med en gammel grusvej langs stengærdet, ud mod de åbne dyrkede marker. Området er delvis præget af tekniske anlæg i form af flere krydsende højspændingsledninger, samt en række vejanlæg og Hillerød Bys udvikling med bl.a. de store byggemarkeder, bilforhandlere etc. dominerer området i den østlige del. LÆS MERE PÅ FELTSKEMAET

2 ANBEFALINGER Karakteren som landbrugslandskabet bør opretholdes, og det er vigtigt at bevare landskabets skala og transparente rumlige afgrænsning, så udsigter og oplevelsen af landskabet og landskabskarakteren bevares. Landskabets middel skala bør bevares ved at undgå f.eks. sløjfning af hegn. Introduktion af nye elementer skal generelt tilpasses, således at landskabets skala, kompleksitet og struktur bevares. Tydeligheden af randmorænen ved Skævinge bør bevares og vedligeholdes, f.eks. ved at friholde den for beplantning. Området er naturligt disponeret for mindre lavbundsområder og vådområder i terrænets lavninger. Etablering af nye lavbundsområder og vådområder vil styrke landskabskarakteren, særligt i delområderne med dødispræg. Den bølgede bundmoræne er uegnet til skovrejsning, idet skovrejsning vil lukke landskabet og fjerne muligheden for at opleve de karaktergivende landskabselementer. Hvis skovrejsning skal foretages i karakterområdet, bør det ske i form af større sammenhængende skovarealer, for at efterligne de eksisterende skove som element og i skala. Det særligt karakteristiske område med Harløse og Freerslev landsbyer og Freerslev Hegn bør friholdes for mindre beplantninger der ikke passer ind i områdets skala. er især gældende i områderne omkring Harløse, Freerslev og Tjæreby landsbyer. Omkring Tjæreby Kirke er det væsentligt at bevare oplevelsen af kirken i dens unikke landskabelige sammenhæng. Det betyder, at området bør friholdes for bebyggelse, anlæg af nye større landbrug og tekniske anlæg. I forbindelse med udbygningen af Hillerød By, kan det anbefales at indlejre eksisterende kulturhistoriske spor i landskabet som iboende fortællinger i de nye bebyggelser. Områdets højspændingsledninger bør jordlægges af hensyn til den visuelle oplevelse af landskabet. De to delområder med dødislandskaber er ikke egnet til store landbrug på grund af landskabets småbakkede terræn, overvejende lille skala og sammensatte karakter. Landskabskarakterområdet vurderes ikke egnet til at placere andre større anlæg som biogasanlæg og store vindmøller, da det vil bryde med især landskabets skala. Husstandsvindmøller kan indpasse i området, udenfor de særlig karakteristiske områder. Der bør arbejdes for at bevare hegn og diger, der er med til at fortælle udskiftningshistorien. Dette

3 FOTO Delområde ved Freersvang Delområde ved Skovbakken ved Skævinge Bjerggårdens marker Nord for Freerslev by og med kig til Freerslev Hegn Brogårdsvej, hvor terænnet er tydeligt bølget Ekstensivt landbrug ved delområdet ved Skævinge Retningsgivende hegn der understreger terrænnet Tjæreby Kirke, med de dyrkede marker op til gærdet Kik ind mod randmorænen nord for Skævinge

4 Landskabskarakterområde 4, Freerslev Harløse landbrugslandskab Landskabets nøglekarakter Særligt karakteristisk for karakterområdet umiddelbart sydvest for Hillerød by, er det bølgede, dyrkede åbne morænelandskab med retningsgivende levende hegn, der opdeler de intensivt dyrkede marker i mellemstore felter, samt forskellige typer bevoksninger/beplantninger af overvejende middel skala. Særligt karakteristisk for områdets bebyggelsesstruktur er, blokudskiftede landsbyer med enkelte gårde ude i det blokudskiftede landskab. Den bølgede landbrugsflade udvisker sammen med pletvise bevoksninger de retningsgivende transparente hegns overordnede struktur og skaber et landskab med svag struktur. Området ligger højt i terræn og rummer mange udsigter ud i det omkringliggende nordsjællandske landskab og over Arresø. I den østlige del er området stærkt præget af infrastruktur og byudvikling af Hillerød by. Området gennemskæres endvidere af en række højspændingsledninger. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet strækker sig fra den vestlige del af Hillerød by ud til Meløse og Skævinge. Området afgrænses mod nord af Æbelholt Ådal, der ligger lavere i terrænet og mod syd af Havelse Ådal, der ligeledes ligger lavere. Geologi Landskabet er et smeltevandspåvirket bølget bundmorænelandskab, hvor to områder hhv. nordøst for Skævinge og nord for Freerslev Hegn har dødiskarakter præget af et småbakket terræn og mange afløbsløse vandhuller. I sammenhæng med dødislandskabet ved Skævinge, ligger en mindre randmoræne i områdets afgrænsning mod vest, lige øst for vejen mellem Skævinge og Meløse. Jordbunden på den bølgede bundmoræne består fra Ny Hareløse og mod syd og øst af moræneler med partier af ferskvandstørv og smeltevandssand. I områderne med dødisrelief består jordbunden overvejende af ferskvandssand, mens randmorænen er domineret af smeltevandssand eller -grus. På de højtbeliggende områder har isen aflejret smeltevandsgrus. I lavbundsområderne er udgangsmaterialet mose med aflejring af ferskvandstørv efter sidste istid. Arealanvendelse og landskabsstrukturer Dyrkningsmønster Området er præget af intensivt dyrkede store markfelter på den bølgede bundmoræneflade. I dødislandskabet, hvor jorden er mere sandet, findes dog fortrinsvist græsningsarealer afgræsset af køer, får eller heste. 1

5 Bevoksningsstruktur Området er karakteriseret ved markante, retningsgivende læhegn, ofte iblandet nåletræer. Specielt omkring landsbyerne Freerslev og Harløse afspejler de kraftige retningsgivende hegn 1800-tallets udskiftningsmønster i form af blokudskiftning. Landskabskarakterområdet er karakteriseret ved tilstedeværelsen af oprindelige skove i form af Freerslev Hegn, Gammel Keldskov og Tirsdagskov eller større bevoksninger og plantager syd og nord for Lønsgård. Specielt nord til nordøst for Skævinge, er der endvidere flere nye skovrejsningsområder og i de to områder med dødsisrelief findes mange små krat og skovklatter. De gamle skovområder er præget af løvtræer, mens de nyere plantager og beplantninger generelt er præget af nåletræer. Bebyggelsesmønster Det er karakteristisk for bebyggelsesstrukturen i området, at landsbyer som f.eks. Harløse, Tjæreby og Freerslev er blokudskiftede. Udskiftningsmønsteret ses stadig i vejenes forløb og de retningsgivende hegn, samt de mange udflyttede gårde beliggende ude på, eller ved markblokkene. Ny Harløse er en forholdsvis ny by, der er opstået ved udflytning af gårde til Hareløse Overdrev, sammen med Hillerød-Frederiksværks-banens oprettelse i (kilde: Bogen om Frederiksborg Amt; Jørgen Andersens Forlag) Nordøst for Skævinge er der langt mellem de udflyttede gårde, hvilket må formodes at afspejle den noget ringere jordbund. Hele den vestlige del af Hillerød by er med i karakterområdet. Grænsen mod det åbne land er i den sydlige del karakteriseret ved de store erhvervsområder med store åbne flader mellem bygningerne. Længere mod nord bliver området kategoriseret af byggemarkeder, bilforhandlere etc. og igen i den nordlige del er grænse til det åbne land et boligområde, der pt. er ved at blive udbygget Ullerødbyen. Kulturhistoriske mønstre og anlæg Omkring Freerslev og Harløse ses de gamle udskiftningsmønstrer tydeligt i de bevarede levende hegn og markskel, samt de udflyttede gårde. Området omkring Harløse er af samme årsager udpeget som kulturmiljø. Området nærmest Hillerød by er præget af store marklodder, som et levn fra statens gamle forsøgsgårde, her Trollesminde forsøgsgård. Delområdet Harløse og Freerslev Overdrevs dødislandskab er oprindeligt en husmandsudstykning, fra tiden efter landboreformerne omkring midten af 1800-tallet, hvor man havde en øget befolkningstilvækst og et ønske om at opdyrke al tilgængelig jord i Danmark. Tjæreby er en blokudskiftet kirkelandsby med enkeltliggende gårde ude i landskabet. Tjæreby Kirke ligger tydeligt i landskabet. Der løber en gammel grusvej langs stengærdet, ellers ligger kirken ud mod de åbne dyrkede marker. Området rummer rester af de gamle hestevange i forbindelse med Frederiksborg Stutteri. Tilstedeværelsen af stutteriet kan erkendes i vejnavnene Tolvkarlevang og Rønnevang i det nye industrikvarter, mens de resterende vange Kelds-, Trolds-, Freerslev-, Smørkildevang m.fl. ikke længere er erkendelige ved andet end det store dige langs Frederiksborg Slots sognegrænse. I området ved den tidligere Kjeldsvang ligger der en fortidsminde Rokkestenen. Rokkestenen fremstår tydelig fra Peder Oxes Allé, som en forhøjning, hegnet af store marksten. Tekniske anlæg Landskabskarakterområdet rummer flere krydsende højspændingsledninger, der samles i karakterområdet mod syd, lige øst for Skævinge. Den østlige del af området gennemskæres af en række vejanlæg og domineres af Hillerød Bys udvikling med bl.a. de store byggemarkeder, 2

6 bilforhandlere etc. Landskabskarakterens oprindelse Landskabskarakteren har sin oprindelse i Udskiftningstiden fra 1750 til Fordelingen af jorden og udflytningen af landsbyerne medførte de stadig erkendelige markblokke og den medfølgende bebyggelsesstruktur af gårde ude ved markerne i landbrugslandskabet, de lige veje og retningsgivende hegn. Rumlige og visuelle forhold De karaktergivende landskabselementer i området i form af det bølgende terræn, middelstore markfelter, retningsgivende levende hegn og forskellige typer af bevoksninger og beplantninger, er overvejende af middel skala. Freerslev Hegn er dog et stort landskabselement, men opleves i området kun som markant afgrænsende bryn på tværs af de retningsgivende hegn omkring Freerslev og Harløse landsbyer. Det bølgede terræn skaber sammen med småbeplantninger og hegn en transparent afgrænsning af landskabet. Det er generelt karakteristisk for landskabsoplevelsen, at man befinder sig højt oppe i forhold til det omkringliggende terræn, hvorfor at der mange steder er mulighed for at se langt indenfor og udenfor karakterområdet. Nærheden til Hillerød By opleves i karakterområdet kun visuelt tæt på selve bygrænsen. Ellers opleves byen kun i form af kig til Slottet og andre markante store bygninger ude i området. Landskabet rummer mange landskabselementer af varierende form og skala, og fremstår derfor sammensat. Oplevelsen af terrænets forløb udvisker sammen med de pletvise bevoksninger de retningsgivende hegns struktur og skaber et landskab med en middel til svag struktur. Landskabet fremstår forholdsvis roligt. Dog er der flere gennemskærende veje i området, og specielt nær Hillerød bliver landskabet præget af hovedvejen, samt forstyrres af Hillerød Bys udvikling specielt i den vestlige del. I den sydlige del af området øst for Skævinge er højspændingsledningerne et markant forstyrrende element i landskabet, idet de har forskellige retninger fra dette punkt. Umiddelbart syd for karakterområdet findes to vindmøllegrupper, som flere steder er synlige fra Hillerød Landbrugslandskab og påvirker landskabsoplevelsen. Oftest ses dog kun en gruppe ad gangen. Delområder Skovbakke-Lindebjerg dødislandskab I landskabskarakterområdets sydvestlige ende ligger et mindre dødislandskab bl.a. med en markant mindre randmoræne i det sydvestlige hjørne på kanten af Havelse Ådal. Området er generelt mere kuperet og bakket end hovedkarakteren og området rummer mange mindre lavninger med afløbsløse vandhuller og spredt beplantning, primært med nåletræ. I den nordlige del af området er terrænet mindre markant og ligner bundmorænen i det resterende karakterområde. Arealanvendelsen er præget af afgræsning. Områdets hegnsstruktur er ikke retningsgivende, og områdets er i stedet domineret af mange småbeplantninger. Bebyggelsesstrukturen er karakteriseret ved spredte udflyttergårde Landskabet er mere lukket end i det resterende landskabskarakterområde pga. dødislandskabets bakkede terræn og mange 3

7 småbeplantninger, hvilket forstærkes af, at der er etableret skovrejsning flere steder i området. Skalaen er lille, og området fremstår komplekst og rodet med varierende små lukkede rum, beplantninger, krat, huse og hobby- og hestebrug. Området rummer en samling af højspændingsledninger, som forekommer forholdsvis dominerende for landskabsoplevelsen. Harløse og Freerslev Overdrevs dødislandskab Nord for Freerslev hegn ligger et dødislandskab med kuperet terræn og sandet til gruset jordbund. Landskabet her er også karakteriseret ved mange afløbsløse lavninger og mindre kratbevoksninger. Bebyggelsesstrukturen er præget af husmandsudstykninger i forbindelse med Freerslev og Harløse overdrev, og markstrukturen og skalaen i landskabet er generelt lille. Bebyggelsen er i dag præget af nærheden til Hillerød by, og en del om- og udbygning i forhold til de oprindelige mindre huse. Arealanvendelse er præget af afgræsning. Området ligger klods op af motortrafikvejen, men fremtræder ugenert og ellers uden forekomst af teknisk anlæg. Planmæssige udfordringer Omkring Hillerød by er der udlagte byudviklingsområder. Bl.a. i den nordlige del af området hvor Ullerød Nord er udlagt til byudvikling. I den sydlige del ved Favrholm, er der udlagt arealer til store erhvervsvirksomheder. Derudover er en stor del af område udlagt til skovrejsning og Naturstyrelsen er i gang med at etablerer et større skov- og naturområde i delområdet nordøst for Skævinge, og helt op øst for Meløse og til Æbelholtsdam. 4

8 Landskabsvurdering Vurdering af karakterstyrke Særligt karakteristisk Harløse og Freerslev landsbyer og Freerslev Hegn De karaktergivende landskabselementer i form af det bølgede terræn, de retningsgivende hegn, mellemstore markblokke og karakteristiske bebyggelsesstruktur fremstår særligt tydeligt i området. Landskabets oprindelse i landboreformernes gennemførelse fra ca til 1810 afspejles tydeligt i områdets blokudskiftede landsbyer og enkeltliggende gårde, retningsgivende hegn og markstrukturer. Den bølgede dyrkede frugtbare bundmoræneflade afspejler samspillet mellem natur- og kulturgeografi, og understreges af den ændrede arealanvendelse i delområderne med dødisrelief, hvor jordbunden er ringere (sandet/gruset) og arealerne anvendes til afgræsning. Karakteristisk Tjæreby Tjæreby fremstår tydeligt som blokudskiftet landsby med enkeltliggende gårde ude i landskabet. Byen er omgivet af mellemstore markfelter med bølget, dyrket moræneflade karakteristisk for Udskiftningstiden, men området mangler markante retningsgivende hegn. Landskabets oprindelse og sammenhængen mellem natur- og kulturgrundlag fremstår tydelig, men udviklingen har udvisket de karaktergivende elementer en smule. Karaktersvagt Område hhv. nord og syd for ny by i Ullerød Nord for Ullerød by ligger et mindre område med en rest af den bølgede dyrkede bundmoræneflade og et par gårde. Arealanvendelsen og terrænet er bevaret, men området er domineret af bygrænsen og det oprindelige landbrugslandskab er udvisket, dog uden at området har fået en ny og dominerende karakter. Området er stærkt forstyrret af veje, ny bebyggelse, beplantning og bl.a. en stor blå skorsten i området mod nordøst. Syd for det nyanlagte industriområde er den store åbne let bølgede bundmoræneflade bibeholdt, med store markflader og afgræssede arealer. Området rummer kun få spor af den oprindelige bebyggelsesstruktur med Trollesminde, og arealanvendelsen i form af hestevange ved Frederiksborg Stutteri. I den nordlige del af området har nybyggeriet fuldstændig overlejret landskabskarakteren og sammenhængen mellem naturgrundlag og arealanvendelse. Mod syd er den bølgede moræneflade fortsat erkendelig, men resterne af diget fra Frederiksborg Slotssogn er næsten umulig at erkende i landskabet. De historiske spor er kraftigt udviskede af nye vejanlæg og byudvikling, som bryder med strukturen af de historiske elementer i form af gamle veje og diger. Kontrasterende Skovbakke-Lindebjerg dødislandskab De karaktergivende landskabselementer i form af det kuperede terræn, mange mindre vandfyldte lavninger og små bevoksninger, samt spredtliggende gårde, skaber et anderledes landskab end i det resterende landskabskarakterområde. Skalaen i delområdet er lille pga. terræn og beplantninger. I den nordlige del af området er terrænet mindre kuperet og jordbunden består af bundmoræne som i det resterende landskabskarakterområde, men bebyggelsesstrukturen og mange småbeplantninger er også karaktergivende i dette område. 5

9 De spredtliggende gårde på uregelmæssige markfelter afspejler en anderledes uhomogen jord, som har været sværere at udskifte regelmæssigt, i sammenligning med den rige jord omkring Harløse og Freerslev, hvor blokudskiftningen er meget regulær og ordentlig. De karaktergivende landskabselementer afspejler således områdets kulturhistoriske oprindelse i Udskiftningstiden mellem 1750 og Arealanvendelsen afspejler sammenhængen mellem naturgrundlag og kulturgeografi, idet dette område med sandet og gruset jord er domineret af græsning og beplantninger, der generelt er domineret af nåletræ. Harløse og Freerslev Overdrevs dødislandskab Dette delområde er karakteriseret ved et kuperet terræn, mange vandfyldte lavninger, småbevoksninger og hegn, og mindre markfelter med afgræsning og overordnet et større antal matrikler. Skalaen er lille pga. terræn og beplantninger, og bebyggelsesstrukturen afviger fra resten af karakterområdet. Området rummer mange matrikler, som afspejler den kulturhistoriske oprindelse i tiden med landboreformerne, hvor også de dårligere jorde blev udstykket til opdyrkning, her i form af husmandsudstykningen, men udviklingen har udvisket husmandsstedernes trange kår, og området er i dag præget af nærheden til Hillerød By med store private ejendomme og mindre hobbybrug og rideskoler. Områdets karaktergivende landskabselementer afspejler samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografi, idet arealanvendelsen på den sandede jord både historisk og i dag er domineret af græsning. Vurdering af tilstand God tilstand Harløse og Freerslev landsbyer og Freerslev Hegn Hele det særligt karakteristiske område vurderes at være i god tilstand, idet de karaktergivende landskabselementer i form af de retningsgivende hegn, mellemstore markblokke og karakteristiske bebyggelsesstruktur fremstår intakt i forhold til tiden omkring landboreformernes gennemførelse. Opretholdelsen af den intensive landbrugsdrift har gjort, at de karaktergivende landskabselementers vedligeholdelsesmæssige tilstand er god og det er muligt fortsat at opleve de fritliggende gårde, landsbyer, hegn og diger som strukturerende elementer i landskabet. Området er endvidere forholdsvist upåvirket af tekniske anlæg, bortset fra en enkelt højspændingsledning, der løber fra nord til syd vest for Harløse, samt vejen mellem Hillerød og Gørløse der løber gennem Freerslev. Middel Tjæreby Det karakteristiske område omkring Tjæreby vurderes at være i middel tilstand. Bebyggelsesstrukturen i området er pga. strukturudviklingen ændret en del i forhold til områdets oprindelse. Og ud over sløjfningen af gårde, som har påvirket områdets intakthed, står f.eks. Bjerggården nord for Tjæreby ubenyttet hen og forfalder, og den vedligeholdelsesmæssige tilstand i området vurderes generelt til at være middel. Bortset fra den gennemgående hovedvej, og dertil hørende vejunderføring, er området umiddelbart uberørt af tekniske anlæg. Lokalt omkring Tjæreby Kirke kan man dog opnå en landskabsoplevelse, som den må have været i 1800-tallet. 6

10 Skovbakke-Lindebjerg dødislandskab I delområdet er den bebyggelsesmæssige tilstand i området intakt i forhold til de historiske kort og arealanvendelsen er også i dag afgræsning i det meste af området. Området er især i det sydvestlige hjørne kraftigt forstyrret af elmaster, hvorfor den overordnede vurdering af områdets tilstand ender med at være middel. Harløse og Freerslev Overdrevs dødislandskab I det andet delområde er det kuperede terræn og de afløbsløse huller, pletvise beplantninger og hegn fortsat dominerende for landskabsoplevelsen, og skalaen er lille. Bebyggelsesstrukturen er dog væsentlig udviklet i forhold til de historiske kort, og intaktheden derfor middel. Den vedligeholdelsesmæssige tilstand i området er meget svingende. Området afgræsset for en stor del stadig, men hegn, krat og beplantninger spreder sig flere steder og udvisker de oprindelige strukturer. Området fremstår visuelt upåvirket af nærheden til hovedvej, men tilstedeværelsen af vejen fornemmes ved et mindre element af støj. Den overordnede tilstand i området vurderes til at være middel. Dårlig Område hhv. nord og syd for ny by i Ullerød I det nordlige område er mark- og bebyggelsesstruktur ændret meget i forhold til landskabets oprindelse, mens arealanvendelsen fortsat er den samme. Intaktheden vurderes at være dårlig, men den vedligeholdelsesmæssige tilstand er god, idet opretholdelsen af landbrugsdriften giver mulighed for at opleve samspillet mellem naturgrundlag og kulturgeografi. Området er delvist tilbygget af ny bebyggelse, præget af nærheden til hovedvejen og anden infrastruktur og nordøst for området står en blå skorsten, som alt i alt gør at området opleves stærkt præget af tekniske anlæg. Området vurderes overordnet at være i dårlig tilstand. I det store område mod syd er den oprindelige mark- og bebyggelsesstruktur væk. Ovenpå er lejret nye arealinddelinger infrastruktur og linjer, som fuldstændig udvisker den kulturgeografiske fortælling i området. Arealanvendelsen er fortsat i tråd med naturgrundlaget, idet den sandede jord fortsat afgræsses. Området rummer spor af de gamle diger omkring Frederiksborg Slotssogn, som omkransede de gamle stutterivange, men sporene er svære at erkende. Intaktheden vurderes således at være dårlig, mens den vedligeholdelsesmæssige tilstand er middel. Området er kraftigt påvirket af udviklingen og nærheden til Hillerød by og den deraf følgende nye infrastruktur. Støjen fra hovedvejen er særlig kraftig i området, idet den fremherskende vindretning bærer lyden ind over arealet. Tilstanden i området vurderes overordnet til at være dårlig. Oplevelsesrige landskaber, udsigter og orienteringspunkter Oplevelsesrige områder Mellem Harløse og Kovad ligger et særligt markant område med dødisrelief i form af de ikkeretningsgivende bakker Svaldrebakke, Stibakke og Nøddehøj. Området dyrkes intensivt og derfor er terrænet særligt synligt og fremhæves af flere lange lige hegn, som går på tværs af bakkerne og understreger det markante forløb. Nordøst for Skævinge ligger en mindre randmoræne, Skovbakke randmoræne, som et markant 7

11 hævet element i landskabet. Randmorænen træder tydeligst frem fra vest, da området her er lavere og mere fladt, hvilket understreger randmorænens særlige terrænform i landskabet. Særlige udsigter På vejen mellem Harløse over Kovad til Melløse, som løber gennem områdets ene dødislandskab er der udsigt ud i de omkringliggende landskabsområder og Arresø. Orienteringspunkter Tjæreby Kirke ligger mod syd direkte ud til det åbne dyrkede landskab. Den bølgede bundmorænes samspil med kirken danner en særlig visuel oplevelse, som ikke ses mange andre steder. Dette billede formodes at være tæt på landskabsoplevelsen, som den var for 100 år siden. I det sydøstlige hjørne af landskabskarakterområdet ligger et åbent areal med Rokkestenen. Her er der mulighed for at opleve en langdysse tæt på, og dyssen skaber endvidere en tidsmæssig dybde i landskabsoplevelsen på dette sted, som ikke findes mange andre steder. Sårbarhedsvurdering Landskabskarakterområdet generelt Den væsentligste funktion i forbindelse med landskabskarakteren er, at arealanvendelsen i området opretholdes, således at den åbne bølgede bundmoræne og de kuperede dødisområder fortsat træder frem. De særligt karakteristiske områder er på baggrund af ovenstående uegnede til skovrejsning. Ligeledes er det vigtigt, at områdets retningsgivende hegn vedligeholdes, så opdelingen af landskabet i de karakteristiske markblokke bevares. I delområderne er småbeplantninger en del af landskabskarakteren. Skovrejsning er ofte i en noget anden skala, hvorfor skovrejsning umiddelbart er fremmed i forhold til landskabskarakteren. Landskabskarakterområdet rummer et par større landbrug, som ikke opleves som domineret af nye større anlæg. Området kan således godt rumme nye større jordbrug, såfremt de tænkes ind i forhold til landskabskarakteren. Landskabskarakterområdet er generelt højtliggende og ikke domineret af vandelementer, men i delområdernes med dødislandskaber findes mange afløbsløse vandhuller. Området kan derfor godt rumme nye vådområder, men primært af mindre skala. Idet området er forholdsvist åbent og højtliggende er det ikke umiddelbart anvendeligt til placering af større vindmøller, ud fra en landskabsmæssig betragtning, da vindmøllerne vil fremstå tydeligt og meget dominerende i landskabet. Særligt sårbare delområder Svaldrebakke, Nøddehø og Stibakke Især området mellem Harløse og Kovad med dødisrelief, som rummer særlige visuelle oplevelsesmuligheder, er sårbart overfor skovrejsning, beplantninger og ophør af landbrugsdriften. Tjæreby Kirke og omgivelser Området omkring Tjæreby Kirke med særlige visuelle oplevelsesmuligheder i forbindelse med landbrugslandskabet og kirken er sårbart overfor ny bebyggelse, asfaltering af grusvejen, der løber tæt ved Kirkens omkransende mur, skovrejsning og ophør af landbrugsdriften. 8

12 Strategiske mål Områder, hvor landskabskarakteren bør beskyttes (forbedres) Det særlige karakteristiske område med Harløse og Freerslev landsbyer og Freerslev Hegn, samt det særlige visuelle oplevelsesområde med Tjæreby Kirke udpeges som beskyttelsesområde. For førstnævnte er det med henblik på at beskytte landskabet med det bølgede terræn, de retningsgivende hegn, mellemstore markblokke og karakteristiske bebyggelsesstruktur. For området ved Tjæreby er det derudover for at beskytte den bølgede bundmorænes samspil med kirken, hvilket danner en særlig visuel oplevelse, som ikke ses mange andre steder. Det betyder, at ændringer i arealanvendelse eller tilstand kun bør ske som led i at beskytte eller forbedre områdernes landskabskarakter og særlige oplevelsesmuligheder. Områder, hvor landskabskarakteren bør vedligeholdes (forbedres) Det strategiske mål vedligehold/forbedre betyder at de karaktergivende landskabselementer skal vedligeholdes og at eventuelle forbedringer skal ses i relation til de karaktergivende elementer. Det øvrige areal i det karakteristiske område ved Tjæreby skal vedligeholdes og det samme gælder det oplevelsesrige delområde i form af arealet med Rokkestenen tæt på Hillerød By. Delområdet ved Skovbakke-Lindebjerg dødislandskab er et kontrasterende delområde, dvs. det strategiske mål i området skal fastsættes efter en konkret vurdering. Dødislandskabets karakteristiske retningsløse bakker og afløbsløse vandhuller ses tydeligt, den bebyggelsesmæssige struktur i området er intakt og arealanvendelsen afspejler naturgrundlaget. Området får derfor det strategiske mål vedligehold, idet det vurderes, at området rummer karaktergivende landskabselementer, der dog er forskellige fra den overordnede landskabskarakter. Områder, hvor landskabskarakteren kan ændres Det strategiske mål ændre betyder, at ændringer i disse områder ikke umiddelbart behøver at tage hensyn til landskabskarakteren, da den vurderes at være for udvisket og svag til at bygge videre på. Dog bør man være opmærksom på de oplevelsesrige delområder, som området grænser op til i den sydlige del. De karaktersvage områder tæt på Hillerød By, hvor tilstanden er dårlig får det strategiske mål ændre. Delområdet ved Harløse og Freerslev Overdrevs dødislandskab er et kontrasterende delområde, hvor kuperet terræn, afløbsløse huller, pletvise beplantninger og hegn, samt afgræsning karakteriserer oplevelsen af landskabet. Bebyggelsesstrukturen er dog væsentligt ændret og de karaktergivende landskabselementers tydelighed er meget svingende. Området får det strategiske mål, kan ændres. 9

13 Anbefalinger til planlægning og forvaltning Landskabskarakteren Karakteren som landbrugslandskabet bør opretholdes, og det er vigtigt at bevare landskabets skala og transparente rumlige afgrænsning, så udsigter og oplevelsen af landskabet og landskabskarakteren bevares. Landskabets middel skala bør bevares ved at undgå f.eks. sløjfning af hegn. Introduktion af nye elementer skal generelt tilpasses, således at landskabets skala, kompleksitet og struktur bevares. I delområdet ved Skovbakken, ligger randmorænen, som rummer en særlig fortælling om landskabets geologiske dannelse. Oplevelsen af randmorænen som element i landskabet bør bevares og vedligeholdes, f.eks. ved at friholde den for beplantning. Natur Området er naturligt disponeret for mindre lavbundsområder og vådområder i terrænets lavninger. Etablering af nye lavbundsområder og vådområder vil styrke landskabskarakteren, særligt i delområderne med dødispræg. Den bølgede bundmoræne er uegnet til skovrejsning, idet skovrejsning vil lukke landskabet og fjerne muligheden for at opleve de karaktergivende landskabselementer. Hvis skovrejsning skal foretages i karakterområdet, bør det ske i form af større sammenhængende skovarealer, for at efterligne de eksisterende skove (Freerslev Hegn, Gammel Keldskov eller Tirsdagsskov), som element og i skala. Det særligt karakteristiske område med Harløse og Freerslev landsbyer og Freerslev Hegn bør friholdes for mindre beplantninger, idet de ikke passer ind i områdets skala. Mindre beplantninger passer bedre ind i skalaen i de to delområder Skovbakke-Lindebjerg dødislandskab og Harløse og Freerslev Overdrevs dødislandskab med dødisrelief, men skovrejsning vil også her maskere områdernes markante karakteristiske terrænformer. Kulturhistorie Der bør i samarbejde med landbruget arbejdes for at bevare hegn og diger, der er med til at fortælle udskiftningshistorien. Dette er især gældende i områderne omkring Harløse, Freerslev og Tjæreby landsbyer. Omkring Tjæreby Kirke er det væsentligt at bevare oplevelsen af kirken i dens unikke landskabelige sammenhæng. Det betyder, at området bør friholdes for bebyggelse, anlæg af nye større landbrug og tekniske anlæg. Bebyggelse Ny bebyggelse i forbindelse med landbrug bør placeres i tilknytning til eksisterende bygningsmasse, og sikres et ensartet udtryk i samspil med eksisterende bygninger. I det kuperede terræn bør bygningerne ligge samlet og lavt i terræn, så terrænet får en afskærmende effekt. På den åbne flade ses bygningerne langt fra og derfor bør tilbygninger m.v. have en lav karakter, der sikrer et harmonisk udtryk i samspil med eksisterende bygninger. Ved anden ny bebyggelse i det åbne land og landsbyerne er det vigtigt at understøtte den eksisterende bebyggelsesstruktur, herunder landsbyernes oprindelse. Især landsbyernes åbne afgrænsning til landskabet bør 10

14 opretholdes og relationen til udskiftningsstrukturen bør så vidt muligt underbygges. Der bør lægges vægt på at karakteren af ny bebyggelse har et harmonisk samspil med det omgivende landskab, og ikke virker markant eller på anden måde dominerende. I forbindelse med udbygningen af Hillerød By, såvel i forbindelse med erhverv som boliger, kan det anbefales at indlejre eksisterende kulturhistoriske spor i landskabet som iboende fortællinger i de nye bebyggelser, samt anvende landskabets karaktergivende elementer i strukturen af de nye bebyggelser. Tekniske anlæg Områdets højspændingsledninger bør jordlægges af hensyn til den visuelle oplevelse af landskabet. Placering af store landbrug vurderes at kunne indpasses i de dele af området, hvor skalaen er middel til stor og terrænet let bølget. Dette dog under forudsætning af, at den landskabelige påvirkning fra den samlede bygningsmasse reduceres ved en afskærmende transparent til lukket beplantning, der harmonerer med områdets eksisterende bevoksningsstrukturer. De to delområder med dødislandskaber er ikke egnet til store landbrug på grund af landskabets småbakkede terræn, overvejende lille skala og sammensatte karakter. Landskabskarakterområdet vurderes ikke egnet til at placere andre større anlæg som biogasanlæg og store vindmøller, da det vil bryde med især landskabets skala og ikke vurderes at kunne indpasses i landskabets sammensatte karakter. 11