2.sø.ifasten Men der er også dem, for hvem det er redningen, at Gud findes, når livet bliver kaotisk.

Transkript

1 2.sø.ifasten 2014 Jeg var ved tandlægen forleden. Desværre kom jeg lidt for sent til at læse ugebladene, det er ellers en dejlig stund, at sidde og vente, for min tandlæge holder mange blade og aviser. Men jeg havde lige tid nok til at hurtiglæse en artikel om en meget succefuld kvinde, der havde været meningsdanner i Berlingske tidende. Det er interessant, at man kan have som erhverv at danne meninger, at man kan lægge til rette, hvad andre skal mene og så få penge for det. Måske lidt ligesom en folkets spindoktor, til når vi mister evnen til at tænke selv og danne os vore egne meninger? Jeg husker ikke kvindens navn, for det gik som sagt lidt hurtigt, men hun havde virkelig nogle markante meninger. Bla sagde hun sådan nogenlunde sådan her: Gud findes ikke. Jeg var med min søn til begravelse, det var en mor, der var død, hendes mand var død nogle år i forvejen. Der sad en ni-årig pige og var forældreløs. Det er syresnak, når man taler om Gud i sådan en situation. Der er sikkert dem, der vil tænke, at denne kvinde siger da endelig det højt, som de har ment og tænkt i årevis. for hvordan kan en barmhjertig og nådig Gud findes i det kaos-liv, vi lever. Men der er også dem, for hvem det er redningen, at Gud findes, når livet bliver kaotisk. Sådan var det redningen engang for en far, hvis dreng var syg. Han var dæmonbesat, en lidelse, der var almindelig på Jesu tid. Vi tænker vel, at det formentlig var epilepsi, drengen led af. Men på Jesu tid tænkte mennesker anderledes, de tolkede verden som mere besjælet, end vi sædvanligvis gør. Sædvanligvis, for også i dag er der mennesker, der oplever at være besat af onde ånder. Det er ikke noget, man hørere så meget om, men man kan som præst blive bedt om at drive en ånd ud, exorcisme findes faktisk også i Folkekirken men det er ikke noget, der tales højt om. For det passer ikke godt sammen med vores meget logisk-rationelle måde at tænke på i samfundet generelt. Den far, vi hører om i evangeliet til i dag kom til Jesus med sin dreng, fordi han ikke havde andre steder at gå hen. Han har sikkert været forgæves igennem hele sundhedsvæsenet med drengen, intet havde hjulpet. Sikke en fortvivlelse, han må have oplevet. Det ved I, der sidder her med jeres små og større børn i dag, det ved alle vi, der har haft børn; det er fortvivlende slemt, når de er syge, og det værste er, når ingen kan hjælpe vores børn. Så kan vi bare skrige vores fortvivlelse ud i rummet.

2 Men denne far oplevede, at ved Jesus stoppede skriget! Det anfald, som fik den syge dreng til at vride sig i krampe holdt op, da drengen blev bragt til Jesus. Og da Jesus befalede, at den skulle fare ud, så for den ud. Da alle så står der og måber omkring Jesus, siger han: den slags kan kun drives ud ved bøn. Ved bøn. Somom disciplene ikke havde bedt, da de prøvede på at drive ånden ud. Somom denne far ikke havde bedt. Hvad mener Jesus? Jeg tror, at for Jesus var bøn ikke bare dette at bede en tilfældig bøn i ny og næ. Bøn er snarere en tilstand. Der står, at Jesus kom ned til disciplene sammen med Peter, Jakob og Johannes. De kom ned. Hvorfra? Ned fra bjerget, hvor de havde oplevet Jesus forvandlet for deres øjne. De havde set ham i hans guddommelige skikkelse. De havde oplevet, at han virkelig var af Gud. Jesus er på den måde Gud, at han og Faderen er inderligt forbundet. Hver gang, Jesus har udført undere og talt til menneskeskaren, så går han afsides for at bede. For at blive fyldt af Guds kraft igen. For Guds søn var også et menneske og mennesker kan ikke have Guds kraft af sig selv, den kommer netop fra Gud. I Johannesevangeliet hører vi at Jesus beder om, at vi mennesker må være eet ligesom jeg og Faderen er eet. Det gentager vi i nadverbønnen. Jesus og Faderen er eet. Jesus er Gud i menneskeskikkelse. I bønnen er Jesus eet med Faderen. Men kan vi gøre os til eet med Faderen? Og får det sygdomme til at forsvinde. Nej, så bogstaveligt tror jeg ikke, vi skal læse de bibelske fortællinger. Hvis vi skulle det, så kan jeg godt forstå den kvinde, som siger, at Gud ikke kan findes, når en ni-årig kan blive forældreløs. Hvis vi kunne udføre mirakler, så ville verden ikke være så fyldt med vold, mord, had og anden ondskab, som den er. Den verden, vi lever i er en verden, hvor sygdom, lidelse og død findes. Det er ikke Paradis, vi lever i. Der skete engang et fald, et brud, sådan at det oprindelige Paradis forsvandt. Det er det, Bibelen kalder for syndefaldet. Synden kom ind i verden og den onde magt fik et vist råderum. Et vist råderum. Men ikke det hele. Guds magt er større end den ondes. Det har Jesus vist, med sin historie, med sit liv, død og opstandelse. Det er meget interessant at se på den bevægelse, der er i de tekster, vi læser i gudstjenesten i dag. De går fra en

3 skildring af Guds skabelse af mennesket i Paradiset, hvor alt er godt over en tekst, der taler om Jesus som lydig søn og ypperstepræst altså den, der går i forbøn for menigheden. Og til sidst det konkrete eksempel på, hvordan han agerer i verden, denne søn og ypperstepræst. Han agerer ved at være den, der kan jage kaoskræfterne ud! Akkurat ligesom Gud gjorde det, da han skabte verden. Han agerer ved at gøre mennesket helt igen, når det er gået i stykker. Jesus er den, der overvinder det fald, som kom ind i den skabte verden og som hele tiden truer vores tilværelse. Kald det Fanden, den onde, det onde, dæmoner, kald det lige hvad du vil, men kald det ikke kærlighed. Dæmonernes rige er det modsatte af kærlighed. Guds rige er kærlighed. Den helende, skabende, forvandlende kærlighed. Guds søn er her ikke længere, sådan at vi kan møde ham fysisk, ansigt til ansigt. Men han har sendt sin Ånd til os. Den er her og den virker iblandt os. Ingen kan sige helt præcist hvordan. Men at den virker, det er jeg ikke i tvivl om. Det sidste eksempel, jeg har set var forleden, da jeg talte med en person, som er meget syg og har været ude for en stor operation. Denne kvinde er troende og siger, at hun kun klarer at komme igennem dagene fordi Gud sender hende sin fred og sit nærvær. Det fantastiske er, at den fred og det nærvær så at sige breder sig ud fra hende til alle, der kommer i kontakt med hende. Hun får utrolig mange besøg og selvom hun er emeget syg, så er der en latter og en glæde på hendes sygestue. En af sygeplejerskerne havde sagt til hende en dag, at det er altså ikke almindeligt, at du ved det, det er slet ikke almindeligt. Så kan man sige, at denne kvinde er en meget stærk person og at hun er en ener og man kan sige alt muligt. Men man er ikke i tvivl om, når man er sammen med hende, at hun får sine kræfter og sit livsmod fra et sted, som er udenfor hendes eget selv. Hun får sin tro fra en kilde udenfor hende selv. Tro er vel i øvrigt ikke noget, man enten har eller ikke har så definitivt. Troen er som en flamme, der ind imellem brænder stærkt og varmende, og ind imellem kan den blive så lille og blafrende og være tæt på at gå ud. Troen kan tørre ind. Hvis den ikke bliver næret. Den kan blive overmandet af tvivl. I det Nye Testamente er det den Onde selv, der kan overtale til tvivl og vantro, han kan hviske i øret at Gud er der ikke meget ved, han er for svag, han kan jo ikke engang stille noget op overfor sygdom og død. Men det er ikke sandt. Guds magt er bare helt anderledes end vi tænker os. Den virker ved Ånd, den

4 virker i det skjulte og den tager os i brug, så det ind imellem er os, der må være Guds hænder. Eller vi må give plads for at Guds ånd kan komme til. Som den syge kvinde, jeg fortalte om, hun gav virkelig plads til Guds ånd i sin hverdag og oplever, at ånden, Guds kærligheds ånd, fylder og virker, når den får lov. Og så lige tilbage til tandlægen, som jeg begyndte med: min tandlæge har et maleri i loftet, som kan distrahere fra smerten i tandlægestolen. Det er i og for sig dejligt, kulørt og humoristisk maleri af en gade, hvor kunstneren har lavet en masse tandlæge-sjov. Fx hedder den bar, som optræder på maleriet Fyldningen. Husk at bestille bord. står der også. Jeg luftede tanken den dag om at det kunne være dejligt med et nyt billede, men det syntes min tandlæge ikke. Hun er glad for det hun har. Hvis jeg kunne vælge, - men det er nok for meget for langt hos tandlægen - så kunne jeg godt tænke mig at sidde i tandlægestolen og se på et maleri der kunne få mig til at tænke på, at jeg er i Guds hænder, at han låner mig styrke at lidelsen, sygdommen og angsten- også i mit liv byder han trods. Det trænger jeg til at blive mindet om, i tandlægestolen, på operationsbordet, på fødestuen, når jeg vågner om morgenen, altid. Amen. Himmelske far, vi takker dig for livet, du har givet os, fordi du har skabt os underfuldt i dit billede som mænd og kvinder. Vi kommer til dig med både vores tro og vores tvivl, tak fordi du ved din søn har vist os, at din magt er stærkest, - at du trods synd og død er herre over universet, at du er værd at holde fast ved, at du aldrig svigter, men at du er hos os i angst og afmagt og smerte. Jesus Kristus, du er vor klippe, vor redning, vi ber om at din tro, må være vores tro, at din fred må nå ind i vore hjerter, så vi kan stå fast midt i al fare og ikke lade os vælte af bekymring og når sygdom og død truer os. Gengiv os livsmodet og glæden, når mørke kræfter truer med at tage dem fra os. Vi ber for kirken,at den må inspirere os til tro, at den må finde nye måder at tale om troen på, så den hjælper os alle til at leve med Kristus som centrum i vore liv.vi ber for de to små, der skal døbes om lidt, og for alle børn, at de må få tillid til Gud og mennesker, at de må tro på, at de er dine elskede børn. Hjælp dem og os alle til at tro på at din tilgivelse er ny over os hver morgen. Vi ber for alle der lider ondt, alle der lever med vold og undertrykkelse som daglig virkelighed. Vi ber om nye kræfter til de syge, om din trøst til alle der sørger. Vær

5 hos den, der snart skal dø og lad håbet om dit evighedsrige være stærkt i os alle. Vi lægger alt det, der oprører os og gør os triste i dine hænder, og ber om at du vil vende vores uro til handling for dit riges udbredelse. Vi ber for vort land, for alle der bor her, vi ber for vor dr reg og folketing, giv alle der har fået magt og myndighed i vort fællesskab, i stat som i kirke at udøve magten som tjenere, der sætter sig selv nederst. Tak fordi du er midt iblandt os med din Helligånds nærvær, lad troens flamme brænde rent og stærkt i os.