Demografi giver kommuner pusterum i

Transkript

1 Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales nulvækst i den kommende kommuneaftale. Det kræver dog, at kommunerne i modsætning til tidligere er i stand til at omprioritere mellem børn og unge og ældreområdet. Af: Chefkonsulent Morten Granzau, mogr@di.dk Enestående demografisk pusterum i disse år kan medføre serviceløft på trods af nulvækst De sidste 2 år har ændringer i befolkningens sammensætning hvert eneste år trukket i retning af øgede kommunale udgifter på de borgernære områder (dagpasning, folkeskole og ældrepleje). Men netop i årene er der udsigt til et tiltrængt demografisk pusterum. Det betyder, at selvom der ikke tilføres flere midler til kommunerne (bortset fra til øgede lønninger og priser) i de næste par år, så kan der alligevel godt være plads til serviceforbedringer på de borgernære områder. Især hvis kommunerne samtidig er i stand til at øge produktiviteten. Særligt demografisk pusterum i Årligt løft i kommunale borgernære serviceudgifter 21-pl pl Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger. -1

2 Ændringen i befolkningens sammensætning medfører således, at kommunerne kan frigøre omkring 12 mio. kr. på de borgernære serviceområder i perioden Og i 211 er der udsigt til det mest gunstige bidrag fra ændringer i befolkningens sammensætning (det såkaldte demografiske træk) i over 2 år. Færre børn og unge... mere end opvejer at der kommer flere ældre Færre børn og unge Pusterummet i disse år skyldes, at der bliver der bliver færre børn og unge. Næste år ventes eksempelvis over 7. færre børn og unge under 15 år. Det betyder, at udgiftspresset på børneområdet bliver 38 mio. kr. lavere end i 21. Faldet i børnetallet er så kraftigt, at det mere end opvejer de stigende udgifter til plejehjem og hjemmehjælp på cirka 33 mio. kr. næste år, der ventes at følge af, at der bliver 3. flere ældre. Det skal også ses i lyset af, at de ældres helbredstilstand løbende forbedres. Der skønnes således blot at blive knap 8.5 flere plejekrævende ældre. Færre unge og beskeden stigning i antal plejekrævende ældre Ændring fra 21 til personer Børn (-5-årige) Unge (6-15-årige) Ældre (over 64 år) Plejekrævende ældre -1 1) Ændringen i antal plejekrævende ældre tager højde for forskellen i plejebehovet for de enklelte aldre og for den løbende forbedring af helbredstilstanden i takt med at levetiden stiger. Kilde: DREAM, Danmarks Statistik og DI-beregninger. Det kan endda være, at befolkningsudviklingen kan frigøre et lidt større beløb. Anvendes skønnet for ændringerne i befolkning fra 21 til 211 fra Danmarks Statistik seneste prognose frem for prognosen fra DREAM-gruppen er potentialet alene i 211 på 12 mio. kr. Kommunernes demografisk betingede udgifter Ændring fra 21 til 211 Hovedforløb Uden korrektion for bedre helbred Med DST prognose Dagpasning Folkeskole Ældrepleje Borgernære serviceudgifter i alt Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI beregninger 2

3 Ved at omprioritere og flytte økonomiske ressourcer fra blandt andet børnepasning til ældrepleje kan kommunerne således i opnå en samlet besparelse og dermed frigøre ressourcer til andre formål. Men det kræver omprioriteringer at høste gevinst Med historisk store underskud på de offentlige finanser og med regeringens udmeldinger om en realvækst på nul er det netop nu særlig relevant, at kommunerne er i stand til at høste denne gevinst. Men sporene skræmmer desværre. DI-beregninger har således tidligere vist, at kommunerne i de sidste ti år ikke i tilstrækkelig grad har kunnet tilpasse udgifterne i takt med, at antallet af borgere har ændret sig 1. Kommunerne har eksempelvis haft svært ved at holde et uændret udgiftsniveau pr. bruger indenfor dagpasning, hvor antallet af børn er faldet. Samtidig er udgifterne på ældreområdet steget betydeligt mere end udviklingen i antallet af ældre brugere tilsiger. Det har medført større udgifter pr bruger, og samlet set er udgiftsniveauet på grund af denne manglende budgetstyring løftet med omkring 24 mio. kr. hvert eneste år eller samlet 2,1 mia. kr. de sidste ni år. Demografisk pusterum risikerer at blive soldet op Ændring fra 21 til Dagpasning Folkeskole Ældrepleje I alt Demografisk træk Med historisk tendens til manglende tilpasning -4 Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger Manglende tilpasning kan koste kommunerne dyrt Hvis denne praksis fortsætter risikerer kommunerne at gå glip af den demografiske medvind i disse år. Alene i 211 kan kommunerne i stedet for at få frigjort 5 mio. kr. til øget service risikere at stå med en ekstra-regning på knap 47 mio. kr., hvis de fortsat ikke i tilstrækkelig grad får tilpasset udgifterne til ændringerne i antallet af brugere. 1 DI Indsigt: Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. 3

4 Store forskelle mellem kommuner Beregningen af det demografiske træk kan skønsmæssigt opdeles på enkeltkommuner på baggrund af den seneste kommunalfordelte befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. En sådan beregning viser, at befolkningsudviklingen giver økonomisk medvind i budgetterne næste år i knap halvdelen ud af landets 98 kommuner. I disse kommuner mindsker ændringerne i befolkningens sammensætning samlet set trækket på de borgernære kommunale serviceudgifter. Især yderområderne og strandvejskommunerne kan se frem til at få frigjort midler Det er især i yderområderne Vestjylland, Nordjylland, Lolland- Falster samt Sydfyn, at befolkningsudviklingen letter presset på kommunernes udgifter. Men også en række kommunerne i og nord for Hovedstadsområdet kan få frigjort midler. Kommunernes demografiske udgiftstræk, borgernær service Procentvis ændring fra ,75 pct. til -,5 pct. -,49 pct. til -, pct.,1 pct. til,5 pct.,51 pct. til 1,1 pct. Som for hele landet skyldes udsigterne til lavere udgiftspres først og fremmest, at lavere udgifter til børn og unge mere end opvejer stigende ældreudgifter. Enkelte kommuner i og omkring Hovedstaden herunder København, Frederiksberg, Gentofte og Lyngby Taarbæk har endda også faldende træk på udgifterne til ældrepleje. De 23 kommuner med mest medvind fra befolkningsudviklingen (markeret med mørkegrønt i ovenstående figur) har i gennemsnit et demografisk udgiftstræk på -1,1 pct. Det svarer til, at disse kommuner som følge af befolkningsudviklingen samlet set kan frigøre knap 24 mio. kr. i

5 Boks. Sådan har vi gjort Der er stor forskel på, hvordan forskellige aldersgrupper i befolkningen trækker på de kommunale borgernære ydelser. Udgifterne til dagpasning og folkeskole er især koncentreret om børn og unge mellem nul og 15 år, mens det især er folk over 66 år, der trækker på ældrepleje plejehjem og hjemmehjælp. Primært udgifter til børn og unge samt de allerældste Udgift per person på de borgernære serviceområder i 28 (opgjort i 21-pl) 1. kr kr Alder Dagpasning Folkeskole Ældrepleje Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og DI-beregninger. Ved at sammenveje udviklingen i befolkningens sammensætning med de aldersfordelte udgifter på de enkelte serviceområder fås et mål for, hvor meget den ændrede befolkningssammensætning i sig selv påvirker kommunernes udgifter. I beregningerne af udgifterne til plejehjem og hjemmehjælp er der taget højde for, at den generelle sundhedstilstand ventes at blive forbedret, når levetiden stiger 2. Eksempelvis antages det, at plejeudgifterne til 8-årige i gennemsnit falder i takt med, at de 8-årige i fremtiden lever længere. Denne korrektion betyder, at det demografiske træk alt andet lige er omkring 11 mio. kr. lavere end ellers. Ud over de borgernære serviceområder har kommunerne også en række øvrige serviceudgifter eksempelvis administration, byudvikling, miljøforanstaltninger, kultur, infrastruktur mv. Der findes imidlertid ikke tal for, hvor meget hver aldersgruppe trækker på disse ydelser og beregninger af demografisk træk på disse områder er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. På en række af områderne som for eksempel administration og miljøforanstaltninger er det således ikke klart, om der overhovedet er et demografisk træk. 2 Korrektionen for bedre sundhedstilstand indregnes ved at benytte forskellige udgiftsprofiler for folk i terminalfasen (de sidste tre år af ens liv) og folk uden for terminalfasen. Længere levetid medfører, at færre 8-årige befinder sig i terminalfasen om 1 år, hvorfor den gennemsnitlige udgift for en 8-årig reduceres. 5