Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Transkript

1 Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

2 Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole, giver stadig flere undervisere udtryk for, at det er svært at motivere og engagere de unge.

3 Hvorfor er motivation relevant? I 8 klasse oplever 39 % at deres klassekammerater er trætte af at gå i skole 72% af alle erhvervsskolelærere oplever at andelen af umotiverede elever er øget 54% af alle erhvervsskolelærere tror at frafaldet på erhvervsuddannelserne vil stige 40 % af eleverne i gymnasiet oplever undervisningen som ensformig Under 30 % af eleverne i gymnasiet oplever, at de er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. Kun ca. 25% deltager aktivt, 50 % deltager on-off og 25 % deltager slet ikke Noemi Katznelson, CeFU, AAU

4 Vores perspektiv på motivation

5 Tendenser og udfordringer i tiden på samfundsmæssigt niveau Præstationsorienteret kultur fremfor læringskultur (handler om at klare eks. en opgave bedre end andre og ikke om at forstå og løse den) Øget test- og nytteorientering Hastighedsoptik på unge Utilsigtede konsekvenser: Alt oversættes til kompetencer - optimering Fremmelse af uhensigtsmæssige kompetencer? Polarisering

6 Er vi på vej mod at stadig flere unge bliver motiverede for performance fremfor læring?

7 Ændret relationsgrammatik forandring på kulturelt niveau Ændringer i relations-grammatikken ml. forældre og børn/lærer og elever På Roskilde med mor - Generationskløften er væk og forholdet mellem generationer under forandring Konsekvenser for skolen: Nye lærer og autoritetsrolle En daglig kamp for at vinde relationen og den faglige opmærksomhed En stadig større udfordring er at mobilisere elevernes selvdisciplin og selvmotivation Fører til at relationskompetencen hos de voksne bliver vigtigere

8 Forskellige læringssituationer på institutionsniveau 1. Motivation er den enkeltes sag 2. Motivation er selve det pædagogiske omdrejningspunkt

9 Hvordan viser motivationsproblemer sig hos forskellige unge? Noemi Katznelson, CeFU, AAU

10 Nogle yderpositioner Undermotivation: Altså, man er slacker, når man ikke laver noget. Jeg kaldte Kasper for slacker i går, for han pjækker hele tiden. Han har ikke ret gode karakterer, han siger ikke noget så han er bare en slacker! (dreng) Overmotivation: Jeg tror bare, at jeg fik stress på et tidspunkt, som jeg får medicin imod, jeg kunne ikke sove om natten og fik ikke min søvn. Men det der med at når jeg skulle sove, så tænkte jeg konstant på lektier. Den kørte inden i hovedet hele tiden. Jeg faldt først i seng ved 3-4 tiden, og så skulle jeg op klokken 6. Og sådan kunne min uge godt køre, bare rundt i ring. Og det kan jeg ikke. (pige)

11 Motivationskrisen handler om andet og mere end Kræver fokus på: Mestringsoplevelser Oplevelse af relevans, nytte og mening Valgmuligheder og indflydelse Tilhørsforhold emotionel og faglig støtte Mobilisering af selvdisciplin at kunne drive sig selv Uddannelsesselvtillid og uddannelsestillid

12 Uddannelsestillid Oplevelsen af uddannelsestillid styrkes i sammenhænge, hvor der sker en gensidig vedligeholdelse af udviklingsprocesser herunder forventninger - mellem de unge, den specifikke uddannelse, uddannelsessystemet generelt og uddannelsessystemets ansigter. (Gørlich og Katznelson i Tidsskrift for Arbejdsliv) Hvordan kan vejledningen spille en rolle her? nka@learning.aau.dk

13 Oplevelser af uddannelsestillid Jamen jeg gider ikke bare sådan en uddannelse hvor man ligger lavt. Jeg vil gerne være lidt sikker på at få arbejde, så. Men det jo ikke så sikkert igen, men chancen er vel lidt større ved at man har en høj uddannelse? Der er jo ikke så mange arbejder tilbage til dem som bare går ud og bliver tømrere og sådan noget.

14 Oplevelser af uddannelsesmistillid Jeg er ikke blevet egnet to gange, så fik jeg det på den måde jeg er blevet skoletræt og ikke har lyst til at kæmpe noget for at komme ind mere, så. Det samme her faktisk. Da jeg fik min første karakterskala der var de ikke sådan rigtig høje, så sagde de, jeg skulle bare fortsætte. Der havde jeg bare slet ikke lyst til at lave lektier eller bare følge med i timerne, jeg sad bare sådan i klassen og var rigtig ked af det, forstår du? nka@learning.aau.dk

15 Oplevelser af uddannelsesmistillid Der var på et tidspunkt hvor jeg var inde ved lægen, hvor jeg ville høre, om jeg havde fået en depression. Det er sgu ikke særlig fedt at se alle ens kammerater være færdige med skolen og alt sådan noget, når man er på samme alder, og man så står og ikke engang er begyndt på noget. ( )Altså han sagde så, at jeg ikke havde en depression, men at jeg var alt for stresset. Altså at det ikke gik, hvis man var i skole, med alt det stress der. nka@learning.aau.dk

16 Devaluering af uddannelse - Self made Jeg har set eksempler på, at man kan nå rigtig langt uden uddannelse. Jeg har en kammerat, som har gået på landbrugsskolen og så til den afsluttende prøve, som gjaldt det hele. Der fik han kopieret en opgave, og så dumpede han de der 3½ år. Og så fik han arbejde ved Kvikkøkkener og blev salgschef der. Og nu er han så ansat for et hollandsk firma, så han er salgschef for hele Skandinavien. Han har ikke en skid. Intet. (Mandlig student uden uddannelse, Skive). Camilla Hutters & Noemi Katznelson, CeFU, AAU

17 Hvordan kan man arbejde med motivation og læring? 1: Anvendelse og nytteorientering A: Den enkeltes interesse og læring Unges motivation og læring B: Fællesskab og læringskonteksten 2: Mening, dannelse og kritisk reflektion

18 Unges rationaler for uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskurs Identitetsdannelse Min mor har altid lært mig, at jeg ikke skal tænke en skid over jobmuligheder og penge - og at jeg skal gøre hvad jeg vil. Det har jeg også indtryk af, at det er det, der skaber de hele mennesker et eller andet sted. (Ung på en ungdomsuddannelse, 1999) 00 erne - Det planlagte uddannelsesforløb Kontraktstyring 1: Jeg er glad for, at jeg ved, hvad jeg skal. 2: Det ville være dejligt, hvis jeg vidste, hvad jeg skulle, og efter et stykke tid havde jeg nået mit mål. Jeg skal det her, og det er kun mit mål: At fuldføre en ungdomsuddannelse. Alligevel ville det være rart, at vide: Så skal jeg det og det! (Ung på en ungdomsuddannelse, 2006) 10 erne Konkurrencediskurs Vindere og tabere Petrine: Altså jeg synes virkelig man skal droppe alt det der pres der er, og det kan man jo selvfølgelig ikke lave en lov om, men altså, jeg synes der er så meget pres fra samfundet Noah: De forventer for mange ting Petrine: Lige præcist, samfundet forventer at du, går i gymnasiet, får en uddannelse og klarer det godt, og det er altså ikke så skide nemt for mange (Ung på en ungdomsuddannelse, 2014)

19 Svarene på udfordringen omkring 95 % målsætningen 90 erne - Lystvalgs-diskursen Fokus på frit valg Uddannelse til alle unge Den fri ungdomsuddannelse EGU Reform erne - Målretningsdiskursen Målretning af indsatsen Uddannelsesplaner Mentorordninger Særlige forløb for særlige unge Øget vejledning og mere målrettet vejledning Psykologtilbud Grundforløbspakker 10 erne Konkurrencediskursen Polarisering Pligt til uddannelse el. job Fjernelse af ungeydelsen Uddannelsesparathed Nye praksisrettede læringsformer Digitalisering -E-vejledning Tværgående samarbejde Kombineret Ungdomsuddannelse Dimensionering mellem EUD og Gym udd. Tendenser: Individualisering Udbygning af udd.sys. Rummelige uddannelser Uddannelsesøkonomien vinder frem Frie uddannelsesvalg Tendenser: Individualisering Skærpet fokus på udsatte Niveaudeling Arbejdsmarkedets behov Frie uddannelsesvalg Tendenser: Tydelige krav Øget styring af uddannelsesvalg Fra vejledning til guid ning til specifikke uddannelser og fag Stram styring samarbejde - sammenhænge Fokusering af vejledning Arbejdsmarkedets behov -Fokus på rammer ikke indhold Noemi Katznelson, nka@dpu.dk