ATAD II DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST. Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18.

Transkript

1 DIREKTIVET OM VÆRN MOD HYBRIDE MISMATCHES I EN DANSK KONTEKST Niclas Holst Sonne, Partner og leder af skatteafdelingen 18. Maj 2017

2 BAGGRUND OG STATUS PÅ side 2 BAGGRUND Politisk agenda BEPS (Action 2) Anti Tax Avoidance Package (anti-skatteunddragelsespakke vedtaget i juni 2016) STATUS Direktiv 2016/1164 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (ATAD) blev vedtaget af Rådet 12. juli 2016 som en del af AntiTax Avoidance Package Ændringsforslag blev fremsat af Europa-Kommissionen 25. oktober 2016: COM(2016) 687 final, Forslag til Rådets Direktiv om ændring af direktiv (EU) 2016/1164 for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande () Forslaget blev godkendt af Europa-Parlamentet 27. april 2017 Ændringsforslaget mangler at blive vedtaget af Rådet Forudsat frist for implementering 31. december 2019 (dog 31. december 2021 fsva. artikel 9a vedrørende omvendte hybride mismatches)

3 GENEREL BESKRIVELSE AF side 3 Formål: Ophæve virkningen af hybride mismatch. Metode: Reglerne opstiller krav til de(n) involverede medlemsstat(er)s ageren. De nuværende regler i ATAD omfatter hybride mismatch, hvor begge de involverede parter er skattepligtige i medlemsstaterne. Ændringsforslaget tager sigte på fremover at omfatte alle hybride mismatch, hvor mindst én af de involverede parter er et skattepligtigt selskab i en medlemsstat. Tager sigte på misforhold, som skyldes uoverensstemmelser i kvalifikationen af en enhed/betaling i skattereglerne i to eller flere jurisdiktioner. Skal ikke bekæmpe situationer, hvor en lav skattesats eller lignende medfører, at der kun betales meget lidt eller slet ingen skat. Minimumsdirektiv Ingen mulighed for lempeligere regler. Mulighed for at indføre eller bibeholde strengere regler.

4 GENEREL BESKRIVELSE AF side 4 Hybride mismatch kan føre til: Dobbelt fradrag eller uden medregning eller Dobbelt ikkebeskatning ATADIIbyggerviderepåartikel9iATAD,derblevvedtagetvedDirektiv2016/1164. Artikel 9 i ATAD fastslår, fsva. hybride mismatch mellem to(eller flere) medlemsstater, at hvor et hybridt mismatch fører til dobbelt fradrag, gives fradraget kun i den medlemsstat, hvor betalingen stammer fra, eller hvor et hybridt mismatch fører til et fradrag uden medregning, nægter betalerens medlemsstat fradrag af en sådan betaling.

5 GENEREL BESKRIVELSE AF side 5 Forslaget til den nye artikel 9 om hybride mismatches fastslår, at Stk. 1 Stk. 2 Stk. 3 hvor et hybridt mismatch fører til dobbelt fradrag, nægter betalingsmodtagerens medlemsstat fradrag, eller hvor et hybridt mismatch fører til dobbelt fradrag og betalingsmodtagerens jurisdiktion ikke nægter fradrag, nægter betalerens medlemsstat fradrag. hvor et hybridt mismatch fører til et fradrag uden medregning, nægter betalerens medlemsstat fradragaf en sådan betaling, eller hvor et hybridt mismatch fører til et fradrag uden medregningog betalerens jurisdiktion ikke nægter fradrag, skal betalingsmodtagerens medlemsstat kræve medregningaf et tilsvarende beløb i indkomsten. hvor et hybridt mismatch involverer indkomst fra et tilsidesat fast driftssted, som ikke er skattepligtigt i den medlemsstat, hvor skattesubjektet er skattemæssigt hjemmehørende, skal skattesubjektets medlemsstat kræve at skattesubjektet medregner den indkomst der ellers ville være henført til det tilsidesatte faste driftssted i sin skattepligtige indkomst.

6 GENEREL BESKRIVELSE AF (Fortsættelse) Forslaget til den nye artikel 9 om hybride mismatches fastslår, at Stk. 3a medlemsstaterne skal nægte fradragfor betalinger fra et skattesubjekt, når betalingen direkte eller indirekte finansierer fradragsberettigede udgifter, der giver anledning til et hybridt mismatch gennem en transaktion eller en række transaktioner. Stk. 4 hvor et skattesubjekts betaling til en enhed i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling mv., som på grund af et hybridt mismatch er fradragsberettiget i to forskellige jurisdiktioner uden for EU, skal skattesubjektets medlemsstat nægte fradrag for skattesubjektets betaling i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre der allerede er nægtet fradrag i en af de to jurisdiktioner uden for EU. Stk. 5 hvor den tilsvarende medregning af en fradragsberettiget betaling fra et skattesubjekt i et tredjeland modregnes direkte eller indirekte i en betaling, der som følge af et hybridt mismatch ikke medregnes i betalerens skattegrundlag, nægter skattesubjektets medlemsstat fradrag for skattesubjektets betaling i et tredjeland i skattegrundlaget, medmindre et af de involverede tredjelande allerede har nægtet fradrag af den ikke medregnede betaling. Stk. 6 side 6 hvor et hybridt mismatch fører til et nedslag for indeholdt skat på en betaling, som er afledt af et overført finansielt instrument til mere end én af de involverede parter, skal skattesubjektets medlemsstat begrænse omfangetaf dette nedslag, så den ikke samlet set overstiger den skattepligtige (netto)indkomst relateret til denne betaling.

7 GENEREL BESKRIVELSE AF side 7 Forslaget til den nye artikel 9a om omvendte hybride mismatches fastslår, at hvor en eller flere tilknyttede ikkehjemmehørende enheder, som ejer retten til en andel af overskuddet i en hybrid enhed, som er registreret eller etableret i en medlemsstat, som er beliggende i (en) jurisdiktion(er), der behandler den hybride enhed som en skattepligtig person, da skal den hybride enhed anses som hjemmehørende i medlemsstatenog beskattes af sin indkomsti det omfang, indkomsten ikke på anden vis beskattes i henhold til lovgivningen i medlemsstaten eller en anden jurisdiktion. når et skattesubjekt, der er skattemæssigt hjemmehørende i både en medlemsstat og i et tredjeland har betalinger, udgifter eller tab, der i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat og dette tredjeland er fradragsberettiget i skattegrundlaget i begge jurisdiktioner og betalingen mv. i medlemsstaten kan modregnes i skattepligtig indkomst, der ikke medregnes i tredjelandet, skal medlemsstaten nægte fradragfor betalingen mv., medmindre tredjelandet allerede har gjort det. Afskæring af fradrag skal også ske i situationer, hvor skattesubjektet er skattemæssigt statsløs.

8 OVERSIGT OVER HYBRIDE INSTRUMENTER OMFATTET AF side 8 Mismatch i forbindelse med hybride enheder Enhver juridisk organisation Mismatch opstår, hvor enheden behandles som transparent i skattemæssig henseende i én jurisdiktion og som ikke-transparent i en anden jurisdiktion Mismatch i forbindelse med hybride finansielle instrumenter Mismatch opstår, hvor det finansielle instrument behandles forskelligt i to forskellige jurisdiktioner Hybride overførsler En overførsel af et finansielt instrument(fx aktielån) Mismatch opstår, når jurisdiktionerne ser forskelligt på, om det er den enhed, der overfører instrumentet, eller den enhed instrumentet overføres til, der har ejendomsretten til betalingerne vedrørende det underliggende aktiv

9 OVERSIGT OVER HYBRIDE INSTRUMENTER OMFATTET AF (FORTSAT) side 9 Mismatch i forbindelse med hybride faste driftssteder Mismatch opstår, når forretningsaktiviteterne i en jurisdiktion anses af den ene jurisdiktion for at udøves gennem et fast driftssted, mens den anden jurisdiktion ikke anser disse aktiviteter for at udøves gennem et fast driftssted Importerede mismatch Arrangementer, der involverer koncernmedlemmer eller fra strukturerede arrangementer generelt, som forskyder virkningerne af et hybridt mismatch mellem parter i tredjelande til en medlemsstats jurisdiktion ved hjælp af et ikke-hybridt instrument Mismatch i forbindelse med skattesubjekter med to hjemsteder Mismatch opstår, hvor skattesubjektet kan fradrage den samme udgift to gange, fordi skattesubjektet er hjemmehørende to steder.

10 MISMATCH I FORBINDELSE MED HYBRIDE ENHEDER, DER MEDFØRER DOBBELT FRADRAG side 10 B er ikke-transparent i stat II, men transparent i stat I. B betaler renter til tredjemand. Rentebetalingen fradrages af både selskab A og B. A Stat I B s rentebetaling modregnes i selskabs C s indkomst pga. koncernbeskatningsordning i stat II. Stat I som medlemsstat: Stat I skal nægte selskab A fradrag. Stat II som medlemsstat: Stat II skal nægte selskab B fradrag. Stat II Både Stat I og II som medlemsstater: Stat II skal give fradrag, fordi B, som betaler renterne, er beliggende i Stat II. Derfor skal Stat I nægte selskab A fradrag. Der forekommer kun dobbelt fradrag i det omfang, betalingen overstiger indkomsten fra samme kilde. B Rentebetaling DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat II: (i) SEL 2 A (anti-ctb). Indebærer at selskab B skatteretligt omkvalificeres til en skattetransparent enhed. Forudsætter, at A er et koncernforbundet kontrollerende selskab, jf. SKL 3 B, som er hjemmehørende indenfor EØS eller i et DBO-land. (ii) SEL 31, stk. 2, 2. pkt (værn mod double dip og DK filialer) som en afledt konsekvens af SEL 2 A, jf. SKM LSR, hvor SEL 31, stk. 2, 2. pkt., fandt anvendelse (men ikke LL 5 G). Modregning C Danmark som Stat I: LL 5 G (værn mod double-dip). Indebærer, at A ikke kan opnå fradrag for udgifter i B, hvis selv samme udgifter kan fradrages i Stat II af indkomst oppebåret af B eller C, og denne indkomst oppebåret af B eller C ikke kan beskattes i Danmark (jf. bl.a. SKM ØL om tyske datterselskaber).

11 MISMATCH I FORBINDELSE MED HYBRIDE ENHEDER, DER MEDFØRER FRADRAG UDEN MEDREGNING side 11 Ingen beskatning A B er ikke-transparent i stat II, men transparent i stat I. Betaling af royalties fra B til A fradrages af B, men medregnes ikke af A. B s betaling modregnes i selskab C s indkomst pga. koncernbeskatningsordning i stat II. Stat I Stat II Stat I som medlemsstat: Stat I bør kræve, at A medregner royaltybetalingen. Stat II som medlemsstat: Stat II bør nægte selskab B fradrag for royaltybetalingen. Både Stat I og II som medlemsstater: Stat II skal nægte selskab B fradrag for royaltybetalingen. Ovenstående gælder kun i det omfang, der ikke er dobbelt medregning af indkomst. B Royaltybetaling DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat II: (i) SEL 2 A (anti-ctb). Indebærer, at selskab B skatteretligt omkvalificeres til en skattetransparent enhed. Forudsætter, at A er et koncernforbundet kontrollerende selskab, jf. SKL 3 B, som er hjemmehørende indenfor EØS eller i et DBO-land. (ii) SEL 31, stk. 2, 2. pkt (værn mod double dip og DK filialer) (og evt. LL 5 G, jf. SKM LR), som en afledt konsekvens af SEL 2 A, jf. SKM LSR, hvor SEL 31, stk. 2, 2. pkt., fandt anvendelse (men ikke LL 5 G). Modregning C Danmark som Stat I: De nugældende værnsregler giver ikke Danmark mulighed for at beskatte rentebetalingen fra B til A som følge af den manglende beskatning i Stat II.

12 MISMATCH I FORBINDELSE MED OMVENDTE HYBRIDE ENHEDER, DER MEDFØRER FRADRAG UDEN MEDREGNING side 12 Ikke beskatning A B er transparent i stat II, men ikke transparent for stat I (omvendt hybrid). Rentebetaling fra selskab C til B fradrages af selskab C, men medregnes hverken af B eller af A. Stat I Stat I som medlemsstat: Stat I bør kræve, at A medregner rentebetalingen. Stat II som medlemsstat: Stat II bør nægte selskab C fradrag. Stat II BådeStat I og II som medlemsstater: Stat II bør nægte selskab C fradrag. Ikke beskatning B C Rentebetaling DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat II: (i) SEL 2 C (værn mod omvendte hybrider). Indebærer, at B (som efter DK skatteregler er enten en transparent enhed eller en filial af A skatteretligt omkvalificeres til et S.m.b.a (omfattet af SEL 1, stk. 1, nr. 2). Forudsætter, at A ejer mere end 50 % af kapitalen i B eller besidder mere end 50 % af stemmerettighederne i B. Danmark som Stat I: De nugældende værnsregler giver ikke Danmark mulighed for at beskatte rentebetalingen fra C til B som følge af den manglende beskatning i Stat II.

13 MISMATCH I FORBINDELSE MED OMVENDTE HYBRIDE ENHEDER, DER MEDFØRER FRADRAG UDEN MEDREGNING side 13 Ikke beskatning A B er transparent i stat II og stat III, men ikke-transparent for stat I (omvendt hybrid). Rentebetaling fra C til B fradrages af C, men medregnes hverken af B eller A. Stat I Stat I som medlemsstat: Stat I bør kræve, at A medregner rentebetalingen. Stat III som medlemsstat: Stat III bør nægte selskab C fradrag. Stat II (ikke MS) Både Stat I og III som medlemsstater: Stat III bør nægte selskab C fradrag. Ikke beskatning B C Stat III DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat III: De nugældende værnsregler giver så vidt ses ikke Danmark mulighed for at nægte fradrag for rentebetalingen til B som følge af den manglende beskatning i både Stat I og Stat II. SEL 2 B (værn mod hybride instrumenter) kan formentlig ikke udstrækkes til denne situation, da der er tale om forskellig subjektkvalifikation og ikke, at A eller B anser gælden for at udgøre egenkapital. LL 3 (GAAR) kan eventuelt anvendes til at nægte DBO-fordele og pålægge DK kildeskat af renterne (22% DK kildeskat). Danmark som Stat I: De nugældende værnsregler giver ikke Danmark mulighed for at beskatte rentebetalingen fra C til B som følge af den manglende beskatning i Stat II. Rentebetaling

14 MISMATCH I FORBINDELSE MED HYBRIDE FINANSIELLE INSTRUMENTER, DER MEDFØRER FRADRAG UDEN MEDREGNING side 14 Ikke beskatning A Kapital Stat I Scenariet: Eksempelvis, hvis en jurisdiktion anser det som kapital, mens den anden jurisdiktion anser det som et gældsbrev. Stat I som medlemsstat: Stat I bør kræve, at betalingen medregnes i skattegrundlaget. Stat II som medlemsstat: Stat II bør nægte fradrag. BådeStat I og II som medlemsstater: Stat II bør nægte fradrag. B Gæld Stat II Hybriden = betalingen DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat II: SEL 2 B (værn mod hybride instrumenter). Indebærer, at fordringen skattemæssigt omkvalificeres til egenkapital og Danmark derfor anser rentebetalinger og kurstab som udbytte. Forudsætter, at A har bestemmende indflydelse, jf. LL 2. Danmark som Stat I:De nugældende værnsregler giver ikke Danmark mulighed for at beskatte rentebetalingen fra B til A som følge af fradraget taget i Stat II.

15 HYBRIDE OVERFØRSLER, DER FØRER TIL FRADRAG UDEN MEDREGNING side 15 (2) Udbytteindbetaling til A (som registreret ejer af aktierne) Scenariet: Overførsel af et finansielt instrument, hvor de to jurisdiktioner ser forskelligt på, om det er den enhed, der overfører instrumentet, eller den enhed instrumentet overføres til, der har ejendomsretten til betalingerne vedrørende det underliggende aktiv. (3) A viderebetaler udbytte til B A Stat I En jurisdiktion behandler en betaling i forbindelse med det underliggende afkast af det overførte instrument som en fradragsberettiget udgift. Den anden jurisdiktion behandler samme beløb som et skattefritaget afkast af det underliggende aktiv. B Stat II (1) Aktieudlån fra B til A DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat II: Danmark anser B for at være ejer ( beneficial owner ) af de udlånte aktier. Udbytte anses derfor for oppebåret af B direkte, mens B ikke skal beskattes af udbyttekompensation fra A. Danmark har ikke regler, der skal imødegå den situation, hvor Stat I giver A fradrag for udbyttekompensationen til B. Danmark som Stat I:Danmark anser B for at være ejer ( beneficial owner ) af de udlånte aktier. Udbytte anses derfor for oppebåret af A på vegne af B. A er derfor ikke skattepligtig af udbytteudlodningen, og har ikke fradrag for udbyttekompensationen direkte, mens B ikke skal beskattes af udbyttekompensation fra A. Danmark har ikke regler der skal imødegå den situation, hvor Stat II ikke beskatter B af udbyttet fra aktierne.

16 MISMATCH I FORBINDELSE MED HYBRIDE FASTE DRIFTSSTEDER, DER MEDFØRER IKKE-BESKATNING UDEN MEDREGNING side 16 Ikke medregning A Den jurisdiktion, hvor A er hjemmehørende er af den opfattelse, at B s aktiviteter i stat II udøves gennem et fast driftssted. Stat II anser ikke aktiviteterne for at blive udøvet gennem et fast driftssted. MS Stat II Der sker dermed ingen beskatning i stat II, mens overskud, der henføres til B, fritages for skat i MS. Medlemsstatenskal beskatte overskud, der henføres til B (uanset om stat II er en medlemsstat eller tredjeland). Ikke-beskatning B DANSKE SKATTEREGLER Danmark som MS: SEL 8, stk. 2, 3. pkt (undtagelse til territorialprincippet, hvor Danmark efter en DBO har fået tildelt beskatningsretten), vil typisk ikke kunne imødegå dobbelt ikkebeskatningen, idet Stat II (hvis der i øvrigt er en DBO) typisk vil have fået tillagt beskatningsretten til indkomst udøvet gennem et fast driftssted i Stat II i medfør af artikel 7, jf. SKM SR (fast ejendom i Frankrig). Er der ingen DBO, følger resultatet direkte af SKM SR. Der kan endvidere ske beskatning i Danmark, hvis det faste driftssted havde været omfattet af CFC-beskatning, jf. SEL 32, og havde det været et selskab. Danmark som Stat II: De nugældende værnsregler giver ikke Danmark mulighed for at beskatte indkomst fra aktivitet, der efter interne danske regler ikke udgør et fast driftssted, og som der i øvrigt ikke er dansk kildeskat på efter SEL 2, som følge af ikke-beskatning i MS.

17 MISMATCH I FORBINDELSE MED HYBRIDE FASTE DRIFTSSTEDER, DER MEDFØRER DOBBELT FRADRAG side 17 A Stat I Scenariet: Når en betaling, udgift eller tab kan fradrages i skattegrundlaget både i den jurisdiktion, hvor skattesubjektet er hjemmehørende, og i den jurisdiktion, hvor det faste driftssted er beliggende. Medlemsstatenbør nægte fradrag for betalingen, udgiften eller tabet, uanset om betalingen hidrører fra medlemsstaten eller tredjelandet. Stat II DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat II: (i) SEL 31, stk. 2, 2. pkt (værn mod double dip og DK filialer) som indebærer, at underskud i B ikke kan modregnes i C s indkomst. B Danmark som Stat I: LL 5 G (værn mod double-dip). Indebærer at A ikke kan opnå fradrag for udgifter i B, hvis selv samme udgifter kan fradrages i Stat II i indkomst oppebåret af B eller C, og denne indkomst oppebåret af B eller C ikke kan beskattes i Danmark (jf. bl.a. SKM ØL om tyske datterselskaber). C

18 MISMATCH I FORBINDELSE MED HYBRIDE FASTE DRIFTSSTEDER, DER MEDFØRER FRADRAG UDEN MEDREGNING side 18 Ikke-beskatning A Scenariet: Når en betaling fra det faste driftssted til hovedkontoret fradrages i skattegrundlaget i den jurisdiktion, hvor det hybride faste driftssted er beliggende, men ikke medregnes i den jurisdiktion, hvor skattesubjektet er hjemmehørende, fordi det ikke anerkendes som et fast driftssted i denne jurisdiktion. Stat I Stat I som medlemsstat: Stat I bør kræve, at A medregner betalingen. Stat II som medlandsstat: Stat II bør nægte det faste driftssted B fradrag. Stat II BådeStat I og II som medlemsstat: Stat II bør nægte det faste driftssted B fradrag. B Betaling DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat II: Situationen vil ikke være praktisk relevant, idet der efter danske regler ikke vil være fradrag for en intern betaling inden for selv samme juridiske enhed uanset om aktiviteterne i B efter danske regler kan henføres til et fast driftssted. Danmark som Stat I: De nugældende værnsregler giver ikke Danmark mulighed for at beskatte betalingen fra B som følge af at Stat II giver B fradragsret for betalingen.

19 IMPORTEREDE MISMATCH, DER INDEBÆRER (IMPORT) AF DOBBELT FRADRAG side 19 Scenariet: Virkningerne af et hybridt mismatch mellem parter i tredjelande forskydes til en medlemsstats jurisdiktion ved hjælp af et ikke-hybridt instrument (en betaling fra medlemsstaten). Reglerne herom skal sikre, at de øvrige regler ikke omgås. A D (i en medlemsstat) har fradrag for rentebetaling 1 til C. Tredjeland I C beskattes af rentebetaling 1, men har under en lokal sambeskatning i Tredjeland II fradrag for rentebetaling 2, der foretages af den hybride enhed B grundet koncernbeskatningsordning. Tredjeland II Rentebetaling 2 kan endvidere fradrages af selskab A i Tredjeland I, der behandler B som en transparent enhed. B Rentebetaling 2 Medlemsstaten bør nægte fradrag for rentebetalingen. D Medregning C DANSKE SKATTEREGLER Danmark som MS: De nugældende værnsregler giver ikke Danmark mulighed for at nægte fradrag for rentebetalingen til C som konsekvens af, at der tages fradrag for renteindtægten oppebåret af C i både A og B. MS Rentebetaling 1

20 IMPORTEREDE MISMATCH, DER MEDFØRER FRADRAG UDEN MEDREGNING side 20 Ikke-beskatning A Tredjeland II Scenariet: Virkningerne af et hybridt mismatch mellem parter i tredjelande forskydes til en medlemsstats jurisdiktion ved hjælp af et ikke-hybridt instrument (en betaling fra medlemsstaten). Reglerne herom skal sikre, at de øvrige regler ikke omgås. C (i en medlemsstat) har fradrag for rentebetaling 1 til B. B beskattes af rentebetaling 1, men har et tilsvarende fradrag for rentebetaling 2 til selskab A, der vedrører et overskudsafhængigt lån. Rentebetaling II Tredjeland I Betalingen fra B behandles som et skattefritaget udbytte hos A, dvs. der er tale om et hybridt finansielt instrument. Medregning B Medlemsstatenbør nægte fradrag for rentebetalingen, i det omfang disse ikke er medregnet som indkomst. Rentebetaling I C MS DANSKE SKATTEREGLER Danmark som MS: SEL 2 B (værn mod hybride instrumenter). Indebærer, at fordringen skattemæssigt omkvalificeres til egenkapital og Danmark derfor anser rentebetalinger og kurstab fra C til B som udbytte. Forudsætter, at B har bestemmende indflydelse, jf. LL 2. Der henvises til SEL 2, stk. 4, som også omfatter situationen med hybrid gæld længere oppe i strukturen (idet B ikke er omfattet af direktiv 2003/49/EF).

21 MISMATCH I FORBINDELSE MED SKATTESUBJEKTER MED TO HJEMSTEDER, DER FØRER TIL DOBBELT FRADRAG side 21 Scenariet: i to forskellige jurisdiktioner på grund af dobbelt hjemsted og henførsel af selv samme betaling til begge disse jurisdiktioner. A Stat I Selskab B har hjemsted både i stat I og stat II. C er transparent i stat II, men ikke transparent for stat I (omvendt hybrid). I Stat I fradrages B s rentebetaling i selskab A s indkomst under en lokal sambeskatning. Selskab B s rentebetaling modsvares af C s indkomst i stat II. Konsekvens: Rentebetalingen fradrages både i stat I (A s indkomst) og stat II (C s indkomst). Medlemsstaten bør nægte fradrag for et beløb svarende til omfanget af mismatchet. B Rentebetaling DANSKE SKATTEREGLER Danmark som Stat I: LL 5 G (værn mod double-dip). Indebærer, at B ikke kan opnå fradrag i Danmark for udgifter, hvis selv samme udgifter kan fradrages i Stat II i indkomst oppebåret af B eller C, og denne indkomst oppebåret af B eller C ikke kan beskattes i Danmark (NB: Hvis Stat II er en DBO stat bør problemet kunne løses ved at identificere hvor B s ledelse har sit sæde) C Stat II Danmark som Stat II: LL 5 G (værn mod double-dip). Indebærer, at B ikke kan opnå fradrag i Danmark for udgifter, hvis selv samme udgifter kan fradrages i Stat I i indkomst oppebåret af A eller B, og denne indkomst oppebåret af B eller C ikke kan beskattes i Danmark (jf. bl.a. SKM LR) (NB: Hvis Stat I er en DBO stat, bør problemet kunne løses ved at identificere, hvor B s ledelse har sit sæde).

22 PERSPEKTIVERING side 22 Vidtgående værnsregler, der også finder anvendelse i ikke-kontrollerede transaktioner (et tidligere indsat kontrolkrav er udgået). Anvendelsesområdet for de eksisterende danske værnsregler, som alene omfatter kontrollerede transaktioner (SEL 2 A, 2 B og 2 C), vil derfor skulle udvides. Værnsreglerne forudsætter en række handlepligter for medlemsstaterne, herunder afskæring af fradrag for udgifter, der efter nationale regler er fradrag for, samt beskatning af indkomst, som ikke skal beskattes efter de nationale regler. Kræver indførelse af en række nye danske regler. Konsekvensen vil være en forøgelse af skattetrykket, hvor den enhed, der enten (i) skal beskatte en ellers ikke skattepligtig indkomst, eller (ii) skal nægte et ellers accepteret fradrag, beskattes højere end de(n) enhed(er,) som udgør de andre parter i et mismatch arrangement. Implementeringen af reglerne i de enkelte medlemslande bør give anledning til overvejelser vedrørende bevisbyrderegler og dokumentationskrav. Særligt i relation til ikke-kontrollere transaktioner, hvor det ikke er praktisk muligt at kontrollere andre parters skattemæssige stilling. Det må forventes, at i væsentligt omgang vil fjerne incitamentet til at anvende mismatch arrangementer, og i stedet vil flytte fokus for international skatteplanlægning over mod strukturer, der sikrer allokering af indkomst fra medlemslande med højt beskatningsniveau til medlemslande med lavt beskatningsniveau (da ikke berører medlemsstaternes mulighed for at fastsætte beskatningsniveauet).

23 SPØRGSMÅL side 23

24 side 24 Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel Fax info@horten.dk horten.dk

25 Horten Advokatpartnerselskab Philip Heymans Allé 7 DK-2900 Hellerup, Copenhagen Tel Fax info@horten.dk horten.dk