Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Transkript

1 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1

2 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet af DS Energi- og Miljøafdeling, med det formål at udarbejde et værktøj til rådgivningsydelser, entreprise, opfølgning på energibesparelser, finansiering og besparelser på drift og vedligehold. Projektet er økonomisk støttet af ELFORSK, Dansk Energis Forsknings- og Udviklingsprogram for effektiv energianvendelse PROJEKTAKTØRER NRGi Rådgivning A/S, Horsens Morten Torp, Energirådgiver NRGi Rådgivning A/S, Horsens Karsten M. Jacobsen, Energirådgiver OVE/Energitjenesten, Århus Marianne Bender, Energivejleder Sabetoflex ApS, Roslev Per Poulsen, Energirådgiver DS Håndværk & Industri, Odense Energi- og Miljøafdeling Ove Folmer Jensen, Energi- og Miljøkonsulent I et samarbejde mellem N.H. Stål og NRGi Rådgivning A/S, er bygningerne blevet gennemgået, med henblik på udarbejdelsen af et overordnet indsatskatalog for energioptimering. Nærværende indsatskatalog bygger på en bygningsgennemgang der blev fortaget i Juni 2009, af Hanne Nylev og energirådgivere Karsten M. Jacobsen og Morten Torp. Der er ikke fortaget detaljerede optællinger eller beregninger af besparelsespotentialer, formålet har alene været at skabe et overblik over mulige emner at arbejde videre med, for at opnå energibesparelser. 2. Forudsætninger Der er fortaget kvalificerede skøn i de tilfælde hvor det har været vanskeligt eller umuligt at fremskaffe de nødvendige data for at beregne besparelserne. Priser El-pris: 0,7 Kr/kWh Olie-pris: 6 Kr./ltr. Olie

3 3. Oversigt Energiforbrug i virksomheden El-forbrug: kwh/år Olie-forbrug: l/år Nøgletal for virksomheden El-forbrug: 159 kwh/m 2 /år Olie-forbrug: 12,2 l/m 2 /år Besparelsestiltag Besparelse [kwh/år] (el og varme) Reduceret CO 2 mængde (ton/år) Besparelse [kr./år] Belysning - bevægelsesmelder 145 0, Trykluft nedsætte tryk 750 0,4 525 Trykluft indsugning af kølig luft 540 0,3 379 Ialt , Energistyring Kortlæg og registrer virksomhedens energiforbrug. Det giver et overblik over hvad energien bruges på og hvor meget. Aflæs målerne for el, vand, varme, gas, olie, mfl. en gang om ugen. Registrer også forbruget over natten. Måske bruger virksomheden masser af energi, når der ikke er nogen på arbejde. Overvej at få et energistyringsværktøj der automatisk opsamler data fra målerne. Herved bliver det lettere at Identificere forbedringsmuligheder og lave handlingsplaner. Lav jeres egne nøgletal ud fra hvor stor energiforbruget er pr. kvadratmeter, antal ansatte, eller producerede emner. Nøgletal giver et godt overblik, så det er nemmere at gennemskue om forbruget udvikler sig på en hensigtsmæssig måde, samt vurdere effekten af besparelsestiltag. Afgift af overskudsvarme Hvis varme eller varmt vand fra procesformål udnyttes ved særlige installationer, skal der som hovedregel betales afgift af den nyttiggjorte overskudsvarme, der anvendes til rumvarme eller varmt vand. Det gælder fx varme og varmt vand fra procesformål, der nyttiggøres i rør- og radiatorsystemer til rumopvarmning eller varmt vand. Der skal endvidere betales afgift af varm luft fra procesformål, der direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer til opvarmning af andre rum, end hvor den varme luft er nyttiggjort fra. Der skal derimod ikke betales afgift af nyttiggjort varm luft, der anvendes til opvarmning af det samme rum, som varmen kommer fra. Energirådgivning Energirådgivning er en løbende proces, hvor energikonsulenten bør tages med på råd inden nyindkøb eller ændringer i virksomhedens forbrugende installationer. Herved opnår virksomheden den bedst energirigtige løsning ud fra reelle behov, krav og forbrug af energi når der sker ændringer i behov af udstyr og nye tiltag.

4 4. Indsatsområder Belysning Der opsættes en bevægelsessensor til styring af lyset i gangen ved omklædningsrum. Udgangspunkt 2x 58W armatur. årlig driftstid: 50 uger om året, 5 dage om ugen, 6 timer om dagen = 1500 timer årligt forbrug 174 kwh Ny situation. årlig driftstid: 50 uger om året, 5 dage om ugen, 1 time om dagen = 250 timer Årligt forbrug 29 kwh Årlig besparelse = 145kWh Varmegenvinding på trykluft Når man producerer trykluft, bliver 80 % af den energi, der tilføres kompressoren, omdannet til varme. I mange tilfælde er det muligt at genvinde en stor del af denne varme. Hvis det er muligt, kan kompressoren placeres i et lager eller et lignende lokale med varmebehov. Herved vil kompressoren bidrage til opvarmningen af rummet. Nedsæt anlægstryk, hvis muligt Sørg for at kompressoren ikke arbejder ved et unødvendigt højt tryk. Det er meget sjældent, at trykket behøver at være over 8 bar. Ved skruekompressorer er det vigtigt, at trykforskellen mellem ind- og udkobling af kompressoren ikke bliver for lille, da dette kan medføre et øget energiforbrug. Ved at reducere trykket i anlægget med 1 bar falder det energiforbrug, der bruges, når der produceres luft med ca. 6 %. - Driftstrykket på kompressoren reduceres fra 9,5 bar til 7 bar (forudsat 7 bar er nok til at drive vandstråleskæreren og at differenstrykket over kompressoren ikke bliver for lille) Teoretisk besparelse = P % besparelse = (9,5bar 7bar) 6% = 15% Altså 15% besparelse på elforbruget på kompressoren når den producerer luft. Forudsætninger for reduktion til 8 bar: Kompressoreffekt last = 10kW Kompressoreffekt aflast = 2,5kW Kompressor kører last 40% af driftstiden Kompressor kører aflast 20% af driftstiden Driftstid = t/år Besparelse ved 1 bars reduktion af anlægstryk = 6 % Årligt forbrug = P x t x % last + P x t x % aflast = 10 x x 0,4 + 2,5 x x 0,2 = kwh/år Besparelse = Årligt forbrug x besparelses % = x 0,06 = 750 kwh/ år Foretag måling af lækagetab jævnligt Ved at starte kompressoren udenfor virksomhedens produktionstid er det muligt at vurdere omfanget af lækager. Start med at tætne de lækager, der umiddelbart kan laves, langt hovedparten kan laves vha. nye spændebånd, slanger og lynkoblinger. Ved hjælp af et almindeligt stopur kan man undersøge, hvor længe kompressoren laver luft, og hvor længe den kører aflastet

5 eller er stoppet (man kan let høre, hvornår kompressoren producerer luft). Ved sommetider at kontrollere dette forhold, får man et fingerpræg omkring udviklingen i lækageforbruget Nedenstående skema viser sammenhængen mellem hulstørrelse og luftspild/ tabt kompressoreffekt. Skemaet gælder for tryk på 6 bar og med en virkningsgrad på 0,98 for lækagehullet. Sørg for indsugning af kølig luft, hvis muligt Ved at benytte kold indsugningsluft til kompressoren er det muligt at nedsætte kompressorens energiforbrug. Energiforbruget falder med 1 % for hver 3 C, temperaturen på indsugningsluften sænkes. Temperaturen på indsugningsluften bør normalt ikke komme under 5 C. Den årlige gennemsnitstemperatur kan ved opblanding af ude og indeluft regnes til 10 C Teoretisk besparelse: Nuværende gennemsnitstemperatur i indsugningslokalet = 23 C Ved ombygning af kompressorens indsugning bliver den nye gennemsnitstemperatur 10 C t (23 10) Besparelse = = = 4,33% % besparelse pr grad 3 Besparelse = årligt forbrug x besparelsen i % = kwh/år x 0,0433 = 540 kwh/år Energirådgiver Kvalitetssikret af erhvervsafdelingen Karsten M. Jacobsen Tlf kmj@nrgi.dk Morten Torp Århus d. 5. oktober 2010.