Design of a concrete element construction - Trianglen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Design of a concrete element construction - Trianglen"

Transkript

1 Design of a concrete element construction - Trianglen A1. Projektgrundlag Sandy S. Bato Bygge- og Anlægskonstruktioner Aalborg Universitet Esbjerg Bachelorprojekt

2 A1 Projektgrundlag Side: 2 af 39 Titelblad Titel: Projektering af et betonelementbyggeri - Trianglen Tema: Bachelorprojekt Institution: Hovedvejleder: Aalborg Universitet Esbjerg Ole Diget Jensen Projektperiode: 01/02/ /04/2016 Sandy S. Bato Sandy Bato Abstract The Bachelor project deals with the design of a multi-storey building in Strandbygade 16, Esbjerg. The multi-storey consists of departments, basement and business offices. The project describes in detail the overall construction structure, including the structure of the individual parts of the building. The project basis defines the necessary information for the dimensioning of building elements. This includes all the influencing loads and relevant assumptions related to the design of structures. In addition to all the norms and standards are indicated to ensure that the design complies with the applicable requirements This part of the project is called Statiske Beregninger and explains the vertical load transmitted. The program Vertical load transmitted version 3,0 is used to define the loads through the building. After that the multi-storey s head stability has been studied, where the horizontal loads is determined by alpha-method. By the stability calculation of the walls, tipping, grinding and sliding is demonstrated. In the report there has been made dimensioning of the building parts, including the floors and the roof deck. To demonstrate the transfer of forces between concrete elements five joints are designed. These joints are chosen to calculate the worst case, therefore the remaining (identical) joints will be performed in the same dimensions. Sideantal: 39 Afsluttet d. 25. april 2016

3 A1 Projektgrundlag Side: 3 af 39 Forord Denne rapport er et resultat af bachelorprojektet udført i perioden 01. februar 2016 til 25. april ved institut for Byggeri- og Anlægskonstruktioner, Aalborg Universitet Esbjerg, under vejlederen Ole Diget Jensen. Rapporten beskriver projektering og dimensionering af etagebyggeri, med tilhørende erhverv og kælder, i Strandbygade 16, med en privat bygherrer. Projektet er udarbejdet på baggrund af arkitekt- og ingeniørtegninger. Formålet med rapporten er at projektere et etagebyggeri på baggrund af de tilhørened normer og standarder der er gældende. Derudover er hensigten med projektet at benytte den indlærte viden igennem hele studieforløbet. Alt dette med henblik på at opfylde målene for viden, færdigheder og kompetencer i studieordningen. Læsevejledning Projektering af etagebyggeriet ved Strandbygade 16 er opdelt i forskellige rapporter. Afgangsprojektet rapporten er opdelt i 4 rapporter som følgende: Projektgrundlag Statiske beregninger Appendiks Tegningsmappe Projektgrundlaget beskriver således de forudsætninger samt normer og standarder, der går forud for projekteringen af bygværket og de bærende konstruktioner. Samtidig angiver denne projektdel også den statiske virkemåde og de påvirkninger, som bygningen skal kunne optage og videreføre. Denne del vedrørende de statiske beregninger omhandler diverse dokumentationer for både stabiliteten og robustheden af bygværket. De forskellige konstruktioner eftervises for kravene opstillet i projektgrundlaget, og dimensionering af samlinger udføres. I det statiske beregninger redegøres ved beregningerne at kravene bliver opfyldt. Til samtlige projektdele medfølger anvendte bilag samt bliver de resterende beregninger vedlagt i en separat appendiksmappe. Derudover vedlægges en tegningsmappe indeholdende konstruktions- og fugearmeringsplan for samtlige etager. I tegningsmappen er samlingsdetaljer ligeledes illustreret.

4 A1 Projektgrundlag Side: 4 af 39 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Afgrænsning Bygværket Bygværkets art og anvendelse Bygningsindretning Konstruktioners art og opbygning Grundlag Normer og Standarder Sikkerhed IKT-værktøjer Referencer Forundersøgelser Grunden og lokale forhold Geotekniske forhold Klima og miljøtekniske forhold Konstruktioner Statisk virkemåde Funktionskrav Levetid Robusthed Brand Konstruktionsmaterialer Beton og armering Dæklagskrav Laster Lastkombinationer Permanente laster Nyttelaster Snelast Vindlast Geometriske imperfektioner Masselast Konklusion... 39

5 A1 Projektgrundlag Side: 5 af 39 Figurer 1.1 Trianglen ved Strandbygade 16 Esbjerg (Nordøst) Oversigt over indgange til bygningen Trianglen ved Strandbygade 16 Esbjerg (Sydvest) Oversigt over lokalplanområdet og bygningsplacering Den lyserøde farve indikerer bærelinjer samt spændretningen Oversigt over bærende- stabiliserende vægge Oversigt over brandvægge, redningsåbninger samt flugtretning Byggeriets tag konstruktion med tilhørende dimensioner Opstalt for e < d opdelt siden i tre zoner Opstalt for e > d opdelt siden i to zoner Viser bygningen inddelt i forskellige lænder iht. DS/EN fig Inddelte zoner for fladt tag Tabeller 3.1 Oversigt over konsekvensklasse og kontrolklasse Oversigt over dokumentionsklasser Konstruktionsdele med tilhørende densitet, betonstyrke ogmiljøklasse Partialkoefficienter for in-situ beton Armeringskvaliteter for in-situ beton Dæklagskrav Regningsmæssige lastværdier for STR/GEO Lastkombinationer ved ulykkesdimensionering Variabel laster og ψ-værdier Maksimal udbøjning for de enkelte konstruktionsdele Egenlast af tagkonstruktion Egenlast af tagkonstruktion, sedum Egenlast af tagterrasse Egenlast af etageadskillelse Egenlast af etageadskillelse, 1. sal Egenlast af etageadskillelse stueplan, butik Egenlast af fællesadgangsveje Egenlast af altaner... 23

6 A1 Projektgrundlag Side: 6 af Egenlast af fællesadgangsveje overbeton Egenlast af vægflade, facade Egenlast af vægflade, kælderydervæg Egenlast af vægflade, altaner Egenlast af vægflade, beton pr. 100 mm Egenlast af vægflade, vinduesparti Nyttelast med tilhørende kategori og lasten Reduktionsfaktor for nyttelast på flere etager Oversigt over bygningens dimensioner mht. sneophobning Oversigt over vind på langs (z e = h) og vind på tværs af bygningen (z e = h) Formfaktorer cpe for vindtryk på langs Formfaktorer cpe for vindtryk på tværs (ze = h) Oversigt over vind på tværs af bygningen (z e = z strip ) Formfaktorer cpe for vindtryk på tværs (ze = z strip ) Oversigt over vind på tværs af bygningen (z e = b) Formfaktorer cpe for vindtryk på tværs (ze = b) Formfaktorer for udvendigt tryk på bygningens flade tag på langs Formfaktorer for udvendigt tryk på bygningens flade tag på tværs Formfaktorer for udvendigt tryk på bygningens flade tag på tværs (z = b) Opsummering af vind på langs af bygningen Opsummering af vind på tværs af bygningen Opsummering af vind på tværs af bygningen (z = z strip ) Opsummering af vind på tværs af bygningen (z = b)... 36

7 A1 Projektgrundlag Side: 7 af Indledning Afgangsprojektet tager udgangspunkt i det nye elementbyggeri ved Strandbygade 16 i Esbjerg, hvor byggeri har en privat bygherre. Det nye byggeri Trianglen har til formål at imødekomme kundernes behov. Figur 1.1. Trianglen ved Strandbygade 16 Esbjerg (Nordøst) Projektet er tegnet af arkitektfirmaet Ravnarkitektur, og det er udformet som en høj klods. Bygningens 10 etager inklusiv stueterræn (erhverv) og kælder har et samlet areal på 3920,6 m 2. Byggeriet er udført i totalentreprise og udgifterne til byggeriet er estimeret til ca. 54 millioner kroner.

8 A1 Projektgrundlag Side: 8 af Problemformulering Projektet tager afsæt i de udleverede tegninger fra arkitekten og detaljetegninger fra arkitekten, der illustrerer kravene fra bygherren i forbindelse med projekteringen af byggeriet Trianglen. I forbindelse med projekteringen vil følgende problemformulering blive løst. Hvordan kan der projekteres et etagebyggeri under hensynstagen til arkitektens ideer og de illustrerede dimensioner? Hvordan dimensioneres og udformes konstruktionens etagedæk/tagdæk, så de bedst muligt optager og viderefører kraftpåvirkninger? Hvordan eftervises konstruktionens stabilitet ved hjælp af udvalgte stabiliserende vægge? Hvordan designes samlingerne i konstruktionen, for at disse kan videreføre de pågældende kræfter og momenter? Ud fra problemformuleringen udarbejdes en løsningsmodel til etagebyggeriet konstruktive forhold. 1.2 Afgrænsning I dette afsnit vil alle afgrænsninger blive beskrevet for projektet, disse afgrænsninger skyldes manglende tid samt er fokusset sat på den statiske del af byggeriet. Der vil i dette projekt blive afgrænset for følgende. Der vil i projektet ikke blive udført en brandteknisk rapport til eftervisning af byggeriet. Samtidig er projektets fokus statisk, og der vil ikke blive fokus på nogen form for installationer i bygningen. Trappeskakter samt trappen dimensioneres ikke. Stabiliteten og den lodrette lastnedføring, sikres på samme måde som boligerne. I byggeriets plantegninger og byggeriets vest facade indtegnet altaner/terrasser. Disse altaner vil dermed ikke blive dimensioneret eller deres fastgørelse til murværket. De geotekniske krav, vil for projektet ikke blive dimensioneret, herunder, grundvandssænkning, byggegrube samt sætninger af fundamentet. Disse ville i virkeligheden blive dimensioneret, med hensyn til tiden vil der ikke udarbejdes en geoteknisk rapport. Etagebyggeriet er henført til konsekvensklasse CC3, dette kræver at der bliver lavet en større dokumentation af byggeriets robusthed. Dette afgrænses der fra, der vil i stedet tages højde for robusthed.

9 A1 Projektgrundlag Side: 9 af Bygværket Dette kapitel omhandler informationer vedrørende bygningen, som er fastsat af arkitekten i samarbejde med bygherren. 2.1 Bygværkets art og anvendelse Bygningen omfatter en etage boligbyggeri med erhverv i stueplan samt tilhørende kælder. Bygningen udføres med 2 penthouse lejligheder på 8-sal med tilhørende tagterrasser og med 3 lejligheder med hver sin altan på de øvrige etager. Stueplan indrettes til erhverv, og kan opdeles i et eller to lejemål til kontor eller butik. Der opføres en kælder, som bygges sammen med en tilstødende kælder for nabobygningen, hvori bygnings beboer og erhverv har mulighed for parkering. Bygningens egen kælder anvendes til teknik, depot og lignende faciliteter. 2.2 Bygningsindretning Adgang til bygningens boliger på 1-8 sal sker via indgang under vindfang i stueplan ved bygningens østlige facade. Herfra er der adgang til luftsluse med indgang til elevator og til trappeskakt. Elevatoren kører til alle etager inkl. kælder, mens trappen kun løber fra stue til 8. sal. På etagerne kommer man fra elevator og fra trappeskakt ud i en luftsluse, hvorfra der er adgang til en indvendig fordelingsgang og videre til lejlighederne. Figur 2.1. Oversigt over indgange til bygningen Samtidig etableres der adgang til taget fra luftslusen fra 8. sal. Adgang til erhverv i stueplan sker direkte fra terræn fra flere indgange. Der er adgang til kælderen via elevatoren ved bygningens østlige facade og fra udvendige trappeskakt på bygningens sydlige gavl. Derudover er der direkte fra den eksisterende parkeringskælder adgang til kælder med depotrummene og elevator videre til lejlighederne.

10 A1 Projektgrundlag Side: 10 af Konstruktioners art og opbygning Tagdækket består af 220 mm beton huldæk elementer, der spænder på langs af bygningen mellem beton vægelementer, beton bjælkeelementer, SWT-bjælker og stålbjælker. Huldæk elementerne danner skive i tagkonstruktionen. Der oplægges isolering og brændes tagpap på tagkonstruktionen. Ud for 8. sal udføres der tagterrasse på dele af tagkonstruktionen og sedum på den resterende del. Etageadskillelserne består af det samme som tideligere nævnt. På dækket over kælder og over stueplan lægges 100 mm beton for at øge forskydningens bæreevne af dækket. Facaden består af en bagmur af beton vægelement og søjleelement og en opmuret formur i tegl. Formuren står på en sokkel på den nederste del af bygningen og ophænges på bagmuren med murværkskonsoller på den øverste del af bygningen. Der anvendes murbindere mellem formur og bagmur. I bygningens sydøstlige hjørne er der i stueplan åbent ind under etagerne, hvor facaden er trukket tilbage. Herunder bæres facaden og etagerne på søjle-bjælker De indvendige skillevægge består af beton vægelementer. I områder i bygningen erstattes væggene af beton bjælkeelementer, SWT-bjælker og stålbjælker, der har vederlag på beton vægelementerne, beton søjleelementer og stålsøjler. Altanen består af plader der bæres lodret og afstives vandret på de frie vægstukker ved altanerne og ind på bygningen. Fundamenter og terrændæk udføres i armeret beton og in-situ støbes. Figur 2.2. Trianglen ved Strandbygade 16 Esbjerg (Sydvest)

11 A1 Projektgrundlag Side: 11 af Grundlag I følgende afsnit beskrives forudsætninger og forhold, der har indflydelse ved projektering af bærende konstruktioner. De følgende afsnit omfatter normer og standarder, mens der mere specifikt bestemmes konsekvensklasse med hensyn til sikkerhed. Derudover klargøres hvilke værktøjer, der er blevet brugt til beregninger og tegninger. 3.1 Normer og Standarder I projektet anvendes følgende Eurocodes og danske annekser. Beregningerne er baseret på følgende normer (Eurocode med tilhørende nationale anneks): DS/EN 1990:2007 og DS/EN 1990 DK NA:2013 Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN :2007 og DS/EN DK NA:2013 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-1: Generelle laster Densiteter, egenlast og nyttelast på bygninger DS/EN og DS/EN DK NA:2015 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle laster Snelast DS/EN :2007 og DS/EN DK NA:2015 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-4: Generelle laster Vindlast DS/EN AC 2010 og DS/EN DK NA:2013 Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner DS/EN DK NA:2015 Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regner for bygningskonstruktioner

12 A1 Projektgrundlag Side: 12 af Sikkerhed I følgende afsnit beskrives de forskellige forudsætninger for sikkerheden ved bærende konstruktioner Konsekvensklasse og kontrolklasse Konstruktioner inden for det normale erfaringsområde henføres til en af konsekvensklasserne lav, normal og høj på grundlag af risikoen for personskade og samfundsmæssige konsekvenser ved et eventuelt svigt. Dette kan ses på nedenstående tabel. Konsekvensklassen medfører en værdi af kombinationsfaktoren KFI som benyttes, når de karakteristiske laster gøres regningsmæssige. Konsekvensklasse CC1 (lav) CC2 (normal) CC3 (høj) KFI 0,9 1,0 1,1 Kontrolklasse Skærpet Normal Lempet γ 3 0,95 1,0 1,1 Tabel 3.1. Oversigt over konsekvensklasse og kontrolklasse Bygværket er pga. højden henført til konsekvensklasse CC3 og KFI = 1,1, hvilket vil resultere i, at der vil forekomme yderligere dokumentation af blandt andet byggeriets robusthed, dette er afgrænset fra. Bygningen har kontrolklasse normal dvs. at γ 3 = 1, Miljøklasse Miljøklassen fastlægges for de enkelte konstruktionsdele under hensynstagen til placeringen i byggeriet. Miljøklasserne opdeles i passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv afhængigt af anvendelsesområde Dokumentationsklasse Bygningen er ikke et ekstraordinært byggeri, og kan derfor henføres til middel dokumentationsklasse jf. SBI anvisningen 223. følgende tabel viser hvad dokumentationsklassen for byggeriet er. Konsekvensklasse Lav (CC1) Middel (CC2) Høj (CC3) Ekstra Høj(CC3+) Simpel og traditionel L M M H Kompleks eller utraditionel M M H H Kompleks og utraditionel M H H H Tabel 3.2. Oversigt over dokumentionsklasser Bygningen Trianglen har konsekvensklassen CC3 og henføres herunder til klassificeringen simpel og traditionel med værende dokumentationsklasse Middel.

13 A1 Projektgrundlag Side: 13 af IKT-værktøjer I projektet anvendes informations og kommunikationsteknologiske værktøjer. De anvendte IKT-værktøjer er følgende. AutoCad 2014 Revit 2014 Microsoft Office Excel 2010 Maple version Referencer Til projektet er der anvendt supplerende litteratur dette omfatter følgende. Jensen, B. C. (2015). In Jensen B. C. (Ed.), Teknisk Ståbi (23st ed.) Kbh.: Nyt Teknisk Forlag. Bygningsreglementer BR10 Bonnerup B., Jensen B. Chr. Og Plum C. M. Stålkonstruktioner efter DS/EN 1993 (1st ed.) Kbh.: Nyt Teknisk Forlag. Jensen B. Chr. Betonkonstruktioner efter DS/EN (2nd ed.) Kbh.: Nyt Teknisk Forlag. Jensen, B. Chr. og Hansen S. O. (2010), Bygningsberegninger (1st ed.) Kbh.: Nyt Teknisk Forlag. Jensen J. F. (2010), Betonelement-Foreningen (Eds.), Betonelementbyggeriers statik Lyngby: Polyteknisk Forlag. Jensen B. Chr. (2011), Last og sikkerhed efter Eurocodes (1st. ed) Kbh.: Nyt Teknik Forlag. SBI-anvisning 223

14 A1 Projektgrundlag Side: 14 af Forundersøgelser I følgende afsnit beskrives de geotekniske forundersøgelser af projektgrunden. Forundersøgelsen opdeles i tre afsnit henholdsvis de lokale forhold, geotekniske forhold og klima- og miljøtekniske forhold. 4.1 Grunden og lokale forhold Etagebyggeriet er placeret på følgende adresse Strandbygade 16 Esbjerg. Grunden er omfattet af retningslinjer i lokalplanen nr Figur 4.1. Oversigt over lokalplanområdet og bygningsplacering Byggefeltet, markeret med en sort cirkel, ligger centralt i Esbjerg, tæt ved havnen. Bygnings østlige facade ligger tæt op af Strandbygade. Den nye bygnings kælder bygges sammen med kælderen til bygningen nord for byggefeltet. Langs Strandbygade udføres indfatningsvæg/spunsvæg i byggeperioden af hensyn til udgravningsdybden og eksisterende fortov. 4.2 Geotekniske forhold Der henvises til Geoteknisk rapport nr. 2, Parameterundersøgelser udført af Franck Geoteknik AS, dateret 25. februar Klima og miljøtekniske forhold Der henvises til Miljøteknisk rapport nr. 2, udført af Franck Geoteknisk AS, dateret d. 25. februar Byggeriet er beliggende nær den danske vestkyst, og der skal derfor være særlig opmærksom på korrosionskategori og miljøklasse iht. Afsnit Konstruktionsmaterialer.

15 A1 Projektgrundlag Side: 15 af Konstruktioner 5.1 Statisk virkemåde Bygning opføres som et betonelementbyggeri. Den lodrette lastnedføring sker ved at tag- og huldækselementer fører lasterne til de bærende vægge, bjælker og søjler. Herunder føres lasterne videre til fundaments bjælker, der understøttes af pæle. På nedenstående figur, er bærelinjer og spændingsretningen illustreret. Figur 5.1. Den lyserøde farve indikerer bærelinjer samt spændretningen Byggeriets statiske hovedsystem er at byggeriet opføres som et skivebyggeri. Vind på facaden bliver ført til etage skiverne. Skiverne fører via skivevirkning vandrette laster til tværgående stabiliserende vægge. Derefter føres lasterne via de stabiliserende vægge til fundamentet/fundaments bjælker. Vind på gavlen bliver ført til etageskiverne. Tagskiven fører lasterne via skivevirkning til langsgående stabiliserende vægge, og videre til fundamentet. Figur 5.2. Oversigt over bærende- stabiliserende vægge

16 A1 Projektgrundlag Side: 16 af Funktionskrav Under funktionskrav stilles der ikke yderligere særlige krav til konstruktionen, foruden kravene der fremgår i diverse normer og standarder. Ofte omfatter funktionskrav krav til deformationer, nedbøjninger, revnevidder og glidninger m.m. I byggeriet er der ikke angivet yderligere funktionskrav fra bygherrens side, derfor regnes anvendelsesgrænsetilstanden efter værdierne fra gældende normer og standarder der er beskrevet i afsnit (3.1). Udbøjnings kravene til anvendelsesgrænsetilstanden er gennemgået i afsnit (7.1.2). 5.3 Levetid Konstruktionens forventede levetid er den periode, hvori det forudsættes, at konstruktionen kan anvendes til det forudsatte mål uden væsentlige reparationer. Denne fastsættes iht. DS/EN 1990 for almindelige konstruktioner til kategori 4 og dermed en levetid på 50 år. 5.4 Robusthed Bygværket er henført til CC2 konsekvensklasse pga. tidsmangel, hvorved der kun skal foreligge en vurdering af konstruktionens robusthed. Konstruktionen betegnes som robust når den opfylder følgende parametre DS/EN De sikkerhedsmæssige vigtige konstruktioner kun er lidt følsomme over for utilsigtede påvirkninger og defekter Når der ikke sker et omfattende svigt hvis en begrænset del af konstruktionen svigter. Hvis konstruktionen var henført til konsekvensklasse CC3 skulle der dokumenteres for mindst en af de ovennævnte. For konstruktionen med normalkonsekvens klasse (CC2), vil kravet til robusthed være opfyldt, med kravene til trækforbindelser. Trækforbindelser betragtes som minimumsarmering og ikke som et supplement til den fornødne armering. De tre forbindelser med tilhørende minimumskrav til trækforbindelse i CC3 er følgende. Periferi-trækforbindelser (80 kn) Interne trækforbindelser (30 kn) Vandrette trækforbindelser mellem vægge og dæk (30 kn) Der bør være lodrette trækforbindelser trækforbindelser i søjler og vægge, idet bygningen er en vægskivebygning på 8 etager, for at begrænse skaden ved sammenstyrtning af en etage.

17 A1 Projektgrundlag Side: 17 af Brand Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger. Sikkerheden for personer vil opnås ved at indføre brandtekniske installationer i konstruktionen. Ifølge BR10 kap 5 så skal bygningen udformes, så evakuering let og betryggende kan ske via flugtveje eller direkte til det fri. Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mellem 12m-22m over terræn, er bygningsdele henført til klasse R 120 A2-s1,d0. Men i den øverste etage er gulv over 22m til terræn derfor er bygningsdele henført til klasse R 60. Dette svarer til bærende/afstivede vægge og bjælker samt betondæk. Byggeriets etager er udført med brandcellevægge og brandsektionsvægge, som vist i nedenstående figur. Figur 5.3. Oversigt over brandvægge, redningsåbninger samt flugtretning

18 A1 Projektgrundlag Side: 18 af Konstruktionsmaterialer 6.1 Beton og armering Generelt henvises til DS/EN for partialkoefficienter for enkelt konstruktionsmaterialer. På nedenstående tabel fremgår de valgte karakteristiske betonstyrker. Konstruktionsdel Densitet Betonstyrke fck Miljøklasse [kg/m 3 ] [MPa) Lyskasser 2400 C35 Aggressiv Udvendig trappe 2400 C35 Aggressiv Vægelementer 2400 C40 Passiv Altan vægelementer 2400 C40 Ekstra aggressiv Altan dækelementer 2400 C40 Ekstra aggressiv Søjleelementer 2400 C35 Passiv Bjælkeelementer 2400 C35 Passiv Huldækselementer 2400 C35 Aggresiv Overbeton dæk over 2400 C35 Passiv stue og 1.sal Indendørs trappe 2400 C35 Passiv Understøbning af 2400 C35 Passiv vægge og dæk Fugebeton 2400 C35 Passiv Tabel 6.1. Konstruktionsdele med tilhørende densitet, betonstyrke og miljøklasse Partialkoefficienter for in-situ beton, elementer og armering i brudgrænsetilstanden ved vedvarende og midlertidige dimensioneringstilfælde. Kontrolklasse: Betons trykstyrke og E- modul i armeret beton Normal (γ 3 = 1, 0) γ c = 1,45γ 3 1,45 Elementer γ c = 1,40γ 3 1,40 Slaparmeringsstyrke γ s = 1,20γ 3 1,20 Spændingsarmeringsstyrke γ s = 1,20γ 3 1,20 Tabel 6.2. Partialkoefficienter for in-situ beton Armeringstype Klasse Kontrolklasse Karakteristisk flydespænding fyk [MPa] Ribbet armeringsstål B Nomal 550 Tabel 6.3. Armeringskvaliteter for in-situ beton

19 A1 Projektgrundlag Side: 19 af Dæklagskrav I Eurocode 2 er der angivet tykkelser for betonlag afhængigt af den pågældendes konstruktionsdels miljøklasse. Dette er angivet i nedenstående tabel. Ekstra aggressiv Aggressiv Moderat Passiv Miljøklasse Dæklag for slap armering 40 mm + 5mm tolerancetillæg 30 mm + 5mm tolerancetillæg 20 mm + 5mm tolerancetillæg 10 mm + 5mm tolerancetillæg Tabel 6.4. Miljøklasser med dæklagstykkelser

20 A1 Projektgrundlag Side: 20 af Laster Følgende laster vil indeholde de optrædende laster på etagebyggeriet herunder karakteristiske egen, nytte, vind- og snelaster. Derefter vil de laster gøres regningsmæssige ved en lastkombination. 7.1 Lastkombinationer De relevante lastkombinationer med de angivne partialkoefficienter og lastkombinationsfaktorer er alle sammen beskrevet i DS/EN 1990 og DS/EN Lasterne er opdelt i følgende lastgrupper: G k,sup Q k S k w k Karakteristisk maksimal permanent last (bundne + frie laster) Karakteristisk nyttelast Karakteristisk snelast Karakteristisk vindlast I lastkombinationerne angiver følgende de variable laster Q k, S k, og w k : Q k,1 Den primære variable last Øvrige variable laster Q k,i Brudgrænsetilstand Ved brudgrænsetilstanden bliver der eftervist for de regningsmæssige lastværdier og midlertidige dimensioneringstilfælde (STR/GEO). Dimensioneringstilfælde Permanente laster STR/GEO Ugunstig Gunstig Dominerende variabel last Øvrige variabel laster Formel 6.10a K FI γ Gj,sup G kj,sup γ Gj,inf G kj,inf Formel 6.10b K FI γ Gj,sup G kj,sup γ Gj,inf G kj,inf K FI γ Q,1 Q k,1 Tabel 7.1. Regningsmæssige lastværdier for STR/GEO K FI γ Q,i ψ 0,i Q k,i Lastkombinationerne for ulykkelaster samt masselast (vandret masselast og imperfektioner) er beskrevet iht. DS/EN 1990 DK NA:2013 tabel A1.3.

21 A1 Projektgrundlag Side: 21 af 39 Permanente laster Dimensioneringstilfælde Dominerende ulykkelster eller seismisk laster Ikke-dominerende variabel laster Ugunstige Gunstige Eventuelt Andre primær Brand G kj,sup G kj,inf A d ψ 1,1 Q k,1 ψ 2,i Q k,i Ulykke G kj,sup G kj,inf A d ψ 2,1 Q k,1 ψ 2,i Q k,i Seismisk G kj,sup G kj,inf A d ψ 2,i Q k,i Tabel 7.2. Lastkombinationer ved ulykkesdimensionering For nyttelaster er lastkombinationen herunder afhængig af brugskategorien. I nedenstående tabel fremgår lastkombinationerne for de anvendte nyttelaster i byggeriet. Kategori Konkret brug ψ 0 ψ 1 ψ 2 A Boligformål 0,5 0,3 0,2 D Butiksarealer 0,6 0,6 0,5 E Lager 0,8 0,8 0,7 B-D Adgangsveje ψ værdi, som svarer til den største værdi for de lokale adgangsveje Tabel 7.3. Variabel laster og ψ værdier Anvendelsesgrænsetilstand Som nævnt tidligere i afsnittet Funktionskrav, er der ikke opstillet yderligere krav fra bygherrens side ang. deformationer. Derfor anvendes i anvendelsesgrænsetilstanden krav fra normer og standarderne. I nedenstående tabel er der angivet krav til nedbøjninger for hele konstruktionen. Konstruktionsdel Last Lastinformation Hele konstruktionen: For den kvasi-permanent kombination, for tilstødende kontruktionsdele l/500 Tabel 7.4. Maksimal udbøjning for de enkelte konstruktionsdele

22 A1 Projektgrundlag Side: 22 af Permanente laster I de følgende tabeller nedenfor er egenlasten fundet, som vil blive brugt til dimensionering. Tagkonstruktion Egenlast [kn/m 2 ] Tagpap 0,10 Isolering 300 mm 0,36 Huldækelement 220 mm Nedhængt loft Installationer 3,36 0,15 0,10 I alt: 4,07 Tabel 7.5. Egenlast af tagkonstruktion Tagkonstruktion, sedum Egenlast [kn/m 2 ] Sedumopbygning 0,50 Isolering 300 mm 0,36 Huldækelement 220 mm Nedhængt loft Installationer 3,36 0,15 0,10 I alt: 4,47 Tabel 7.6. Egenlast af tagkonstruktion, sedum Tagterrasse Egenlast [kn/m 2 ] Gulvopbygning Strør 120 mm 0,14 0,07 Tagpap Isolering 300 mm 0,10 0,36 Huldækelement 220 mm 3,36 Nedhængt loft 0,15 Installationer 0,10 I alt: 4,28 Tabel 7.7. Egenlast af tagterrasse Etageadskillelse, 8-2 sal. Egenlast [kn/m 2 ] Gulvopbygning 0,11 Slidlag 80 mm 1,92 Isolering 75 mm 0,08 Huldækelement 220 mm Nedhængt loft 3,36 0,15 Installationer 0,10 Lette skillevægge 0,80 I alt: 6,52 Tabel 7.8. Egenlast af etageadskillelse Etageadskillelse, overbeton (1. sal) Egenlast [kn/m 2 ] Gulvopbygning 0,11 Slidlag 80 mm 1,92

23 A1 Projektgrundlag Side: 23 af 39 Isolering 75 mm Beton 100 mm Huldækelement 220 mm Nedhængt loft Installationer Lette skillevægge 0,08 2,40 3,36 0,15 0,10 0,80 I alt: 8,92 Tabel 7.9. Egenlast af etageadskillelse, 1. sal Etageadskillelse, butik (stueplan) Egenlast [kn/m 2 ] Gulvopbygning 0,11 Slidlag 80 mm 1,92 Isolering 75 mm 0,08 Beton 100 mm 2,40 Huldækelement 220 mm 3,36 Installationer 0,10 Lette skillevægge 0,80 I alt: 8,77 Tabel Egenlast af etageadskillelse stueplan, butik Fælles adgangsveje 8-2 sal Egenlast [kn/m 2 ] Gulvopbygning 0,11 Slidlag 80 mm 1,92 Isolering 75 mm 0,08 Huldækelement 220 mm Nedhængt loft Installationer 3,36 0,15 0,10 I alt: 5,99 Tabel Egenlast af fælles adgangsveje Altaner (7-2 sal) Egenlast [kn/m 2 ] Beton 105 mm 2,52 I alt: 2,52 Tabel Egenlast af altaner Fællesadgangsveje, overbeton (1-stueplan) Egenlast [kn/m 2 ] Gulvopbygning 0,11 Slidlag 80 mm 1,92 Isolering 75 mm 0,08 Beton 100 mm 2,40 Huldækelement 220 mm 3,36 Nedhængt loft 0,15 Installationer 0,10 I alt: 8,39 Tabel Egenlast af fællesadgangsveje overbeton V1 Vægflade, facade Egenlast [kn/m 2 ] Tegl 108 mm 1,94

24 A1 Projektgrundlag Side: 24 af 39 Isolering Betonelement 250 mm 200 mm 0,08 4,80 I alt: 6,82 Tabel Egenlast af vægflade, facade V2 Vægflade, kælderydervæg Egenlast [kn/m 2 ] Beton 110 mm 2,64 Polystyren 150 mm 0,08 Beton 250 mm 6,00 I alt: 8,72 Tabel Egenlast af vægflade, kælderydervæg V3 Vægflade, altaner Egenlast [kn/m 2 ] Betonelement 100 mm 2,40 I alt: 2,40 Tabel Egenlast af vægflade, altaner V4 Vægflade, beton pr. 100 mm Egenlast [kn/m 2 ] Betonelement 100 mm 2,40 I alt: 2,40 Tabel Egenlast af vægflade, beton pr. 100 mm V4 Vægflade, vinduesparti Egenlast [kn/m 2 ] Vinduesparti 0,50 I alt: 0,50 Tabel Egenlast af vægflade, vinduesparti

25 A1 Projektgrundlag Side: 25 af Nyttelaster I følgende afsnit vil nyttelasterne for byggeriet blive fastgjort ud fra, byggeriets anvendelse, og hvilken kategori bygningen har. Derudover vil etagerne blive reduceret for nyttelast. Kategori Konkret brug q k [kn/m 2 ] Q k [kn] A Boligformål 1,5 2,0 A (A5) Tagterrasse/altaner 2,5 2,0 D (D1) Butiksarealer 4,0 4,0 B-D (B-C1) Fællesadgangsveje 5,0 4,0 E Lagerareal 7,5 7,0 Tabel Nyttelast med tilhørende kategori og lasten Da vi har et byggeri med flere etager kan den totale nyttelast fra flere etager ganges med en reduktionsfaktor. Reduktionsfaktor iht. DS/EN , α n = 1+(n 1) ψ 0 n (7.1) hvor: n antal etager (n > 1) over det belastede element fra samme kategori ψ 0 lastreduktionsfaktor ψ 0 for bolig = 0,5 og ψ 0 for butik = 0,6 Etage n α n 8.sal (bolig) 0 1,0 7.sal (bolig) 1 1,0 6.sal (bolig) 2 0,75 5.sal (bolig) 3 0,67 4.sal (bolig) 4 0,63 3.sal (bolig) 5 0,60 2.sal (bolig) 6 0,58 1.sal (bolig) 7 0,57 Stue (butik) 8 0,65 Kælder 1 1 Tabel Reduktionsfaktor for nyttelast på flere etager

26 A1 Projektgrundlag Side: 26 af Snelast I tilfældet med etagebyggeriet tages højde for jævnt fordelte snelaster og sneophobning. Snelaste på tage kan for vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde bestemmes af følgende formel. Hvor: s = μ 1 C e C t s k (7.2) μ 1 er formfaktor for snelast [0,8] C e er eksponeringsfaktoren C t er den termiske faktor er den karakteristiske terrænværdi s k Den karakteristiske terrænværdi sættes i Danmark til 1 kn/m 2 iht. DS/EN Eksponeringsfaktoren bestemmes uf fra forskellige typografier. I denne tilfælde sættes den til normal typografi svarende til 1,0. Den termiske faktor anvendes til at tage hensyn til reduktionen af snelaster på tage, den sættes herunder til 1,0. Snelasten bliver hermed følgende: s k = 0,80 1,0 1,0 1,0 kn kn = 0,80 m2 m Sneophobning ved elevator tårn I denne afsnit vil blive beregnet sneophobning ved elevator tårn. Iht. DS/EN DK NA:2012 (5.3.6) svarende til tage som støder op og ligger tæt ved højere bygværker samt ophobning ved fremspring og forhindringer. Lastværdier: Specifikke tyngde γ = 2,0 kn/m 3 Karakteristisk terrænværdi s k = 1,0 kn/m 2

27 A1 Projektgrundlag Side: 27 af 39 Figur Byggeriets tag konstruktion med tilhørende dimensioner Bygningens dimensioner hw hsw hsi bw bi bsi α si α w = α I 31,90 m 1 m 1 m 10,00 m 10,00 m 1,50 m 0 0 Tabel Oversigt over bygningens dimensioner mht. sneophobning Først bliver længden af sneophobning bestemt ved følgende formel: l si = 5 h si dog 5m l si 15m l si = 5 m Snelast, ophobning på vindsiden: Parameteren a vil bestemmes, den svarer til om lægoveren er lokal (a 0,2) eller global (a 0,4), den findes ved følgende formel: a = max { h sw 2 b w (1m) 2, } { b w h w 25 h w 10m 31,9m, 10m 25 31,9m } { (1m) 2 10m 31,9m, 10m 25 31,9m } a = 0,01 Derefter bestemmes formfaktorer for snelasten ved følgende: μ ww = h sw γ s k (7.3) Disse parametre skal være gældende: μ ww μ 1

28 A1 Projektgrundlag Side: 28 af 39 μ ww 2 a 0,2 μ ww 10 a 0,2 < a < 0,4 μ ww 4 a 0,4 Formfaktoren beregnes, for at kunne beregne snelasten: 2,0 kn μ ww = 1m m 3 1,0 kn = 2 m 2 Nu beregnes snelasten: s w = μ ww s k 2 1 kn m 2 = 2 kn m 2 Snelast, ophobning på læ siden: Formfaktoren bestemmes ved følgende formel: μ wi = h si γ s k (7.4) Disse parametre skal være gældende: μ 1 μ wi 2 Formfaktoren beregnes, for at kunne beregne snelasten: 2,0 kn μ wi = 1m m 3 1,0 kn = 2 m 2 Nu beregnes snelasten: s wi = μ wi s k 2 1 kn m 2 = 2 kn m 2

29 A1 Projektgrundlag Side: 29 af Vindlast Basisvindhastighedes grundværdi v,0, regnes til 24 m/s overalt i Danmark bortset fra i en randzone i Jylland, mindre end 25 km fra Vesterhavet. I randzonen regnes basisvindhastighedens grundværdi til 27 m/s. Det er målt ud fra Google Maps, at bygningen er placeret ca. 1,22 km fra Vestkysten, derfor anvendes randzonen der er fundet ved interpolation ved fastsættelse af basisvindhastigheden. Ø S V N Terrænkategori I I I I Retningsfaktor 2 c dir 0,8 0,8 1,0 0,8 Årstidsfaktor 2 c season 1,0 1,8 1,8 1,8 Basisvindhastighed [m/s] v b 24,15 24,15 27,00 24,15 Topografifaktor c 0 (z) 1,0 1,0 1,0 1,0 Ruhedslængde z 0 0,01 0,01 0,01 0,01 Terrænfaktor k r 0,17 0,17 0,17 0,17 Luftens densitet [kg/m 3 ] ρ 1,25 1,25 1,25 1,25 Turbulensfaktor k I 1,0 1,0 1,0 1,0 Ruhedsfaktor c r (z) 1,37 1,37 1,37 1,37 Middelvindhastigheden v m 33,08 33,08 36,99 33,08 [m/s] Basishastighedstrykket q b 0,36 0,36 0,46 0,36 [kn/m 2 ] Turbulensintensiteten I v 0,12 0,12 0,12 0,12 Peakhastighedstryk [kn/m 2 ] q p (z) 1,26 1,26 1,57 1,26 Tabel Oversigt over vind på langs (z e = h) og vind på tværs af bygningen (z e = h) Vindtryk på langs af bygningen Når der regnes på formfaktorer benyttes værdien e, svarende til den mindste værdi af b eller 2h. For vind på langs vil der opstå sug på siden. Bygningens dimensioner: Bygnings højde: h = 31,90 m Bygnings længde: l = d = 34,5 mm Bygnings bredde: b = e = 14,10 m For vind på langs af bygningen benyttes følgende: e = b = 14,10m < 2h = 63,8m I projektet er e < d opdeles byggeriet i tre zoner vist i nedenstående figur.

30 A1 Projektgrundlag Side: 30 af 39 Figur Opstalt for e < d opdelt siden i tre zoner Ud fra ovenstående figur bestemmes de angivet længder: A = e 5 = 14,10m 5 = 2,82m B = 4 5 e = 4 14,10m = 11,28m 5 C = d e = 34,50m 14,10m = 20,4m Forholdet mellem højden og længden af bygningen bestemmes af følgende: h d = 31,90m 34,50m = 0,92 Der interpoleres mellem formfaktorerne c,10 for vindtryk(d) og læsiden (E). Zone A B C D E h/d c pe,10 c pe,10 c pe,10 c pe,10 c pe,10 1 1,20 0,80 0,50 +0,8 0,5 0,92 1, 20 0, 80 0, 50 +0, 79 0, 48 0,25 1,20 0,80 0,50 +0,7 0,3 Tabel Formfaktorer cpe for vindtryk på langs Vindtryk på tværs af bygningen (ze = h) For en vind på tværs af bygningen benyttes følgende e = 2h = 63,8m. Bygningens dimensioner: Bygnings højde: h = 31,90 m Bygnings længde: l = 34,5 mm Bygnings bredde: b = d = 14,10 m I projektet er e > d opdeles byggeriet i to zoner vist i nedenstående figur.

31 A1 Projektgrundlag Side: 31 af 39 Figur Opstalt for e > d opdelt siden i to zoner Ud fra ovenstående figur bestemmes de angivet længder: A = e 5 = 63,8m 5 B = d e 5 = 12,76m = 14,10m 63,8m 5 = 1,34m Forholdet mellem højden og længden af bygningen bestemmes af følgende: h d = 31,90m 14,10m = 2,26 Der interpoleres mellem formfaktorerne c,10 for vindtryk(d) og læsiden (E). Zone A B D E h/d c pe,10 c pe,10 c pe,10 c pe,10 5 1,20 0,80 +0,8 0,7 2,26 1, 20 0, 80 +0, 80 0, ,20 0,80 +0,8 0,5 Tabel Formfaktorer cpe for vindtryk på tværs (ze = h) Vindtryk på tværs af bygningen (ze = z strip ) I denne afsnit vil vind på tværs af bygningen med z e = z strip blive bestemt. Da bygningen har følgende kriterie: h > 2b 31,90m > 2 14,10m = 28,20m Beregningerne kan ses i appendiksmappen afsnit 1. På nedenstående figur kan man se at z = z strip = 18m

32 A1 Projektgrundlag Side: 32 af 39 Figur Viser bygningen inddelt i forskellige længder iht. DS/EN fig. 7.4 Ø V Terrænkategori I I Retningsfaktor 2 c dir 0,8 1,0 Årstidsfaktor 2 c season 1,0 1,8 Basisvindhastighed [m/s] v b 24,15 27,00 Topografifaktor c 0 (z) 1,0 1,0 Ruhedslængde z 0 0,01 0,01 Turbulensfaktor k I 1,0 1,0 Luftes densitet [kg/m 3 ] ρ 1,25 1,25 Terrænfaktor k r 0,17 0,17 Basishastighedstrykket[kN/m 2 ] q b 0,36 0,46 Ruhedsfaktor c r (z) 1,27 1,27 Middelvindhastighed v m 30,67 34,29 Turbulensintensitet I v (z) 0,13 0,13 Peakhastighedstrykket q p (z) 1,12 1,40 Tabel Oversigt over vind på tværs af bygningen (z e = z strip ) Zone A B D E h/d c pe,10 c pe,10 c pe,10 c pe,10 5 1,20 0,80 +0,8 0,7 1,28 1, 20 0, 80 +0, 8 0, ,20 0,80 +0,8 0,5 Tabel Formfaktorer cpe for vindtryk på tværs (ze = z strip )

33 A1 Projektgrundlag Side: 33 af Vindtryk på tværs af bygningen (ze = b) Vind på tværs af bygningen (ze = b) gælder fra bygningens terræn og bygningens bredde (b), som vist på figur Dette svarer til z = 14,10m. På samme måde som i afsnit regnes de parametre der mangler for at kunne beregne peakhastighedstrykket. Ø V Terrænkategori I I Retningsfaktor 2 c dir 0,8 1,0 Årstidsfaktor 2 c season 1,0 1,8 Basisvindhastighed [m/s] v b 24,15 27,00 Topografifaktor c 0 (z) 1,0 1,0 Ruhedslængde z 0 0,01 0,01 Turbulensfaktor k I 1,0 1,0 Luftes densitet [kg/m 3 ] ρ 1,25 1,25 Terrænfaktor k r 0,17 0,17 Basishastighedstrykket[kN/m 2 ] q b 0,36 0,46 Ruhedsfaktor c r (z) 1,23 1,23 Middelvindhastighed v m 29,70 33,21 Turbulensintensitet I v (z) 0,14 0,14 Peakhastighedstrykket q p (z) 1,09 1,36 Tabel Oversigt over vind på tværs af bygningen (z e = b) Zone A B D E h/d c pe,10 c pe,10 c pe,10 c pe,10 1 1,20 0,80 +0,8 0,5 1 1, 20 0, 80 +0, 80 0, 50 0,25 1,20 0,80 +0,7 0,3 Tabel Formfaktorer cpe for vindtryk på tværs (ze = b) Vind på fladt tag Taget på etagebyggeriet har en fladt tag, derfor inddeles taget i 4 forskellige zoner, som vist på nedenstående figur. Herunder er e den mindste værdi af b eller 2h og b er dimensionen på tværs af vinden. b = 14,10m min { 2h = 2 31,90m = 63,80m }

34 A1 Projektgrundlag Side: 34 af 39 Figur Inddelte zoner for fladt tag Tagtype Zone F G H I c pe,10 c pe,10 c pe,10 c pe,10 Skarp kant -1,80-1,20-0,70 +0,2-0,2 Tabel Formfaktorer for udvendigt tryk på bygningens flade tag på langs Udvendigt vindtryk Vind på tværs af taget (z = h) Tagtype Zone F G H I c pe,10 c pe,10 c pe,10 c pe,10 Skarp kant -1,80-1,20-0,70 +0,2-0,2 Tabel Formfaktorer for udvendigt tryk på bygningens flade tag på tværs Udvendigt vindtryk Vind på tværs af taget (z = z strip ) For vind på tværs af taget med (z = z strip ), haves en skarp tagkant, da der ingen brystning er. De enkelte længder og bredder bestemmes af følgende parametre angivet i figur (7. 33) da e = l for vind på tværs. Dvs. at det er samme bredder, længder samt formfaktorer tabel (7.35) som forrige afsnit.

35 A1 Projektgrundlag Side: 35 af 39 Udvendigt vindtryk Vind på tværs af taget (z = b) Tagtype Zone F G H I c pe,10 c pe,10 c pe,10 c pe,10 Skarp kant -1,80-1,20-0,70 +0,2-0,2 Tabel Formfaktorer for udvendigt tryk på bygningens flade tag på tværs (z = b) Vindtryk på overflader Vindtryk, der virker på de udvendige overflader beregnes af følgende ligning. w e = q p (z) c pe (7.5) Vindtryk der virker på en konstruktions indvendige overflader beregnes af følgende ligning: w i = q p (z) c pi (7.6) Tryk i retning mod overfladen regnes positive, og sug i retning fra overfladen regnes negative. Da der ikke er en dominerende åbning større end summen af to gange de øvrige fladers åbninger sættes formfaktorerne for indvendigt vindtyk til følgende. c pi,tryk = 0,3 c pi,sug = 0, Opsummering af karakteristiske vind Vind på langs af bygningen c pi Nord [qp(z) = 1,26 kn/m 2 ] Syd [qp(z) = 1,26 kn/m 2 ] A = 1,2-1,51-1,51 Vind på gavl B = 0,8-1,01-1,01 C = 0,5-0,63-0,63 D = 0,79 1,00 1,00 Sug på tag E = 0,48-0,60-0,60 c 1 = 1,5-1,89-1,89 c 2 = 0,7-0,88-0,88 c 3 = 0,2-0,25-0,25 Tryk på tag c 3 = 0,2 0,25 0,25 Sug ind. c pi = 0,2-0,25-0,25 Tryk ind. c pi = 0,3 0,38 0,38 Tabel Opsummering af vind på langs af bygningen

36 A1 Projektgrundlag Side: 36 af 39 Vind på facade Sug på tag Vind på tværs af bygningen c pi Øst [qp(z) = 1,26 kn/m 2 ] Vest [qp(z) = 1,57 kn/m 2 ] A = 1,2-1,51-1,88 B = 0,8-1,01-1,26 D = 0,80 1,01 1,26 E = 0,56-0,71-0,88 c 1 = 1,5-1,89-2,36 c 2 = 0,7-0,88-1,10 c 3 = 0,2-0,25-0,31 Tryk på tag c 3 = 0,2 0,25 0,31 Sug ind. c pi = 0,2-0,25-0,31 Tryk ind. c pi = 0,3 0,38 0,47 Tabel Opsummering af vind på tværs af bygningen Vind på facade Sug på tag Vind på tværs af bygningen(z = z strip ) c pi Øst [qp(z) = 1,12 kn/m 2 ] Vest [qp(z) = 1,40 kn/m 2 ] A = 1,2-1,34-1,68 B = 0,8-0,90-1,12 D = 0,80 0,90 1,12 E = 0,51-0,57-0,71 c 1 = 1,5-1,68-2,1 c 2 = 0,7-0,78-0,98 c 3 = 0,2-0,22-0,28 Tryk på tag c 3 = 0,2 0,22 0,28 Sug ind. c pi = 0,2-0,22-0,28 Tryk ind. c pi = 0,3 0,34 0,42 Tabel Opsummering af vind på tværs af bygningen (z = z strip ) Vind på tværs af bygningen(z = b) c pi Øst [qp(z) = 1,09 kn/m 2 ] Vest [qp(z) = 1,36 kn/m 2 ] A = 1,2-1,31-1,63 Vind på facade D = 0,80 0,87 1,09 B = 0,8-0,87-1,09 E = 0,50-0,54-0,68 c 1 = 1,45-1,58-1,97 Sug på tag c 2 = 0,7-0,76-0,95 c 3 = 0,2-0,22-0,27 Tryk på tag c 3 = 0,2 0,22 0,27 Sug indvendigt c pi = 0,2-0,22-0,27 Tryk indvendig c pi,t = 0,3 0,33 0,41 Tabel Opsummering af vind på tværs af bygningen (z = b)

37 A1 Projektgrundlag Side: 37 af Friktions vindlast For byggeriet vil vi beregne om der opstår friktion på konstruktionens udvendige flader, til beregning af dette benyttes følgende formel: hvor: c fr F w = c fr q p (z) A fr (7.7) er formfaktoren for friktion q p (z) er peakhastighedstrykket i referencehøjde z 0 er arealet af den udvendige overflade parallel med vinden A fr Formfaktoren aflæses til c fr = 0,01 glat overflade med iht. DS/EN tabel Den minimale belastning, sammenholdt med den i forvejen store sikkerhedsfaktor for vindberegninger gør, at vindfriktionen negligeres i videre beregninger. 7.6 Geometriske imperfektioner De geometriske imperfektioner, tages med som en vandret last, der ligges sammen med henholdsvis masselast og vindlast. Da det afstivende system består af dæk og afstivende vægge, kan den vandrette last fra imperfektioner bestemmes ved: hvor: H i = θ i (N b N a ) (7.8) Nb-Na θi er lig med den lodrette last, der virker på konstruktionsdelen. Denne last er den samme lodrette last bestemt i afsnit 2.2 ifm. masselasten. er imperfektionerne repræsenteret ved en hældning Hermed beregnes de enkelte led i ovenstående formel: Hvor: θ i = θ 0 α h α m (7.9) θ0 αh αm er basisværdien er reduktionsfaktoren for længde eller højde er reduktionsfaktoren for antallet af konstruktionsdele Basisværdien er følgende: θ 0 = ( )

38 A1 Projektgrundlag Side: 38 af 39 Reduktionsfaktoren for bygningens højde bestemmes ved følgende formel: α h = 2 l ; 2 3 α h 1 (7.10) Bygningens højde er h = l = 34,5 m α h = 2 34,5m = 0,34 Reduktionsfaktoren skal ligge i ovennævnte interval, hvorved αh bliver lig 2/3. Reduktionsfaktoren for antallet af konstruktionsdele bestemmes ved følgende formel: α m = 0,5 (1 + 1 m ) (7.11) Antallet af primære søjler/vægge, her sat til m = 10 (en i hver modullinje) α m = 0,5 ( ) = 0,74 Nu kan hældningen bestemmes: θ i = ( ) (2 ) 0,74 = 0, Dvs. at imperfektionerne svarer til 0,0025 af den lodrette last fra konstruktioner 7.7 Masselast Masselasten beregnes af følgende formel iht. DS/EN A d = 1,5 % ( G k,j + i 1 ψ 2,i Q j,i ) (7.12) Masselasten inkluderes for at sikre konstruktionens styrke og stabilitet over for små jordrystelser. Enhver lodret last kan give bidrag til masselasten. Masselasten regnes kun at optræde samtidig med den tilhørende lodrette last og har angrebspunkt i den lodrette lasts tyngdepunkt.

39 A1 Projektgrundlag Side: 39 af Konklusion Projektgrundlaget fastlægger de nødvendige oplysninger til brug i dimensioneringen af bygningens elementer. Dette omfatter bl.a. alle påvirkende laster samt diverse relevante forudsætninger og forhold knyttet til projekteringen af bærende konstruktioner. Samtidig er alle anvendte normer og standarder angivet for at sikre, at projekteringen lever op til de gældende krav. Den statiske virkemåde for både vandrette og lodrette laster er beskrevet for at sikre den overordnede forståelse af bygningens lastnedføring. Lastnedføringen omfatter bl.a. lastvandringen ved angrebspunkt på tag og facader samt lasternes vej til at blive optaget i funderingen..

Design of a concrete element construction - Trianglen

Design of a concrete element construction - Trianglen Design of a concrete element construction - Trianglen Appendiksmappen Sandy S. Bato Bygge- og Anlægskonstruktioner Aalborg Universitet Esbjerg Bachelorprojekt Appendiksmappen Side: 2 af 32 Titelblad Titel:

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen

A1 Projektgrundlag. Aalborg Universitet. Gruppe P17. Julie Trude Jensen. Christian Lebech Krog. Kristian Kvottrup. Morten Bisgaard Larsen Gruppe P17 Aalborg Universitet A1 Projektgrundlag Aalborg Universitet Gruppe P17 Julie Trude Jensen Christian Lebech Krog Kristian Kvottrup Morten Bisgaard Larsen Palle Sand Laursen Kasper Rønsig Sørensen

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ A.1 PROJEKTGRUNDLAG Villa Hjertegræsbakken 10, 8930 Randers NØ Nærværende projektgrundlag omfatter kun bærende konstruktioner i stueplan. Konstruktioner for kælder og fundamenter er projekteret af Stokvad

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København

Læs mere

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42 A1 PROJEKTGRUNDLAG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk APRIL 2013 AAB VEJLE RENOVERING

Læs mere

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System 2012, Grontmij BrS2001112 ISOVER Plus System Indholdsfortegnelse Side 1 Ansvarsforhold... 2 2 Forudsætninger... 2 3 Vandrette laster... 3 3.1 Fastlæggelse af vindlast... 3 3.2 Vindtryk på overflader...

Læs mere

DIN-Forsyning. A1. Projektgrundlag

DIN-Forsyning. A1. Projektgrundlag DIN-Forsyning A1. Projektgrundlag B7d Aalborg Universitet Esbjerg Mette Holm Qvistgaard 18-04-2016 A1. Projektgrundlag Side 2 af 31 A1. Projektgrundlag Side 3 af 31 Titelblad Tema: Titel: Projektering

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Etagebyggeri i porebeton - stabilitet

Etagebyggeri i porebeton - stabilitet 07-01-2015 Etagebyggeri i porebeton - stabilitet Danmarksgade 28, 6700 Esbjerg Appendix- og bilagsmappe Dennis Friis Baun AALBORG UNIVERSITET ESBJERG OLAV KRISTENSEN APS DIPLOMPROJEKT 1 af 62 Etagebyggeri

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN

AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN 2015 AC Bygning A1. PROJEKTGRUNDLAG BRIAN HEDEGAARD JENSEN Titelblad Projekttitel: Adresse: Bygherre: AC Bygning Endrup Brorsensvej 2 6740 Bramming Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Projektperiode:

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16 Indholdsfortegnelse A1. Projektgrundlag... 3 Bygværket... 3 Grundlag... 3 Normer mv.... 3 Litteratur... 3 Andet... 3 Forundersøgelser... 4 Konstruktioner... 5 Det bærende system... 5 Det afstivende system...

Læs mere

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing

Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Projektering af ny fabrikationshal i Kjersing Dokumentationsrapport Lastfastsættelse B4-2-F12-H130 Christian Rompf, Mikkel Schmidt, Sonni Drangå og Maria Larsen Aalborg Universitet Esbjerg Lastfastsættelse

Læs mere

A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION. Skærbæk Skole A1. PROJEKTGRUNDLAG. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr.

A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION. Skærbæk Skole A1. PROJEKTGRUNDLAG. Dato: Skærbæk, Tønder Kommune. Matrikel nr. A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1. PROJEKTGRUNDLAG Sag: Skærbæk Skole Dato: 19.10.2018 Adresse: 6780 Skærbæk, Tønder Kommune Matrikel nr.: 2526 Kvarter: Skærbæk Ejerlav Skærbæk Skole A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Design of a concrete element construction - Trianglen

Design of a concrete element construction - Trianglen Design of a concrete element construction - Trianglen A2. Statiske Beregninger Sandy S. Bato Bygge- og Anlægskonstruktioner Aalborg Universitet Esbjerg Bachelorprojekt A2 Statiske beregninger Side: 3

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1

Læs mere

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Sandergraven. Vejle Bygning 10 Sandergraven. Vejle Bygning 10 Side : 1 af 52 Indhold Indhold for tabeller 2 Indhold for figur 3 A2.1 Statiske beregninger bygværk Længe 1 4 1. Beregning af kvasistatisk vindlast. 4 1.1 Forudsætninger:

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 2. semester Projektnavn: Statik rapport Klasse: 12bk1d Gruppe nr.: 2 Dato:09/10/12

Læs mere

Brøns Maskinforretning Nyt domicil på Hovedvejen i Brøns Projektering af en ny maskinhal i Brøns - Projektgrundlag

Brøns Maskinforretning Nyt domicil på Hovedvejen i Brøns Projektering af en ny maskinhal i Brøns - Projektgrundlag Brøns Maskinforretning Nyt domicil på Hovedvejen i Brøns Projektering af en ny maskinhal i Brøns - Projektgrundlag Aalborg Universitet Esbjerg Shahyan Haji - Diplomingeniørprojekt Den 7. januar 2016 1

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Dokumentationsrapport 2008-12-08 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com U D V I

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek

Afgangsprojekt. Tanja van der Beek 2011 Afgangsprojekt Tanja van der Beek 09-02-2011 Titelblad 1 Titelblad Titel: Campus Varde Periode: Fra d. 18. 11. 2010 til d. 01. 02. 2011 Forfatter: Vejleder: Tanja van der Beek Sven Krabbenhøft Side

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation A. Konstruktionsdokumentation Status: Hovedprojekt Projektnavn: Enghavecentret Adresse: Enghavevej 31 og Mathæusgade 50 Matr. nr. 1524 Udenbys Vestre Kvarter Bygherre: EF Enghavecentret v/ A98 Consulting

Læs mere

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde

Læs mere

Rossi Danmark ApS s nye lager- og kontorbygning 7. semester afgangsprojekt

Rossi Danmark ApS s nye lager- og kontorbygning 7. semester afgangsprojekt ApS s nye lager- og kontorbygning afgangsprojekt 06-01-2014 Allan Vind Dato: 06/01-2014 1 Allan Vind Aalborg Universitet Esbjerg Byggeri & Anlægskonstruktion Projekttitel: s ApS s nye lager- og kontorbygning

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N Statisk Dokumentation Adresse: Bygherre: Humlebækgade 35, st.tv 2200 København N Matrikel nr. 4878 Ejendoms nr. 62740 Amanda Steenstrup Udført af: Güner

Læs mere

DS/EN DK NA:2015 Version 2

DS/EN DK NA:2015 Version 2 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015 Version 2 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 3-1: Tårne, master og skorstene Tårne og master Forord Dette nationale

Læs mere

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009 Froland kommune Froland Idrettspark Statisk projektgrundlag Februar 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Froland kommune Froland Idrettspark

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Vorup Skole Boligprojekt Vorup Boulevard 33, 8940 Randers SV. Sag nr.:

A1 Projektgrundlag. Vorup Skole Boligprojekt Vorup Boulevard 33, 8940 Randers SV. Sag nr.: A1 Projektgrundlag Vorup Skole Boligprojekt Vorup Boulevard 33, 8940 Randers SV Sag nr.: 16.11.209 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Martin Brændstrup Christine Meedom-Bæch Randers den 30.10.2017 Randers

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

DS/EN DK NA:2015

DS/EN DK NA:2015 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 og erstatter dette fra 2015-03-01. Der er

Læs mere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere

Praktisk design. Per Goltermann. Det er ikke pensum men rart at vide senere Praktisk design Per Goltermann Det er ikke pensum men rart at vide senere Lektionens indhold 1. STATUS: Hvad har vi lært? 2. Hvad mangler vi? 3. Klassisk projekteringsforløb 4. Overordnet statisk system

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1999-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

Statik rapport. Bygningskonstruktøruddanelsen

Statik rapport. Bygningskonstruktøruddanelsen Statik rapport Erhvervsakademiet, Aarhus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Myndighedsprojekt Klasse: 13BK1B Gruppe nr.: 11 Thomas Hagelquist, Jonas Madsen, Mikkel Busk, Martin Skrydstrup

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag Plus Bolig Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG Bind A1 Projektgrundlag PROJEKT Bygn. A, Ombygning - Ungdomsboliger, Poul Paghs Gade, Plus Bolig Bind A1, Projektgrundlag

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

appendiks a konstruktion

appendiks a konstruktion appendiks a konstruktion Disposition I dette appendiks behandles det konstruktive system dvs. opstilling af strukturelle systemer samt dimensionering. Appendikset disponeres som følgende. NB! Beregningen

Læs mere

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger.

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Sindshvilevej 19, st.tv. Nedrivning af tværskillevæg Underskrift Dato Udført af: Anja Krarup Hansen 09-03-2017 KONPRO ApS Rådgivende ingeniørfirma

Læs mere

Projektering af betonelementbyggeri. Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg. 11. januar KOA - Bygning D

Projektering af betonelementbyggeri. Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg. 11. januar KOA - Bygning D Aalborg Universitet Byggeri & Anlæg 11. januar 2019 Projektering af betonelementbyggeri KOA - Bygning D Sune Søndergaard Jensen Diplomingeniørprojekt Vejleder: Christian Frier 5. semester ved det Teknisk-

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen 1 Titelblad Titel: Tema: Hovedvejleder: Fagvejledere: Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology En kompliceret bygning Jens Hagelskjær Henning Andersen Sven Krabbenhøft Jakob Nielsen Projektperiode:

Læs mere

A1 Gruppe P15-5. semester - Konstruktion - 22. december 2011 Institut for Byggeri og Anlæg - Aalborg Universitet

A1 Gruppe P15-5. semester - Konstruktion - 22. december 2011 Institut for Byggeri og Anlæg - Aalborg Universitet CONE Musikkens Hus - Projektering og fundering af en kompliceret stålkonstruktion A1 Gruppe P15-5. semester - Konstruktion - 22. december 2011 Institut for Byggeri og Anlæg - Aalborg Universitet Det Teknisk-Naturvidenskabelige

Læs mere

Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring

Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring 0-0-03 := Tandklinik Skolevangen 46, 9800 Hjørring STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT Proj. nr.: 80004 Dato: 5--0 Init.: CNIE / cnie@orbicon.dk Kontrol: LDAM Rev. dato: 5--0 Rev. init.: CNIE / LDAM Rev.:.0 Statisk

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:

Læs mere

A1 PROJEKTGRUNDLAG. Nærbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup. Rev. A. Sag nr.: Ændringer rev. A:

A1 PROJEKTGRUNDLAG. Nærbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup. Rev. A. Sag nr.: Ændringer rev. A: A1 PROJEKTGRUNDLAG Rev. A Nærbæk Efterskole Fårupvej 12, 8990 Fårup Sag nr.: 17.06.134 Ændringer rev. A: - A1.6.2 Permanente laster: Tagkonstruktioner over ny spisesal og fitnessrum forberedes for last

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

EN DK NA:2008

EN DK NA:2008 EN 1991-1-2 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-2: Generelle laster - Brandlast Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner

Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner EN 1990 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning til erstatning for de

Læs mere

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens

Statik Journal. Projekt: Amballegård Horsens 2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...

Læs mere

A. Konstruktionsdokumentation

A. Konstruktionsdokumentation A. Konstruktionsdokumentation A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Juni 018 : 01.06.016 A.. Statiske Beregninger-konstruktionsafsnit, Betonelementer Rev. : 0.06.018 Side /13 SBi

Læs mere

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles

I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles 2. Skitseprojektering af bygningens statiske system KONSTRUKTION I dette kapitel behandles udvalgte dele af bygningens bærende konstruktioner. Følgende emner behandles : Totalstabilitet af bygningen i

Læs mere

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Implementering af Eurocode 2 i Danmark Implementering af Eurocode 2 i Danmark Bjarne Chr. Jensen ingeniørdocent, lic. techn. Syddansk Universitet Eurocode 2: Betonkonstruktioner Del 1-1: 1 1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

Læs mere

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER F.R.I. Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre Indhold Side Konstruktionsløsninger... 4 Karakteristiske laster... 5 Regningsmæssige laster...

Læs mere

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann

Beregningsprincipper og sikkerhed. Per Goltermann Beregningsprincipper og sikkerhed Per Goltermann Lektionens indhold 1. Overordnede krav 2. Grænsetilstande 3. Karakteristiske og regningsmæssige værdier 4. Lasttyper og kombinationer 5. Lidt eksempler

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Statisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 BESKRIVELSE AF DET STATISKE SYSTEM... 2 LODRETTE LASTER:... 2 VANDRETTE LASTER:... 2 OMFANG AF STATISKE BEREGNINGER:... 2 KRÆFTERNES GENNEMGANG IGENNEM BYGGERIET...

Læs mere

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

DS/EN 1990 DK NA:2010-05

DS/EN 1990 DK NA:2010-05 DS/EN 1990 DK NA:2010-05 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 1990 DK NA:2007 og EN 1990 DK NA Tillæg

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Trækonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester

Læs mere

Bygningskonstruktion og arkitektur

Bygningskonstruktion og arkitektur Bygningskonstruktion og arkitektur Program lektion 1 8.30-9.15 Rep. Partialkoefficientmetoden, Sikkerhedsklasser. Laster og lastkombinationer. Stålmateriale. 9.15 9.30 Pause 9.30 10.15 Tværsnitsklasser.

Læs mere

Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN)

Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1990 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende

Læs mere

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007 Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Oversigt over Eurocodes

Oversigt over Eurocodes Eurocode systemet Oversigt over Eurocodes Tidsplan for implementering Nationale annekser Forkortede udgaver Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner. Ændringer i forhold til DS 409:?

Læs mere

DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges

DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges Høringsudgave den 7. april 2017 DS/EN 1990/A1 DK NA:2017 Nationalt Anneks til Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Annex A2 Applications for bridges Forord I forbindelse med implementeringen

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...

Læs mere

PROJEKTERING AF NYT ESBJERG VANDVÆRK

PROJEKTERING AF NYT ESBJERG VANDVÆRK PROJEKTERING AF NYT ESBJERG VANDVÆRK A1. PROJEKTGRUNDLAG Titel: Projektering af Nyt Esbjerg Vandværk Tema: Diplomprojekt Udgivelsesår: 2017 Antal sider: 51 eksl. bilag Studerende: Kenneth Sørensen Universitet:

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering Forord

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere