Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland

Transkript

1 Bilag 2B: Oplæg til beslutning om fælles udbud af bredbånd i Nordjylland Formål, Baggrund og Indhold: Beslutningsoplægget skal give et godt, velunderbygget og solidt grundlag for en beslutning hos de nordjyske kommuner om at gå i et fælles udbud, der skal sikre bredbåndsdækning, hvor markedskræfterne ikke sikrer dette. BRN har tidligere fået udarbejdet en BusinessCase (Opsummering BusinessCase), som klart viser, at det er en god forretning for det offentlige at investere i bredbåndsdækning til virksomheder og borgere i regionen. Det giver øget aktivitet i virksomhederne og fastholder bosætningen, hvilket giver et øget skattegrundlag. Business Casen viste en nettoeffekt, svarende til ca. 8 gange investeringen, baseret på øget BNP og de derved forbundne øgede skatteindtægter. Herudover er der beskrevet en række indirekte effekter, som ikke er kvantificeret økonomisk. Selv om der er en række usikre faktorer i en sådan Business Case, viser forskellige scenarier at Business Casen er solid og i alle tilfælde giver et positivt resultat. Det økonomiske rationale for en offentlig investering er således tilstede. Der var enighed i bestyrelsen i BRN, da man igangsatte nærværende arbejde om, at et fælles udbud ville væreden rigtige vej at gå for at sikre bredbåndsdækning i Nordjylland (Bestyrelsesmøde d. 17.november 2016). Dette oplæg beskriver, hvad der menes med et fælles udbud, hvilke udfordringer der er i forhold til dialog med leverandører, overholdelse af udbudsregler, statsstøtte, finansiering og proces. Ligeledes beskrives omfanget og en estimeret pris/tilskud. På baggrund heraf formuleres en række anbefalinger samt risici og udfordringer der vil være i et fælles udbud. Anbefaling: Det anbefales, at de nordjyske kommuner går i et fælles udbud der kan sikre bredbånd de steder hvor markedskræfterne ikke rækker. Formmæssigt foreslås udbud med delaftaler. Det vil sige et udbud med fælles krav og rammer, men hvor leverandørerne har mulighed for at byde ind på en eller flere kommuner. Det vil give den største fleksibilitet, potentielt øge konkurrencen og give flere leverandører mulighed for at byde ind på opgaven. Den endelige udbudsform fastlægges efter dialog med mulige leverandører. Udbuddet skal være teknologineutralt og det anbefales, at leverandører byder ind med løsninger der omfatter flere teknologier med henblik på at få en både teknologisk og økonomisk optimal dækning. Der bør indledes en udvidet dialog med leverandørerne i forbindelse med udbuddet. Der skal lovgivningsmæssigt foretages en markedsafdækning, men herudover anbefales, at det afklares hvordan leverandørsiden forholder sig til udbuddet og om de evt. har forslag til udformningen af dette. Dette skal bl.a. sikre, at der også er en interesse fra markedssiden i at deltage i udbuddet. Dialogen kan f.eks. afklare om et udbud skal omfatte kommunernes egne behov (WAN, hjemmearbejdspladser mm.), adgang til tomrør og sort fiber for at gøre udbuddet mere økonomisk attraktivt. Målgruppen for investeringen bør være adresser med adgang til under 30Mbit download og 5Mbit upload (30/5 Mbit) forbindelser. Disse udgør primo juni 2017 i alt ca adresser. Hvis kravet til forbindelser, der er omfattet af udbuddet, skærpes til maksimalt 10/2 Mbit eksisterende adgang, vil der kun være tale om ca adresser og et estimeret tilskud på ca. 142 mio. kr., jf. nedenfor.

2 Finansiering af investeringen vil være en udfordring, da der dels ikke er nationale eller EU puljer som kan søges, dels at den normale låneadgang for kommunerne ikke omfatter digital infrastruktur. Finansiering skal derfor findes indenfor kommunernes budgetter eller også skal der arbejdes på, at der fra nationalt hold gives adgang til at låne pengene. Det anslås, at det samlede tilskud fra kommunerne til investering i tilstrækkelig digital infrastruktur vil være knap 200 mio. kr. med krav om opfyldelse af minimum 100/30Mbit forbindelse. Udbuddet omfatter 10 nordjyske kommuner (Læsø har fået fuld dækning). Da der gives tilskud til etableringen af dækningen vil aftalen være omfattet af statsstøtte. Det anbefales at der indledes en forpligtende dialog med Erhvervsstyrelsen om hvad dette konkret betyder for den krævede løsning, så dette er afklaret før opgaven sendes i udbud. Baggrund for konklusioner og anbefalinger: Udbudsscenarier og principper Et udbud kan gennemføres med udgangspunkt i Lov om erhvervsfremme og regional udvikling med det formål at sikre regional udvikling og fremme mulighederne for erhvervslivet. Udbuddet skal være interessant for potentielle leverandører, det skal kunne rumme de implicerede kommuners forskelligartethed, samt resultere i så meget dækning som muligt indenfor de økonomiske rammer. Der er taget udgangspunkt i udbud med økonomisk tilskud, da erfaringerne viser, at det vil være nødvendigt, hvis man ønsker en markant udbygning af kommunens digitale infrastruktur og specifikt på de dårligst dækkede adresser. De fire udbudsformer der er identificeret er: 1. Rammeaftale En aftale som kommunerne kan tilslutte sig/anvende, når de ønsker det, indenfor rammeaftalens løbetid. 2. Udbud med delaftaler Et udbud hvor flere leverandører har mulighed for at byde ind på delaftaler (enkelt kommuner). 3. Ét samlet udbud Udbud som skal resultere i en samlet aftale med én leverandør. 4. Separate udbud med grupper af kommuner i takt med at de er klar Kommuner gennemfører samlet udbud i takt med at de er klar. Udbuddet omfatter de involverede kommuner. Udbudsformen udbud med delaftaler anbefales. Der er store besparelser ved at gennemføre et samlet udbud, fordi kommunerne kan dele omkostningerne. Stor fleksibilitet og mulighed for at tilpasse den enkelte delaftale til den enkelte kommune og dennes specifikke behov (kombination med kommunens behov for WAN/hjemmearbejdspladser mm.) samt mulighed for at flere leverandører (også lokale) kan komme på aftalen. Et forventet behov for tilskud er lavere sammenlignet med et samlet udbud, da de enkelte leverandører kan tage udgangspunkt i deres eksisterende infrastruktur i området.

3 Ulempen ved denne type udbud er risikoen for at enkelte delaftaler ingen bud får. Denne risiko kan mindskes i udbuddet, ved f.eks. at stille krav om bud på flere sammenhængende geografiske områder og lign. Det er vurderingen at denne type udbud, sammenlignet med de øvrige udbudsformer, vil have de største fordele og de mindste risici. Udbuddet vil være et funktionsudbud, og projektet lægger op til, at de nye muligheder for forhandling i udbudsprocessen anvendes. Markedsdialog Det er et krav at der skal foretages en markedsafdækning. Det vil sige en dialog med leverandørerne om deres nuværende og kommende (indenfor 3 år) dækning. Herudover anbefales det at der tidligt indledes dialog med markedet, så det kan afklares hvad der skal til for at sikre, at der kommer bud på opgaven. Herunder kan diskuteres markedets ønsker til et udbud, behov for at kombinere udbuddet med den enkelte kommunes WAN mm. Statsstøtte Udbuddet vil være omfattet af statsstøtte reglerne. Et væsentligt aspekter kravet om åbenhed i nettet. Det anbefales at der indledes en tidlig dialog med Erhvervsstyrelsen (og EU), så dette krav bliver så konkret som muligt. Vurderingen er, at det vil være meget afgørende for om der kommer bud på opgaven. Projektet har undersøgt muligheden for at anmelde udbuddet til EU, men processen er meget lang og kræver mange ressourcer, hvorfor denne løsning ikke anbefales. Omfang og tilskud Formålet med at et fælles kommunalt udbud er at få dækning på de adresser der ikke via markedskræfterne får etableret tilfredsstillende dækning. En tilfredsstillende dækning er defineret nationalt som minimum adgang til 100Mbit download og 30Mbit upload (100/30Mbit) i I tilsvarende udbud er adresser med adgang under 30/5Mbit omfattet. Det svarer til adresser (pr. 29.juni 2017) ud af i alt adresser i Nordjylland. Tilskuddet pr. adresse er vurderet ud fra tilsvarende udbud, samt erfaringerne fra bredbåndspuljen. Erfaringen viser at det offentlige tilskud typisk har ligget omkring kr. 5000,- pr. adresse, svarende til 25% af omkostningen. Estimaterne er beregnet ud fra 100% dækning af de berørte adresser Som det fremgår af omstående tabel, kan man ved at sænke kravet til adresser der skal dækkes til 10/2Mbit (som i bredbåndspuljen) nedbringe tilskuddet fra ca. kr. 200 mio. til ca. kr. 142 mio. Antallet af adresser og dermed det forventede tilskud forventes at falde i forbindelse med markedsdialogen og den fortsatte markedsbaserede udbygning af dækningen.

4 I tabellen nedenfor fremgår det estimerede offentlige tilskud pr. kommune. Kommune Samlet antal under 30/5Mbit Estimeret tilskud Samlet antal under 10/2Mbit Estimeret tilskud Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerlands Aalborg Region Nordjylland Finansiering De enkelte kommuner skal finde finansiering til det forventede offentlige tilskud. Tidligere har der været mulighed for at søge nationale puljer afsat til dette formål, men de er blevet afløst af Bredbåndspuljen. Det har heller ikke været muligt at identificere relevante støtteordninger igennem EU. Derudover har kommunerne en almindelig låneadgang igennem den kommunale lånebekendtgørelse. Der er i denne ikke mulighed for at låne penge til forbedring af bredbåndsinfrastruktur og der er ingen aktuelle planer om, at det skal muliggøres. Flere regioner og kommuner har gjort opmærksom på at dette er et problem, og projektet opfordrer BRN til at arbejde for at gøre dette muligt. Teknologi og økonomi Der er i beregningerne af tilskuddet gået ud fra investeringer i teknologi der kræver gravning. Udbuddet skal som bekendt være teknologineutralt, så der er ikke et krav om en bestemt løsning. Der er således andre tekniske alternativer, som vil kunne anvendes. Ved anvendelse af trådløse teknologier er investeringen betragtelig lavere. Der er dog ikke nogle erfaringer med denne type udbud, så tilskudsniveauet er ikke kendt. Når man ser på de begrænsninger og fordele, der er ved de enkelte teknologier, taler meget for at man skal søge en løsning med kombination af flere teknologier. Eksempelvis er nedgravede teknologier særdeles dyre på meget isolerede adresser. Her vil en trådløs teknologi måske være en økonomisk attraktiv løsning. Samtidig vil ulemperne ved de trådløse teknologier (begrænset rækkevidde, deling af forbindelse) ikke komme til udtryk, når der er tale om få isolerede adresser på opkoblingen. Det er derfor også vigtigt ud fra en økonomisk tilgang, at fastholde teknologineutraliteten og i stedet fastlægge krav til hastigheder, latency (hvad er det, ventetid?), oppetid mm. i et udbud. Proces og organisering/ressourceforbrug for udbud Det forventes at den samlede tids- og procesplan for gennemførelse af et samlet udbud, vil være ca. 26 uger fra igangsættelse til endelig kontraktunderskrivelse. (En uddybet procesplan fremgår af baggrundsmaterialet).

5 Der er ikke udarbejdet en endelig organiseringsplan for udbuddet, men et forslag er, at der etableres en styregruppe bestående af kommunernes IT-chefer (svarende til den nuværende følgegruppe på det aktuelle projekt Bedre bredbånd i Nordjylland). Herunder etableres en operativ udbudsgruppe på 2-3 personer der skal bistå arbejdet med udbudsmaterialet og evaluere indkomne tilbud. Den enkelte kommunes ressourcebehov er afhængig af om kommunens eget behov (WAN, hjemmearbejdspladser mm.) medtages eller ej. Projektet har foretaget et groft time overslag, som kan variere meget fra kommune til kommune. Kommuner der udelukkende deltager i bredbåndsudbuddet forventes at anvende ca. 24 timer, imens kommuner med egne behov derudover forventes at anvende ca. 82 timer. Herudover forventes udbudsgruppen at anvende ca. 136 timer pr. deltager. Der forventes anvendt eksterne ressourcer til henholdsvis udbudsassistance og juridisk vejledning på 500 timer og 100 timer.