LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER
|
|
- Mads Lindegaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LANDSBYKLYNGER DE FØRSTE ERFARINGER 2017
2 Denne folder er udarbejdet af Sekretariatet for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Folderen formidler hovedresultaterne af rapporten Evaluering af Pilotprojekt Landsbyklynger (2017), der samler resultaterne og erfaringerne fra fem landsbyklynger. Pilotprojekt Landsbyklynger er et samarbejde mellem Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden. Partnerne vil i i samarbejde med en række af landets kommuner etablere yderligere 25 landsbyklynger fordelt over hele landet. INDHOLD Udgivelsesår: 2017 Layout: DGI Marketing Tryk: DGI Butik og Print Fotos: Sekretariatet for landsbyklynger. Se yderligere om landsbyklynger igangsat af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden på FORMÅL OG DEFINITION FORMÅLET MED LANDSBYKLYNGER DEFINITIONEN AF EN LANDSBYKLYNGE UDFORDRINGEN LANDSBYER STÅR STÆRKERE, NÅR DE STÅR SAMMEN SÅDAN BLIVER EN LANDSBYKLYNGE TIL FOKUSOMRÅDER FOKUSPUNKTER I PROCESSEN ERFARINGER MED FOKUSPUNKTERNE FREMTIDENS LANDSBYKLYNGER 2 3
3 FORMÅL & DEFINITION FORMÅLET MED LANDSBYKLYNGER Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden har siden 2015 samarbejdet om projekt Landsbyklynger. Formålet med landsbyklyngerne er at styrke livet på landet. Det sker ved at understøtte nye samarbejder på tværs af landsbyer, hvor borgerne i samarbejde med kommunen prioriterer og opstiller fælles langsigtede mål for hele klyngen. Målet er, at landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden, skal samarbejde om og prioritere mellem forskellige tilbud og faciliteter. Derigennem kan landsbyerne styrke fællesskabet og livet i landsbyerne, samtidig med at den kommunale service og drift optimeres. DEFINITIONEN AF EN LANDSBYKLYNGE En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles strategiske mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe en fælles stedsidentitet, et socialt fællesskab og om at samles om og prioritere mellem fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder. Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, som understøtter samarbejder på tværs af landsbyer og lokalområder. Modellen viser nye veje til, hvordan samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet. Formålet med landsbyklynger er at understøtte nye samarbejder på tværs af landsbyer for herigennem at styrke livet på landet." En landsbyklynge er et antal landsbyer, som i en netværksstruktur samarbejder om fælles strategiske mål." 4 5
4 LANDSBYKLYNGER Tannisbugt Sydvest Salling Holstebro VestRum Tæt på alting Hammer Bakker Mariagerfjord Vest Den bette Trekant og Co Ådalen Favrskov4ren Gadbjerg - Bredsten og Skibet Rebild Øst Kronjylland Hånden under Midtfyn Mols i Udvikling Over sø og land Landet på Midtfyn Langeland Gudmekongens Land Midt i Norddjurs Østdjurs De fem landsbyer Klynge Nord Landet mellem fjordene UDFORDRINGEN Landdistrikterne står midt i en af de største omstillinger i nyere tid. Mens de større byer oplever vækst, efterlades flere af de mindre landsbyer og lokalsamfund med markant færre indbyggere og arbejdspladser. Den udvikling kræver, at de enkelte lokalsamfund tilpasser sig. Tidligere kunne man bo, arbejde og have en aktiv fritid i landsbyen, men i de senere år har mange borgere i landdistrikterne oplevet, at skoler er lukket, busruter er blevet nedlagt, og købmænd har drejet nøglen om. Befolkningssammensætningen i Danmark viser parallelt hermed, at der særligt i landdistrikterne bliver stadig flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder. 1,2 millioner mennesker bor i dag i de danske landsbyer. Landsbyerne rummer sammen med deres opland mange frivillige borgere og aktive foreninger. Men de ændrede befolknings- og samfundsmæssige vilkår betyder, at landsbyerne i stigende grad må indlede nye samarbejder for at bevare kvaliteten i de eksisterende tilbud. Kun på den måde kan landdistrikterne fortsat danne rammen om det gode liv på landet. LANDSBYER STÅR STÆRKERE, NÅR DE STÅR SAMMEN Realdania og DGI gennemførte i 2014 og 2015 Pilotprojekt Landsbyklynger. Her blev fem landsbyklynger etableret i henholdsvis Syddjurs, Faaborg-Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Vordingborg og Hjørring Kommune. Evalueringen af de fem pilotprojekter viser, at landsbyer står stærkere, når de står sammen. At en organisering af landsbyer i et klyngesamfund styrker samarbejdsevnen og øger landsbyernes evne til at se langsigtet på udviklingen af lokalområdet. Det betyder, at dannelsen af landsbyklynger kan bruges som planlægningsværktøj til at understøtte landsbyers udvikling. Det gælder på tværs mellem landsbyer og i de enkelte landsbyer. 94 % vil anbefale projektet til andre lokalsamfund 87 % mener, at projektet har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde 87 % mener, at projektet har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet 6 7
5 SÅDAN BLIVER EN LANDSBYKLYNGE TIL 1. FASE Opstart og planlægning 3 mdr. 2. FASE Dataindsamling, kortlægning og kommunikation 6 mdr. Alle klynger gennemgår i etableringen som landsbyklynge den samme proces. Processen består af fem faser og strækker sig over 1½ år. I første fase etableres klyngen med en styregruppe, som bliver ansvarlig for projektet og varetager dets overordnede styring. Ligeledes kommunikeres projektet bredt ud, og der rekrutteres frivillige, som ønsker at engagere sig i det nye samarbejde. I anden fase udarbejdes en kortlægning af klyngen med fokus på de potentialer, der kan styrke klyngens fælles identitet og udvikling. Denne del består bl.a. af en borgerundersøgelse, som sendes ud til alle borgere over 16 år i klyngens geografi. Ligeledes etableres der i denne fase en fælles kommunikationsplatform. I tredje fase arbejdes der på baggrund af kortlægningen fra Fase 2 med en vision for det videre arbejde. Med udgangspunkt i denne vision udvælges enkelte indsatsområder, som fremadrettet prioriteres. I fjerde fase udarbejdes handleplaner og projektbeskrivelser for de valgte indsatsområder. I den femte og sidste fase afrundes projektet, og der laves en strategiplan, som fungerer som pejlemærke for den langsigtede udvikling af området. Gennem alle faserne understøttes processen af en proceskonsulent, der støtter op om styregruppens arbejde og leder den på vej gennem faserne. Styregruppen består af lokale frivillige og en repræsentant fra kommunen, der skal være med til at skabe synergi mellem de lokale initiativer og de planer, der kommunalt er på området. 3. FASE Vision og indsatsområder. Det strategiske fundament 2 mdr. 4. FASE Handleplaner og indsatsområder 5 mdr. 5. FASE Afrunding, strategiplan, forankring og implementering 2 mdr. 8 9
6 FOKUSOMRÅDER FOKUSPUNKTER I PROCESSEN I Projekt Landsbyklynger danner særligt seks fokuspunkter grundlag for det arbejde, der foregår i klyngen. De seks fokuspunkter er henholdsvis organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud. Fokuspunkterne har betydning for klyngens evne og kapacitet til at blive velfungerende og dermed etablere en succesfuld landsbyklynge. Fokuspunkterne fungerer således igennem hele processen som mål for klyngerne, og de giver på den måde retning og struktur for etableringen af den enkelte klynge. Fokuspunkterne kan opleves abstrakte og langsigtede, og derfor er det gavnligt, at der også arbejdes med mere konkrete og kortsigtede delmål, som giver de frivillige en øjeblikkelig gevinst. De seks fokuspunkter i projektet er organisering, kommunikation, involvering, kommunesamarbejde, mødesteder og aktivitetsudbud." ERFARINGER MED FOKUSPUNKTERNE I evalueringen af Pilotprojekt Landsbyklynger blev de deltagende styregruppemedlemmer bedt om at forholde sig til arbejdet med de seks fokusområder. Det er forskelligt fra klynge til klynge, i hvilket omfang de er lykkedes med arbejdet, men der tegner sig dog en række generelle vurderinger. Organisering Helt konkret oprettes i hver klynge en styregruppe, der består af borgere fra de forskellige områder, en komunal repræsentant og en ekstern proceskonsulent, som leder styregruppen på vej gennem faserne. Det er organiseringen, som danner fundamentet til det arbejde og den udvikling, der sker i klyngen, og derfor vil de øvrige mål ikke kunne opfyldes, medmindre organiseringen er på plads. Etableringen af styregruppen skal af den grund prioriteres. Det er i den forbindelse vigtigt, at få frivillige med forskellige kompetencer med i styregruppen, så de kan supplere hinanden. Målet i projektet er at etablere en fælles organisering, der koordinerer på tværs af landsbyer og kendte strukturer og fremadrettet arbejder med strategiske perspektiver for klyngen med respekt for de enkelte landsbyer
7 83 % mener samlet set, at projektet har opbygget en fælles organisering, mens 94 % mener, at den nye organisering arbejder fremadrettet med planlagte mål. Vi har fået et større fællesskab i lokalsamfundet. En fornemmelse af, at sammen kan vi mere. Kommunikation Som en del af projektet får alle klyngerne en fælles hjemmeside, og de opfordres til at oprette en Facebookside eller Facebookgruppe. Målet er herigennem at etablere en styrket og koordineret kommunikationsindsats, der dels sikrer information om klyngen til borgerne og dels sikrer involvering af borgerne. 86 % mener, at samarbejdet har øget kendskabet til de øvrige landsbyer og deres aktiviteter. Dog viser evalueringen også, at den øgede dialog ikke entydigt har ført til bedre koordinering. I forbindelse med styrkelsen af den fælles identitet ser 83 % en fælles hjemmeside som et vigtigt element. Nu ved man meget mere om, hvad der sker i de små samfund. Involvering Landsbyklynger er et borgerdrevet projekt. Uden borgernes involvering og ejerskab bliver klyngen ikke succesfuld. Borgerne er grundstenen som repræsentanter i styregruppen og i de nedsatte arbejdsgrupper, men også i form af involvering af den bredere befolkningsgruppe i forbindelse med eksempelvis borgerundersøgelsen og dialogmøder. Målet er i den forbindelse at involvere borgerne via spørgeskemaundersøgelser, borger- og dialogmøder samt etablering af arbejdsgrupper. At skabe sammenhæng og ejerskab. 49 % mener, at projektet er lykkedes tilfredsstillende med at involvere borgerne. 43 % af respondenterne mener, at projektet har styrket frivilligheden blandt borgerne, således at tiltag og aktiviteter, som ikke tidligere kunne etableres, nu kan realiseres. Mange borgere er blevet involveret i et større formål. Det er fedt, at folk vil kæmpe for at skabe et skønt område for dem selv og for fremtidens borgere. Kommunesamarbejdet På trods af den borgerdrevne tilgang spiller samarbejdet med kommunen en vigtig rolle. Eksempelvis deltager en kommunal repræsentant i styregruppen, og kommunen fungerer som økonomisk bidragsyder. På den måde sikres en styrket forbindelse mellem landsbyerne og de planer for udvikling, som kommunen har. Målet er i projektet at etablere et styrket samarbejde med kommunen, så borgere og kommune i fællesskab kan optimere den kommunale service. 72 % mener, at samarbejdet med kommunen er styrket, så borgere og kommune i fællesskab er blevet bedre til at samarbejde og udvikle projekter sammen. I starten af landsbyklyngeprojektet var holdningen til kommunen, at den var forudindtaget, nærmest afvisende [ ] efter landsbyklyngeprojektet er der en helt anden opfattelse af, at borgerne må spille deres kort rigtigt, så de får det meste ud af det. Som en del af en større helhed og ikke kun som små lukkede lokalsamfund. Kommunal repræsentant Mødesteder Mødesteder har stor betydning for hverdagslivet og styrker i dagligdagen fællesskabet i lokalsamfundene. Det er derfor afgørende, at en klynges mødesteder matcher de behov for fælles mødesteder, der er blandt borgerne. Målet er at gennemføre en kortlægning af mødesteder i klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. I Klyngerne er der blevet foretaget en kortlægning af klyngens mødesteder. 43 % mener, at den kortlægning har ført til en eller flere tilpasninger. Vores mødesteder er blevet synliggjort. Det er overraskede, at der var så mange. Aktivitetsudbud Aktiviteter har stor betydning for den enkelte, og gode aktivitetstilbud er med til at gøre et område attraktivt, hvilket kan tiltrække og fastholde borgere. Målet er derfor at gennemføre en kortlægning af aktivitetsudbud i klyngen og arbejde med en plan for tilpasninger. Gennem kortlægningen blev borgerne spurgt til idéer til nye aktivitetsudbud. 68 % svarer i evalueringen, at de idéer har ført til et eller flere tiltag af nye aktiviteter eller tilpasninger af allerede eksisterende aktiviteter. Områdets mange aktiviteter er blevet synliggjort og dermed ser vi nye muligheder for samarbejde
8 FREMTIDENS LANDSBYKLYNGER Evalueringen af Pilotprojekt Landsbyklynger trækker vigtige erfaringer til det fremtidige arbejde med landsbyklynger. Ud over at konkludere, at landsbyer står stærkere, når de står sammen, viser evalueringen en lang række afgørende perspektiver. Landsbyklynger øger landsbyernes sociale kapital Etableringen af landsbyklynger fører til stærkere samarbejde mellem foreninger, netværk og mennesker. Kort sagt øger etableringen af landsbyklynger landsbyernes sociale kapital. Det er blevet åbenlyst, at det er nødvendigt at samarbejde på tværs af byerne. Social kapital handler om tillid og om netværk mellem mennesker. Det handler om den værdi man har i kraft af sit sociale netværk gennem medlemskab af en forening, en gruppe eller et tredje fællesskab. For borgerne i landdistrikterne handler sociale kapital i praksis om oplevelsen af fællesskab og sammenhængskraft. Social kapital omsættes i hverdagen i bæredygtige fællesskaber, hvor folk udveksler tjenester, viden og sætter fælles mål, der øger glæden ved at bo på landet. Evalueringen viser, at landsbyklynger styrker dette ved at skabe bedre samarbejder mellem mennesker og brobygning mellem foreninger og netværk i klyngen. Dyrk de stedbundne potentialer I udvikling af landsbyklyngerne skal der satses på de stedbundne potentialer i form af landskabelige, bygningskulturelle, historiske og menneskelige ressourcer. I pilotprojekt Landsbyklynger er der arbejdet med de stedbundne potentialer, og evalueringen viser, at borgerne i de enkelte klynger er en meget stor ressource. Det er borgerne, der ser mulighederne for samarbejde landsbyerne imellem. Det er borgerne, der er kommet med forslag til tilpasninger af mødesteder og forslag til nye fælles aktiviteter. Og det er borgerne, der har bidraget 14 15
9 med viden og tid til at etablere klyngen. Ved at lade borgerne udpege de stedbundne potentialer understøttes den lokale kultur og de egnsspecifikke traditioner. Netop de stedbundne potentialer er det fundament, som klyngesamarbejdet skal bygge på. Det har været en øjenåbner i forhold til de øvrige sognes potentialer og muligheder for samarbejde på tværs. Styrket kommunikation er vejen frem Ved at have en fælles hjemmeside i landsbyklyngen forstærkes de enkelte landsbyers kommunikation, og klyngen står stærkere. Ved at have en fælles kalender kan de enkelte landsbyer bedre koordinere og planlægge aktiviteter, samtidigt med de er bevidste om, hvad der foregår af arrangementer og øvrige tilbud i klyngen. Den forbedrede kommunikation styrker derfor også den sociale kapital, da kommunikationen imellem de enkelte aktører forbedres. Når der er flere projekter og aktiviteter i gang samtidigt, er det væsentligt, at dem der står bag får snakket sammen og sikrer, at der opstår synergi frem for konkurrence. Proceskonsulent Borgerinvolvering er nøglen til succes Frivilligheden er i dag under forandring. De frivilliges engagement og mængden af frivillige er afgørende for udviklingen af en landsbyklynge. Evalueringen viser, at de steder, hvor borgerinvolveringen lykkes, plantes ejerskabet til udvikling på lokale hænder. For mange handler frivillighed i dag om at skabe noget konkret i en sag, man brænder for i en afgrænset periode. Her er styrken i klyngemetoden, at alle borgere kan fremsætte idéer. De stærkeste projekter formuleres, når det lykkes at involvere borgerne i netop det, de brænder for, og ved noget om. Det er ikke alle frivillige, der bryder sig om at holde møder, administrere, organisere og koordinere. For mange handler det om at skabe noget konkret i kortere perioder. En ny model for samarbejde mellem kommune og civilsamfund Landsbyklynger giver kommunerne én indgang til dialog med flere landsbyer og det giver kommunerne samlet overblik over flere landsbyers mål. Organiseringen som landsbyklynge styrker på den måde relationerne og den gensidige respekt mellem kommune og borgere og det forbedrer samarbejdet mellem kommune og civilsamfund. Projektet har helt sikkert udviklet forholdet mellem kommune og lokalsamfund samt den gensidige respekt til det bedre. Kommunal repræsentant Evalueringen viser også, at politikere og embedsmænd har fået øjnene op for områdets frivillige ressourcer, mens de frivillige aktører har fået indblik i, hvordan de ved at søge et bredere og mere strategisk samarbejde, hvor de står sammen om at løse mere komplekse problemstillinger, har langt større indflydelse på kommunens beslutninger
10 Projektet har taget et stort skridt i retning af en organisering, der fremadrettet kan stå for et strategisk samarbejde. Kommunal repræsentant Det kræver et boost at løbe klyngerne godt i gang Proceskonsulenten spiller en afgørende rolle for klyngernes dannelse og etablering. Ligeledes gør de frivillige, men der er brug for hjælp udefra til at booste samarbejdet, så klyngeprojektet kan vokse sig stort. Evalueringen viser, at klyngernes dannelse ikke kunne lade sig gøre uden en faciliterende konsulent. Denne dobbelthed, hvor borgerne på den ene side er styrken og drivkraften i klyngerne, men på den anden side har brug for en konsulent udefra til at løbe det godt i gang, viser et iboende paradoks i modellen; Det er borgerne, der udpeger indsatsområder, sætter retningen for klyngens fremtid og leder realiseringen af målene. Men det kræver et boost, at løbe klyngerne godt i gang i form af en konsulent udefra, som sikrer fremdrift og retning på projektet. Konsulenten har været af stor betydning for bæredygtigheden og til at pege ud og guide os igennem. Det kunne vi ikke selv have gennemført. Det er vigtigt med professionel hjælp! Tak for det
11
EVALUERING AF PILOTPROJEKT LANDSBYKLYNGER
EVALUERING AF PILOTPROJEKT LANDSBYKLYNGER 2017 INDHOLD 4 6 6 8 9 10 11 13 16 17 19 22 24 26 28 30 30 30 31 32 32 1. INDLEDNING 1.1. FORMÅL MED RAPPORTEN 1.2. DE FEM PILOTPROJEKTER 1.3. PROCESSEN 1.4. RAPPORTENS
Læs mereInformation vedr. klyngesamarbejde Ringsted Nord
Information vedr. klyngesamarbejde Ringsted Nord Informationerne i højre side skulle giver et hurtigt overblik Igennem det meste af 2017 har lokalrådene i Fjællebro- Kværkeby, Vigersted, Jystrup-Valsølille
Læs mereGrunddokument for presseinformation, folder og kommunikation vedr. klyngesamarbejde Ringsted Nord
Grunddokument for presseinformation, folder og kommunikation vedr. klyngesamarbejde Ringsted Nord Nedenstående er mere omfattende end de presseinformationer, der fremsendes eller afleveres til pressen,
Læs mereLandsbyklynger Lokaludvikling
Landsbyklynger Lokaludvikling Søren Møller Indhold Hvorfor interesserer DGI sig for lokaludvikling. Hvad er en Landsbyklynge. Resultater fra Landsbyklyngeprojektet. Den kommende kampagne og samarbejdet
Læs mereAnsøgningsvejledning
September 2016 Ansøgningsvejledning Landdistrikter landet over står midt i den største omstilling i nyere tid. Befolkningstilvæksten til de større byer er accelereret, og det har efterladt især de mindre
Læs mereGuide til kommunerne. april Landsbyer står stærkere sammen
Guide til kommunerne april 2019 Landsbyer står stærkere sammen Landsbyer står stærkere sammen At støtte uden at styre din rolle som kommunal aktør Landsbyklynger fungerer som en innovativ model til borgerdreven
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FYNS SØLAND
STRATEGIPLAN FOR FYNS SØLAND Strategiplanen for FYNS SØLAND er udarbejdet af styregruppen for landsbyklyngen. Strategiplanen er lavet som et arbejdsredskab for styregruppen. FYNS SØLAND er del af Kampagnen
Læs mereLandsbyklynger i praksis. Lise Grønbæk, DGI Simon Harboe, Realdania Fængslet i Horsens, 25. april 2019
Landsbyklynger i praksis Lise Grønbæk, DGI Simon Harboe, Realdania Fængslet i Horsens, 25. april 2019 Ønske om samarbejde 83% 30% er helt enig eller enig i, at hvis de skal overleve som lokalsamfund,
Læs mereFormål. Udviklingsforløb på 1½ år
Dagsorden Hvem tager referat? Faser i projektet Opgaver i hhv. styregruppe, kommunikationsgruppe og borgerinvolveringsgruppe Etablering af styregruppe, kommunikationsgruppe og borgerinvolveringsgruppe
Læs mereDen største omstilling i nyere tid
Den største omstilling i nyere tid Forskydninger fra land til by Fald i befolkningstallet Ændret sammensætning: flere ældre, færre yngre, flere udenfor arbejdsmarkedet Fald i antal af arbejdspladser indenfor
Læs mereLandsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016
Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN BREDSTEN, GADBJERG OG SKIBET
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN BREDSTEN, GADBJERG OG SKIBET 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en
Læs mereDGI Lokaludvikling. Udvikling af lokalsamfund og stærke fællesskaber. DGI styrker det aktive og gode liv på landet. dgi.
DGI Lokaludvikling Udvikling af lokalsamfund og stærke fællesskaber DGI styrker det aktive og gode liv på landet dgi.dk/lokaludvikling 2 Udvikling af lokalsamfund og stærke fællesskaber Udgiver: DGI Lokaludvikling
Læs mere1. Udvikling og organisering af samarbejdet mellem borgere, institutioner, erhverv og foreninger på Mols/Helgenæs for at styrke området som helhed.
Ingen har det hele Tilsammen har vi alt! Hvad er Mols i Udvikling? Mols i Udvikling er en paraplyorganisation på Mols, som har det hovedformål at udvikle Mols og Helgenæs på lokalbefolkningens præmisser.
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN DE 5 VED TISSØ
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN DE 5 VED TISSØ 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN FAVRSKOV4REN
2018 KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN FAVRSKOV4REN Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING
STRATEGIPLAN FOR MOLS I UDVIKLING MOLS I UDVIKLING Mols i Udvikling er en landsbyklynge bestående af 24 landsbyer, der er skønt placeret på Mols og Helgenæs på Jyllands næse. I området bor der godt 3.800
Læs mereLANDSBYKLYNGEN STRATEGIPLAN FOR FRISKVIND
LANDSBYKLYNGEN STRATEGIPLAN FOR FRISKVIND Strategiplanen for Landsbyklyngen Friskvind er udarbejdet af Klyngerådet. Friskvind er del af Kampagnen Landsbyklynger en kampagne, som i 2017-2019 søsætter 24
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN LIV I ÅDALEN
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN LIV I ÅDALEN 2018 Landsbyklyngen Liv i Ådalen INDHOLD Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten.
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN LIV I ÅDALEN
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN LIV I ÅDALEN 2018 Landsbyklyngen Liv i Ådalen Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN HÅNDEN UNDER MIDTFYN
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN HÅNDEN UNDER MIDTFYN 2017 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN SØHØJLANDET FIRKLØVEREN PÅ SJÆLLAND
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN SØHØJLANDET FIRKLØVEREN PÅ SJÆLLAND 2018 INDHOLD Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten.
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN SYDVEST SALLING
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN SYDVEST SALLING 2017 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE VI SAMLER ENDERNE LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ
KORTLÆGNING OG ANALYSE VI SAMLER ENDERNE LANDSBYKLYNGEN LANGELAND OG STRYNØ 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN REBILD ØST
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN REBILD ØST 2017 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN ØSTKYSTENS GULD 2018 INDHOLD Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN MARIAGER FJORD VEST
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN MARIAGER FJORD VEST 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af
Læs mereStrategi for Lokal Udvikling Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted
Strategi for Lokal Udvikling 2018-2020 Thisted Kommune, Asylgade 30, 7700 Thisted 99171717 - lese@thisted.dk - www.thisted.dk - CVR 2918 9560 Indhold Forord... 3 Sammenhængskraft...4 Strategi for Thisted
Læs mereFAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION
FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2 INDHOLD 4 6 8 12 14 15 1. FAVRSKOV4REN STRATEGI OG VISION 2. INDSATSOMRÅDER 3. FREMTIDIGE MULIGHEDER 4. SAMARBEJDE MED FAVRSKOV KOMMUNE 5. ORGANISERING 6. KONTAKTOPLYSNINGER
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN GUDMEKONGENS LAND
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN GUDMEKONGENS LAND 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereSTRATEGIPLAN LANDSBYKLYNGE MARIAGER FJORD VEST
STRATEGIPLAN LANDSBYKLYNGE MARIAGER FJORD VEST Strategiplanen for Landsbyklynge Mariager Fjord Vest er udarbejdet af klyngens styregruppe. Planen er en del af kampagnen Landsbyklynger, som er finansieret
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN KRONJYLLAND
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN KRONJYLLAND 2017 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger ved DGI, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er del af kampagnen Landsbyklynger,
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN FYNS SØLAND
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN FYNS SØLAND 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereHVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a
HVAD ER KLYNGELANDSBYER OG HVAD KAN DE SOM ANDRE LANDSBYER IKKE KAN? - state of the a Seminar: Landsbyklynger fremtidens model? Horsens 19. januar 2017, Lektor, Ph.d. Lea Holst Laursen, Institut for Arkitektur,
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN KRONJYLLAND
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN KRONJYLLAND 2017 INDHOLD Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger ved DGI, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er del af kampagnen Landsbyklynger,
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYFÆLLESSKABET ØSTDJURS
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYFÆLLESSKABET ØSTDJURS 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereAnsøgningskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling
Ansøgningsskema, marts 2019 side 1 I 10 til jer, der vil søge støtte til projektudvikling Fællesskaber og fritidsliv I Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Realdania vil vi gerne være med til at styrke livet
Læs mereAnsøgningsskema. til jer, der vil søge støtte til projektudvikling
, maj 2019 side 1 I 12 til jer, der vil søge støtte til projektudvikling Fællesskaber og fritidsliv I Lokale og Anlægsfonden (LOA) og Realdania vil vi gerne være med til at styrke livet på landet. Derfor
Læs mereDette skema benyttes til fremsendelse af ansøgning til puljen Helhedsplanpuljen.
Ansøgningsskema Dette skema benyttes til fremsendelse af ansøgning til puljen Helhedsplanpuljen. Forbeholdt sekretariat / bestyrelsen Projektnummer Modtaget den Godkendt den Behandlet den Afslag den Afsluttet
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE SORRING VOEL LANDSBYKLYNGEN
KORTLÆGNING OG ANALYSE SORRING VOEL LANDSBYKLYNGEN 2019 INDHOLD Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN RUNDT OM HAMMER BAKKER
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN RUNDT OM HAMMER BAKKER 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR VESTERHAVSKLYNGEN
STRATEGIPLAN FOR VESTERHAVSKLYNGEN Strategiplanen for Vesterhavsklyngen er udarbejdet af styregruppen for landsbyklyngen. Vesterhavsklyngen er del af Kampagnen Landsbyklynger en kampagne, som i 2017-2019
Læs mereCivilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune
Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,
Læs mereLandsbyerhvervsklynger
Landsbyerhvervsklynger Udvikling, samarbejde og vækst Erhvervsudvikling og fastholdelse af virksomheder i Holstebro Kommunes landdistrikter Projektets vision At udvikle og fastholde virksomheder og arbejdspladser
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN LANDET MELLEM BYERNE
2018 KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN LANDET MELLEM BYERNE Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN FRISKVIND
KORTLÆGNING OG ANALYSE LANDSBYKLYNGEN FRISKVIND 2019 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten, med input fra landsbyklyngen Friskvind.
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereUdkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE MIN LANDSBYKLYNGE FÆLLESSKABER BANER VEJ
KORTLÆGNING OG ANALYSE MIN LANDSBYKLYNGE FÆLLESSKABER BANER VEJ 2018 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereLandsbyklynger en fortælling fra Mols
Landsbyklynger en fortælling fra Mols Grith Mortensen, formand for Mols i Udvikling Konference om landsbyernes fremtid, 25. april 2019 Velkommen til Mols i Udvikling en meget aktiv landsbyklynge Ca. 3.800
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereMulighedernes Danmark
Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission
Læs mereHvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder
LAG Skive-Viborg Hvad er LAG? Lokale aktionsgrupper (LAGer) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene ved blandt andet at tildele tilskudsmidler til relevante
Læs mereHURRA - store julegaver til nyt mødested i Knebel.
Mols, 19. december 2018 Pressemeddelelse HURRA - store julegaver til nyt mødested i Knebel. Julen nærmer sig med hastige skridt, men allerede nu har Mols i Udvikling fået to gaver i million-klassen, der
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mere1 of 7 NYT LYS I MØRKE
1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereStrategiplan
Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereIdrætsstrategi for Bornholms Regionskommune
» Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune Baggrund Kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune godkendte den 19. december 2013 en revideret idrætspolitik. Idrætspolitikken præciserer hvilke fokusområder
Læs mereProjektplan Syddjurs Smart Community
Projektplan Syddjurs Smart Community Dokument: Projektplan Version: 1.1 Udgivelsesdato: 9. marts 2016 Udarbejdet af: MC Kontrolleret af: JT Godkendt af: MC Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Projektets titel...
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereUDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI
Kommuneplan 2019 UDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGI Bilag til temadrøftelse i Økonomiudvalget August 2019 BYMØNSTER OG NYT KRAV OM LANDSBYSTRATEGI EKSISTERENDE BYMØNSTER Roskilde Kommune har et fint
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereLokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.
Lokal Udviklingsplan for XXXX XXX-området består af. Lokalområdets vision. Beskriv forhold, aktiviteter og ting der betyder noget for byen/lokalområdet. Disse punkter er et afsæt for at lokalområdet kan
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereIntroduktion. Fælles Rum. Foto: Emilie Koefoed for Realdania. Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden
Introduktion Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen for Lokale og Anlægsfonden Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Introduktion
Læs mereSkabelon for handlingsplan 2012
Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereStrategisk planlægning i landdistrikterne
INDSATS 1 Strategisk planlægning Strategisk planlægning handler om lokale planer for landsbyerne. Hvordan sikrer vi at kommuneplaner og lokale planer hænger sammen? Fra landspolitiske side lægges der op
Læs mereKORTLÆGNING OG ANALYSE 4-KLØVER-KLYNGEN BORNHOLM
KORTLÆGNING OG ANALYSE 4-KLØVER-KLYNGEN BORNHOLM 2019 Denne rapport er udarbejdet af Sekretariat for landsbyklynger, DGI Landskontor, Vingsted Skovvej 1, 7182 Bredsten. Rapporten er en del af kampagnen
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereUdsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.
Læs mereLanddistriktspolitik og handlingsplan Indledning
Landdistriktspolitik 2015-2018 og handlingsplan 2017-2018 Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe
Læs mere