Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Proximal humerusfraktur
|
|
- Ingvar Vestergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Proximal humerusfraktur Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 19. november 2013 Bilag Forløbsbeskrivelse
2 Formålet med retningslinjen Retningslinjen har til formål at beskrive den ergo- og fysioterapeutiske intervention til borgere, der er henvist til genoptræning på grund af proximal humerus fraktur med henblik på: At sikre, at borgeren oplever ensartethed, kvalitet og sammenhæng i genoptræningsforløbet. At sikre kvalitet i de ergo- og fysioterapeutiske ydelser. At sikre implementering af tilgængelig evidens i træning og behandling. At sikre, at alle ergo- og fysioterapeuter i ortopædkirurgisk team i Træningsenheden Aalborg Kommune har kendskab til fremgangsmåden for, og indholdet af, den typiske genoptræning af denne specifikke borgergruppe. Teoretisk baggrund Borgergruppen Proksimal humerusfraktur udgør cirka 4 % af alle frakturer, og 26 % af alle humerusfrakturer (Rizwan el el 2008). Proksimal humerusfraktur ses hyppigst hos ældre, osteoporotiske kvinder efter et mindre traume; typisk ved fald på strakt arm. Langt det overvejende antal brud er udislocerede eller minimalt dislocerede, og kan som sådan behandles konservativt. Frakturen inddeles i henhold til Neers inddeling i 2, 3 og 4 parts frakturer med eller uden dislokation. Disloserede proximale humerusfrakturer udgør % af alle proximale humerusfracturer. Disse behandles operativt med indsættelse af philosskinne (Proximal Humeral Internal Locking System) til at stabilisere bruddet. Efter operationen skal skulderen aflastes ved at bruge en armslynge/mitella. Bevægeligheden holdes passivt i gang inden for givne restriktioner. Efter 6 uger er der kontrol på sygehuset og den aktive genoptræning må opstartes. I tilfælde hvor bruddet ikke kan stabiliseres med philosskinne indsættes hemialloplastik (se retningslinje for hemialloplastik) Philosskinnen er på nuværende tidspunkt et anerkendt og velfungerende materiale til at stabilisere en disloceret humerus fraktur (blandt andet Shahid el al 2008, strohm et al 2007). I Træningsenheden modtages der udelukkende brud, der er stabiliseret med philosskinne. Systemet består af en matalplade, der stabiliseres med låseskruer, der skrues i konvergerende og divergerende retninger, hvormed der skabes en stabil fiksation. Der er samtidig lavet plads til at rotatorcuff-sener kan skrues fast. Pladen er placeret lateralt for senen til m. biceps caput longum. Resultatet af operation med philosskinne er gjort op i flere studier (Shahid el al 2008, strohm et al 2007) og er fundet, at være den bedst mulige løsning til dislocerede brud. Overordnet er det fundet, at mænd opnår bedre resultat end kvinder, yngre opnår bedre resultat end ældre, og der ses dårligere resultat, hvis der har været dislokation samtidig med bruddet. Der er ingen sammenhæng mellem bruddets kompleksitet og resultatet. Handschin et al 2008 fandt ikke overbevisende resultater for metoden som den eneste rigtige, der der blev sammenlignet med de økonomiske omkostninger, der er forbundet med metoden. Han fandt komplikationer ved 6 ud af 31 borgere. Resultatet målt ud fra en UCLA score var excellent i 10 %, god i 67 % og rimelig i 23 %. 2
3 Overordnede mål for træningen i forhold til denne borgergruppe er: At borgeren kan klare dagligdags aktiviteter som påklædning og madlavning. Dermed kan borgeren klare sig uden eventuel midlertidig hjælp bevilget i forbindelse med udskrivelse. At borgeren opnår reduktion i smerterne. I et større studie af Rizwan et al 2008 konkluderes der på brugen af philosskinner. Her bliver det fundet, at en smertefri skulder og optagelse af dagligdagsaktiviteter er et realistisk mål. At yngre borgere opnår tilstrækkelig bevægelighed og styrke til at kunne genoptage tidligere aktivitetsniveau. Ved ældre borgere kan målet være at opnå muskelkoordination og -styrke til at kunne løfte den aktuelle arm og arbejde med armen i hovedhøjde. Rizwan finder i sit studie fra 2008, at det funktionelle niveau var bedst ved brug af philloskinner til yngre borgere. At borgeren er vel instrueret i hvorledes træningen kan fortsættes hensigtsmæssigt, således at der på sigt opnås et funktionsniveau som inden skaden. Særlige forhold og regimer til målgruppen Ergo- og fysioterapeuten skal være særlig opmærksom på at vurdere borgerens ressourcer og samarbejdsevne, da genoptræningen skal igangsættes hurtigst muligt, efter gældende restriktioner, for at mindske bevægeindskrænkning. Samtidig er det vigtigt, at borgeren overholder de givne regimer, for at optimere helingen. Restriktioner kan være forskellige afhængigt af bruddets kompleksitet og placering. Dette må afklares inden genoptræningen påbegyndes. Proximal humerusfraktur behandles konservativt ved udislocerede brud Følgende regime er gældende i Region Nordjylland: De første 3 uger skal skulderen have ro i en armslynge/mitella. Slyngen skal som udgangspunkt anvendes hele døgnet. Den kan dog tages af om natten, hvis armen kan lejres, ved hjælp af en pude, så der er ro i skulderen. Slyngen må også tages af i forbindelse med personlig hygiejne. Det skal dog gøres således, at der ikke sker aktive bevægelser i den afficerede skulder. Den passive bevægelighed i skulderen vedligeholdes ved hjælp af passive bevægelighedsøvelser, hvor der med tyngde bevæges til maksimalt 90 ud fra kroppen, samt udadrotation til 0. Efter 3 uger må slyngen gradvist tages af om dagen - dog indenfor smertegrænsen. Slyngen kan bruges som aflastning efter behov. Der laves nu leddet aktive bevægeøvelser. Armen må derefter bruges i lettere dagligdags aktiviteter, hvor den er understøttet, for eksempel i forbindelse med spisning. Efter 6 uger laves der aktive bevægeøvelser for skulderen og armen må bruges aktivt. De styrkende øvelser bygges gradvist på. Skulderen må således bruges fuldt aktivt og det er smertegrænsen, der er afgørende for hvor hurtigt, de daglige gøremål genoptages. Dette omhandler for eksempel at vaske hår, lave mad og lignende. Frakturen vil vokse sammen i løbet af 2-3 måneder. 3
4 Proximal humerusfraktur opereres med philosskinne ved dislocerede brud med 3-4 parts frakturer Følgende regime er gældende i Region Nordjylland: De første 6 uger skal skulderen have ro i en armslynge/mitella. Skulderen må ikke bevæges aktivt. Armen skal være i slyngen hele tiden. Dog må slyngen gerne tages af i forbindelse med personlig hygiejne. Det skal dog gøres således, at der ikke foregår aktive bevægelser i den afficerede skulder. Borgeren må bruge underarmen med albuen holdt ind til kroppen ved lette funktioner som for eksempel spisning. Ligeledes må der løftes, hvad der svarer til en tallerken med mad. Den passive bevægelighed holdes ved lige med passive bevægeøvelser ved, at der med tyngden, bevæges til maksimalt 90 ud fra kroppen, samt udadrotation til 0. Efter 6 uger skal borgeren til røntgenkontrol og er frakturen helet, må skulderen bruges aktivt i alle retninger ( Overordnet fremgangsmåde Gældende administrative praksis følges. Borgeren med proximal humerusfraktur kontaktes telefonisk af ergoterapeuten. (Se den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention side 7). Hjemmebesøg af ergoterapeuten aftales som udgangspunkt i uge 2-3. I de tilfælde, hvor det efter telefonsamtalen ved ergoterapeuten, ikke vurderes nødvendigt med et hjemmebesøg, i forhold til at følge op på de udleverede hjemmeøvelser fra sygehuset, kan undersøgelsen ved fysioterapeuten foregå på et center, når bandageringsperioden/regimet er afsluttet efter 6 uger. Første undersøgelse foregår ved fysioterapeuten på center. Dette sker som udgangspunkt i uge 7, dog ud fra drøftelse med ergoterapeuten. Terapeuten udarbejder, på baggrund af sin undersøgelse, et individuelt træningsprogram til borgeren. Borgeren skal udføre øvelser 3 gange dagligt, og der foretages jævnligt opfølgning. Der planlægges hyppige møder med ergo- eller fysioterapeuten i de første uger efter regimet er ophørt. I første omgang med henblik på øget bevægeligheden og sidenhen muskelstyrken. Borgere med proximal humerusfraktur tilbydes, som udgangspunkt, individuel undersøgelse og genoptræning, oftest suppleret med holdtræning. Ved bevægelighedsproblematikker eller smerte i vægtbærende øvelser, der besværliggør landjordstræning, kan borgeren tilbydes træning på skulderhold i bassin. Undersøgelse og intervention Dokumentation af funktionsevne ved start og slut Oxford Shoulder Score bruges som dokumentation af træningseffekten. Spørgeskemaet anvendes, når den aktive træning iværksættes. Dette er typiske 2-7 dage efter det passive regime ophæves. Den danske oversættelse af Oxford Shoulder Score (Elkjær et al 2009) er inddelt i 12 spørgsmål med hver 5 svarkategorier. Ved hvert spørgsmål kan patienten score fra 0 til 4 points. Dermed er det muligt at score mellem 0 og 48 points, hvor 48 er den besvarelse, der giver en fuldstændig rask skulder, og 0 points er den score, som giver den mest patologiske skulder. Fire spørgsmål er smerterelaterede og otte spørgsmål omhandler på ADL. 4
5 Borgeren vejledes i udfyldelsen af spørgeskemaet, således at der svares på alle spørgsmål. Hvis, der i spørgeskemaet er nævnt opgaver, som borgeren ikke normalt udøver, skal der svares hypotetisk - altså i hvilket omfang borgeren ville kunne udføre opgaven (Dawson et al 2009). Ved afslutning af genoptræningsforløbet udfyldes skemaet på ny (Dawson et al 2009). Dawson et al anbefaler, at der ved 1-2 manglende svar udregnes et gennemsnit for de øvrige svar. Dette tal indsættes ved de manglende svar, og resultatet kan udregnes. Hvis der mangler 3 eller flere svar anbefales det at spørgeskemaet kasseres (Dawson et al 2009). I et studie af Wessel et al fra 2005 finder de ikke evidens for at anvende de specifikke skulderscorer (scorer lavet til at bruge på specifikke diagnoser) frem for andre generelle skulderscorer som for eksempel Oxford Shoulder Score (der scorer på skulderen generelt). Indledende undersøgelse Indhold af telefonisk kontakt: Borgerens aktuelle situation. Smerter/ medicin. (VAS-score). Søvn/ hvile. Øvelser ud fra øvelsesprogram fra sygehuset. Regime og slynge. ADL. Vurdering af hvorvidt borger har behov for et hjemmebesøg. Notat i Care om telefonisk kontakt. Indhold af hjemmebesøg: Optagelse af anamnese med henblik på udarbejdelse af startstatus i Care. Undersøgelse af skulderens aktuelle funktionsniveau ud fra det gældende regime. Gennemgang af det udleverede øvelsesprogram fra sygehuset. o Råd og vejledning samt praktisk afprøvning i forhold til lejringer i forbindelse med søvn og hvile. Smerter og medicin. o VAS-score. Ødemprofylakse. Brug af slynge i forhold til regimet. Interview om borgernes aktivitetsproblematikker (ADL) ud fra COPM. Observation af udførelse af daglige aktiviteter. Vurdering af hvorvidt borger har behov for yderligere hjemmebesøg. Ergoterapeutens hjemmebesøg afsluttes ved: Udarbejdelse af startstatus i Care. Tilrettelæggelse af borgerens videre træningsforløb ud fra følgende 2 muligheder: o Aftale hos fysioterapeut på center (efter uge 6 når regimet ophører) og bestilling af kørsel ved behov. 5
6 o Træningen efter uge 6 postoperativt fortsætter i eget hjem i de tilfælde, hvor borgeren ikke er i stand til at træne udenfor hjemmet og/eller hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at træningen tager sit udgangspunkt i de daglige gøremål i hjemmet, eller i de tilfælde, hvor det i øvrigt vurderes mest hensigtsmæssigt. Den ergoterapeutiske undersøgelse 6 uger efter proximal humerusfraktur Den ergoterapeutiske undersøgelse og intervention udarbejdes i forbindelse med: At borgeren træner videre på et skulderhold, som ergoterapeuten varetager i samarbejde med fysioterapeuten. At borgeren træner videre i eget hjem ved ergoterapeuten. Indhold Anamnese, eventuelle tilføjelser i Care skrives ved behov. Undersøgelse af skulderens aktuelle funktionsniveau ud fra Funktionsprøven for OE (Derkkers 1997) ud fra gældende regime efter 6 uger. Interview om borgernes aktivitetsproblematikker (ADL) ud fra COPM. Observation af udførelse af daglige aktiviteter. Test: måle bevægeudslag ved goniometer. Smerter/medicin. Søvn/hvile. Opfølgning på øvelser ud fra det udleverede program fra sygehuset. Forud for genoptræningen er det ergoterapeutens opgave at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse den ergoterapeutiske intervention til den enkelte. Den ergoterapeutiske undersøgelse søger at afdække borgerens aktivitets- og deltagelsesproblematikker. Mål for ergoterapeutisk genoptræningen Der konkluderes på den ergoterapeutiske undersøgelse, og med baggrund heri tilpasses den ergoterapeutiske intervention i samarbejde med borgeren. Ergo- og/eller fysioterapeut og borger formulerer sammen et mål for træningsperioden. Konklusionen på undersøgelserne dokumenters i Care som startstatus. Målene for genoptræningen sættes ud fra: Bevilling/genoptræningsplan. Den faglige undersøgelse. Borgerens mål. ICF. Der konkluderes løbende på undersøgelserne ud fra funktionsniveau og motivation. Genoptræningsforløbet tilpasses med baggrund heri. Efter de 6 uger justeres det fastsatte genoptræningsmål med den trænende ergo- og/eller fysioterapeut. 6
7 Ergoterapeutisk intervention Efter 6 uger Formålet med den ergoterapeutiske intervention er, at borgeren opnår bedst mulig krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau som før aktuelle skade indenfor egen omsorg, arbejde og fritid. Indhold På baggrund af undersøgelser og analyse vurderes, hvilke af følgende interventioner, der er behov for i forhold til den enkelte borger: Vejledning. Træning af konkrete aktivitets- og deltagelsesproblematikker. Tiltag ved permanent funktionsnedsættelse. Vejledning, med baggrund i den enkelte borgers konkrete situation, med det formål at give information om de daglige aktiviteters betydning for genoptræning, herunder: Bevidstgøre og normalisere bevægemønstre i aktiviteter ud fra en tilpasset pædagogisk tilgang. Opmærksomhed på uhensigtsmæssig kompensation og manglende inddragelse af afficerede kropsdel. Smerter og pausers betydning. Træning af konkrete aktivitets- og deltagelsesproblematikker Bevidstgøre og forankre hensigtsmæssige bevægemønstre i daglige aktiviteter således, at den ergoog fysioterapeutiske træning implementeres, og borgeren aktivt begynder at inddrage den afficerede arm i daglige gøremål, som for eksempel i forbindelse med madlavning, påklædning, personlig hygiejne, rengøring, havearbejde, fritidsinteresser og lignende. Hensigtsmæssige kompensationsteknikker. Tiltag ved permanent funktionsnedsættelse Information om og afprøvning af hensigtsmæssige arbejdsstillinger/teknikker Eventuel videreformidling af hjælpemiddelansøgning. Fysioterapeutisk undersøgelse Formålet med undersøgelsen forud for genoptræning er, at vurdere borgeren med henblik på at tilpasse den fysioterapeutiske intervention til den enkeltes problematik. Her vurderes borgerens helbredstilstand specielt med henblik på holdning, muskelfunktion, smerte og bevægelighed i skulder- og nakkeregionen. Desuden er formålet at vurdere borgerens ressourcer og samarbejdsevner. Der tages udgangspunkt i Den Fysioterapeutiske Undersøgelse (Hingebjerg et al). 7
8 Indledende undersøgelse Anamnese: Udfyldelse af Oxford Schoulder Score. Hvordan opstod skaden. Tidligere faldepisoder. Funktionsniveau af skulderen før lidelsen. Smerter, herunder intensitet, smertens karakter, døgnrytme, provokerende og aflastende faktorer, brugen af smertestillende præparater og så videre. Eventuelle symptomer fra columna, cervikalcolumna, hånd eller albue. Borgerens forventninger til fysioterapi og mål med genoptræningen. Erhvervssituation. ADL-funktion, erhverv og fritid før og efter frakturen. Andre diagnoser. Funktionsundersøgelser: Observation af borgerens spontane bevægemønstre herunder af- og påklædning. Håndtryk. Lejring af skulderen i hvile. Hånd til modsatte skulder, til baghovedet, over hovedet og til modsatte skulder og til lænden. Inspektion i stående stilling: Borgerens holdning (asymmetri). Scapulas hvilestilling, herunder Kiblers Scapula test. Aktiv bevægelse af armene med fokus på den scapulohumerale rytme. Muskelatrofi i skulder- og nakkeområdet. Delundersøgelse Ledbevægelighed aktiv og passiv: Aktiv ROM i skulderleddet sammenlignet med den raske side. Ved nedsat aktiv ROM suppleres med passiv bevægelighedsundersøgelse og endfeel vurderes. Normal bevægelighed flex og abduction 180 (scapula (60 ), extension 50 (scapula(5-10 ), add 45, udad og indadrotation Hvilestilling 45 abduktion og 30 fleksion. Ved nedsat aktiv ROM suppleres med passiv bevægelighedsundersøgelse og endfeel vurderes. Følger bevægelighedsdeficittet et kapsulært mønster, det vil sige, mest nedsat i lateralrotation, hernæst abduktion og til sidst medialrotation. Eventuelt GIRD test. Aktiv og passiv ROM i cervicalcolumna og albue. Opmærksomhed på kapsulært mønster, smerter jo næmere bevægelsen er bevægebegrænsningen samt øget superior glide i skulderabduktion og -fleksion. Muskelfunktion: Grov muskelstyrketest omkring skulderen. Undersøgelse af stabilitet. 8
9 Kompensatoriske bevægelser og screening af scapula-muskulatur; øget scapular-bevægelse eller ændret scapulahumeralrytme. Forandret muskelrekrutering samt muskelstyrke af rotatorcuff. Palpation: Efter behov palperes: M. pectoralis minor et major, m. deltoideus, m. trapezius superior, m. infraspinatus, m. supraspinatus, m. teres major, m. latissimus dorsi, m. coracobrachialis, m. biceps brachialis, m. triceps brachialis caput longum og ligg. coracoclaviculare med særligt fokus på kontrakt væv og triggerpunkter. Eventuelt specifikke test: Specifikke test bruges i undersøgelsen, hvis der er fund, der tyder på andre årsager til skulderproblemerne, eller kan bruges undervejs i forløbet, hvis der ikke sker det forventede fremskridt. Test vil for eksempel bruges ved mistanke om subacromiale irritationstilstande, seneoverbelastninger eller sekundær capsulit. Mål for fysioterapeutisk genoptræningen Der konkluderes på den fysioterapeutiske undersøgelse. Med baggrund heri vurderes behovet for den fysioterapeutiske intervention og dennes tilrettelæggelse. Konklusionen/mål for genoptræningen dokumenters, som supplement til ergoterapeutens startstatus, i Care. Der konkluderes løbende på undersøgelserne med fokus på borgerens funktionsniveau og motivation. Genoptræningsforløbet tilpasses med baggrund heri. Målene for genoptræningen sættes ud fra: Bevilling/genoptræningsplan. Den faglige undersøgelse. Borgerens mål og tidligere funktionsniveau. ICF. Fysioterapeutisk intervention Formålet med den fysioterapeutiske intervention er, at borgeren opnår bedst mulig krops-,aktivitets- og deltagelsesniveau som før den aktuelle skade indenfor egen omsorg, arbejde og fritid. Information Informationen har til formål at give borgeren viden om, og forståelse for, baggrunden for genoptræningen, samt at motivere borgeren til at tage ansvar for selvtræning. Fysioterapeuten informerer borgeren om: Formål med genoptræningen. Forløb og indholdet af genoptræningen. Forventeligt niveau efter genoptræningen. 9
10 Informationen har særligt fokus på: Diagnosen proksimal humerusfraktur, herunder hvad der hindrer henholdsvis passiv og aktiv bevægelighed. Anatomien omkring skulderled og skulderblad. Musklernes funktion, herunder konsekvensen af nedsat eller ophævet funktion omkring afficeret skulder og heraf følgende dysfunktion af de scapula-stabiliserende muskler. Holdningskorrektion. At smerter under træning er forventeligt, men at det skal aftage efterfølgende. At genoptræningen er en langvarig proces. At den overvejende del af genoptræningen er daglig selvtræning ud fra et specifikt tilrettelagt øvelsesprogram (også efter forløbet med terapeuten er afsluttet). Øvelsesterapi Øvelserne har til formål, i første omgang, at genvinde acceptabel passiv bevægelighed. Derefter er målet, at normalisere muskelbalance og derved normalisere den scapulohumerale rytme og de glenohumerale bevægelser. Dette gøres med henblik på, at borgeren opnår normalt funktionsniveau inden for det opnåede passive bevægeudslag. Det vigtigste ved alle øvelser er at de udføres med god kvalitet og med scapula i rette udgangsstilling. Dette kræver en grundig instruktion/guidning i udførelsen af de specifikke øvelser. Den enkelte øvelse gentages til udtrætning uden belastning og uden at give varig smerte. Øvelserne bør udføres ofte, minimum 3 gange dagligt. Når borgeren opnår kontrol af scapula, samt kan mærke reduktion af smerterne, progredieres træningen i forhold til antal gentagelser og belastningsniveau. Slutteligt opstartes styrketræning, som borgeren skal fortsætte med på egen hånd efter endt træningsforløb for eksempel 3 x ugentligt. Manuel behandling Manuel behandling har til formål, at medvirke til, normalisering af de glenohumerale bevægelser og den scapulohumerale rytme. Tidligt i forløbet (dagene efter reponering af slyngen) vil fysioterapeuten udføre myofaciel release samt triggerpunktsbehandling. Fysioterapeuten udfører også tidligt i forløbet passiv og leddet-aktive bevægelser, eventuelt, med samtidig korrigering af caput og scapulas position. Kontrakt muskulatur, efter at borgeren har haft skulderen immobiliseret i slynge (for eksempel teres major og pectoralis minor og -major), kan udspændes. Behandlingen kan også indeholde ledmobiliseringsteknikker som for eksempel traktionsbehandling, caudalt og posteriort glide, og principper ad modum Mulligan. Ved philoskinne, mobilisering af leddet kan udføres når bruddet er stabilt efter cirka 6 uger og efter røntgenkontrol. Ved konservativt behandlede frakturer efter cirka 12 uger, afhængig af antaget helingstid hos borgeren. 10
11 Relevant tværfagligt samarbejde Ved behov samarbejdes der med ergo- og fysioterapeuter fra Træningsenheden, og desuden andre relevante samarbejdspartnere som for eksempel pårørende, egen læge, sygehuspersonale samt internt i kommunen. Ønsker samarbejdspartnere som for eksempel socialrådgivere og jobkonsulenter en udvidet status, er dette mod beregning. Afslutning af træningsforløbet Når borgeren har nået det fastsatte mål for genoptræningen, eller har nået et niveau, hvor denne selv kan nå til målet, afsluttes genoptræningsforløbet og Oxford Shoulder Score udfyldes på ny. Der udarbejdes en slutstatus som dokumenters i Care, og ved behov fastlægges en fortsat plan med borgeren, med henblik på at fastholde/videreudvikle det opnåede niveau. Hvis det er relevant, kontaktes det lokale aktivitetscenter med henblik på at viderebringe information, så borgeren kan fortsætte i et vedligeholdende motions-/aktivitetsforløb. Såfremt borgeren ikke umiddelbart kan opnå det aftalte mål vurderes: Om borgeren ved egen hjælp kan fortsætte træningsforløbet og herved arbejde videre mod målet. Om genoptræningsforløbet skal forsættes, eller borger kan overdrages til anden træning/aktivitet, hvorigennem der kan arbejdes videre mod målet. Om der mistænkes at være strukturelle problemer der gør, at borgeren skal sendes til kontrol på sygehuset. Blandt andet viser Egol et al 2008 i et større studie, at der hos 16 % af borgere opereret med philosskinne, er penetrering af skruer i caput humeri. Shahid et al 2008 fandt komplikationer i 4 ud af 41 personer opereret med indsættelse af philosskinne, to hvor skruerne penetrerede med caput humeri, en med manglende heling og en med efterfølgende capsulit. Handschin et al 2008 fandt i en gruppe på 31 patienter komplikationer ved seks borgere. En refraktur, En sekundær dislocation, to tilfælde af subacromial impingement, og 10 tilfælde af partiel avascular nekrose af caput humerus. 11
12 Kildehenvisning Dekkers, Merete; ergoterapeutisk undersøgelse.undersøgelse af somatiske patienter. FADL 1997 Egol, Kenneth A MD; Ong, Crispin C BA; Walsh, Michael PhD; Jazrawi, Laith M MD; Tejwani, Nirmal C MD; Zuckerman, Joseph D MD; Early Complications in Proximal Humerus Fractures Treated With Locked Plates Journal of Orthopaedic Trauma: March Volume 22 - Issue 3 - pp Hingebjerg, Pia, Pallesen, Hanne, Riis Bodil; Den fysioterapeutiske undersøgelser. Holstebro skolen. På pdf Handschin, Alexander E; Cardell, Markus, Contaldo, Claudio; Trentz, Otmar; Wanner, Guido A; Functional results of angular-stable plate fixation in displaced proximal humeral fractures; Injury; Volume 39, Issue 3, March 2008, Pages Kebaetse M, McClure P, Pratt, NA 1999; Thoracic position effect on shoulder range of motion, strength, and three-dimensional scapular kinematics. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation [1999, 80(8): ] Shahid, Rizwan, Mushtaq, Abid, Northover, Julian, Maqsood, Mohammad; Outcome of proximal humerus fractures treated by PHILOS plate internal fixation-experience of a District General Hospital From Lincoln County Hospital, Lincoln, United Kingdom. Acta Orthop. Belg., 2008, 74, Strohm, PC; Helwig, G; Konrad, Südkamp,N:P; Department of Orthopedic and Trauma Surgery, University of Freiburg, Medical Center, Germany Locking Plates in Proximal Humerus Fractures. Acta chirurgiae orthopaedicae et traumatologicae cechosl 74, 2007, p
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis)
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Release efter frossen skulder (adhæsiv capsulitis) Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Skulder-hemialloplastik
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Skulder-hemialloplastik Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbeth Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Retningslinjeansvarlig Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hoftenære femurfrakturer Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 11.
Læs mereTemaaften om Skulderproblematikker. Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen
Temaaften om Skulderproblematikker Annelene H. Larsen Elizabeth L. Andreasen Program: Proximale Humerus Frakturer Frossen Skulder/ release Subacromiel Smerte syndrom: Rotator cuff ruptur Impingement Scapula
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA)
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Total hoftealloplastik (THA) Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret
Læs mereTENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden
TENDINITTER OG ANDEN OVERBELASTNING I OVEREKSTREMITETERNE RIKKE HØFFNER, BISPEBJERG HOSPITAL Store Praksisdag den 25. januar 2018 Idrætsfysioterapeut uddannet i år 2000 Stud.cand.scient.san Impingment
Læs mereAnvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune.
Anvisning på fysioterapeutiske træningsydelser i Hjørring Kommune. Fysioterapi til borgere med Total skulder alloplastik Indholdsfortegnelse FORMÅL... 2 DEFINITION AF BEGREBER... 2 BESKRIVELSE... 2 PATIENTGRUPPE...
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Haslund Laursen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 3. november 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse
Læs mereOPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud
Skulder-/albuesektoren afd. e TLF. 89 49 22 10 OPTRÆNING efter indsættelse af skulderprotese som følge af knoglebrud Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 12/2007-0829 patientinformation
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Distal humerus fraktur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Distal humerus fraktur Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe
Læs mereOPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a.
Aktivt program OPTRÆNING efter indsættelse af total / hemiprotese som følge af f.eks. RA, slidgigt, o.a. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0589 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereGENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION
GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Hånd- og fingerskader Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Knæartrose/Hofteartrose Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 12. oktober
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 19. oktober 2015 Bilag Forløbsbeskrivelse
Læs mereSådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen
Sådan træner du armen efter stabiliserende operation af skulderen Du har fået en stabiliserende operation af skulderen, som skal mindske risikoen for, at din skulder går af led. EFTER OPERATIONEN Hold
Læs mereSådan træner du armen efter syning af supraspinatus
Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Underarms- og håndledsfraktur Retningslinjeansvarlig terapeut Helle Thøgersen Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD)
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Artroskopisk subacromial dekompression (ASD) Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereLov om Social Service 86
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes
Læs mereGenoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard
Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard 2014-01-28 Retningslinjer og kvalitetsstandard Baggrund Genoptræning efter Sundhedslovens 140 er i Mariagerfjord Kommune
Læs mereOrtopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet
Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre
Læs mereIndtil du skal starte i kommunen, skal du selv udføre daglige øvelser se de næste sider.
Vejle og Give Sygehuse Du har fået foretaget en operation mod kollisionssmerter i skulderen og skal nu i gang med genoptræningen. Du vil blive kontaktet af din hjemkommune hurtigst muligt. Det vil være
Læs mereØvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen
Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er
Læs mereGenoptræning & vedligeholdende træning
Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør
Læs mereSådan skal du træne, når du har et brud på skulderen
Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil
Læs mereBØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København
BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse
Læs mereSådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese
Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der
Læs mereYdelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse
Ydelseskatalog for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lov om Sundhedsloven 140 Ydelseskatalog for genoptræning efter udskrivning fra sygehus Indledning og formål Ydelseskatalog er et arbejdsredskab
Læs mereSådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne
Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.
Læs mereSådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen
Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,
Læs mereTræningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger
Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Bicepstenodese - Bicepstenotomi www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget operation
Læs mereGenoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien
Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.
Læs mereSådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1)
Kvalitetsstandard 2019 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for genoptræning efter 86,
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008. Lov om Social Service 86. Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning
KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2008 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning 1 Kvalitetsstandard for træning Indhold Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk.1 og 2 86
Læs mereKvalitetsstandard 2015
Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 07/10-2014 Kvalitetsstandard 2015 Genoptræning efter serviceloven ( 86, stk. 1) ALBERTSLUND KOMMUNE 1 Formål med kvalitetsstandarden Albertslund Kommune skal mindst
Læs mereTerapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereHemi- eller total skulderalloplastik
Hemi- eller total skulderalloplastik Hel- eller halvprotese i skulderen som følge af f.eks slidgigt og leddegigt Side 1 af 6 Fysio- og Ergoterapi Generel information Du har fået isat en skulderledsprotese,
Læs mereSådan træner du efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen hele tiden, dog ikke under træning eller ved bad og påklædning.
Læs mereSocial og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016
Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt
Læs mereGLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86
GLOSTRUP KOMMUNE Tilsyn for genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendte leverandør: Træningscentret Dommervangen Dato for tilsynsbesøg: 7. april 2016 Start- og sluttidspunkt
Læs mereOPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION
OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af SLAP-læsion (bicepstenodese ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse
Læs mereTestmanual for Constant-Murley Score 1
Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Impingement
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Impingement Retningslinjeansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Læs mereOndt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold
Ondt i ryggen og PTSD efter trafikulykke og vold Fysioterapeutisk indhold er baseret på alment kendte elementer for træning/behandling til rygpatienter Individuelle forløb Holdtræningsforløb udeladt som
Læs mereBehandling af Brud på skulderen
ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led)
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af Skulder-højdeled efter ledskred (AC-led) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning,
Læs mereSådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet
Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen
Læs mereSådan træner du efter skulder-releaseoperation
Sådan træner du efter skulder-releaseoperation (CPM) Dit skulderled er blevet stift, så derfor skal du have en skulder-releaseoperation, så bevægeligheden i skulderen øges. Operationen udføres med kikkertteknik,
Læs mereKvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter
S o c i a l o g S u n d h e d Kvalitetsstandard Genoptræning efter Servicelovens 86 stk. 1 og Sundhedslovens 140 på Morsø Afklaringscenter August 2014 Baggrund Kvalitetsstandarden tjener det formål at
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Retningsansvarlig terapeut Camilla Abel Lindholm Specialeansvarlig leder Lisbet Pagter Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter
Læs mereGenoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune. Kvalitetsstandard November 2013
Genoptræning efter Servicelovens 86 i Mariagerfjord Kommune Kvalitetsstandard November 2013 Baggrund Genoptræning efter Servicelovens 86 er i Mariagerfjord Kommune organiseret i Sundhed og Træning, en
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereKvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
Læs mereØvelsesprogram for den brystopererede patient
Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere
Læs mereUndersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris
Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereINDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL
INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en
Læs mereMuskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.
Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen
Læs mereKVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET
2013 KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET Kvalitetsmål og vejledning på træningsområdet I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområde, er der som underliggende dokument
Læs mereKvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven. ( 86, stk. 2)
Kvalitetsstandard 2019 Vedligeholdelsestræning efter serviceloven ( 86, stk. 2) Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund Kommune skal mindst en gang om året revidere kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af frossen skulder
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af frossen skulder Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig.
Læs mereSkulderledsskred (Skulderluksation).
Skulderledsskred (Skulderluksation). Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Beskrivelse, operativ behandling og
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 2 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 Formålet med hjælpen
Læs merePatientvejledning. Træningsprogram - skulder. Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose )
Patientvejledning Træningsprogram - skulder Træningsprogram efter operation af falsk leddannelse i skulder (pseudoartrose ) Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad,
Læs mereSådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet
Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved
Læs mereTræningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur
Træningsenheden Aalborg Kommune Retningslinje Rotatorcuffruptur Fagområde Ergoterapi og fysioterapi Målgruppe Ergoterapeuter og fysioterapeuter ved Træningsenheden Aalborg Kommune Revideret 30. oktober
Læs mereTerapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan
Terapiafdelingen Rekonstruktion af flere ledbånd i knæet - Træningsplan Patientvejledning www.koldingsygehus.dk Generel indledning Ved forvridning af knæleddet kan det indvendige sideledbånd og det udvendige
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver i stand til at klare dine daglige
Læs mereFysioterapi og genoptræning - TKA
Fysioterapi og genoptræning - TKA DET AKTIVE PATIENTFORLØB - kort fortalt Fokus på sundhed frem for sygdom patienterne informeres om, at de betragtes som raske, der har behov for hjælp til at få udskiftet
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget genoptræning?...
Læs mereSundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter proksimal
Sundhedsfaglig vejledning til genoptræning med borgere efter proksimal humerus fraktur. Udarbejdet af: Lone Bossen, fysioterapeut og faglig koordinator Godkendt af: Ansvarlig for revidering: Navn(e) og
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereHOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1
HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Læs mereØvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)
Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder
Læs mereSocial- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140
Social- og Sundhedscenteret Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 2 Kvalitetsstandard for genoptræning efter Sundhedslovens 140 Formålet med hjælpen Hvem kan få hjælp? Hvad består
Læs mereGenerel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.
Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 2017 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område
Læs mereTIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER
ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2017
Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Elsebeth Elsted Sundheds-og Omsorgsudvalgsmøde d. 13.3 2017 Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2017 Område Sundhed
Læs mereOPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation
SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren
Læs mereKvalitetsstandard for træning
Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for træning 2 Kvalitetsstandard for træning Formålet med træning Formålet med træningen er, at du helt eller delvist bliver
Læs mere