Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding
|
|
- Signe Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat til Vandsymbiose projektet Trine Balskilde Stoltenborg Primo 2015 Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding Indledning Danmark er blandt de få lande i verden med en vandforsyning, der 100 % er baseret på indvinding af grundvand, herunder til markvanding. Det betyder også, at lovgivningen er opbygget, så den regulerer området med dette fokus indvinding og brug af grundvand - og ikke med fokus på, hvornår renset spildevand (også kaldet sekundavand) kan anvendes til markvanding. Derfor må der sluttes modsætningsvist dvs., der må ses på, hvad der kan sluttes ud af lovgivningen, hvor der ikke gælder et forbud for anvendelsen. Det er således ikke uden vanskeligheder at forholde sig til kravene på området, og det fremgår følgelig ikke med al ønskelig tydelighed, hvad reglerne er for anvendelse af sekundavand til markvanding. Udbredt anvendelse af sekundavand vil i områder med overudnyttelse af grundvandsressourcerne og/eller uhensigtsmæssig lav vandføring i søer, åer og vandløb kunne bidrage til at dække en del af det samlede behov for vandforsyning og reducere behovet for indvinding af uforurenet grundvand. Det vil være med til at opfylde kravene i vandrammedirektivet, der i dansk ret er implementeret via miljømålsloven. Målet er, at grundvand skal have en god kvantitativ og kemisk tilstand, og vand i vandløb, søer, åer og kystvande skal have en god økologisk og kemisk tilstand. I lyset af netop miljømålsloven kan hensynene til vandføringen i vandløb, søer og åer være påvirket af indvindingen af grundvand til vandingsformål. Miljømålslovens krav til overfladevand og grundvand er indarbejdet i vandområdeplaner. Udledninger omfattet af en spildevandsplan må ikke være til hinder for at miljømålene i vandområdeplanen kan opnås. Kommuneplanen udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser samt kildepladszoner og oplande til vandindvinding. Bortskaffelse af spildevand i kommunen skal tage hensyn til, om der for disse områder er fastlagt begrænsninger for udbringning af spildevand. 1. Med eller uden jordbrugsmæssig værdi Anvendelsen af sekundavand, der jf. drikkevandsbekendtgørelsen ikke forudsætter drikkevandskvalitet, er ikke reguleret i vandforsyningslovgivningen og derfor som udgangspunkt mulig, med mindre særligt miljølovgivningen indeholder begrænsninger herfor. Særligt spildevandsbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen indeholder sådanne indirekte begrænsninger. Derfor er det, når muligheden for anvendelsen af renset spildevand skal fastlægges, nødvendigt at skelne mellem en anvendelse der har eller ikke har jordbrugsmæssig værdi. 1
2 1.1. Anvendelse uden jordbrugsmæssig værdi Spildevandsbekendtgørelsen finder anvendelse, hvis det er udbringning uden jordbrugsmæssig værdi. De former for spildevand, der er nævnt, må ikke have en jordbrugsmæssig værdi i form af enten gødningsmæssig værdi eller en værdi som jordforbedringsmiddel, idet de så vil være omfattet af slambekendtgørelsen, der regulerer anvendelse af affaldsprodukter med jordbrugsmæssig værdi til jordbrugsformål. Formålet med at regulere udledning og udsprøjtning på jordoverfladen af spildevand uden jordbrugsmæssig værdi er at sikre mod risiko for forurening af overfladevand og grundvand, at sikre mod risiko for sundhedsfare for mennesker og dyr og at sikre omboende mod gener af miljø- og sundhedsmæssig karakter. Idet spildevandstilladelser er konkrete og kan være begrundet i det pågældende renseanlægs forhold, er det ikke nødvendigvis de samme krav, der stilles i de forskellige kommuner, og derfor vil det, såfremt sekundavandet er produceret i én kommune, være nødvendigt at søge om udledningstilladelse til brug i en anden kommune, idet det er kommunen for anvendelsesstedet, der skal give tilladelse til udledningen. Dette er ikke så vigtigt at være opmærksom på ift. Samsø, men i andre tilfælde kan det være nødvendigt at vide, at denne omstændighed kan betyde, at der stilles forskellige krav i forskellige kommuner. For spildevand med et væsentligt indhold af næringsstoffer kan der søges om tilladelse til jordbrugsmæssig anvendelse efter miljøbeskyttelseslovens 19, jf. bekendtgørelsens 29. Med et væsentligt indhold af næringsstoffer menes, at spildevandet kan anvendes som erstatning for et normalt anvendt gødningsprodukt eller eventuelt et jordforbedringsmiddel i forbindelse med dyrkning af jorden Anvendelse med jordbrugsmæssig værdi Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål også kaldet slambekendtgørelsen regulerer slam og spildevand med jordbrugsmæssig værdi. Se Spildevandsslam fra offentlige spildevandsanlæg er nævnt i bekendtgørelsens bilag 1, punkt E. Bekendtgørelsen indeholder i bilag 1 en liste over de affaldstyper, som kan anvendes uden forudgående tilladelse efter bekendtgørelsens regler. Affaldstyperne er opstillet i 6 grupper: A, B, C, D, E og F. Affaldstyper anført i gruppe A har den laveste hygiejniske anvendelsesrisiko, og affaldstyper i gruppe F har den største. Dvs. spildevandsslam anses for at indebære den relativt største hygiejniske risiko ved anvendelse til jordbrugsformål. Sand, fedt og ristestof, som fremkommer ved spildevandsrensning, betragtes ikke som spildevandsslam, og må ikke anvendes til jordbrugsformål. Det er væsentligt at fastslå, at den ovenstående afgrænsning mellem spildevandsbekendtgørelsen og slambekendtgørelsen ikke skal forstås således, at alt spildevand, der ikke kan udbringes efter reglerne i slambekendtgørelsen, kan udbringes efter spildevandsbekendtgørelsen. 2
3 Kravene til spildevandsanvendelsen Desværre indeholder en række af de forskellige typer af organisk materiale, som bliver anvendt i produktionen af de produkter, vi forbruger, og dermed ender på rensningsanlægget, tungmetaller og andre forurenende stoffer. Udfordringen, slambekendtgørelsen forsøger at løfte, er, at de næringsstoffer det organiske materiale i spildevandet indeholder, kan føres tilbage til landbruget uden de forurenende stoffer. For at kunne anvende spildevand m.v. til jordbrug efter slambekendtgørelsen må affaldsprodukterne nemlig ikke have et væsentligt indhold af miljøskadelige stoffer. Formålet med bekendtgørelsen er med andre ord at sikre og regulere genanvendelsen af bl.a. spildevand i landbruget for at undgå skadelige virkninger på miljøet og menneskers og dyrs sundhed, samtidig med at der tilskyndes til en anvendelse af dette produkt som en ressource. For at spildevandsslam kan anvendes til jordbrugsformål, skal tre grundlæggende betingelser være opfyldt: 1. For det første skal affaldet have en gødsknings- eller jordforbedrende effekt. Det vil sige, at affald anvendes som erstatning for et normalt anvendt gødningsprodukt eller som et jordforbedringsmiddel i forbindelse med dyrkning af jorden. 2. For det andet må affaldet ikke indeholde større mængder af miljøskadelige stoffer end angivet i bekendtgørelsens bilag 2. Derudover må affaldet heller ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer udover de stoffer, der er nævnt specifikt i bekendtgørelsens bilag 2. Med væsentlige mængder menes indhold, der vurderes at kunne give negative effekter på miljøet og menneskers og dyrs sundhed. 3. For det tredje skal der være en bruger, f.eks. en landmand, der ønsker at anvende affaldet på sit areal. Anvendelse af spildevandsslam på arealer, hvor der ikke er behov for tilførsel af gødning eller jordforbedringsmidler, vil derfor være i modstrid med bekendtgørelsen. Udbringningen skal ske i overensstemmelse med gødningsreglerne. Dette indebærer, at doseringen, ud over at overholde bekendtgørelsens specifikke krav til maksimal tilførsel, bør afstemmes efter den enkelte afgrødes behov (følger af 21, stk. 1, 2 og 3). Desuden skal anvendelse af spildevandslam indgå i den almindelige gødningsplanlægning. Dog gælder det særligt for økologisk jordbrug, at spildevandsslam, jf. Rådets og Kommissionens forordninger om økologisk jordbrugsproduktion, ikke må anvendes på arealer udlagt til denne form for jordbrug. Slam fra spildevandsanlæg kan anvendes som gødning og til jordforbedring i landbruget, gartneri og ved skovdrift, såfremt kvalitetskravene er opfyldt. I slambekendtgørelsen er anført øvre grænser for syv tungmetaller (Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb og Zn) og fire organiske kemiske stofgrupper (DEHP, LAS, NPE og 3
4 PAH) såvel som maksimale anvendte mængde/areal er fastsat. Bekendtgørelsen indeholder jordkvalitetskriterier for landbrugsjord, som ikke må overskrides, hvis anvendelsen af spildevandsslam på landbrugsjord skal kunne tillades, da det er et generelt ønske, at belastningen af tungmetaller på jord mv. hverken på kort eller lang sigt må udgøre en risiko for mennesker eller miljø. Følgelig er der også i bilag 4 fastsat grænseværdier for det samlede indhold af tungmetaller i jorden. Kommunen skal i medfør af bekendtgørelsens 28, stk. 2 kræve, at der på arealer, hvor der er risiko for, at grænseværdierne for tungmetalindhold i jorden er overskredet, tage jordprøver for at dokumentere, at grænseværdierne er overholdt. Hvis landbrugsjord og slam opfylder de ovenstående kriterier, pålægges der derudover visse hygiejnemæssige restriktioner afhængigt af, hvordan slammet er behandlet. Hvis slammet er kontrolleret hygiejniseret (ved hygiejnisering forstås en proces, der har til formål at slå sygdomsfremkaldende bakterier og vira ihjel) og indeholder færre end 100 fækale streptokokker per gram og ingen salmonella, er der ingen restriktioner forbundet med anvendelsen. Hvis slammet har været igennem en stabiliserings- eller komposteringsproces, må det anvendes på landbrugsjord, dog ikke på landbrugsjord, hvor der dyrkes afgrøder som konsumeres direkte. Yderligere restriktioner for anvendelse af komposteret eller stabiliseret slam omfatter fx nedpløjning af slam i jorden inden for et vist antal timer, ved udbringning i skove, at lukke skoven for offentlig adgang, etc. Ubehandlet slam kan ikke udbringes på landbrugsjord. Ud over de i slambekendtgørelsens bilag specificerede stoffer må spildevandet ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer end de, der er omfattet af bekendtgørelsen. Ved miljøskadelige stoffer forstås de tungmetaller og miljøfremmede stoffer, der kræves analyseret i bekendtgørelsen, samt evt. andre skadelige stoffer, for hvilke der er stillet krav om analyse i en tilladelse fra kommunen. Dvs. skadelige stoffer, der af kommunen er vurderet at kunne findes i væsentlige mængder. Brugers kommune kan, hvis der i konkrete tilfælde foreligger en formodning om, at affaldet kan indeholde særlige stoffer af miljømæssig betydning, som ikke er opført på bilag 2, fastsætte særlige vilkår for disse stoffer Procedurekrav for spildevandsproducenten Der gælder en række procedurekrav for producent og aftager af sekundavand. Her skal blot kort nævnes, hvad der gælder af krav for producenten. Herunder hvis kommunen vælger at opbevare spildevandsslam hos en bruger. Spildevandsanlægget kan som affaldsproducent afhænde produktet til brugeren, f.eks. en landmand, som anvender det til jordbrugsformål. Affaldsproducenten skal i denne situation indgå en skriftlig aftale med bruger, analysere affaldet, udarbejde en deklaration inklusiv analyseresultater og angive det forventede udspredningsareal på et kort. Kopi af deklarationen sendes af spildevandsproducenten til producentens kommune før levering til 4
5 bruger. Kopi af aftale, deklaration samt kort sendes til brugers kommune før første levering Opbevaring hos bruger Hvis kommunen vælger at opbevare spildevandsslam hos en eller flere brugere, skal opbevaringsanlægget være godkendt efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 eller have tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19. Hvis der på en virksomhed opbevares affald med henblik på efterfølgende distribution til en eller flere brugere, vil opbevaringen være omfattet af bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel EU lovgivningen De sundheds- og miljøsikkerhedsmæssige betingelser for genanvendelse af vand er ikke klart angivet i EU-lovgivningen for anvendelse indenfor fx landbrug. Ud over manglen på fælles EU-standarder for genanvendelse af vand, hersker der usikkerhed om den potentielt gældende lovgivning, der skal tages i betragtning ved udstedelse af tilladelser til genanvendelse. ISO-standarder for genanvendelse af vand til kunstvanding i landbruget forventes offentliggjort i Dette er ikke sket endnu men forventes at ville medvirke til at skabe mere klarhed om kravene vedrørende genanvendelse af vand i EU-lovgivningen. 3. Anbefalinger I den nuværende lovgivning gives der meget få incitamenter til anvendelse af sekundavand, primært fordi lovgivningen i høj grad er udarbejdet ud fra princippet om, at vandforsyningen i Danmark er baseret på uforurenet grundvand og dermed har fokus herpå. Hvis anvendelsen skal fremmes, bør der derfor ses på, hvorledes lovgivningen kan understøtte dette, herunder hvordan de muligheder, der p.t. er ved ikke at have forbudt anvendelserne, kan tydeliggøres og udmøntes i praksis. Af hensyn til grundvandsressourcen bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigts at udelukke brug af sekundavand til markvanding i en grad som den foreliggende regulering medfører. Det vand, der er ønske om at genanvende, har en jordbrugsmæssig værdi, og falder følgelig ind under slambekendtgørelsen, som sætter restriktive krav for anvendelsen. Det bør overvejes, om der kan ske en regulering, som er lempeligere, og som støttet af vejledninger klart og tydeligt angiver, hvornår og hvordan det må anvendes. Der er synes at være behov for en bredere risikobaseret tilgang, hvis vi skal beskytte vores grundvandsressource og anvende sekundavand som en ressource. En sådan tilgang vil formentligt skulle omfatter risikostyringsplaner, behandlingsstandarder, kontrol med behandlingsprocesser, anvendelseskontrol og benchmark for vandkvalitet. Foranstaltninger som udfra et forsigtighedsprincip opretholder et højt beskyttelsesniveau ved at 5
6 reducere risiciene til et acceptabelt niveau. Risikostyringsplanen vil formentlig skulle godkendes, for at der kan udstedes en tilladelse. Det må forventes, at der skal være et solidt vidensgrundlag til stede om de sundhedsmæssige effekter, hvis mindre restriktive regler skal indføres i Danmark. Da mange kilder til sekundavand af hensyn til udfældningsgener, korossionsrisici og udledningskrav vil skulle undergå en form for vandbehandling før anvendelse, er der dog også mulighed for, at de sundhedsmæssige risici mindskes ved krav om vandbehandling, herunder desinfektion. 4. Et perspektivrigt kig udover EU's grænser Best practice i Australien er, at alt vand principielt kan genbruges, og at der kan opnås store reduktioner af drikkevandsforbruget op til ca. 80% - ved anvendelse af kendte vandbehandlingsteknikker som led i de tekniske løsninger. En stor andel af forbruget af genbrugt vand går til markvanding, som udgør det største vandforbrug i Australien. Desuden ses også genbrug af vand eller brug af sekundavand inden for industrien i øvrigt. I forhold til beboelsesejendomme er det primært til formål som toiletskyl, tøjvask og havevanding (vand af ikke spiselige afgrøder), at der anvendes genbrugt vand. Desuden nævnes brandslukningsformål og vanding af golfbaner i mange kilder. I enkelte kvartervise løsninger rapporteres om, at ca. 80% af vandet genbruges, og at alt dette vand erstatter brugen af drikkevand. Et stærkt myndighedsfokus med mulighed for statslige økonomiske tilskud har fremmet de lokale initiativer. Studiet af den australske case viser også, at der fortsat er fokus på, at løsningerne indebærer såvel sundhedsmæssige som tekniske og miljømæssige risici, og at det derfor er nødvendigt med anlægsspecifikke tilladelser, som inkluderer risikohåndtering, overvågningsprogrammer og myndighedstilsyn. Mange myndigheder er involveret i hver enkelt sag, hvilket viser kompleksiteten i at indføre flere vandsystemer end blot ét som er med rent drikkevand. Der ses også her problemer med ulovlige sammenkoblinger med drikkevandsforsyningen. Kompleksiteten forsøges adresseret i lovgivningen ved at udbygge den under begrebet Total Water Cycle Management. Således kræves det, at der ved nybyggeri skal medtænkes alle aspekter af vandregnskabet, inklusiv forsyning, spildevandsbehandling, regnvands (stormflods)afledning og vandkvalitetskontrol ved alle forsynings- eller afledningspunkter. Det er obligatorisk at etablere regnvandsopsamling til brug for f.eks. toiletskyl eller husdyrhold ved nybyggerier. Ved Gold Coast City i Queensland er en stor vandplan under udvikling og implementering. Planen indeholder afsaltning af havvand, recirkulering af renset spildevand samt regnvandsopsamling alt sammen med afprøvede teknikker. Det kan være værd for Danmark at trække på erfaringerne i Australien. 6
baggrund for sagsbehandlingen
1 baggrund for sagsbehandlingen Stiltiende accept var udgangspunktet og praksis i mange kommuner. I 2011 kom et notat fra Naturstyrelsen VVM på slam. I 2012 kom et nyt notat fra Naturstyrelsen ingen VVM
Læs mereBekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål
Page of 6 BEK nr 56 af 4/0/000 Gældende Offentliggørelsesdato: 0-0-000 Fødevareministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 590 af /06/004 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst Bekendtgørelse
Læs mereAfgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.
Mogens Hvid Voer Færgevej 41 8950 Ørsted Afdeling: Erhverv og Miljø Dato: 23. 09. 2015 Reference: Søren Kepp Knudsen Tlf.: 89 59 40 21 E-mail: skk@norddjurs.dk Journalnr.: 15/15484 Afgørelse efter 19 om
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs merePlanforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale
Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Anders Koustrup Sørensen Helsingør Kommune, Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Hans Henrik Schmidt Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø
Læs mereAfgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal beliggende ved Skivevej 253, 8800 Viborg
Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Bodilsens Skovselskab APS v/ Henning Bodilsen Durupvej 27 7870 Roslev byggeriogmiljoe@viborg.dk Afgørelse efter 19 om udbringning
Læs mereRollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand
Bilag 1 Klima og Miljøudvalget NOTAT: Rollefordelingen mellem stat, region og kommune i sager om forurening af grundvand og eller drikkevand Spørgsmål om forurening af grundvand og drikkevand varetages
Læs mereAnbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord
Punkt 5. Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord 2014-13990 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at KKR Nordjylland svares som anført i forslag til svar til KKR Nordjylland,
Læs mereLovgivning og dokumentation
Praktisk håndtering af spildevandsslam Temadag i Kolding, Tirsdag d. 17.september 2013 Lovgivning og dokumentation - Brug af slam som gødning Ved Miljøfagligkonsulent Erik E. Olesen, HedeDanmark Mob. 2179
Læs mereVandplaner og vandindvinding
Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereInformationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål
Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I folderen kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer
Læs mereMiljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand
Miljømål, jura og nedsivning af tagog overfladevand Lasse Baaner lb@ifro.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Den EU-retlige regulering Vandrammedirektivet Grundvandsdirektivet
Læs mereInformationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål
Krav Opbevaring Udbringning Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål I denne folder kan du læse mere om hvilke krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer
Læs mereMyndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker. - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium
Myndighedsbehandling for spildevand fra røgvasker - Udtrædelse af kloakopland - Udledning til vandområder - Kravvrærder for Cadmium Bo Skovmark, Naturstyrelsen 17. marts 2015 PAGE 1 Mulige løsninger for
Læs mereSPILDEVANDSPLAN. Tillæg 6 til Spildevandsplan Alminde FRA 22. OKTOBER 2016 TIL 19. DECEMBER 2016 FORSLAG I HØRING
SPILDEVANDSPLAN Tillæg 6 til Spildevandsplan 2012- Alminde FORSLAG I HØRING FRA 22. OKTOBER TIL 19. DECEMBER Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3 1.2 Tillæg 6 i forhold
Læs mereHVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016
HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016 Henriette Soja, advokat (H) KLIKOVAND November 2016 EMNER side 2 Hvilke vilkår kan fastsættes
Læs mereTemadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.
Temadag om spildevandsslam Slam Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? V., HedeDanmark Viborg d. 18. maj 2010 1 Hvad vil jeg fortælle om: Præsentation af mig selv Tungmetaller Miljøfremmende
Læs mereNotat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012
Notat Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 14. november 2012 Bilag 2 til Indstilling vedr. endelig vedtagelse
Læs mereTillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune
Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...
Læs mereSLUTRAPPORT FOR PROJEKTER, DER HAR MODTAGET TILSKUD UNDER INDSATSEN FOR GRØN INDUSTRISYMBIOSE. 1. Stamdata
SLUTRAPPORT FOR PROJEKTER, DER HAR MODTAGET TILSKUD UNDER INDSATSEN FOR GRØN INDUSTRISYMBIOSE Grøn Industrisymbioses slutrapporter indeholder følgende: 1. Stamdata for projektet 2. Resultater af rådgivningen
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereLille Linde Spildevandslaug
Tillæg 4 til Spildevandsplan 2012 2020: Lille Linde Spildevandslaug Tillæg til spildevandsplan Side 1 af 6 Indledning/ Baggrund... 3 Status... 3 Berørte ejendomme... 3 Plan... 4 Betydning for grundejere...
Læs mereLille Linde Spildevandslaug
Forslag til Tillæg 4 til Spildevandsplan 2012 2020: Lille Linde Spildevandslaug Høringsudkast Side 1 af 6 Tillæg til spildevandsplan Indledning/ Baggrund... 3 Status... 3 Berørte ejendomme... 3 Plan...
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,
Læs mereSpildevandsslam fra Z Renseanlæg.
X Spildevandsslam fra Z Renseanlæg. 12. marts 2010 I har ved brev af 12. februar 2008 rettet henvendelse til statsforvaltningen vedrørende lovligheden af Y Byråds nedlæggelse af forbud mod udbringning
Læs mereDato 1. juni 2017 Side 1 af 5
Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen
Læs mereAdministration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.
Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af
Læs mereBilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 18. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer Bilag 5 Grundlæggende foranstaltninger Indsatsprogrammernes grundlæggende
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereMAJ 2019 Administrationsgrundlag for spildevandsområdet
MAJ 2019 Administrationsgrundlag for spildevandsområdet ADMINISTRATIONSGRUNDLAG 2019 Principper og retningslinjer for Næstved Kommunes håndhævelse inden for spildevandsområdet INDLEDNING 3 LOVGIVNINGSMÆSSIG
Læs mereTillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst
Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst
Læs mereTillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund
Tillæg til Spildevandsplan for 2012-2020 Vesthimmerlands Kommune Forslag Rylevej 1-4, Hvalpsund Dato: 3-8-2015 Sags nr. 820-2015-39261 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg
Læs mereAdministrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune
Administrationsgrundlag for vandforsyningsloven i Kalundborg Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 27. april 2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 KOMMUNENS OPGAVER INDENFOR
Læs mereDANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening
Jord Skov og Jagt Vandkredsløb Vand og spildevandsaktiviteter DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening DANVA notat Skanderborg, den 1. juli 2014 HSA m.fl. Vedr.: Systematisering af natur- og miljølovgivningen.
Læs mereIkke væsentlig. Ikke relevant
Bilag 4, scoping skema Miljøvurdering af Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af tages der højde for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Læs mereAnvendelse af affaldsprodukter (spildevandsslam/biogødning) og bioaske til jordbrugsformål
Anvendelse af affaldsprodukter (spildevandsslam/biogødning) og bioaske til jordbrugsformål Folderen indeholder de krav og anbefalinger der er, når du får leveret, opbevarer og udbringer affaldsprodukter
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 8 Administrative forhold Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Betalingsvedtægtens indhold... 4 2
Læs mereTillæg til Spildevandsplan for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44
Tillæg til Spildevandsplan 2012-2020 for Vesthimmerlands Kommune Parkvænget 40-44 Dato: 18-05-2016 Sags nr. 820-2015-56456 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan...
Læs mereSådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades
Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes
Læs mereSyddjurs Kommune 19. November 2014
Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker
Læs mereDrikkevand eller sekundavand?
Drikkevand eller sekundavand? regler om anvendelse Kontorchef Inger Bergmann, Klimatilpasning, Vandsektor og Grundvand Gældende regler om drikkevand Vandforsyningsloven skal bl.a. sikre en hensigtsmæssig
Læs mereNotat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:
Læs mereFORSLAG Tillæg nr. 4 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. erhvervsområde syd for Regstrup
FORSLAG Tillæg nr. 4 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 Vedr. erhvervsområde syd for Regstrup Indhold 1. Indledning...3 2. Lov- og planlægningsgrundlaget...3 3. Beskrivelse af kloakoplandet
Læs mereOffentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 29 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 171 Offentligt J.nr. Den 15. maj 2007 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171
Læs mereNy spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Læs mereSPILDEVANDSPLAN. Tillæg 7 til Spildevandsplan Nicolinelund Opland FORSLAG I HØRING FRA XX. XXX 2018 TIL XX.
SPILDEVANDSPLAN Tillæg 7 til Spildevandsplan 2012-2020 Nicolinelund 3.1-3.2. Opland 940.15 FORSLAG I HØRING FRA XX. XXX 2018 TIL XX. XXX 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Eksisterende plangrundlag...3
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereKL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen
Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Kopi sendt til Linda Bagge, bagge@mst.dk KL's høringssvar over udkast til Affald til jord bekendtgørelsen KL har modtaget udkast til bekendtgørelse om anvendelse
Læs mereTillæg nr. 5 til Spildevandsplan Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg. Vedtaget af Sønderborg Kommune
Tillæg nr. 5 til Spildevandsplan 2009-2016 Kloakseparering af Havbogade, Sønderborg Vedtaget af Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold
Læs mereBillund Vand A/S Grindsted Landevej Grindsted. Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober Teknik & Miljøforvaltning
Billund Vand A/S Grindsted Landevej 40 7200 Grindsted Vandindvindingstalladelse, Billund Vand A7S Dato: 7. oktober 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972
Læs mereSekundavand og Sundhed
Sekundavand og Sundhed 29.01.2013 Henrik L Hansen Kontorchef, ledende embedslæge Konklusion Sekundavand er en del af den fremtidige vandforsyning 1 Vi har godt drikkevand i dag - og det vil vi gerne fortsat
Læs mere80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand
80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand Fosforutredningen Studieresa + workshop Öresundsverket, Helsingborg den 15. januar 2019 Sune Aagot
Læs mereGodkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald
Punkt 7. Godkendelse af ordning for recirkulere næringsstoffer i madaffaldet fra husholdningsaffald 2015-038690 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at det i sagen beskrevne scenarie
Læs mereMiljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade København K. 28. august 2014
Miljøstyrelsen Jord og Affald Strandgade 29 1401 København K 28. august 2014 Høringssvar fra DAKOFAs netværk for bio- og slambehandling vedr. MST-743-00008 Ny bekendtgørelse om anvendelse af affald til
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt J.nr. mst-703-00015 Den 3. april 2008 Miljøministerens svar på spørgsmål nr. 191 (alm. del) stillet af Folketingets
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereGrundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune
1 Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune Bente Villumsen Civilingeniør DN Forurening fra jordoverfladen siver med ned og truer vores drikkevand har vi vand nok fremover? Drikkevand 2 3 Verdens bedste
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereHøring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan. d. 17. november 2011 Det Grønne Råd
Høring af Vandforsynings- og grundvandsbeskyttelsesplan d. 17. november 2011 Det Grønne Råd Vandforsyning og grundvandsbeskyttelsesplan Planen er gældende i perioden 2011 til 2021 ophæver og erstatter
Læs mereRØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen
RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser
Læs meretømningsregulativ for samletanke
tømningsregulativ for samletanke - med virkning fra 1. april 2011 1 Indhold 1. LOVGRUNDLAG, FORMÅL OG OMFANG 3 2. ODSHERRED FORSYNINGS ORGANISERING 3 3. DEFINITION OG ANVENDELSE 3 4. KRAV TIL SAMLETANKE
Læs mereVejledning i anvendelse af affald til jordbrugsformål
Vejledning i anvendelse af affald til v/ Inge Werther DAKOFA Bio/slammøde den 8. januar 2010 Opbygning: Indledning baggrund, formål og afgrænsning Definitioner og begreber Bekendtgørelsens område hvad
Læs mereBeholder (tidligere gyllebeholder) til opbevaring af slam fra spildevandsanlæg. FMT A/S, Hammerholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød
Bilag A VVM Myndighed Basis oplysninger Skema til brug for screening (VVM-pligt) Kalundborg Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.
Læs mereHar Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?
Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over
Læs mereVandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger
Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Anvendelse af sekundavand Industrielle symbioser (vand) Ref.: GEUS 1 Hvorfor skal vi arbejde på hele vandets kredsløb? Fordi vi skal
Læs mereTillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen
Tillæg nr. 2 til Holbæk Kommunes Spildevandsplan 2016-2020 Vedr. spildevandsledning til Sportsbyen Indhold 1. Indledning...3 2. Lov- og planlægningsgrundlaget...3 3. Beskrivelse af kloakoplandet - status...5
Læs mereSpørgsmål nr. 48. Svar
Spørgsmål nr. 48 Vil ministeren redegøre for overløbs relative betydning for eutrofiering af kystnære farvande og dermed for opfyldelsen af målene i vandrammedirektivet sammenlignet med landbruget og øvrige
Læs mereEksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune
VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning
Læs mereSlam fra affald til ressource
Slam fra affald til ressource v/inge Werther, DAKOFA Temadag hos HedeDanmark den 17. september 2013 EU s køreplan for et ressource-effektivt Europa Efterspørgslen efter fødevarer, foder og fibre kan være
Læs mereDe dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult
De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære
Læs mereRedegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Læs mereEuropaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt
Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereHåndtering af slam fra renseanlæg
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 209 Offentligt Håndtering af slam fra renseanlæg Set fra vores side, er valget ikke så svært! Skal vores slam eksporteres 800 km ned i Tyskland? Eller vil
Læs mereMere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Læs mereFremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
2015/1 BSF 151 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Læs mereAdministrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse
Bilag 2 Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Målsætning for grundvandsbeskyttelse Det er Rebild Kommunes mål at drikkevandsforsyningen, nu og i fremtiden, er baseret på uforurenet
Læs mereVVM-screening 29/ VVM Myndighed. Basis oplysninger. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre
VVM-screening 29/8-2017 VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 3 TIL SPILDEVANDSPLAN
GULDBORGSUND KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG 3 TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 Forslag til tillæg til spildevandsplan 2014-2020 For Guldborgsund Kommune Teknik- og økonomiudvalget: 25. oktober 2017 Økonomiudvalget:
Læs mereLandinspektør Christian Kragh. Tlf. nr. 40 28 41 51. Matr.nr. 3a, Karup by, Karup. Der vedlægges Oversigtskort i ca. 1:6.500
Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Etablering af delvis nedgravet betongylletank, indvendigt beklædt med HDPE-lining til opbevaring
Læs mereMiljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan Rødovre Kommune
Miljøvurdering af Tillæg 2 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Juli 2017 INDHOLD 1 Indledning...1 2 Indhold af Tillæg 2 til Spildevandsplan 2013-2020...1 3 Screening og scoping...1 4 Miljøvurderingens
Læs mereGULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆG 3 TIL SPILDEVANDSPLAN
GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆG 3 TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 Tillæg 3 til spildevandsplan 2014-2020 For Guldborgsund Kommune Teknik- og økonomiudvalget: Behandlet den 25. oktober 2017 Økonomiudvalget: Behandlet
Læs mereTillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020
Tillæg nr. 4 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering ved Kongevejen og Højsagervej November 2013 Indhold 1 Indledning... 1 2 Grundlag... 1 3 Planforhold... 1 4 Dimensioneringsforudsætninger
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 19 i lov om miljøbeskyttelse 1.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 19. december 2014 J.nr.: NMK-10-00784 Ref.: BJENS AFGØRELSE i sag om nedsivning af regnvand fra Resendalvej Natur- og Miljøklagenævnet
Læs mereLokal rensning af vejvand med skivefilter
Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven
Læs mereBilag 5 Basisoplysninger
Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Midlertidig grundvandssænkning langs en strækning af Indkildevej. Grundet etablering af Egnsplanvej skal eksisterende vandledninger på Indkildevej
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBehovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt. Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd
Behovet for videregående vandbehandling fra et vandforsyningssynspunkt Hydrogeolog Johan Linderberg, Vandcenter Syd Præmisser for vores arbejde Overholde krav til drikkevand ved forbrugeren Bemærk: Ingen
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereRegulativ for modtagelse og behandling af spildevandsslam på rensningsanlæg. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune
Regulativ for modtagelse og behandling af spildevandsslam på rensningsanlæg Teknik & Miljø Esbjerg Kommune 1. Indledning Dette regulativ gælder for nærmere definerede typer af spildevand og slam, der afleveres
Læs mereNOTAT. Vandplanlægning J.nr. SVANA Ref. SPe Den 11. september 2017
NOTAT Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 11. september 2017 Notat om høring af udkast til bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande,
Læs mereTillæg nr. 1 til Spildevandsplan Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i Vandområdeplanen
Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2014-2017 Krav til spildevandsrensning i det åbne land indenfor områder udpeget i Vandområdeplanen 1. Indledning Dette er et tillæg til Spildevandsplanen 2014-2017 for
Læs mereSpildevandsplan Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan Placering af bassin i et fremtidigt erhvervsområde ved Lund.
1 - Forside Vedtaget Bassin erhvervsområde ved Lund (K Spildevandsplan 2012-2015 Tillæg nr. 28 til Spildevandsplan 2012-2015 Placering af bassin i et fremtidigt erhvervsområde ved Lund. TEKNIK OG MILJØ
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mere