Obligationsfondes performance stækket af finanskrisen

Transkript

1 København, den 27. april 2010 Analyse af danske obligationsfondes afkast og performance: Obligationsfondes performance stækket af finanskrisen Der er lavet talrige analyser af aktiefondenes afkast i forhold til deres indeks, men obligationsfondenes formåen har været mere overset Derfor sætter Morningstar med denne analyse fokus på danske obligationsfondes evner i at slå deres egne indeks. Morningstar har analyseret afkastet på alle danske obligationsfonde, som gør brug af indeks til måling af fondenes præstationer. Overordnede konklusioner fra analysen: 1. Langt de fleste fonde har mere end svært ved at give investorerne et bedre afkast end de valgte indeks især under finanskrisen i 2008, hvor stort set alle forvaltere løb panden mod muren. 2. Færre end hver tiende obligationsfond giver bedre afkast end deres selvvalgte indeks. Den tendens gælder over både tre og fem år. Samtidig viser analysen, at ingen fonde med mindst 3 års historik har slået deres indeks i samtlige kalenderår. 3. Hele 83 pct. af obligationsfondene slog deres indeks i 2009, men der blev typisk vundet mindre end der blev tabt året forinden. Hovedparten af fondenes performance lider altså fortsat af resultaterne fra Selvom det kan knibe med at slå markedet, så har investeringsforeninger med obligationer stadig berettigelse over for private investorer. Obligationsfonde når ud til rigtig mange danskere Obligationer har altid været et centralt element for danske private investorer. I Morningstars database repræsenterer danske fonde en markedsværdi på 540 mia., hvoraf obligationsfonde tegner sig for 52 pct. af formuen. De analyserede fonde, i alt 122, har tilsammen en markedsværdi på mere end 210 mia. kr. fonde som hovedsaligt er rettet mod private investorer. Fonde inddelt efter aktivklasse i mia. kr. 10 største fonde i analysen målt på formue i mia. kr. 281 Aktiefonde Blandede fonde Obligationsfonde Danske Invest Dannebrog 17,1 Nordea Invest Direct 11,8 BankInvest Højrentelande 9,4 Danske Invest Engros Euro Inv Gr-KreditObl 9,2 Danske Invest Globale Indeksobligationer 7,1 Danske Invest Pension Lange Obligationer 7,0 Danske Invest Engros Glbl KreditObligationer 5,9 Sydinvest HøjrenteLande 5,9 Danske Invest Engros Emerg Mkts Debt 5,8 BankInvest Virksomhedsobligationer 5,0

2 Tel: Fax: Graf 1: Markedsværdien på danske investeringsforeninger i mia. kr. opdelt på aktie-, obligations- og blandede fonde Mere end halvdelen af den analyserede formue i alt 130 mia. kr. er investeret i danske obligationer, primært stats- og realkreditobligationer. Det overordnede billede fra analysen, når fondenes præstationer sammenlignes med egne indeks er, at langt de fleste fonde har mere end svært ved at give investorerne et bedre afkast end de valgte indeks. Det kom især til udtryk i 2008, som stod i finanskrisens tegn. Resultatet viser at færre end hver tiende obligationsfond rent faktisk er stand til at slå deres selvvalgte indeks over en periode på 3 og 5 år. Der er ingen fonde med mindst 3 års historik, som har gjort det bedre end deres indeks i samtlige kalenderår. Så mange obligationsfonde slog deres indeks 83% 64% 40% 29% 23% 8% 9% 9% over 3 år i perioden over 5 år i perioden over 3 år, , 2005, Før krisen i 2009 i 2008 i 2007 i 2006 i 2005 Tabel 1: Viser andelen i pct. af fonde, der har skabt et merafkast relativt til fondenes egne indeks Resultatet viser også at 2008, som stod i Finanskrisens tegn, blev året hvor stort set alle forvalterne løb panden mod muren. Kun 11 ud af 118 obligationsfonde kom ud af 2008 med et bedre afkast end de respektive indeks. I takt med normaliseringen af finansmarkederne gennem 2009 endte året som helhed rigtig godt for de fleste obligationsfonde. 83 pct. af fondene var i stand til at give et merafkast i Dog blev der typisk vundet mindre end der var tabt året forinden, hvorfor hovedparten af fondenes performance fortsat lider af resultaterne fra Fondene døjer modsat indeksene med omkostninger. Alt efter typen af obligationsfonde varierer omkostningerne mellem 9 og 200 basispunkter blandt de analyserede fonde. Det betyder at inden der overhovedet er tale om et merafkast skal årlige omkostninger, som i snit udgør 0,8 pct., først dækkes. Det er vores vurdering at omkostningerne typisk forsøges hentet hjem ved at der løbes en lidt højere korrekte eller ajourførte. Anvendelsen af informationerne, sker alene på dit ansvar. Morningstar yder ikke investeringsrådgivning. eringsrådgivning. I intet tilfælde er

3 risiko relativ til indekset. Der sker hovedsalig ved at lavere ratede papirer overvægtes i porteføljen. I takt med at kreditspændene blev udvidet som Finanskrisen tog fart blev overvægten af disse obligationer en farlig cocktail og ramte fondenes performance hårdt i Høje omkostninger ikke ensbetydende med ringe præstationer Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem omkostninger og evnen til at slå sit indeks. Tabellen herunder viser dog at de billigste generelt er dem, der er bedst til det, men hvis vi ser på 3 års perioden op til 2008 er de dyreste fonde næstbedst til at indfri målsætningen. Andel af fonde der har slået deres indeks Fonde inddelt efter omkostningsniveau over 3 år i perioden over 3 år i perioden , Før krisen omk.% Billigste fjerdedel 15% 43% 0,4 Næstbilligste fjerdedel 4% 11% 0,6 Næstdyreste fjerdedel 8% 35% 0,9 Dyreste fjerdedel 4% 38% 1,3 I alt 8% 32% 0,80 Tabel 1: Andel af fonde der slår deres indeks inddelt efter omkostningsniveau (seneste adm.omk.) Analysen viser også at det overordnede billede af fondenes performance ser anderledes og betydelig bedre ud, når der måles i perioden op til finanskrisen. Andelen af obligationsfonde, som slog deres indeks over 3 år, stiger nemlig hvis afkastet beregnes for perioden , altså inden finanskrisen for alvor tog fart. I denne periode slog hele 29 pct. deres indeks og godt 9 pct. af alle fondene kom i mål med et merafkast i hvert af de 3 kalenderår. Ingen obligationstyper går fri Selv indenfor kategorier af sammenlignelige fonde, viser analysen at den gennemsnitlige fond klarer sig ringere end de respektive indeks både på 3 og 5 års sigt. Måske lidt overraskende klarede high yield fondene (fonde med fokus på virksomheder med en kreditkvalitet i den lave ende) sig relativt godt i 2008, selvom der var store tab i absolutte termer. Denne type obligationer er blandt de mest risikofyldte obligationer overhovedet, og billedet tyder på at en række fonde har haft en anelse mere defensiv profil end de valgte indeks. Til gengæld blev det meste sat over styr sidste år. I 2008 hvor det så værst ud havde flere af rådgiverne til high yield fondene lagt porteføljen til rette efter fortsat uvejr i Men i takt med forbedrede markedsforhold og kraftige kursstigninger i de mest risikofyldte obligationer ramte det fondenes relative afkast negativt sidste år. Her tabte den typiske high yield fond 9,3 pct. point i forhold til deres respektive indeks til trods for tocifrede positive afkast. Morningstar kategori Årligt afkast i 5 år merafkast i 5 år i pct. point (årligt) merafkast i 2009 i pct. point merafkast i 2008 i pct. point omk.% Danske Obligationer Danske Korte Obligationer Højrentelande

4 Virksomhedsobligationer, Investment grade Globale Obligationer Virksomhedobligationer, Højrente Indeksobligationer Europæiske Obligationer Tabel 3: Viser afkast og gns. merafkast i pct. point for fondene inddelt efter Morningstar kategori. Merafkastet er opgjort i forhold til fondenes egne indeks. Kun kategorier med 3 eller flere fonde er vist i tabellen. Selv inden for grupperne af relativ homogene fonde er der stor spredning i afkastet og præstationerne i forhold til indeks. Eksempelvis inden for korte danske obligationer svinger det årlige 5 års afkast for fonde rettet mod pensionsmidler mellem 2,23 pct. som det laveste og 3,76 som det højeste. Ses resultaterne i forhold til fondenes egne indeks svinger resultaterne fra et beskedent merafkast til et negativt merafkast på mere end 10 pct. point over 5 års perioden. Sådan er det gået investeringsforeningerne Som en konsekvens af det lave antal fonde, der formår at komme i mål og slå indeks, viser analysen også at en række investeringsforeninger ikke har en eneste obligationsfond, som er i stand til at skabe et merafkast over 3 eller 5 år. Blot fire investeringsforeninger har en eller flere obligationsfonde med afkast bedre end indeks over 3 år og ser vi over 5 år øges tallet til fem. I absolutte termer ser det bedst ud for Nordea Invest på tre års sigt, idet 3 af deres 11 obligationsfonde har præsteret resultater over indeks. Jyske Invest, EGNS-Invest og Sparinvest har alle mindst 5 obligationsfonde med mere end 5 års historik, men ingen af fondene indfrier målsætningen på hverken 3 eller 5 år. Fra fondshus Antal fonde (3 år) over 3 år i perioden Andel der har slået deres indeks Antal fonde (5 år) over 5 år i perioden i 2009 i 2008 Alfred Berg 3 0% 3 0% 33% 33% Alm. Brand Invest 2 0% 2 0% 67% 0% ATP Invest 3 33% 3 33% 33% 33% BankInvest 10 0% 7 0% 92% 0% Danske Invest 17 12% 17 6% 89% 5% EGNS-INVEST 7 0% 6 0% 100% 0% Gudme Raaschou 2 0% 1 0% 0% 50% Invest Handelsinvest 5 0% 3 0% 100% 0% Jyske Invest 8 0% 7 0% 75% 13% LD Invest 2 100% 0-100% 0% Nordea Invest 11 27% 11 18% 64% 18% Nykredit Invest 11 0% 5 20% 82% 9% SEB Institutionel 3 0% 3 0% 50% 50% SEBinvest 2 0% 1 0% 100% 0% Sparinvest 8 0% 5 0% 89% 11% Sydinvest 11 0% 8 25% 100% 0% Tabel 4: Andel af fonde der slår deres indeks opdelt efter investeringsforening

5 Præstationerne hos de største obligationsfonde målt på formue Vi har også set på hvordan de 10 største obligationsfonde har klaret sig. De repræsenterer en formue på mere end 84 mia. kr. og dækker altså hele 40 pct. af den analyserede formue. Resultatet for de største fonde er ikke meget anderledes end det generelle billede af analysen, da kun én af de 10 har skabt et merafkast over 5 år. Fond Morningstar kategori Formue i mia. kr. Årligt afkast i 5 år i pct. årligt merafkas t i 5 år i pct. point Merafkast i 2009 Merafkast i 2008 Danske Invest Dannebrog Danske Obligationer 17, Nordea Invest Mellemlange obl. privat Danske Obligationer 12, BankInvest Højrentelande Højrentelande 9, Danske Invest Engros Euro Inv Gr-KreditObl Virksomhedobl., Investment 9, Grade Danske Invest Globale Indeksobligationer Indeksobligationer 7, Danske Invest Pension Lange Obl Danske Obligationer 7, Danske Invest Engros Glbl KreditObl Virksomhedobl., Højrente 5, Sydinvest HøjrenteLande Højrentelande 5, Danske Invest Engros Emerg Mkts Debt Højrentelande 5, BankInvest Virksomhedsobligationer Virksomhedobl., Investment 5, Grade Tabel 5: Viser afkast og gns. merafkast i pct. point for de 10 største fonde i analysen, opgjort ved formue. Merafkastet er opgjort i forhold til fondenes egne indeks Investeringsforeningerne har generelt haft udfordringer med at leve op til deres egne målsætninger om at skabe afkast, der minimum ligger på niveau med deres selvvalgte indeks. Analysen viser også, at især 2008 var et år, hvor de fleste obligationsfonde klarede sig ringere end markedet og at dette blandt andet kunne skyldes en tendens til at ligge med en anelse højere risiko end indekset. Analysen viser ligeledes at den billigste fjerdel af fondene i snit klarede sig bedre end de øvrige, men samtidig at den dyreste fjerdel lå lige efter. Så skønt omkostningerne har betydning, især for sikre danske obligationer, hvor omkostninger fylder en del i forhold til afkastet, så er der også forskel på selve investeringsresultaterne. Forskelligheden i resultaterne understreger ligeledes, at obligationsinvestering, ikke er nogen nem disciplin, selv ikke for fagfolk. Derfor har investeringsforeninger med obligationer også deres berettigelse over for private investorer, selvom det kan knibe med at slå markedet.

6 Sådan har vi gjort Alle obligationsfonde udbudt af danske investeringsforeninger med mindst ét fuldt kalenderårs historik er med i analysen. Kun fonde udstedt i DKK er medtaget. Analyseperioden går op til og med fem års historik. Den analyserede periode dækker derfor kalenderårene 2005 til 2009, og i alt 122 obligationsfonde, primært henvendt til private investorer, er med i analysen. Data er indsamlet på baggrund af investeringsforeningernes netop offentliggjorte årsrapporter. Enkelte fonde viser i årsrapporten indeksafkast for en kortere periode end fondsafkastet. I de tilfælde er perioden, hvor begge afkast er tilgængelige medtaget. For yderligere information om denne analyse eller om Morningstar generelt, kontakt: Nikolaj Holdt Mikkelsen, senioranalytiker Tel: Mobil: nikolaj.mikkelsen@morningstar.dk Om Morningstar Morningstar er en førende global leverandør af information og analyser på området for investeringsforeninger og forvaltede produkter. Morningstar leverer data, information og analyse til en række af verdens førende finansielle institutioner, hjemmesider og medier. Morningstar har gennem de seneste 25 år udnyttet de teknologiske fremskridt, som har revolutioneret verdens finansielle markeder, og Morningstar er i dag et anerkendt navn og brand inden for branchen af finansiel service ikke bare i USA, men over hele verden. Morningstars mål er at revolutionere investering ved at forsyne investorerne med informationer, ideer, viden og redskaber, som kan hjælpe investorer til at overskue og udnytte det brede udbud af investeringsprodukter, som i dag er til rådighed. Morningstar i USA har siden 1984 leveret et bredt og funktionelt udbud af services inden for information, analytiske redskaber og investeringsvejledning. Synonymt med fordomsfri, uafhængig, sammenlignelig og let forståelig information om investeringsforeninger og aktier har Morningstar gang på gang udviklet innovative analyseprincipper frem til faktiske verdensomspændende standarder. Morningstar er den globale standard inden for investeringsinformation med kontorer og eller hjemmesider i: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Tyskland, Hongkong, Indien, Irland, Island, Italien, Japan, Kina, Letland, Litauen, Malaysia, New Zealand, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Singapore, Sverige, Spanien, Sydafrika, England og USA.