Hesten i naturplejen. skov & landskab det biovidenskabelige fakultet københavns universitet. Speciale i Landskabsforvaltning februar 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hesten i naturplejen. skov & landskab det biovidenskabelige fakultet københavns universitet. Speciale i Landskabsforvaltning februar 2011"

Transkript

1 skov & landskab det biovidenskabelige fakultet københavns universitet Hesten i naturplejen Speciale i Landskabsforvaltning februar 2011 Af Anna Gudrun Worm 1

2 2 Københavns Universitet Skov & Landskab

3 Speciale i landskabsforvaltning februar

4 Hesten i naturplejen Resumé D Dette speciale i landskabsforvaltning omhandler hesten som afgræsningsdyr i naturplejen. I Danmark er der ha, der er beskyttet i henhold naturbeskyttelsesloven. Heraf skønnes ha at kræve pleje bl.a. i form af afgræsning for at forblive lysåbne. (Buttenschøn 2007) Antallet af græsningsdyr i landbruget er faldet drastisk. Det gør, at 66 % af naturarealerne er uden pleje eller har ugunstig bevaringsstatus. (Normander 2009) En stor del af de danske heste for overvægtige og fede af at gå på de dyrkede danske græsmarker. Hestene lever et liv langt fra deres oprindelige natur. Opgaven vil undersøge, om det er en mulighed at kombinere disse to problemer, nemlig mangel på græsningdyr og mangel på egnede græsarealer til hestene til én løsning. Formålet med opgaven er at belyse hestens anvendelighed som græsningsdyr i naturplejen. Det sker ved at undersøge hesten som græsningsdyr, dens adfærd og fødepræferencer, samt hvad hesten kræver for at kunne holdes på naturarealerne. Ved hjælp af et litteraturstudie, en række kvalitative interviews, samt egne observationer vil jeg forsøge at belyse emnet. Opgaven indeholder en præsentation af hesten, dens natur, adfærd og fødepræferencer, og den tilgængelige forskning på dette område. En gennemgang af naturarealerne i forhold til hestegræsning og en række anvisninger i forhold til det praktiske omkring hesten i naturplejen. Heste er mange forskellige ting, men de ekstensive hestetyper har et fordøjelsessystem der, udnytter foderet grundigt, de tygger maden bedre og deres fordøjelsessystem kan indtage store mængder føde med et lavt næringsindhold. Derudover er de i stand til gemme overskydende energi, i fedtreserver til dårligere tider. Det hjælper dem, sammen med en tyk pels, til at kunne holde varmen og klare sig i gennem vinteren. Heste efterlader områderne med partier af tæt græssede plæner, områder der kun er græsset i mindre omfang og områder der stort set er ugræsset. Det giver gode muligheder for flora og fauna på områder græsset af heste. Naturarealerne indeholder fint med næring til at hestene kan klare sig, hvis blot man er opmærksom på at vælge de rette græsningsdyr til arealet. Der er en række foranstaltninger man skal være opmærksom på i forbindelse at rent praktisk anvende hestene i naturplejen, både med hensyn til design af folden, vandforsyning og giftige planter. Det er opgavens klare konklusion at hestene er meget anvendelige i naturplejen, og at naturarealerne vil være et godt alternativ, til de dyrkede græsmarker, hvor hestene risikerer at bliver livsfarligt fede. Når man anvender heste i naturpleje kræver det at man er opmærksom hvordan man kombinere arealerne og græsningsdyrene, så ledes at man bruger nøjsomme heste på mager jord. Heste er mange ting, fra ædel fuldboldshest til trivelig pony, og naturarealer er ligeledes ikke sammenlignelige, fra den næringsfattige hede, til de energirige enge. For lidt og for meget er lige skidt for heste og naturarealer. 4 Københavns Universitet Skov & Landskab

5 Abstrakt T his is a thesis in landscape management which deals with the horse as a grazing animal in nature conservation. In Denmark there are acres 3 sites, in relation to the Nature Conservation Act. The acres are estimated to require care to remain light and open. (Buttenschøn 2007) However, the number of grazing animals in agriculture is dropping dramatically and this has resulted in the fact that 66% of natural areas are without care or in unfavorable conservation. (Normander 2009) Meanwhile, a lot of Danish horses are getting too fat to grass in the cultivated Danish pastures, and live a life far from their natural environment. The goal of this study will be to investigate if it is possible to combine these two problems into a solution by using the horse as grazing animals, by examining behavior and food preferences and what the horse requires to be kept in natural areas. The purpose of this assignment is to highlight the horse's usefulness as a grazing animal in nature conservation. Through a literature study, a series of qualitative interviews and personal observations, I will try to shed some light on the subject. The assignment includes a presentation of the horse, its nature, behavior and food preferences, and the available research in this area. Furthermore there is a review of natural areas in relation to the opportunities for having horses grazing and a number of directions in relation to the practicalities of keeping horses for nature conservation. Horses are many different things, but the extensive horse types have a digestive system that exploits the feed thoroughly, they chew their food better and their digestive system is designed to consume a larger quantity of feed with a low nutritional content. In addition, they are able to store excess energy in fat reserves for bad times. This helps them, along with a thick coat to withstand the cold weather, and survive in the winter. Horses leave areas with lots of close grazed lawns, some fields that are only used to a lesser extent and areas that are largely untouched. This provides good opportunities for flora and fauna in fields grazed by horses. Natural areas contain plenty of feeding for the horses to keep fit if just paying attention to choosing the right grazing animals to area. There are a number of measures you should be aware of regarding the practical use in of horses in nature conservation, both in terms of design of the fencing, water supply and toxic plants. It is this study s conclusion that the horses are very useful in nature conservation and natural areas would be a good alternative for cultivated pastures. It requires paying attention when you combine land and grazing animals. Horses are many things, from the precious thoroughbred horse to the plump pony, and natural areas are also not comparable, from the nutrient-poor heath for the energy-rich fresh meadow. Too little and too much is harmful to horses as well as to nature. Speciale i landskabsforvaltning februar

6 Hesten i naturplejen 6 Københavns Universitet Skov & Landskab

7 Forord D enne rapport henvender sig til landskabsforvalterne både i offentligt- og privatregi. Det er håbet at hesteejere, interesseorganisationer og andre med interesse i heste og naturpleje vil kunne finde inspiration i rapporten. Formålet med rapporten er at give et overblik over muligheder og begrænsninger ved anvendelse af heste i naturplejen. Mange lysåbne naturtyper er truet af eutrofiering, tilgroning og manglende pleje. Der er flere årsager til dette men et meget væsentligt problem er mangel på græsningdyr fra landbruget. Jeg mener at heste kan bruges i forbindelse med afgræsning af naturområder og dermed løse problemet med mangel på græsnings dyr i naturplejen. Jeg har i mange år holdt og arbejdet med islandske heste og har derved observeret hvordan de har haft indflydelse på de marker de har haft adgang til. Jeg er herved blevet interesseret i hvordan hestenes græsningspreferancer kan inddrages aktivt i naturplejen. En særlig tak skal lyde til Rita Merete Buttenschøn for inspirerende og spændende vejledning og til de mennesker der stillede op til interview, og brugte hele dage på at vise mig rundt på deres naturområder. Takken skal lyde til Niels Rørbæk, Margrete Ely, John Theilgaard, Eric Clausen, Carsten Poulsen, Oskar Paulrud, Anja Elsing, Sanne Thiemke og Anne Sofie Nielsen. Sidst men ikke mindst en stor tak til min familie og mine veninder Sara Termansen, Iben Jensen og Dorte Tang Møller for hjælp, inspiration, kritik og ikke mindst overbærenhed. Den 1. februar 2011 Anna Gudrun Worm LAK Speciale i landskabsforvaltning februar

8 Hesten i naturplejen Indholdsfortegnelse Resumé....4 Abstrakt Forord...7 Indledning...9 Emne præsentation...9 Min baggrund...11 Problemformulering...12 Hypotese...13 Afgrænsning...14 Metode...15 Hesten og dens græsningsadfærd...16 Hestens historie...16 Hesten er et flokdyr...17 Hestens design Hestens fordøjelsestid Heste på græs Fodring af ponyer...23 Huldvurdering af heste...26 Sygdomme og parasitter hos hesten...28 Hestens tilpasningsevne...31 Hestens fødevalg...32 Forskning på området...34 Hestens brug af arealerne Tilgængelige hesteracer...38 Valg af græsningdyr...42 Fodertabel...44 Naturarealer som græsgang for heste...46 Naturarealer som resurse i landbruget...46 Naturtyper og heste...47 Naturarealers foder produktion og -værdi...48 Foderværdi på forskellige vegetationstyper Næringsstof omsætning ved græsning...55 Græsningstryk...56 Græsningsformer...59 Praktiske forhold omkring heste græsning Indledning af pleje Væsentligt lovstof omkring hold af heste i natur græsning Hegning af heste...63 Design af folden...66 Heste og publikum...68 Problematiske planter...70 Effekten af græsning på flora og fauna...72 Giftige planter...74 Planter der kan føre til forgiftning...76 Kontakt mellem arealejer og hesteholder...79 Her kan man få inspiration Diskussion...82 Konklusion...84 Perspektivering...85 Reference liste...86 Bilag Københavns Universitet Skov & Landskab

9 Emne præsentation I Danmark er der et samlet areal på ha som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3*. Det vurderes, at ca ha (Buttenschøn 2007) af dette areal, har et relativt akut plejebehov i form af afgræsning og/eller høslet. Der er overvejende tale om arealer, der er registreret som overdrev, hede, ferske enge, strand enge, moser og kær, der alle tidligere var vigtige resurser for landbrugsdriften ( eng er agers moder ), men i den nuværende landbrugsdrift er de så godt som overflødige. Alle er naturtyper som anses for at være særligt værdifulde, fordi de har en stor biologisk mangfoldighed og potientiale. Generelt er naturkvaliteten stærkt dalende i Danmark. 66 % af naturarealerne har en ugunstig bevaringsstatus. (Normander 2009) Værst står det til på de privat ejede enge. Generelt er det de mindre og mere isolerede liggende naturområder, der har det største og mest akutte plejebehov. (Buttenschøn 2007) En undersøgelse af naturkvaliteten på overdrev på Fyn før og efter 1980 viser, at der er sket et markant fald i naturkvaliteten fra 1980 til Undersøgelsen er målt på forekomsten af rødlistede plantearter. Andre fynske undersøgelser af moser og strandenge viser, at naturkvaliteten også her er i stærk tilbage gang. (Buttenschøn 2007) Tilgroning er et stort problem for mange af naturtyperne. Specielt er tilgroning med invasive arter meget udbredt og udgør et stort problem, ofte fordi de invasive arter har stort spredningspotentiale og er vanskelige at kontrollere. (Se mere under problem arter i forbindelse med græsning ) På heder og overdrev er det afhængigt af lokalitet oftest bjergfyr, rynket rose, gyvel og glansbladet hæg der er skyld i tilgroningen, mens pil og bjørneklo invaderer moser og engområder. (Buttenschøn 2007) Med EU s habitatdirektiver har man fastsat en række målsætninger for en gunstig bevaringstilstand på naturarealer. Det fremgår af hapitatdirektivet, at der skal udarbejdes en plan for hvert enkelt Natura 2000 område. Planerne samles senere i én national Natura 2000 plan, som omfatter alle områderne. Danmark har udpeget/registret ialt 246 Natura 2000 områder. Områderne udgør Danmarks bidrag til Natura 2000 netværket, som omfatter beskyttede naturområder i hele EU. Natura 2000 netværket omfatter Habitatområder, Fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Dette kan man læse meget mere om på Naturstyrelsens hjemmeside Formålet med Natura2000 udpegningen er at beskytte de truede naturtyper og de tilhørende udpegningsarter, så som planter, fugle og andre dyrearter. For hvert Natura 2000 område er der udarbejdet basisanalyser, som beskriver udpegningsgrundlag, tilstanden for områdets naturtyper og arter, samt truslerne imod dem. Natura 2000 planerne skal sikre, at de truede naturtyper og arter, som findes i de enkelte områder, opnår en gunstig bevaringstilstand. I den sammenhæng skal der ske en målfastsættelse for de enkelte naturtyper og arter. (Miljøministeriet u.å.) *(lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008, med de ændringer, der følger af 31 i lov nr af 19. december 2008 og 1 i lov nr. 514 af 12. juni 2009) Speciale i landskabsforvaltning februar

10 Hesten i naturplejen Med Grøn Vækst aftalen (I juni 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Grøn Vækst, som skal sikre, at et højt niveau for miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion) er det politisk besluttet, at der skal iværksættes pleje af ha i Natura 2000 områderne og ha uden for Natura 2000 områderne. På mange af de plejeafhængige naturarealer vil det ikke være muligt at opretholde en rentabel drift, hvis man vurderer udgifterne i forhold til landbrugsproduktion. EU-regler og kontrolsanktioner har gjort det stadig mere besværligt og risikabelt for tilskudsmodtageren at pleje naturarealer. (Normander 2009) Græsning er ikke længere økonomisk attraktivt i den nuværende landbrugsproduktion og passer dårligt med de fleste nuværende dyrehold og driftsformer. Derfor sker der fortsat en reduktion i antallet af potentielle græsningsdyr fra det traditionelle landbrug. Siden 1950 er specielt antallet af dyr i kvægbesætningerne mere end halveret, og antallet reduceres stadig. Samtidig er antallet af dyr, på de enkelte besætninger, øget. Den fortsatte nedgang i antallet af dyr, betyder sammen med intensive driftsformer og dermed et ønsket om at holde dyrene på stald, for at optimere produktionen, eller på de højproduktive arealer, at der efterhånden er opstået en reel mangel på egnede dyr til naturpleje. En del af den afgræsning, der sker på naturarealer, er utilstrækkelig til at opretholde en god naturtilstand. Der er brug for at målrette indsatsen, med henblik på at opretholde naturværdierne, som er i hede, overdrev, strandeng m.m.. På mange af de plejeafhængige naturarealer vil det ikke være muligt at opretholde en rentabel drift. EU-regler og kontrolsanktioner har gjort det stadig mere besværligt og risikabelt for landmanden at søge og modtage diverse landbrugestilskud til plejekrævende arealer. (Normander 2009) Derfor er det nødvendigt at se tingene i et andet lys og finde alternative løsninger. Et af alternativerne til brug af kreaturer eller får kan være anvendelse af heste som led i naturplejen. Heste er et flokdyr, der trives dårligt alene. De er skabt til store vidder, hvor de kan bevæge sig mange kilometer hver dag i deres søgen efter føde. Hestens krop og fordøjelsessystem harmonere dårligt, med at være på små arealer og få foderet serveret i et eller to daglige måltider. De seneste statistikker viser, at der er cirka heste i Danmark. Hvor mange af dem, der reelt er potentielle græsningsdyr som kan anvendes i naturplejesammenhæng, kan man kun gætte på, da der endnu ikke findes en registrering, der fortæller noget om racer og alder på hestene. Denne registrering er undervejs som konsekvens af, at der er kommet nye regler om at alle heste skal være chipmærket og have hestepas og dermed være centralt registret. Jeg har kun adgang til registret over renracede islandske heste. (worldfengur) Så jeg må bruge de tilgængelige tal til at konkludere på. Inden for avlen af islænderheste er der i årgangene registreret føl. Den islandske hest er en af de heste racer, hvor der fødes flest føl pr år, og racen er meget anvendelig i naturplejen. Derfor må unghestene af den islandske race, anses for at være en både potentiel og reel græsnings resurse, da de endnu ikke er gamle nok til at blive redet og blot venter på at bliver ældre så de kan blive til rideheste. Langt de fleste ejere af islandske heste ønsker at få dem ud og opvokse i store flokke på store næringsfattige arealer, så de kan udvikle muskler og selvstændighed. Ud over årgangene er der en pulje af hopper med føl, skadede heste og pensionerede heste, som ligeledes vil kunne indgå som græsningsresurse. 10 Københavns Universitet Skov & Landskab

11 Min baggrund B aggrunden for denne rapport er en kombination af min store interesse for både heste og naturforvaltning. Under min opvækst i Tisvilde Hegn er jeg blevet indpodet stor interesse for naturplejens mange veje. Som seksårig fik jeg min første hest, og efter mere end 20 år med heste er flokken nu vokset til 20 islandske heste. På gården hvor jeg bor, har vi ca. 120 heste, alle af racen islandsk hest, heraf er 6 fuldkårede hingste. Alle hestene opvokser på natur og afgræsningsarealer. Her har jeg haft lejlighed til, at observere og erfare omkring den islandske hest. Jeg er uddannet både som instruktør og træner inden for FEIF (International Federation of Icelandic Horse Associations) den internationale islandsheste forening, hvilket har bidraget mig en bred faglig baggrund og viden om heste. Instruktør og træneruddannelserne indebærer også, at man lærer at formidle viden, og herunder hesten som naturpleje, til den brede befolkning. I hestesammenhæng har jeg besøgt Island gentagne gange. Den islandske hest skabte min interesse for hvad hestene egentlig formår i naturplejen. Hesteflokkene på Island lever meget tæt på vildhestens natur. De lever i fjeldet uden hegn - nogle uden registret ejer. De lever ude hele året og man ser hestene står tæt sammen med halerne mod vinden og venter på, at decembers snestorme skal gå over. De ser magre og tottede ud, når de skraber i sneen efter vissent græs, mens det tidlige forår nærmer sig. At hestene om sommeren går de på grønne enge, mens midnatssolen strejfer horisonten sidst i juni, hører også med i billedet. Sådan kan hestene sagtens leve. Den islandske hest har taget sin natur med sig til Danmark, hvor man også ser hestene stå med halen op mod vinden, hvor de venter på foråret. Speciale i landskabsforvaltning februar

12 Hesten i naturplejen Problemformulering D Med dette speciale ønsker jeg at belyse muligheden for kombination af to problemer til en løsning. Manglen på græsningsdyr i naturplejen. Det skønnes at der er ha plejekrævende lysåbne naturarealer, og undersøgelser viser at mindst halvdelen af disse arealer er uden pleje eller under utilstrækkelig pleje. Det er altså arealer der er under tilgroning. Det er ikke længere attraktivt for det traditionelle landbrug at have dyrene til at græsse på naturarealer, fordi arealernes udbytte er alt for dårligt til de højtlydende produktions dyr og det er besværligt og tids krævende, at have dyrene til at gå på de ofte små arealer og fjerntliggende arealer. Et af problemerne for mange heste i Danmark er at de lever meget langt fra deres natur, en del er misforstået godhed, men andre har ikke andre muligheder. Hestene står på stald en stor del af døgnet og når de er ude er det på små folde og ofte alene. Der er altså mangel på ekstensive arealer til hestene. Målet med denne opgave er at undersøge om der er en reel mulighed for at kombinere disse to problemer til en løsning. For at hestene kan være interessante i forhold til naturpleje, er det vigtigt at de kan genskabe og vedligeholde de lysåbne naturtyper, og desuden vedligeholde levestederne for de karakteristiske arter i de forskellige naturtyper og understøtte udpegningsarterne i Natura 2000 områderne. Det kræver at de kan skabe en varieret struktur på arealerne, der giver eksistensmulighed for så mange forskellige typer af flora og fauna som muligt. Endeligt skal dyr til naturpleje, være nøjsomme og hårdføre, de skal både kunne klare græsarter med ringe næringsværdi, som ofte vokser på marginaljorderne, og de skal endvidere kunne tåle et barskt vejrlig. For at besvare dette vil jeg undersøge forskellige spørgsmål og sammenholde potentialet af heste med potentialet af græsnings arealer: Hvordan er hesten egnet til græsning på naturarealer? Hvad kan hesten leve af og hvordan påvirker den naturarealerne? Hvor stort er potentialet af heste til afgræsning på naturarealer? Hvor stort er potentialet af græsningsarealer med plejebehov? Hvordan fungerer de enkelte naturtyper i forhold til hestene, næringsrige- og fattige? Er der forskel på hestene i forhold til alder og race m.v.? Hvad kræver det at iværksætte naturpleje med heste, og hvad skal man være opmærksom på? Kan man bruge heste på alle typer arealer, f.eks. i forbindelse med vådbund og publikum? Hvordan kan der etableres kontakt med en forpagter? 12 Københavns Universitet Skov & Landskab

13 Hypotese Hesten et rigtig godt alternativ til kvæg og får i naturplejen, på trods af den gængse opfattelse af hesten. Hypotese Speciale i landskabsforvaltning februar

14 Hesten i naturplejen Afgrænsning I opgaven har jeg valgt at primært fokusere på hvordan hestene fungere i forhold til naturarealerne og i mindre grad, hvordan naturarealerne funger i forhold til hesten. Det er således ikke hensigten med denne opgave at få hesteejerne til at bruge deres heste i naturpleje, men at give forvalterne af naturarealerne et redskab, som indebærer at forvalteren inddrager hesten som græsningsdyr, i sine overvejelser omkring naturplejen. Effekten af heste græsning, på den øvrige danske flora og fauna, beskrives kun kort i denne opgave. Jeg har valgt ikke at beskrive de forskellige tilskuds- og støtteordninger, samt økonomien i forbindelse med plejen, i denne opgave, selv om det er en meget væsentlig del af naturplejen. Udyrkede landbrugsarealer kommer jeg heller ikke ind på i denne opgave. 14 Københavns Universitet Skov & Landskab

15 Jeg har interviewet følgende personer med relationer til naturpleje og heste: Carsten Poulsen (Skovfoged, Naturstyrelsen Vestsjælland) Metode L itteraturen, der beskriver hesten som naturplejer, er stærkt begrænset. Jeg vil forsøge at kombinere den beskedne litteratur der er, med et litteraturstudie af hestens adfærd og anatomi for der i gennem at kunne sandsynliggøre hestens evner som naturplejer. Endvidere vil jeg samle erfaringer om hestens fødevalg og brug af naturarealerne. Der kan laves kvantitative interviews og kvalitative interviews. Kvantitative interviews bruges som regel til at danne sige et indtryk af folks meninger her vil man f.eks. bruge spørgeskemaer. Kvalitative interviews er mere dybdegående, til at blive klogere på folks erfaringer. Det er min vurdering at jeg kan få et udbytte med en større tyngde i kvalitative frem for kvantitative interviews. Jeg vil lave en kvalitativ interviewundersøgelse, blandt mennesker der har erfaring med heste i naturpleje, forvaltere og hesteejere for at indsamle erfaringer om hestene i naturplejen. Anja Elsing (Hesteavler) Eric Clausen (Hestekonsulent Landskontoret for hesteavl) Oskar Paulrud (Tilsynsførende på afgræsnings projekt i Molsbjerge og hesteejer) John Theilgaard (Skovløber, Naturstyrelsen Fyn, tilsynsførende omkring de vilde heste på Langeland) Niels Rørbæk (Medejer af Enø overdrev) Margrete Eli (Opsyns førende på Enø overdrev og journalist med speciale i natur) Sanne Thiemke (Hesteavler, Tisvilde) Anne Sofie Nielsen (Hesteavler, Helsinge). Deres erfaring vil blive indarbejdet i opgaven, hvor det er relevant. Endelig vil jeg observere vores egne heste på de folde, hvor de fungerer som naturplejere. Det er 3 eng/mose arealer, ved Helsinge, Hillerød og Hørsholm. Speciale i landskabsforvaltning februar

16 Hesten og dens græsningsadfærd Hestene spiser Tornblad med god appetit, trods plantens kraftige torne Tamhesten kendes først med sikkerhed i Danmark fra bronzealderen for ca år siden. Derfra og frem til 1950 erne, hvor traktorerne tog over i landbruget, har hestene græsset i landskabet. Hestens historie H estenes afgræsning har haft er del indflydelse på landskabsudviklingen i Danmark. Vildheste levede i Danmark, fra sidste istid og frem til for 8000 år siden. Der er desuden fundet tegn på at vildheste genindvandrede i en kort periode for ca år siden. Det formodes at vildhestene var knyttet til den lysåbne skov, som eksisterede i overgangen mellem istid og mellemistid. De forsvandt altså sandsynligvis, i takt med at skoven blev tættere. Tamhesten kendes først med sikkerhed i Danmark fra bronzealderen for ca f.kr. Indtil 1950 erne, hvor traktorerne tog over i landbruget, har hestene således græsset i landskabet. Det er over en periode på næsten 3000 år. I Danmark har hesten været brugt som trækkraft i landbruget og industrien, som ridedyr både til hverdag og i krig, men også i nogen grad som kødleverandør. Det er mellem 4000 og 6000 år siden hestene blev tæmmet af menneskerne, men som dyreart er hestene meget ældre. Sandsynligvis skete den første tæmning i et området nord for sorte havet, her blev hestene brugt som træk- og pakdyr. Datidens heste var mindre end de heste, som vi kender i dag. Hestene har ligeledes haft en stor betydning i krigsførelse, der igennem har hestene inspireret religion og fantasi. Hestegudinden og frugtbarheds symbolet, Epona, havde stor betydning i hele den keltiske verden. Vi nordboer har flere berømte heste i den nordiske mytologi, den mest berømte af dem alle er Odins hest Sleipner. Derudover kendes navne på flere af gudernes heste, som bliver nævnt i sagaer og myter, Skinfaxe og Rimfaxe der trækker solen og månen i deres vogne. Fra græsk mytologi kender vi Pegasus, den bevingede hest, som blandt andet er digtningens symbol. At hesten har så stor betydning i oldtidens religioner, har gjort at hesten i kristendommen er blevet et urent dyr. (Jonsson 1998) Kelterne der i jernalderen var fordelt over hele Centraleuropa, var rytter folk. Deres heste var små, ca. 110 og 120cm i stangmål, og man mener det var kelterne som bragte tamhestene med til Nordeuropa. (Luthersson 2007) Det største antal heste i Danmark fandtes i 1947, hvor der var over heste (Buttenschøn 2007). Produktionen af foder til alle disse heste lagde beslag på store arealer. Erfaringer siger at der medgår omkring én hektar jord til foderproduktion til én hest. Det vil sige, at hestene alene har lagt beslag på et areal svarende til ha. (Buttenschøn 2007) I dag er der ca heste tilbage i Danmark (Clausen 2006) og mange af dem er sportsheste der står på stald en stor del af året. 16 Københavns Universitet Skov & Landskab

17 Hesten er et flokdyr H este er flokdyr, det er naturligt for dem, at samle sig i flokke på heste. Bliver flokken større vil den typisk dele sig, det gælder uanset, hvordan flokken er sammensat. Efterhånden som unghestene når en vis alder, vil de blive fordrevet fra flokken eller vælger selv at forlade den. Hvorefter de unge hingste vil danne selvstændige flokke, uden hopper, mens unghopperne hurtigt bliver taget ind i et andet stod. (Et stod består normalt af en hingst, 2-10 avlshopper, deres føl og plage under 2 år.) Flokkens størrelse er bestemt af arealet, mængden af føde og den ideelle størrelse ved forsvaret af flokken mod angribende fjender. I hesteflokken er der altid en rangorden, i et stod er det enten hingsten eller en stærk hoppe, der leder flokken. I blandede flokke er det den stærkeste af de ældre hopper eller vallakker, der leder flokken. En veletableret rangordenen er nødvendig, for at flokken kan fungere i konflikter og farlige situationer. (van Dierendonck 2006) Hestens design Hovedets form og den meget bevægelige overlæbe, samt tændernes præcise bideegenskaber, giver hesten mulighed for nøje at udvælge bid for bid, og at afbide planterne tæt ved jorden. (Buttenschøn 1998) Hestens tandsæt er lavet til at æde sig i gennem store mængder af føde. De har fortænder i både over og undermund, som de bruger til at bide føden af med og 4 rækker af grove kindtænder, der efterfølgende maler foderet i små dele. Fordøjelsen starter således allerede i munden, hvor foderet findeles og blandes med spyt indeholder en række enzymer som bidrager til fordøjelsen af foderet. (Luthersson 2007) Speciale i landskabsforvaltning februar

18 Hesten og dens græsningsadfærd Foderets passagetid Mavesækken: 30 min. Tyndtarmen: ca. 1 time. Tyktarmen: Op til 60 timer, afhængig af foderets sammen sætning. Hestens fordøjelsestid H esten er meget dårligt egnet til den moderne måde at have hest, hvor den kun bliver tildelt noget meget energirigt foder 2 til 3 gange om dagen. Foderet er ofte af en alt for fin struktur og giver derfor hverken det nødvendige slid på tænderne eller den nødvendige spyt produktion. Spytproduktet er basisk, med et højt indhold af bikarbonat, som neutraliserer mavesyren. Som følge af strukturfattigt foder har mange heste i dag, mavesår og tandspidser. Tandspidser gør at hestene bliver ømme i munden og får svært ved at tygge maden. De spytter ofte maden ud og vil tabe sig. (Luthersson 2007) Heste der går på græs, benytter større tyggebevægelser, end heste der spiser kornprodukter, det gør at hele tandfladen slides. Hesten har derved meget mindre tendens til tandspidser. (Luthersson 2007) Heste der græsser på grove græs- og urtearealer vil altså i nogen grad blive skånet, for disse problemer, da de vil have mulighed for at spise hele døgnet. Dette bidrager til en sund fordøjelse, og den grove struktur på foderet, samt de store mængder vil give hestene et naturligt slid på tænderne, og dermed et sundere tandsæt. Omvendt skal man altid være opmærksom på tandproblemer, hvis en heste begynder at tabe huld eller har en ændret græsningsadfærd. Mavesækken Mavesækkens funktion er bl.a. produktion af enzymer og syre, hvorved proteiner og kulhydrater bliver nedbrudt. Hestens mavesæk er meget lille, sammenlignet med en række andre dyrearter. Den udgør under 10 % af tarmkanalens samlede volumen og er derfor kun i stand til at indeholde en begrænset fodermængde. Mavesækken på en hest med en vægt på 500 kg rummer kun en mængde svarende til 2 liter. Til sammenligning kan den første, og største af koens maver rumme op til 200 l. Foder Bevirker Hesten producerer 1 kg. korn eller lignende tyggebevægelser 3 l. spyt 1 kg. græs eller hø 3500 tyggebevægelser l. spyt (Luthersson 2007) 18 Københavns Universitet Skov & Landskab

19 Tyndtarmen Tyndtarmens funktion er bl.a. produktion af enzymer, som nedbryder let fordøjelige kulhydrater, stivelse og proteiner, så de kan optages af hesten. Hovedparten af proteinerne, kulhydrater, fedt, calcium og spormineraler nedbrydes i tyndtarmen. Stortarmen Stortarmen er en samlet betegnelse for tyktarmen og blindtarmen, der til sammen indeholder næsten 20l. Stortarmen er et gæringskammer, der kan sammenlignes med koens vom. Her sørger millioner af bakterier og andre mikroorganismer, for at nedbryde plantefibre. Disse fibre bliver omdannet til energi og fordøjelige proteiner. Der dannes desuden en lang række vitaminer, og mineraler som bliver gjort tilgængelige for hestens optagelse. (Luthersson 2007) Den store forskel er at hesten ikke er drøvtygger, til forskel fra koen, der gylper græsset op og tygger det igen, inden det sendes tilbage til næste mave. Derfor har koen en bedre foderudnyttelse i forhold til hesten. lignin, som mikroorganismerne kun vanskeligt kan omsætte. (Luthersson 2007) Det er plantens fænologiskeudvikling bestemmer næringsindholdet. Unge græsser og urter i vækst, har et lavt indhold af lignin, og jo ældre planten bliver, jo højere bliver ligninindholdet i planten. Det er altså stigende med plantens alder. Et højt ligninindhold betyder altså et lavt energi indhold. (Luthersson 2007) Cellulose, hemicellulose og lignin Planter har ikke noget skelet, men en fast cellevæg. Friske grønne spirer, har forholdsvis blød og tynd celle væg i modsætning til eksempelvis gamle egetræer, der har en tyk og hård cellevæg. Plantens cellevæg består af tre kemiske forbindelser, cellulose, hemicellulose og lignin, det under et benævnes træstof, i fødevarer benævnes det kostfibre. Cellulose og hemicellulose er forholdsvis bløde i strukturen, og kan nedbrydes og fordøjes af stortarmens mikroorganismer. Græs og hø består primært af cellulose og hemicellulose og energiindholdet er derfor forholdsvist højt. Halm består derimod hovedsagelig af Speciale i landskabsforvaltning februar

20 Hesten og dens græsningsadfærd Ponyer er langt mere nøjsomme end store heste. De fleste ponyracer er alt for gode til at udnytte deres foder. Derfor kan ponyracer sjældent tåle mere end en times græsning om dagen på eksempelvis en kløvergræsmark. Heste på græs U dvoksede heste, der ikke er i arbejde, får mere end dækket deres behov for energi og proteiner, hvis foderoptagelse sker på en gødet græsmark. Undersøgelser viser at en varmblodshest i gennemsnit optager 50 % mere energi end den har behov for, hvis den går på døgnfold i juni måned. Konsekvensen er ofte overvægt, og øget disponering for en lang række sygdomme, som f.eks. forfangenhed og diabetes 2. (Luthersson 2007) Ponyer er langt mere nøjsomme end store heste. De fleste ponyracer er alt for gode til at udnytte deres foder. Derfor kan ponyracer sjældent tåle mere end en times græsning om dagen på eksempelvis en kløvergræsmark. De bliver ganske simpelt alt for fede med mange problemer til følge. Hestene har altså også livsstilssygdomme. (Brandborg 2010) Ponyerne må derfor, på en dyrket græsmark, holdes på meget små arealer, eller lukkes frem og tilbage, mellem græs og en jordfold eller stald. Modsat køer er det ikke meningen, at hestene skal tage på i form af kødtilvækst, de skal holde et nogenlunde konstant huld, både mens de vokser og som udvoksede. Den eneste produktion heste skal præstere er at vokse i højden som unge, og så skal hopper med føl have overskud til at malke. Derfor vil for meget og for godt foder resultere i uønsket fedme, som på sigt kan være livsfarlig for hestene. Hestens fordøjelse sammenholdt med koens Fiber udnyttelsen hos heste er kun % i forhold til køers foderudnyttelse. Det skyldes, at koen har sit gæringskammer, vommen, liggende forrest i tarmsystemet, mens heste har deres gæringskammer, stortarmen, sidst i tarmsystemet. En ko har fire maver. Når den æder, kommer foderet først ned i vommen. Det er den største mave, der kan indeholde ca. 200 liter. Her sker den første nedbrydning af foderet. Når koen har ædt, lægger den sig ofte ned og tygger drøv. Det gør den i op til 9 timer i døgnet. Når koen har tygget foderet igen, fortsætter det, der er tilstrækkelig findelt ned i netmaven og videre til bladmaven og til sidst ned i løben, som er den mave, der mest minder om menneskers. Her sker den sidste nedbrydning af foderet, så næringsstofferne kan optages. Koens tarmsystem har en langt bedre udnyttelse af plantefibre, fordi nedbrydningsprodukterne efterfølgende kan optages i tyndtarmen. (Luthersson 2007) En fordel ved hestens fordøjelsessystem, i forhold til græsning på marginaljorder, er at groft foder med et lavt nærings- 20 Københavns Universitet Skov & Landskab

21 indhold, af en ringe kvalitet, passere hurtigt gennem hestens fordøjelses system end et lettere fordøjeligt og næringsrigt foder. Derfor kan heste kompensere for et mere næringsfattigt foder, ved at øge indtagelsen af foder. Modsat kvæg der indtager mindre foder, ved en dårligere kvalitet og så forsøger at hive den smule næring der er, ud af foderet. - Altså klarer heste sig bedre end kvæg, på arealer med en lav næringsværdi, i værste fald risikerer koen at dø af sult hvis foderindtaget bliver for lavt. (Buttenschøn 2007) Hestens døgnrytme Undersøgelser vise, at heste spiser i % af døgnet % af tiden bliver brugt til at hvile og den resterende tid bliver brugt til at motionere. (Magnússon & Phórhallsdóttir u.å.) Heste kan regulere den tid de spiser i forhold til hviletiden, således at de spiser i længere perioder og hviler sig i kortere, ved dårlig foderkvalitet. (Mayers & Duncan 1986) For at hesten skal kunne spise over halvdelen af døgnet, må den bevæge sig over store afstande, for at finde føde. Det er meget unaturligt for hesten, at få maden serveret i store portioner, eller leve af mad, der kan spises hurtigt, som de lever de fleste steder i dag. Hestene kan bedst lide store åbne arealer, det harmonere dårligt med deres natur at sætte dem på boks. At have heste på boks kræver tilvænning, og det er stressende for mange heste. Hesten er et byttedyr, og derfor er den første reaktion, når den bliver skræmt at flygte. (Luthersson 2007) Foderudnyttelsen Billedeserie 1 viser fordøjelsen ved en god og næringsrig foderkvalitet yngre frisk plantemateriale, hvor hesten og koen umiddelbart fungere lige godt. Hesten vil dog altid æde mere end koen da den kun udnytter 70 % cellulosen i forhold til koen. Den gennemsnitlige passagetid for foder gennem hesten vil her være 48 timer. Mens passagetiden for foder gennem koen vil være 80 timer. Billedserie 2 viser fordøjelsen ved foder af grov og ringe kvalitet, typisk en ældre vegetation. Her øger heste indtaget af foderet og udnytter kun den let tilgængelige energi, mens koen sænker sit fødeindtag og forsøger at koge suppe på den mængde foder den indtager. Hesten vil således mindske passagetiden i denne situation, mens koen vil øge den Hestene udvælger sig gerne særlige steder, hvor de sover, ruller sig, leger og gøder. Når hestene i flok ligger ned og sover, er der altid mindst en der er vågen og står vagt, selv i Danmark hvor der ikke er fare på færde. Alt efter hvor vinden kommer fra, opholder de sig forskellige steder på folden. De holder meget af at stå i læ af en hæk, nogle træer eller en bakke. Det foretrækker de ofte frem for en løsdriftstald. (Michanek &Ventorp 1993) Speciale i landskabsforvaltning februar

22 Hesten og dens græsningsadfærd 22 Københavns Universitet Skov & Landskab

23 Generelt er ponyer sunde og robuste dyr, med stor tolerance overfor ydre påvirkninger. Deres eneste reelle svaghed, er deres tendens til overvægt. Overvægt hos heste er lige så stor en trussel mod deres helbred, som den er for os mennesker. Fodring af ponyer T raditionelt set deles heste og ponyer efter højden. En pony er max 148cm i stang (det højeste knoglefaste punkt), men i denne sammenhæng går begrebet pony mere på hestens stofskifte og udnyttelse af foderet, end på antallet af cm i stangmål. Problemstillinger der er relevante for ponyer kan således også være relevante for trivelige storheste typer. Den anden vej rundt er der også er pony racer, som er mere forædlede og har stofskifte som en lille varmblods hest, og de skal selvfølgelig fodres derefter. Ponyer er i de fleste tilfælde nogle ganske hårdføre dyr. De stammer oprindeligt fra barskere egne end Danmark, både geografisk og vejrmæssigt. Der er langt mellem græsstråene både i Island og i det skotske højland, det kræver at ponyerne må gå mange kilometer hver dag, samtidig med at næringsindholdet i det tilgængelige foder er meget lavere end på en dyrket græsmark i Danmark. Ponyerne skal derfor være gode til at udnytte deres foder optimalt for at kunne overleve en lang vinter med frost og sne. Mange ponyer har et langt mindre energiforbrug pr. kg kropsvægt i for hold til store heste, det resulterer i at ponyerne bliver fejlernærede. (Luthersson 2007) Mange ponyer får alt for mange kalorier (energi) og er derfor kronisk overvægtige. Andre ponyer bliver holdt kunstigt nede i vægt, men får til gengæld en alt for lille mængde mad gennem systemet, med dårlige tænder og mavesår til følge, oven i vil de ofte lide under mangel på vitaminer og mineraler. Ponyernes fordele under ekstensive forhold Udnyttelsesgraden af fiberholdigt foder afhænger, af hestens evne til at findele fibrene. Hvis hesten tygger mere på foderet bliver partikelstørrelsen mindre, og derved får bakterierne i stortarmen større mulighed for at nedbryde cellulosen og udnytte grovfoderets energi og proteinindhold. Undersøgelser har vist, at ponyer tygger meget længere på deres foder end heste. En fuldblodshest tygger i gennemsnit 4200 gange på et kg hø, mens en shetlandspony tygger gange i gennemsnit på et kg hø. (Luthersson 2007) Ponyen er selvfølgelig læn- Speciale i landskabsforvaltning februar

24 Hesten og dens græsningsadfærd Det er normalt, at en hests vægt varierer med omkring 50 kg hen over året gere om at spise, men til gengæld kan den udnytte stråfoderet i en langt højere grad end hesten. Dette er formentlig ponyens måde at tilpasse sig et barskt klima, med en sparsom plantevækst og et lavt næringsindhold. Undersøgelser viser, at mavetarmkanalen er forholdsvist større hos ponyer sammenlignet med heste. Hos ponyer der hovedsageligt fodres med hø/græs, udgør mavetarmkanalen omkring 20 % af kropsvægten, mens tilsvarende tal for heste er %. Denne forskel mindskes dog, hvis ponyerne fodres med korn produkter. (Luthersson 2007) Ponyerne kan altså tilpasse sig et fiberholdigt foder, med ringe næringsværdig, ved at udvide tarmkanalens volumen. Dette kan lade sig gøre fordi maven er en muskel, der kan trænes. Der er også forskel på heste og ponyers muskelmasse. Fuldblodshestens muskelmasse udgør ca. 52 % af kropsvægten, (Luthersson 2007) det tilsvarende tal er væsentligt lavere hos ponyer. Muskler har et større behov for energi til vedligeholdelse end fedtvæv. Altså ponyer har en forholdsvis større tarmkanal, og kan derved optage en større mængde næringsstoffer til vedligeholdelse, af en mindre energikrævende krop, sammenlignet med en fuldblodshest. Det er egenskaber, der er gode for dyr, der skal klare sig på ekstensive græsningsarealer. Ponyers evne til at isolere sig En meget væsentlig forudsætning for, at ponyerne har kunnet overleve i det kolde klima, er at de formår at isolere kroppen effektivt, så varmetabet bliver mindst muligt. Hvis hesten ikke kan holde kropsvarmen, kræver det store mængder energi, den energi kan kun komme fra foderet. Altså i et koldt klima med sparsomt foder er evnen til at isolere sig essentiel. Ponyerne isolerer sig, delvist ved at danne en tyk vinterpels, og delvist ved at danne et isolerende fedtlag under huden. Ponyer levede oprindeligt under forhold, hvor mængden af foder var meget svingende i løbet af året. Om sommeren var der masser af friskt græs, mens der om vinteren var mangel på foder. Ponyerne er i stand til at indtage et overskud af energi om sommeren i forhold til deres daglige behov. Denne overskudsenergi bliver deponeret i fedtvæv under huden og i bughulen. (Luthersson 2007) Et andet smart design er hestens indbyggede brændeovn ved nedbrydning af grovfoderet, cellulose og hemicellulose i stortarmen produceres varme, denne varmeproduktion er således en sidegevinst på vore breddegrader, fordi heste der skal fordøje store mængder græs eller hø, har nemmere ved at holde varmen, end heste der fodres med korn og halm. (Luthersson 2007) Fedtdepoter på hesten fungerer delvist som energireserver og delvist som isolation overfor kulden om vinteren. Heste der lever i vild eller halvvild tilstand, på nordlige breddegrader, med årstidernes skiften, vil selvfølelig ikke kunne få det samme foder året rundt. Om sommeren vil der være rigelige mængder af græs, varmen og lyset vil få græsset til at gro konstant, og hesten vil æde alt hvad de kan. Mens der om vinteren kun er tørt græs og kviste tilgængeligt. Derfor lægger hestene sig et godt fedtlag til om efteråret, som den så kan tære på i løbet af vinteren. (Se afsnit om fodring af ponyer) Hestene er således magre når foråret kommer. Det er normalt, at en hest varierer omkring 50 kg i vægt hen over året. Tyske undersøgelser viser at heste kan variere helt op til 100 kg i vægt (Luthersson 2007), uden at lide under det. Det gælder selvfølgelig kun heste, der ikke er i arbejde, og heste har bedst af, ikke at blive alt for fede eller at sulte. Vægttab og vægttilgang vil naturligt, foregår over en lang periode, da græsset kommer og forsvinder gradvist. Hestene økonomiserer tydeligt med deres kræfter, så de har et lavere aktivitets niveau gennem efterår og vinter. Insulins resistens Når en hest spiser mere end den har behov for stiger blodsukkerniveauet, og produktionen af insulin sættes i vejret. Insulinen fremmer den proces, hvor kroppens celler optager glukose og blandt andet omdanner det til glykogen (muskel brandstofdepot). Ponyer har generelt en nedsat følsomhed overfor insulin, i forhold til store heste, og derfor bliver overskudsenergien i højre grad omdannet til fedtdepoter. (Luthersson 2007) Det har været en kæmpe fordel under de barske leveforhold, men udgør et stort sundhedsproblem for ponyerne, på den måde som vi har dem i dag, hvor de får store mænger foder hele året i gennem, de får aldrig tømt deres fedt depoter, de bliver bare ved at lægge til. Resistensen overfor insulin forstærkes yder- 24 Københavns Universitet Skov & Landskab

25 mere ved fedme (Luthersson 2007), så overvægtige ponyer har en yderligere nedsat følsomhed. Altså fede heste har nemmere ved at blive endnu federe. Det er lignende forhold der gør sig gældende ved type 2 diabetes (gammelmandssukkersyge) hos os mennesker. Ponyer har behov for vitaminer og mineraler Ponyers behov for proteiner, vitaminer og mineraler, er det samme som store hestes, målt pr. kg kropsvægt. Det giver pony ejerne et problem, fordi de fleste naturlige fodertyper i Danmark, ikke indeholder tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler, til at dække ponyens behov, når de kun kan bruges i forholdsvis små mængder. Så her må man altid beregne at skulle supplere op med et tilskud af vitaminer og mineraler. Overvægt hos heste Generelt er ponyer sunde og robuste dyr, med stor tolerance overfor ydre påvirkninger. Deres eneste reelle svaghed, er deres tendens til overvægt. Overvægt hos heste er lige så stor en trussel mod deres helbred, som den er for os mennesker. Selve overvægten belaster knogler og led unødvendigt, og kan medføre skader og slid problemer. En overvægtig hest har også svært ved at vedligeholde konditionen, derfor belastes hjerte og kredsløb unødvendigt meget. Forfangenhed og EMS er andre følgesygdomme til fedme. (Luthersson 2007, van Dierendonck 2006) Det er farligt for de fede ponyer at tabe sig for hurtigt, ved at man tager foderet fra dem. Hvis den fede hest sultes eller selv mister ædelysten frigives store mængder fedtsyrer i blodet. Disse fedtsyrer vil, under normale omstændigheder, omdannes til energi i leveren, men hvis leverens kapacitet overskrides, ophober disse fedtsyrer sig i blodet, leveren og andre organer. Ved ophobning af fedt i lever og nyrer falder organernes funktionsevne, og hesten vil få tiltagende symptomer på organsvigt. Hvis hesten ikke hurtigt kommer i behandling, vil den dø. Dette kaldes hyperlipæmi. (Luthersson 2007) Slankekur ved hjælp af sult er altså en rigtig dårlig og farlig, måde at få hesten til at tabe sig. Et rigtig godt alternativ vil være at sætte den fede hest ud på en meget mager græsgang, hvor den fortsat kan have et normalt fødeindtag, men den skal bevæge sig over større afstande og der vil ikke tilnærmelsesvis være den samme mængde næring i græsset. Speciale i landskabsforvaltning februar

26 Hesten og dens græsningsadfærd En ekstremt mager hest, INGEN fedtvæv eller muskler og knoglerne er meget tydelige. Billede fra HESTENS værns hjemmeside. Huldvurdering af heste N år man skal vurdere hestens huld inddeles hestene traditionelt i 9 kategorier. (Luthersson 2007) Det er vigtigt løbende at vurdere hestenes huld, for at vide om de får den rette mængde næring. Hvis det skal være ideelt skal heste ligge på huld 5. Vær i denne forbindelse opmærksom på at heste ikke nødvendigvis er ved godt huld, blot fordi de har store maver. Heste der spiser store mængder næringsfattigt foder vil blive vommede at se på, uden de nødvendigvis behøver at være ved tilstrækkeligt huld. 26 Københavns Universitet Skov & Landskab

27 Heste er ikke nødvendigvis er ved godt huld, blot fordi de har store maver Kategori 1 Beskrivelse Ekstremt mager. Intet fedt væv, nærmest ingen muskler og fremtrædende knogler. Ryg ekstremt spids. Skind og ben moderat tynd hest. En anelse skarp over ryggen, ribben kan ses men ikke tydeligt. 2 Mager. Sparsomt fedtlag, fremtrædende knogler og tab af muskelmasse. Spids ryg og intet fedtvæv på ribben. 3 Tynd. Lidt fedtvæv ved ryg, hvirvler ses ikke tydeligt, men ribben er fremtrædende. Og ryggen er skarp. 4 Moderat tynd. En anelse skarp over ryggen, ribben kan ses men ikke tydeligt. 5 6 Moderat foderstand/middel. Ryggen er flad, ribben kan mærkes men ikke ses. Over middel. Begyndende fedtlag uden på ribben og omkring hale rod. Begyndende fure på bagpart og ryg. Hest i tilpas foderstand, her er ryggen flad og ribbenene vil kunne mærkes, men kan ikke ses. Eget foto. 7 Let overvægtig. Tydelig fure på bagpart og ryg. Ribben dækket af fedtlag, men stadig mærkbare. Begyndende fedt lag på halsen. 8 Fed. Kraftig fure på bagpart og ryg. Fedt lag på halsen. Fedtlag ved manken, skuldrene og på inderlår. 9 Ekstrem fed. Dyb fure på bagpart og ryg. Kraftig spækkam på halsen, ved manken, bag skulderen, omkring halerod og på inderlår. (Luthersson 2007) En fed hest med tydelig spækkam på halsen en huld vurdering vil være på 8-9. Billede fra hestonline.dk Speciale i landskabsforvaltning februar

28 Hesten og dens græsningsadfærd Det er den gængse opfattelse, at larverne i deres frit levende stadie dør i frost vejr, men det gør de ikke, tværtimod. Sygdomme og parasitter P å græsgange forekommer forskellige indvoldsorme og insekter, der kan fremkalde sygdomme og mistrivsel hos hesten, derudover kan hestene blive syge af mineralmangel, giftige planter m.m. Øldåser og stykker af hegnstråd m.v. kan ligeledes forårsage skader og sygdom hos heste på græs. De spiser sjældent den slags men kan komme til skade på det. Affald kan også forsage sygdom, hvis hestene spiser det, det kan både være mad og haveaffald. Hvis hestene spiser ting der ikke er naturlige for dem, giftige eller muggent, kan de risikere blive forgiftede eller få kolik, og måske tarmslyng med døden til følge. De fleste ting gives til hestene i den bedste mening som gammelt bager brød eller afklip fra græsplænen, med det kan få fatale konsekvenser for hestene. og artsfællers ekskrementer. På tørre arealer er problemerne i reglen ikke så store, da den forholdsvis lave luftfugtighed i plantelaget og periodisk udtørring, nedsætter parasitternes overlevelses muligheder, i deres frit levende stadier. På frodig og fugtig bund er problemerne med parasitter størst, på grund af de gode overlevelsesmuligheder, i deres frit levende stadier. På strandenge falder parasittrykket med stigende saltindhold og antallet af overskylninger. Det er den gængse opfattelse, at larverne i deres frit levende stadie dør i frost vejr, men det gør de ikke, tværtimod. Larverne er vekselvarme dyr lige som slanger, så de sætter deres energi niveau efter temperaturen, hvilket gør at de kan overleve meget længere, når de er kølet eller fros- Hestens indvoldsparasitter Heste kan, ligesom alle levende væsener, have orm. Det er helt naturligt for hestene, men ikke i store mængder, for så vil de give hestene problemer på flere fronter. Nogle typer orm ødelægger tarmene, andre sætter sig i blodårerne med risiko for blodpropper til følge, og andre igen kan ødelægge organerne. Der ses hvert eneste år dødsfald hos hest på grund af orm. Ormene smitter fra hest til hest, ved at de kommer ud som æg sammen med ekskrementerne. Mens de er i deres frit levende stadie forvandler de sig til larver, der kravler op i græsset og venter på at blive spist af en ny værtshest. Derfor undgår heste at græsse tæt på deres egne 28 Københavns Universitet Skov & Landskab

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt

Læs mere

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion

Hestens Mave-Tarmkanal Tyggefunktion - spytproduktion Den optimale fodring af konkurrencehesten Aftenens program Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Hestens fordøjelse Foderets negative indflydelse Principper i foderplaner Pause Energistofskifte /

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Hestens udvikling. Mavetarmsystemet. Hvad er hesten for et dyr? Miljøændringer skabte en specialiseret mave-tarmkanal.

Hestens udvikling. Mavetarmsystemet. Hvad er hesten for et dyr? Miljøændringer skabte en specialiseret mave-tarmkanal. Hestens mavetarmsystem: Hvad sker der med foderet Mavetarmsystemet Hestens udvikling Hestens fordøjelsessystem Hvad er koblingen mellem kolik og foder Hvad kan vi gøre for at formindske risikoen for kolik?

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Hvad er en nøjsom hest? Størrelsen ikke afgørende

Hvad er en nøjsom hest? Størrelsen ikke afgørende Hvorfor er den islandske hest anderledes? Del I Del II Pause Program Generel fodring af heste og forebyggelse af sygdomme Fodring af islandske heste Hvorfor er islænderen anderledes? Nanna Luthersson,

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng?

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Nanna Luthersson, dyrlæge Mavesår Diarré Nyreslag Forstoppelse Spiserørsforstoppelse Vækstproblemer Adfærdsproblemer Forfangenhed 1 Mavesår hos heste Hvad er mavesår?

Læs mere

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose

Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Afd. For Skov, Natur og Biomasse Anbefalinger vedr. Naturpleje af Mellemområdet, Lille Vildmose Rita Merete Buttenschøn Foto: Jan Skriver Dias 1 Målsætninger for Mellemområdet Bevare et åbent græsningspræget

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 1 1 Hvad kaldes hestens afkom? A: Lam B: Føl 2 Hvad er en vallak? A: Hoppe B: Kastreret hingst 3 Kan hesten stå op og sove? 4 Hvad er en sok? A: Aftegn i panden B: Aftegn på benet 5 Hvor sidder lansemærket?

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009

Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lilleådalens græsningsselskab foderværdi, højde og botanisk sammensætning 2008-2009 Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, januar 2010. Lilleådalens græsningsareal er et stort og varieret naturområde med behov

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Den optimale fodring af militaryhesten. Den gode præstation. Hvad er hesten for et dyr? Moderne heste under unaturlige forhold

Den optimale fodring af militaryhesten. Den gode præstation. Hvad er hesten for et dyr? Moderne heste under unaturlige forhold Den optimale fodring af militaryhesten Nanna Luthersson, dyrlæge Hestedoktoren I/S Den gode præstation Korrekt træning Optimal Protein styrke korrekt mængde og høj kvalitet Tilstrækkeligt Hurtighed med

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Naturkvalitetsplanen i korte træk Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder

Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Betydning af indlæring for kreaturernes græsningsadfærd belyst på Himmerlandske heder Lisbeth Nielsen, Rita Merete Buttenschøn og Leo Kortegaard Opsummering af projektets resultater På de himmerlandske

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Særlige råvarer i HorseLux Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen

Læs mere

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen Når hesten skal gøres klar til kåring Det er et spændende arbejde at klargøre hesten, dvs. fodre og træne den og at få den soigneret, så den viser sig fra sin allerbedste side, når den præsenteres for

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Desuden bliver hesten forsynet

Desuden bliver hesten forsynet Mere velvære I heste bliver foderet fordøjet i enten den forreste del af tarmsystemet (mave og tyndtarm), hvilket går stærkt, eller i den bagerste del (blind- og tyktarm), som er et stort gæringskammer

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 21 1 Fra hvilken side skal man håndtere hesten? A: Den nærmeste B: Venstre 2 Er det farligt at fastgøre sig til hesten?, det kan faktisk være livsfarligt 3 Må du stå bag hesten?, det kan da være lige meget,

Læs mere

Læs og lær om. bondegårdens dyr

Læs og lær om. bondegårdens dyr Læs og lær om bondegårdens dyr En ko på gården En ko på gården skal lave mælk. En ko kan lave mælk, når den har født en kalv. En ko spiser græs. Det kan den godt lide. Den spiser græs på en mark, når

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Mavesår hos heste hvorfor er det vigtigt? Mavesår: forebyggelse, behandling og ny viden. Moderne heste under unaturlige forhold

Mavesår hos heste hvorfor er det vigtigt? Mavesår: forebyggelse, behandling og ny viden. Moderne heste under unaturlige forhold Mavesår hos heste hvorfor er det vigtigt? Mavesår: forebyggelse, behandling og ny viden Hvor udbredt er dette problem? Risikofaktorer for mavesår Hvordan fungerer hestens mave? Symptomer og diagnose Foreløbige

Læs mere

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød

KOGRÆSNING. God natur Gode oplevelser Godt kød KOGRÆSNING God natur Gode oplevelser Godt kød Græsning er en naturnær drift, der giver en stor biologisk variation Græsningens historie Urskovens dynamik omfattede lysåbne partier, afgræsset af store græsædere

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD

HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD HVAD ER EMS? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) ABCD Hvad er Equint Metabolisk Syndrom? Equint Metabolisk Syndrom (EMS) er en af de to hyppigste hormonforstyrrelser hos heste og ponyer. EMS er forbundet med

Læs mere

After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs

After-Life pleje plan for. Korevlen. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs After-Life pleje plan for Korevlen Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Korevlen er projektområde nr. 11 i LIFE BaltCoast projektet og er en

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier

Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Græsmarker, græsmarkspleje og græsningsstrategier Hvordan græs gror Græs ikke for tidligt Eller for kort Tilpas belægningsgraden Under 1 kg ts. 1,1 kg ts. Over 1,2 Intet er så forskelligt som forholdene:

Læs mere

Pleje af tørre naturtyper

Pleje af tørre naturtyper Pleje af tørre naturtyper Biolog Hanne Tindal Madsen Agri Nord Natur og Miljø Natur, beskyttelse og pleje Naturtyper Beskrivelse enkelte Danmark Beskyttelse Lovgivning Administration Pleje Typer Praksis

Læs mere

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED? NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

GARANETRET I HUNDEMADEN. Food for uniq dogs UNIQ KVALITET. Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten.

GARANETRET I HUNDEMADEN. Food for uniq dogs UNIQ KVALITET. Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten. GARANETRET I HUNDEMADEN Food for uniq dogs UNIQ KVALITET Når din hund har smagt et UniQ-produkt, går den aldrig mere på kompromis med kvaliteten. UNIQ START er et super premium kvalitets hundefoder udviklet

Læs mere

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen Sommerperioden er tidspunktet, hvor hesten fylder kropsdepoterne op, som den så tærer på i løbet af vinteren. Det forudsætter en arealmæssig stor sommerfold med

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Landskabet er under stadig forandring

Landskabet er under stadig forandring Landskabet er under stadig forandring I det danske klima er løvskov den naturlige vegetation. Når landskabet ikke er skovklædt i dag, skyldes det, at jordbrug, plantager, bebyggelser og anlæg har fortrængt

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN OPTIMAL er resultatet af mange års ernæringsforskning og erfaring med hestefoder. Med serien ønsker vi, sammen med

Læs mere

Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off.

Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off. Baltazar: DV plag, vallak, 2 år og 4 måneder har gennem hele sit liv lidt af diarré on/off. Erfaringer med Animal Biosa 14/9-1/10 2004 (dagbog fra Maiken): Vi har på alle mulige måder forsøgt at tage hensyn

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Plejeplan for Piledybet

Plejeplan for Piledybet Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Pletmælkebøtte Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn Indhold: 1. Fra skov til åbent landskab 2. Beskyttet natur 3. Naturens tilstand 4. Indsatsmuligheder a. Mere viden b. Naturpleje/- genopretning

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere