Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland"

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Den sikrede døgninstitution Grenen, Region Midtjylland

2 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Kort præsentation af tilbuddet Metode Konklusion... 5 Standard 1.1 Kommunikation... 5 Standard 1.2 Brugerinddragelse... 8 Standard 1.3 Individuelle planer Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standard 2.3 Ledelse Side 1

3 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg Det eksterne evalueringsbesøg på den sikrede døgninstitution Grenen blev foretaget den 7. februar 2013 af surveyor Didde Tornby Christoffersen, Region Nordjylland og surveyor Anja Stokholm, Region Syddanmark. Surveyors er underlagt regler for tavshedspligt. 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg Formålet med den eksterne evaluering i perioden er at foretage en vurdering af tilbuddets arbejde med de seks standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område med henblik på at sikre kontinuerlig læring og udvikling. Vurderingen vedrører tilbuddets arbejde på standardernes fire trin, som har fokus på om tilbuddet har beskrevet og implementeret fremgangsmåder for praksis på standardernes temaområder, og om tilbuddet løbende kvalitetsovervåger arbejdet, og fra dette afsæt justerer sin praksis for yderligere at udvikle kvaliteten. Det eksterne evalueringsbesøg er et øjebliksbillede af dialog, observationer og diverse skriftligt baggrundsmateriale, som tilvejebringes gennem en stringent dataindsamlingsproces. Dette øjebliksbillede sammenholdes med fastlagte kriterier til vurdering af de enkelte standarders opfyldelsesgrad. Den færdige rapport med surveyornes indstillinger forelægges et evalueringsnævn, der har til opgave at samstemme afgørelserne på tværs og dermed sikre en ensartet vurdering på tværs af tilbud. Det er dermed også nævnets rolle at lægge den linje, der ligger til grund for de vurderinger, der foretages på de eksterne evalueringsbesøg. Der tages forbehold for, at såvel surveyors som nævnsmedlemmer kan være inhabile i konkrete sager. Surveyorne evaluerer således ikke i egen region, ligesom nævnsmedlemmerne undlader at deltage i afgørelser vedrørende tilbud i egen region. 3. Kort præsentation af tilbuddet Målgruppe og lovgrundlag: Grenen er en social institution efter Lov om Social Service 67. Grenen er en del af Region Midtjyllands specialområde for kriminalitetstruede og dømte børn og unge. Grenen modtager unge, der er domsanbragte eller på ungdomssanktion iflg. straffeloven 74 og surrogatvaretægtsfængslinger 29, 39 i magtbekendtgørelsen. Grenen modtager desuden unge der er anbragt frivilligt eller med tvang efter lov om social service. Grenen er opdelt i fem afdelinger: Den særligt sikrede afdeling Syd, modtager unge, som ikke kan rummes på almindelig sikret afdeling. Det drejer sig om unge, som udviser særligt psykisk afvigende adfærd. I henhold til magtbekendtgørelsen. De sikrede afdelinger; Kronen og Nord modtager unge i henhold til servicelovens 67. Tvangs- og frivillige anbringelser efter lov om social service. 29 og 39 i magtbekendtgørelsen surrogatvaretægtsfængslinger. 74 i straffeloven Ungdomssanktioner og domsanbragte. De to åbne afdelinger, Toppen og Roden modtager unge, der har begået kriminalitet eller er kriminalitetstruede - samt unge der er socialt anbragte, unge med adfærdsmæssige forstyrrelser og unge med forskellige former for psykiske lidelser herunder ADHD, ADD, OCD eller personlighedsforstyrrelser. Grenen modtager også unge med diverse former for misbrugsproblematikker. Side 2

4 Medarbejdersammensætning: På Grenen er der ansat psykologer, pædagoger, faglærere, lærere, pædagogiske medhjælpere og socialrådgivere. Fællesarealer: Boliger og fællesarealer: Institutionen er beliggende i naturskønne områder på Djursland med boldbaner og mulighed for fysisk udfoldelse både inde og ude. Der er endvidere tilknyttet skole og værksteder. Kendetegnede for de fysiske rammer i Grenen-Dalstrup er store og lyse rum og særdeles gode udfoldelsesmuligheder blandt andet i form styrketræningsrum, motionsrum, gymnastiksal, biograf, skoleundervisningslokaler, grovværksteder, kreativt værksted, 4 store gårdmiljøer anlagt med henblik på at skabe gode betingelser for leg og sport og anden aktivitet. Bygningerne i Glesborg er fra begyndelsen af 1970 erne. De blev gennemgående moderniseret i 2004, hvor der blev tilbygget et autoværksted. Der er en bygning med centraladministration, intern skole, køkken, vaskerum og et rum til personaleskabe. Administrationen består af 5 kontorer og 3 mødelokaler. Skolen består af en aula, 2 undervisningslokaler, et musikrum, et rum til aktiviteter i frikvarterer (pool, bordtennis og dart), et kreativt rum samt et kontor og et lærerværelse. Afdeling Roden og Toppen består begge af 5 ungeværelser, 2 medarbejderrum, køkken, stue, terrasse, 2 badeværelser med toilet og et supplerende toilet. Afdeling Knasten består af 3 mindre udslusningsboliger og en lidt større lejlighed der blandt andet anvendes til overnattende besøgende. Endelig er der en nybygning med træværksted, et smedeværksted, badefaciliteter, et spiserum og et kontor. I tilknytning til men adskilt fra værkstederne består bygningen af en gymnastiksal og et motionsrum. I tilknytning til træværkstedet og smedeværkstedet er en nyopført, selvstændig bygning, der er indrettet som autoværksted. Udendørs er der særdeles gode udfoldelsesmuligheder: Beachvolleybane, kombibane med kunststof og belysning, badebassin, trampolin, fodboldbaner, skov med overnatningsmuligheder, cykelcrossbane, sø med klatretov m.m. Antal pladser: Grenen tilbyder i alt 28 pladser fordelt på 10 almindeligt sikrede pladser, fem særligt sikrede pladser i Dalstrup og 13 åbne pladser i Glesborg. 4. Metode Det eksterne evalueringsbesøg blev foretaget med afsæt i det vejledende dagsprogram og ved gennemførelse af de forskellige sessioner, metoder og kilder, som dér er angivet. Der blev foretaget ledelsesinterview i fokusgruppe med deltagelse af daglig leder for Undervisning, Uddannelse og Undersøgelser i Specialområde Kriminalitetstruede og dømte børn og unge, Michael Aakær, konstitueret leder af den åbne afdeling Glesborg-Toppen, Palle Abrahamsen, afdelingsleder for den sikrede afdeling Dalstrup-Nord, Jens Dam Christensen, afdelingsleder for den sikrede afdeling Dalstrup-Kronen, Kai Steinsli, afdelingsleder for den særligt sikrede afdeling, Dalstrup-Syd, Bo Sommer samt afdelingsleder for socialrådgiverfunktionen, Jane Andersen samt en medarbejder, der er socialrådgiver og ressourceperson på kvalitetsmodellen. Der blev desuden foretaget Side 3

5 medarbejderinterview, ligeledes som fokusgruppe. I alt tre medarbejdere deltog og repræsenterede flere afdelinger, forskellige fagligheder og døgn- og dagmedarbejdere. Der blev ligeledes gennemført individuelle interviews med to unge fra forskellige afdelinger. De to unge havde på besøgstidspunktet haft ophold på Grenen i henholdsvis én måned og mere end tre måneder. Surveyorteamet foretog rundgang på en af de alm. sikrede afdelinger (Nord og den særligt sikrede afdeling Syd, samt værksteder og skole Surveyorteamet havde derudover følgende materiale til rådighed: Regionalt udarbejdede retningsgivende dokumenter med lokale tilføjelser for de seks standarder; alle dateret januar 2013 Referat fra auditering af ydelsesspecifikke standarder, 18/1-12 samt tilhørende opfølgningsplan af 21/2-12 Referat fra auditering af organisatoriske standarder 19/1-12 samt tilhørende opfølgningsplan af 14/2-12 Aktivitetsplan: Detaljeret skema for dagens program for de unge Dagbogen (25.05): instruktion om hvordan medarbejderne skriver i dagbog Modtagelsesskema ( s) Forældre og pårørendesamarbejde på Grenen (35.60) Skabeloner til informationsbreve til forældre Funktionsbeskrivelse for socialrådgivere ( ) Individuelle pædagogiske planer (45.00): manual til arbejdet med IPP Planlægning af pædagogiske aktiviteter ( ) (manual) Voksenforløb og time-out(manual, retningslinje) Dagsordensskabelon for beboermøde Retningslinjer for screening for psykiatriske problemstillinger på de sikrede institutioner (dok fra Danske Regioner) Sip sikret procedure Beskrivelse af Grenens 4 etiske principper: Respekt for selvbestemmelse Hensyn til fysisk og psykisk integritet Agtelse for værdighed Omsorg for det sårbare liv Retningsgivende dokument for undervisning på Grenen (20.00) Retningslinjer for elevplaner på Grenen ( ) SMTTE modellen en opsummering ( ), samt skema ( ) Sip åben procedure på Grenen ( å) Individuel plan (elektronisk i Bosted) for 3 beboere Dokumentation for arbejde med mål og delmål 3 beboere, herunder dagbogsnotater, heraf fremgår at der evalueres hver 14. dag på delmål Psykologisk screening for 1 beboer Dokumentation for beboerindflydelse Anonymiseret referat fra en MUS- samtaler E-apv handleplan set for en medarbejder (ledelsen oplyser, at der er tekniske problemer ifht at sammenkøre de enkelte medarbejderes e-apv til et samlet dokument Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering TULE, Surveyour er bekendt med den elektroniske medarbejderhåndbog og har set indholdsfortegnelsen og udpluk af håndbogen. (der er tale om ret omfattende værk med mange dokumenter) Oversigt MUSsamtaler 2012 på Grenen Side 4

6 5. Konklusion På baggrund af evalueringsbesøget på Den sikrede Institution Grenen vurderes tilbuddets arbejde med standardernes fire trin at føre til følgende opfyldelsesgrad: Standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt med bemærkninger Standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt med bemærkninger Standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt med bemærkninger Standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Vurderingen uddybes i det nedenstående: Standard 1.1 Kommunikation Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for afdækning af de enkeltes kommunikative ressourcer retningslinjer for, hvordan viden om de enkeltes kommunikative ressourcer omsættes i daglig praksis på boformen retningslinjer for løbende evaluering og revidering af de enkeltes kommunikative afdækninger. De retningsgivende dokumenter er udarbejdet regionalt med lokale tilføjelser. I de retningsgivende dokumenter er præciseret forskellige kommunikative aspekter som kan afdækkes, herunder verbal og non-verbal kommunikation, sociale kompetencer og handicap. Metoder hertil er ikke uddybet, men der er beskrevet fremgangsmåder for omsætning. I forlængelse heraf henvises til forskellige dokumenter til afdækning, men i disse dokumenter findes ikke et målrettet fokus på kommunikation. Da de retningsgivende dokumenter dog både adresserer retningslinjer for afdækning, omsætning og evaluering vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for kommunikation vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der arbejdes aktivt med afdækning af de unges kommunikative ressourcer, og at dette arbejde er organiseret i arbejdsgrupper, hvor der også er gennemført de audits som kvalitetsovervågningen tilsiger. De unges kommunikative ressourcer afdækkes igennem pædagogiske observationer, og kommunikation er her et selvstændigt område. Der anvendes også psykologiske screeninger og bygges på den viden, som fremgår af de sagsakter som modtages fra kommunen i forbindelse med indskrivning. Ofte er der tale om akut indskrivning, hvorfor sagsakterne i praksis må indhentes efterfølgende. Den enkelte unges kommunikative ressourcer evalueres og revideres på planlægningsmøder. Her er en fast ungerunde, hvor den enkelte unge tages op hver 14. dag og medarbejdergruppen drøfter observationer og hvad psykologen kan bidrage med. På denne vis revurderes arbejdet hele tiden. Side 5

7 I interview med medarbejderne bekræftes, at den kommunikative afdækning af en ung starter ved modtagelsen, hvor Grenens socialrådgiver gennemgår den unge sammen med medarbejdergruppen, og medarbejderne herefter selv læser papirerne. Den kommunikative afdækning sker også via medarbejdernes egne observationer. Medarbejderne fortæller, at den non-verbale kommunikation er lige så vigtig som den verbale, og at de er meget opmærksomme på og arbejder med de unges kropssprog også. Omsætningen og dokumentationen af de kommunikative ressourcer sker ved at føre den viden som genereres i afdækningen ind i den enkelte unges individuelle plan og også ved den daglige overlap mellem medarbejdere. Lærer og faglærer foretager faste evalueringer af de enkelte unge hver 14. dag. Medarbejderne bekræfter desuden, at der sker en samlet evaluering af de enkelte unge hver 14. dag med afsæt i den enkelte unges individuelle plan. Når der er unge som vurderes at have et særligt behov for at der arbejdes med kommunikation, udfærdiges et delmål omkring det. Medarbejderne fortæller desuden, at der er blevet afholdt temadage omkring standardarbejdet og at de arbejder med kommunikationsbrikker, som pædagogisk redskab og som led i den kollegiale sparring. I interview med de unge fremgår det, at de begge oplever, at de voksne er meget forskellige i deres omgang med de unge. En ung giver udtryk for bedst at kunne lide de voksne, der forklarer på en rolig måde, hvis den unge har gjort eller sagt noget forkert. Den unge oplever, at det hjælper, f.eks. i forhold til at bande mindre end tidligere. Den unge fortæller også, at de bliver behandlet som de selv behandler andre, og at hvis man f.eks. bander meget, så kan man godt blive svaret hårdt tilbage i starten, men at man så lærer det hurtigt. Den unge kunne ønske, at de voksne i stedet ville forklare hvorfor noget er som det er. Den unge oplever også, at de voksne kan kritisere de unge på en for kompliceret måde, og at det kan være nødvendigt at sige til de voksne, at de andre unge ikke forstår det. Den unge er tilfreds med at bo på Grenen og oplever at få den hjælp den unge har brug for. En fast dag om ugen er der ungemøde, hvor den unge alene kan tale med en voksen. Den anden unge er ikke tilfreds med at bo på Grenen. Den unge oplever at de voksne ikke vil have diskussion og spørgsmål og negative udtalelser. Den unge oplever, at nogle af de voksne er lidt firkantede, men samlet set er de meget forskellige. De voksne gør meget ud af at snakke med de unge, men den unge er selv træt af at snakke. Den unge er blevet tilbudt forskellige former for hjælp, f.eks. psykologhjælp. Den unge har lidt blandede følelser for de voksne. Mange af de voksne kan den unge godt lide som personer; en enkelt er nærmest blevet som en ven. Den unge giver et konkret eksempel på, hvordan denne voksen har hjulpet med at finde noget materiale til den unge, som den unge kan relatere sig til. Den unge giver udtryk for, at den unge føler, at de fleste voksne respekterer den unge. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der i de tre tilfældigt udvalgte individuelle planer ikke fremgår selvstændige faneblade eller tydelige overskrifter, hvorunder der dokumenteres en afdækning af kommunikative ressourcer. Ifølge en ledelsesrepræsentant burde alle vigtige områder, herunder kommunikation, fremgå af de sammenfatninger, som laves om den enkelte unge som del af plan-arbejdet. I de tre udvalgte individuelle planer var der ikke eksplicitte beskrivelser af de unges kommunikative ressourcer, og ved gennemgang af dagbogsnotater kunne stifinder heller ikke konstatere hvornår og hvordan de kommunikative afdækninger var foregået. Surveyor så desuden en psykologisk screening, hvor kommunikation ikke var eksplicit behandlet. På forespørgsel om et eller andet eksempel på skriftlig dokumentation for en kommunikativ afdækning, fandtes et statusnotat til en kommune, hvoraf den unges kommunikative Side 6

8 evner/ressourcer fremgik under punktet kognitiv funktion. Det fremgik af alle de sete planer, at den unge var blevet evalueret inden for de seneste fjorten dage. Ved rundgang observerede surveyteamet dagsstrukturtavler til understøttelse af kommunikationen mellem de unge og medarbejderne på Grenen. På baggrund af de ovenstående fund vurderer surveyorne, at der ikke arbejdes tilstrækkeligt systematisk med afdækning, omsætning og dokumentation af de unges kommunikative ressourcer som beskrevet i de retningsgivende dokumenter. Der er overensstemmelse mellem ledelsens og medarbejdernes beskrivelser af, hvordan de kommunikative afdækninger skal finde sted, omsættes og dokumenteres, og det er også tydeligt at dele af den beskrevne praksis bliver fulgt; blandt andet at der sker en systematisk revurdering af de unge med 14 dages mellemrum. Ved dokumentgennemgangen er det dog vanskeligt at finde eksempler på skriftlig dokumentation af de enkelte unges kommunikative ressourcer, hvorfor den på trin 1 beskrevne praksis må konkluderes kun delvist at være implementeret som forventet på trin 2. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af kommunikative ressourcer i overensstemmelse med de foreliggende retningslinjer (indikator 3) om viden om den enkeltes kommunikative afdækning omsættes i den daglige praksis, så den gensidige kommunikation mellem den enkelte og medarbejderne fremmes (indikator 4) om afdækningerne af de kommunikative ressourcer evalueres og revideres (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der foreligger referat fra gennemført audit af 18. januar 2012, hvoraf det fremgår at ovennævnte indikatorer er blevet vurderet, og endvidere, at tilfældigt udvalgte individuelle planer, psykologiske udredninger m.v. er blevet lagt til grund for vurderingerne. Auditpanelet konkluderer, at der mangler fyldestgørende dokumentation for de kommunikative afdækninger. I interview med ledelsen redegøres også for auditeringen, dens konklusioner og opfølgning. Medarbejderne er bekendte med at audit har været afholdt, men ved ikke yderligere om konklusionerne og har ikke fået specifikke tilbagemeldinger om dem. Standarden for kommunikation vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger en plan for opfølgning på auditering af ydelsesspecifikke standarder af 21. februar Af planen fremgår, at dokumentationen af kommunikative ressourcer er et prioriteret område og der er angivelser af hvad, hvem og hvornår det fremadrettede arbejde skal foregå. Af planen fremgår, at arbejdet med forbedring af dokumentationen skulle være tilendebragt ved udgangen af Et led heri er afholdelsen af en temadag Side 7

9 for medarbejdergruppen om de ydelsesspecifikke standarder. Denne fortæller de interviewede medarbejdere at have deltaget i. Surveyorne konkluderer således, at der er udarbejdet en opfølgningsplan, som også er fulgt/iværksat, som indikatoren 6 foreskriver, hvorfor trin 4 må vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.1 Kommunikation: Opfyldt med bemærkninger Begrundet vurdering: Surveyorne har på trin 2 fundet, at der kun delvist arbejdes i overensstemmelse med de retningslinjer for arbejdet med afdækning, omsætning og evaluering af kommunikative ressourcer, som fremgår af de retningsgivende dokumenter. Manglerne vedrører den skriftlige dokumentation af de kommunikative afdækninger og løbende revurderinger, og vurderes at være væsentlige for standardens overordnede formål. Ved den interne kvalitetsovervågning har Den Sikrede Institution Grenen selv konstateret, at der er forbedringspotentiale på dokumentationsdelen, og på den baggrund udarbejdet en plan og iværksat opfølgende handlinger. Dette opfølgende arbejde skulle være tilendebragt ved udgangen af 2012, men på evalueringsbesøget den 7. februar 2013 konstaterer surveyorne, at dokumentationen på området fortsat er utilstrækkelig trods de gennemførte tiltag, hvorfor den udarbejdede opfølgningsplan må konstateres ikke at have ført til det ønskede formål. Det vurderes dog, at tilbuddet har den fornødne fremdrift og forståelse for arbejdet til at arbejde med de fundne udfordringer. Dette vurderes ligeledes at kræve opfølgning, hvorfor standarden vurderes opfyldt med bemærkninger Standard 1.2 Brugerinddragelse Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der er udarbejdet retningsgivende dokumenter, der indeholder retningslinjer for, hvordan den enkeltes forudsætninger for indflydelse afdækkes retningslinjer for, hvordan de enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse løbende afklares og håndteres retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de enkeltes forudsætninger for indflydelse. De retningsgivende dokumenter er regionalt udarbejdede med lokale tilføjelser. Der er i de lokale tilføjelser ikke angivet konkrete metoder for afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse, men der er beskrevet mange procedurer for, hvordan de unge inddrages, f.eks. ved hjælp af strukturer på ungemøder og hvordan de skal præsenteres for ændringer. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldte. Standarden for brugerinddragelse vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at standarden er skrevet ind i Grenens medarbejderhåndbog, og at der desuden har været afholdt en temadag umiddelbart før jul, hvor brugerinddragelse var et emne, som ledelse og medarbejdere kunne øve sig i. De unges forudsætninger for brugerinddragelse afdækkes i forbindelse med indskrivning, hvor de unge spørges ind til hvem de er. Hver eneste uge afholdes unge/voksen- Side 8

10 samtale med den enkelte unge, hvorfra den unges input tages med på personalemøde og drøftes i medarbejdergruppen. Samme dag gives en tilbagemelding til den unge. Der afholdes også ungemøder på de enkelte afdelinger, hver anden uge, hvor de unge kan tage forskellige temaer op. Der er ofte tale om ønsker til aktiviteter. Der udarbejdes en aktivitetsplan, hvoraf det fremgår hvilke unge der har ønsket en bestemt aktivitet og en lignende fremgangsmåde gælder for madplaner. Udover de skemalagte aktiviteter er der mulighed for selv-valgte aktiviteter. Det er også del af arbejdet med brugerinddragelse at give en ung time-out ; et begreb der anvendes, hvis en ung har brug for en pause, eller medarbejderne vurderer, der er behov for det. Medarbejderne italesætter, at de unge har mulighed for at klage til en medarbejder, socialrådgiver eller leder. Der eksisterer desuden en slags ombudsmands-funktion, hvor en mere uvildig medarbejder tages med ind i behandlingen af en klage fra en ung. Der tages referat af denne behandling og meldes tilbage til den unge omkring konklusionerne fra behandlingen. I interview med medarbejderne bekræftes, at der afholdes unge/voksen-samtaler ugentligt, som tages med på personalemødet dagen efter, hvorefter der meldes tilbage til de unge. Medarbejderne fortæller ligeledes, at der afholdes ungemøder på afdelingerne hver anden uge og at de unge inddrages i planlægning af aktiviteter og madplan. I skole eller værksted foregår samtaler mellem de unge og lærerne/faglærerne og de unge deltager i at vælge hvad der skal arbejdes med, ud fra de muligheder som lærer/faglærer opstiller. De unge er desuden som udgangspunkt inddraget i arbejdet med elevplaner. Tilgangen er at alle unge skal være med i dette arbejde, men der kan være individuelle hensyn såsom psykiatriske problemstillinger, som nødvendiggør en anden tilgang. Den enkelte unges forudsætninger for brugerindflydelse afdækkes ved drøftelse på personalemøder, hvor medarbejdergruppen tager afsæt i hvad de ved fra forskellige samarbejdsparter, f.eks. kommuner, psykologer, psykiatere, tidligere skoler m.v. Når der ikke foreligger materiale på forhånd påbegyndes afdækningen på Grenen ved samtaler med den unge. På personalemøder foregår også en løbende evaluering og revurdering af de unges forudsætninger for brugerinddragelse, idet det tilbagevendende drøftes om det der gøres er godt nok. Evalueringen sker også ved de daglige overlap. I interview med de unge bekræftes, at de unge oplever at have indflydelse på f.eks. maden, og at det fremgår af planen at ønsker er imødekommet og at de i øvrigt deltager i madlavningen. De unge fortæller også samstemmende, at der afholdes ungemøder, hvor de har mulighed for at fremkomme med forslag. Den ene unge oplever, at der bliver lyttet til deres forslag, der som regel opfyldes efter lidt tid, mens den anden unge hæfter sig ved, at de unge ikke er med til at beslutte om et forslag imødekommes. Den samme unge udtrykker utilfredshed med ikke at have indflydelse på, hvor meget man kan få lov til at være sig selv. Den unge oplever, at man skal være meget ude i fællesskabet og at de unge ikke har mulighed for at være sammen alene, men at der altid skal være en voksen til stede. Den unge fortæller også, at de unge er aktiverede hele tiden og skal spørge om lov til mange ting; hvilket alene er noget som de voksne har besluttet. Det er dog muligt at sige til, hvis man har brug for en pause og den unge fortæller at man kan tage en time-out fra skolen, men at man også kan blive bedt om at blive længere i skolen, hvis de voksne vurderer, at det er ved at udvikle sig til et mønster. En af de unge fortæller herudover, at man ved unge/voksensamtale får sine delmål, og at det for nylig er blevet sådan, at man har mulighed for at fremkomme med sine individuelle ønsker, forud for personalemøder, hvor delmålene fastlægges. Den anden unge fortæller, at den unge til at begynde med ikke kunne lide at være på Grenen, men at det er blevet klart for den unge, at medarbejderne er Side 9

11 der for at hjælpe. De kan være uenige ind imellem, men det er ok. Kunne den unge ønske sig noget anderledes, ville det være, at familien var tættere på. Af dokumentgennemgang fremgår det, at referater fra ungemøderne på afdelingerne findes i Bosted, hvor de kan ses af medarbejderne. En ledelsesrepræsentant fortæller, at der sker en mundtlig tilbagemelding til de unge vedr. ungemøderne. Surveyorteamet ser referat fra to ungemøder på to forskellige afdelinger. Surveyorne ser desuden, at navnet på den unge, som har ønsket en aktivitet eller madret fremgår af aktivitetseller madplanen, så det er tydeligt hvilke ønsker fra de unge der er blevet imødekommet. Ved rundgang observerede surveyteamet, at der på madplanen var tilføjet navne på de unge, som havde ønsket bestemte retter og dermed et aspekt vedrørende arbejdet med brugerinddragelse på Grenen. På baggrund af ovenstående fund vurderer surveyorne, at arbejdet med brugerinddragelse i dagligdagen sker i overensstemmelse med beskrivelserne i de retningsgivende dokumenter. Der sker således en løbende afklaring og håndtering af de unges ønsker i daglig praksis. Surveyorne vurderer desuden, at der ikke er en systematisk tilgang til afdækning af den enkelte unges forudsætninger for brugerinddragelse på Grenen da de indledende samtaler med de unge, gennemgangen af materialet fra samarbejdsparter og medarbejdernes drøftelser på baggrund heraf ikke dokumenteres. Den på trin 1 beskrevne praksis konkluderes kun delvist at være implementeret som forventet på trin 2. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foretages afdækning af den enkeltes forudsætninger for indflydelse i overensstemmelse med de foreliggende retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den enkeltes ønsker i forhold til brugerinddragelse så beboeren sikres størst mulig indflydelse på sit eget liv afklares og håndteres (indikator 4) om afdækningerne af beboernes forudsætninger for indflydelse evalueres og revideres i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 5). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der foreligger referat fra gennemført audit af 18. januar 2012, hvoraf det fremgår at ovennævnte indikatorer er blevet vurderet, og endvidere, at tilfældigt udvalgte individuelle planer, psykologiske udredninger m.v. er blevet lagt til grund for vurderingerne. Auditpanelet konkluderer, at der er utilstrækkelig dokumentation for om der foretages afdækninger af de unges forudsætninger for indflydelse, og dokumentationen anbefales på den baggrund forbedret. Herudover vurderer auditpanelet at de unges muligheder for medindflydelse bør tydeliggøres. Standarden for brugerinddragelse vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 6. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Side 10

12 Der foreligger en plan for opfølgning på auditering af ydelsesspecifikke standarder af 21. februar Af planen fremgår, at arbejdet med brugerinddragelses-standarden indeholder aktiviteter omkring, hvordan afklaringen og håndteringen af de unges ønsker kan forbedres. Planen forholder sig derimod ikke til hvordan arbejdet med afdækning af og dokumentation for forudsætninger for brugerinddragelse kan forbedres. Surveyorne konkluderer på denne baggrund at der foreligger en opfølgningsplan med prioriterede fokusområder for det videre arbejde, som indikator 6 foreskriver, hvorfor trin 4 må vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.2 Brugerinddragelse: Opfyldt med bemærkninger Begrundet vurdering: Surveyorne har på trin 2 fundet, at der kun delvist arbejdes i overensstemmelse med de retningslinjer for arbejdet med afdækning af forudsætninger for brugerinddragelse, afklaring og håndtering af de unges ønsker og evaluering af de unges forudsætninger, som fremgår af de retningsgivende dokumenter. Manglerne vedrører en systematisk tilgang til afdækning af forudsætninger for inddragelse, og vurderes at være væsentlige for standardens overordnede formål. Ved den interne kvalitetsovervågning har Den Sikrede Institution Grenen ligeledes konstateret, at der er forbedringspotentiale på dokumentationsdelen, samt på tydeliggørelsen af de unges muligheder for medinddragelse. Opfølgningsplanen af 21. februar 2012 adresserer ikke manglerne omkring afdækning af og dokumentation for de unges forudsætninger for brugerinddragelse. Det vurderes dog, at tilbuddet har den fornødne fremdrift og forståelse for arbejdet til at arbejde med de fundne udfordringer. Dette vurderes ligeledes at kræve opfølgning, hvorfor standarden vurderes opfyldt med bemærkninger Standard 1.3 Individuelle planer Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med individuelle planer. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan det sikres at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer retningslinjer, der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser foregår i et samarbejde mellem relevante parter retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer. De retningsgivende dokumenter er regionalt udarbejdede med lokale tilføjelser. Af tilføjelserne fremgår, at arbejdet med individuelle planer følger SMITTE-modellen. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Side 11

13 Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at arbejdet med individuelle planer er den standard, der er mest integreret i institutionen. Kendskabet til standarden og hvordan der skal arbejdes med individuelle planer udbredes blandt andet via personalehåndbogen. Alt arbejdet med individuelle planer findes i Bosted, hvor der også findes skabeloner som skal anvendes. De individuelle planer udarbejdes i samarbejde med sagsbehandler, psykiater, psykologer og med afsæt i 140-handleplanen fra kommunen. Ledelsen oplyser desuden, at de individuelle planer er levende redskaber på Grenen. Alle planer evalueres og revideres hver 14. dag på personalemøder. I interview med medarbejderne fremgår det, at det retningsgivende dokument for kort tid siden har været oppe på en temadag. Medarbejderne fortæller, at de individuelle planer er helt centrale for deres arbejde, da det er der både kommunens mål og Grenes mål for den enkelte unge findes. Medarbejderne fortæller desuden, at den enkelte unge altid er med i arbejdet og at der er en rubrik, hvor de unge skal skrive deres ønsker. Medarbejderne bekræfter desuden, at planerne udarbejdes i et samarbejde med relevante parter, som blandt andet er psykologer, psykiatere, tidligere opholdssteder, skoler og mange andre. Planerne evalueres løbende. Dagligt i forbindelse med overlap og ugentligt i forbindelse med unge/voksen-samtaler og personalemøder. På hvert andet personalemøde drøfter medarbejdergruppen om der er noget nyt til fanebladet sammenhæng, der indeholder en samlet beskrivelse af de vigtigste og aktuelle forhold omkring den enkelte unge. Sammenhæng skrives hver fjerde uge, men evalueres hver anden uge. I interview med de unge fremgår det, at begge de unge har kendskab til deres delmål, og den ene unge fortæller, at de ting den unge skal arbejde med, er anført på den unges tavle. Den anden unge mener ikke, at der er en plan for opholdet på Grenen. De unge fortæller også begge hvor og hvornår de kan fremkomme med egne ønsker til opholdet på Grenen. Den ene unge giver endvidere udtryk for, at fællesskabet mellem unge og voksne er godt, og at den unge får den hjælp den unge har brug for. Den anden unge oplever at det kun er nogle af de voksne, der yder hjælp, og den unge er ikke altid overbevist om, at de voksne er der, fordi de vil de unge noget. Af dokumentgennemgang fremgår det af tre tilfældigt udvalgte individuelle planer, at de alle har tydelige delmål og at de er blevet evalueret inden for de seneste fjorten dage. Af dagbogsnotater for to af de unge er dokumenteret, at der er blevet talt med de unge om deres individuelle ønsker. I Bosted kunne surveyorne også se et eksempel på, hvordan en 140-plan var del af den individuelle plan. Ved rundgang har surveyorteamet ikke gjort relevante observationer vedrørende arbejdet med individuelle planer på Grenen. Ved interview af en af de unge på vedkommendes værelse observerede surveyteamet, at den unges delmål var noteret på den unges whiteboard. På baggrund af ovenstående fund vurderer surveyorne, at der arbejdes systematisk og i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter med de individuelle planer. Ligeledes er der overensstemmelse mellem både ledelse, medarbejdere og unges oplevelse af hvordan arbejdet foregår, ligesom surveyornes nedslag i dokumenter har bekræftet dette. Side 12

14 Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 3 som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om den enkeltes ønsker, mål og behov indgår i den individuelle plan i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om den individuelle plan er udarbejdet i samarbejde med relevante parter (indikator 4) om mål og delmål omsættes i daglig praksis (indikator 5) om den individuelle plan er evalueret og eventuelt revideret i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 6). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der foreligger referat fra gennemført audit af 18. januar 2012, hvoraf det fremgår at ovennævnte indikatorer er blevet vurderet, og endvidere, at tilfældigt udvalgte individuelle planer, psykologiske udredninger m.v. er blevet lagt til grund for vurderingerne. Auditpanelet har fundet potentiale for yderligere udvikling, idet det konkluderes, at der kan ske større grad af inddragelse af de unge i de individuelle planer og en højere grad af inddragelse af netværket. Auditpanelet anbefaler desuden, at de unges mål kan fremgå mere tydeligt under en selvstændig overskrift i de individuelle planer. Standarden for individuelle planer vurderes helt opfyldt på trin 4, der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 7. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger en plan for opfølgning på auditering af ydelsesspecifikke standarder af 21. februar Baseret på samstemmende udtalelser fra både ledelse og medarbejdere vurderer surveyorne, at der er blevet arbejdet med opfølgningsplanen i 2012, og dette bekræftes også af surveyornes egne nedslag i tre individuelle planer. Surveyorne konkluderer på denne baggrund at der foreligger en opfølgningsplan med prioriterede fokusområder for det videre arbejde, som indikator 6 foreskriver, og at planen for så vidt angår arbejdet med individuelle planer er blevet iværksat/gennemført hvorfor trin 4 må vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 1.3 Individuelle planer: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne vurderer, at alle indikatorer på de fire trin er helt opfyldte, og at der således arbejdes systematisk med individuelle planer, hvad angår såvel udarbejdelse af mål og delmål, der tilgodeser den enkeltes behov, omsætning af disse i samarbejde med relevante parter samt evaluering og revidering på alle fire trin. Standarden vurderes derfor opfyldt. Standard 2.1 Kompetenceudvikling Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Side 13

15 Der foreligger retningsgivende dokument for arbejdet med kompetenceudvikling. Dokumentet indeholder retningslinjer for løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at boformen kan løse sine opgaver retningslinjer for, hvordan ledelse og medarbejdere i samarbejde arbejder med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer. De retningsgivende dokumenter er udarbejdet regionalt med lokale tilføjelser. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for kompetenceudvikling vurderes delvist opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der foreligger en politik for søgning af kurser for individuelle medarbejdere i dialog med dennes afdelingsleder. Kompetenceudvikling foregår ofte afdelingsvist, hvor psykologen underviser eller indgår i sparring. Der har blandt andet været afholdt et par undervisningsdage om dobbeltdiagnostik. Forløbet omkring det pædagogiske redskab time-out blev også udviklet på temadage. Ledelsen oplyser endvidere, at der er udarbejdet en aktivitetsplan omkring efteruddannelse for hele året. De temaer som løbende kommer op drøftes i LMU. Behovet for kompetenceudvikling afdækkes ligeledes i LMU, så der er tale om en fortløbende udvikling. Ledelsen fortæller også, at det strategiske arbejde med kompetenceudvikling sker på afdelingsniveau. Den strategiske kompetenceudvikling italesættes på møder og der vurderes løbende på kompetencebehovet. Der forefindes dog ikke skriftlig dokumentation for det strategiske arbejde med kompetenceudvikling. I interview med medarbejderne fremgår det, at der gøres meget ud af kompetenceudvikling på Grenen, og medarbejderne oplever at de har gode muligheder for selv at fremkomme med ønsker. Medarbejdergruppen er karakteriseret ved stor bredde i fagligheder, og bruger dette i dialogen med hinanden. Medarbejderne fortæller også, at stedets psykolog og psykiater afholder intern undervisning, når der opstår nye behov som f.eks. unge med nye diagnoser og problemstillinger. Hvis medarbejderne har ønsker om yderligere undervisning i den forbindelse bliver der taget hånd om det. Medarbejdernes individuelle kompetenceudvikling drøftes på MUS, mens LMU varetager drøftelserne af den overordnede kompetenceudvikling. Som noget nyt er nu indført supervision på stedet; et tiltag der er kommet i stand fordi medarbejderne har udtrykt behov for det. I interview med de unge gives udtryk for at de fleste af stedets voksne er gode til at løse deres opgaver og opleves at have den nødvendige faglige viden. En ung hæfter sig dog ved, at det ikke altid gør sig gældende, idet nogle af medarbejderne opleves som fleksible mens andre hænger sig meget i regler. Af dokumentgennemgang fremgår det, at der findes skabeloner for afholdelse af MUS og surveyorne fik forevist et eksempel på anonymiseret MUS-referat. Af en administrativ oversigt fremgår, at alle medarbejdere har været til MUS i 2012, men at der mangler referater af disse. Der forefindes på besøgstidspunktet ikke dokumentation for en overordnet strategisk kompetenceudviklingsplan, selvom der i de regionale retningslinjer henvises til et sådant dokument. Side 14

16 Ved rundgang har surveyteamet ikke gjort relevante observationer vedrørende arbejdet med kompetenceudvikling på Grenen. På baggrund af ovenstående fund vurderer surveyorne, at de retningsgivende dokumenter kun delvist er kendt og anvendt. Ledelse og medarbejdere fortæller samstemmende om, hvordan de samarbejder om at udvikle medarbejdernes kompetencer; blandt andet via MUS og LMU, mens den løbende afdækning af, hvilke kompetencer der skal være til stede for at institutionen kan løse sine nuværende og fremtidige opgaver og herunder udarbejdelsen af en overordnet, strategisk kompetenceudviklingsplan, som angivet i de regionale retningsgivende dokumenter ikke kan dokumenteres ved evalueringsbesøget. Standarden for kompetenceudvikling vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der foreligger en afdækning af, hvilke kompetencer, der skal være til stede, for at boformen kan løse sine opgaver i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) Om ledelse og medarbejdere arbejder aktivt med at bevare og udvikle medarbejdernes kompetencer, så medarbejderne kan levere en kvalificeret indsats (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der foreligger referat fra gennemført audit af 19. januar 2012, hvoraf det fremgår at ovennævnte indikatorer er blevet vurderet. Auditpanelet har fundet potentiale for yderligere udvikling, idet det anbefales, at MUS samtaler prioriteres højt og dokumenteres. Det er vigtigt at fastholde MUS som vigtige for både ledelse og medarbejdere. Standarden for kompetenceudvikling vurderes delvist opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger en plan for opfølgning på auditering af organisatoriske standarder af 14. februar Baseret på samstemmende udtalelser fra både ledelse og medarbejdere vurderer surveyorne, at der er blevet arbejdet med opfølgningsplanen i 2012, og dette bekræftes også af surveyornes egne nedslag i dokumenter. Planen adresserer dog ikke, hvordan der kan arbejdes videre med udarbejdelse og dokumentation af en overordnet, strategiske kompetenceudviklingsplan. Det konkluderes på denne baggrund, at trin 4 må vurderes delvist opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.1 Kompetenceudvikling: Opfyldt med bemærkninger Begrundet vurdering: Surveyorne har på trin 2 fundet, at der kun delvist arbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne for arbejdet med kompetenceudvikling, idet der udstår et arbejde med udarbejdelse af en overordnet, strategisk kompetenceudviklingsplan. Denne mangel vurderes at være væsentlig, til trods for, at interviews med ledelse og medarbejdere vidner om, at der foregår et implicit arbejde mad fremtidige kompetenceudviklingsbe- Side 15

17 hov. Det er dog surveyornes vurdering, at dette implicitte arbejde foregår ad hoc, og ikke egentligt strategisk. Der er afholdt kvalitetsovervågning som foreskrevet, men af referat og opfølgningsplan fremgår, at udviklingspunkter alene forholder sig til det individuelle niveau i kompetenceudvikling. Det vurderes, at der er aktiviteter i gang, der adresserer de beskrevne udfordringer, hvorfor standarden vurderes opfyldt med bemærkninger. Standard 2.2 Arbejdsmiljø Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger regionalt udarbejdet retningsgivende dokument med lokale tilføjelser for arbejdet med arbejdsmiljø. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan der arbejdes med de lovpligtige faser i en APV (Arbejds- PladsVurdering) retningslinjer for, hvordan der arbejdes med trivselsmålinger. De retningsgivende dokumenter er regionalt udarbejdede med lokale tilføjelser. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at der arbejdes både med APV og med TULE (TrivselsUndersøgelse og LedelsesEvaluering). Grenen har organiseret sig med arbejdsmiljørepræsentanter på alle afdelinger, og alle arbejdsmiljørepræsentanter har hidtil siddet i LMU. På planlægningsmøder gennemføres altid en trivselsrunde, og hver dag er der forskellige videndelingsfora, som anvendes til overlap i forhold til de unge, men også til at vende medarbejdertrivslen. Der er disse overlap på 45 minutter om eftermiddagen og 30 minutter om aftenen. Om morgenen er der 40 minutters møder på afdelingsniveau. Ledelsen fortæller også at de har en kontaktplan for alle medarbejdere, hvis de udsættes for ulykke eller lignende. Kontaktplanen er tilgængelig for alle i Bosted. Grenens arbejdsmiljøaftale skulle have været fornyet i december 2012, men er blevet udskudt p.g.a. omstruktureringer i organisationen. I interview med medarbejderne bekræftes det, at der arbejdes med APV og TULE. Seneste TULE er gennemført i 2011 og skal gennemføres hvert andet år. Grenen arbejder med elektronisk APV, hvilket betyder at den enkelte medarbejder indrapporterer arbejdsmiljøproblemer løbende, som tilsvarende behandles løbende. Medarbejderne bekræfter også, at der findes en kontaktmappe på den enkelte medarbejder i tilfælde af ulykke, og endvidere er der udarbejdet en køreplan, som bringes i anvendelse hvis der sker voldsomme hændelser. Institutionen stiller også psykolog til rådighed i forbindelse med arbejdsbelastninger, og der er indført supervision efter medarbejderønske. Af dokumentgennemgang bekræftes det, at der er gennemført TULE i 2011 og surveyorne ser et eksempel på en medarbejders indberetning i E-APV. På grund af tekniske problemer med systemet var det ikke muligt at udtrække en samlet APV. Side 16

18 Ved rundgang har surveyteamet ikke gjort relevante observationer vedrørende arbejdet med arbejdsmiljø på Grenen. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: om der er arbejdet med de lovpligtige faser i en APV i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø udvikles (indikator 3). Om der er arbejdet med trivselsmålinger i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter, så det fremmer medarbejdernes trivsel (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der foreligger referat fra gennemført audit af 19. januar 2012, hvoraf det fremgår at ovennævnte indikatorer er blevet vurderet. Auditpanelet har fundet potentiale for yderligere udvikling af arbejdet med magtanvendelsesbekendtgørelsen, implementering af medarbejderhåndbogen og medarbejdernes muligheder for påvirkning af styringsmodellen, foruden et fokus på at blive endnu bedre til afholdelse af temadage og udviklingsdage. Standarden for arbejdsmiljø vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger en plan for opfølgning på auditering af organisatoriske standarder af 14. februar Planen adresserer konklusioner fra auditeringen og angiver hvem, hvad, hvordan og hvornår i overensstemmelse med indikator 6, hvorfor trin 4 må vurderes helt opfyldt. Side 17

19 Samlet vurdering for standard 2.2 Arbejdsmiljø: Opfyldt Begrundet vurdering: Surveyorne finder, at standardens overordnede mål er opfyldt. Det konstateres således, at der arbejdes systematisk med APV og trivselsmålinger på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Standard 2.3 Ledelse Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 1, der omhandler, hvorvidt der er udarbejdet retningsgivende dokumenter for standarden (indikator 1). Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger et lokalt udarbejdet retningsgivende dokument for arbejdet med ledelse. Dokumentet indeholder retningslinjer for, hvordan medarbejdere introduceres til boformens/institutionens værdier og deres betydning retningslinjer for, hvordan medarbejdere aktivt omsætter boformens/institutionens værdier i den konkrete faglige praksis. På baggrund af ovenstående vurderer surveyorne, at kravene på trin 1 i standarden er opfyldt. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 2, der omhandler, hvorvidt tilbuddet kender og anvender de retningsgivende dokumenter (indikator 2). Til grund for vurderingen ligger følgende data: I interview med ledelsen fremgår det, at alle nye medarbejdere introduceres til værdier og de fire etiske principper og ledelsen henviser til introduktionsprogrammet i medarbejdermappen. Endvidere bliver magtanvendelsesområdet introduceret meget grundigt, idet dette emne fylder meget i de sikrede rammer. Endvidere arbejdes der med værdier på temadage. I interview med medarbejderne oplyses det samlede værdigrundlag for Region Midtjylland: dialog, dygtighed og dristighed. Adspurgt om de lokale værdier nævnes: respekt, mindste-middelsprincippet samt at magtanvendelse kun anvendes i yderste konsekvens, når alle andre muligheder er afprøvede. Da en ny afdeling startede, blev der arbejdet indgående med indkøring i værdierne. Nye medarbejdere introduceres til magtanvendelsesbekendtgørelse og værdigrundlag og værdierne drøftes på personalemøder en gang imellem. Medarbejderne omtaler ikke de fire etiske principper, som fremgår af ledelsesinterviewet. I interview med de unge fremkommer en af de unge med en beskrivelse af institutionen: Rammesættende, forudsigeligt og aktiverende. En anden siger, at der er mange regler og at fællesskabet er godt i det hele taget mellem unge og voksne. Af dokumentgennemgang fremgår det, at introduktionsprogrammet til nye medarbejdere foreligger og at der introduceres til værdier. Ved rundgang observeres en plakat med etiske principper. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 3, som omhandler, hvorvidt tilbuddet har gennemført kvalitetsovervågning af deres egen praksis (via auditmetoden). I kvalitetsovervågningen skal tilbuddet tage stilling til: Side 18

20 om medarbejderne introduceres til boformens værdier i overensstemmelse med de retningsgivende dokumenter (indikator 3) om der løbende arbejdes med at omsætte boformens værdier i medarbejdernes konkrete faglige praksis (indikator 4). Til grund for surveyornes vurdering ligger følgende data: Der foreligger referat fra gennemført audit af 19. januar 2012, hvoraf det fremgår at ovennævnte indikatorer er blevet vurderet. Det konstateres at det er positivt, at der afholdes temadage og uddannelsesdage i forhold til etiske principper og virksomhedsgrundlag. Som udviklingspunkter nævnes, at Grenen skal blive endnu bedre til temadage og udviklingsdage. Auditten anbefaler, at fortsætte arbejdet med implementering af håndbogen og at medarbejdere får mulighed for at indgå i og påvirke styringsmodellen. Standarden for ledelse vurderes helt opfyldt på trin 4 der omhandler, hvorvidt tilbuddet har udarbejdet en plan for opfølgning og iværksættelse af konkrete tiltag for kvalitetsforbedringer i form af en række konkrete mål og fokusområder/prioriteringer, ansvarsforhold, samt angivelse af, hvordan og hvornår de konkrete tiltag skal realiseres, i overensstemmelse med indikator 5. Til grund for vurderingen ligger følgende data: Der foreligger en plan for opfølgning på auditering af organisatoriske standarder af 14. februar Planen adresserer konklusioner fra auditeringen og angiver hvem, hvad, hvordan og hvornår i overensstemmelse med indikator 6, hvorfor trin 4 må vurderes helt opfyldt. Samlet vurdering for standard 2.3 Ledelse: Opfyldt Begrundet vurdering: Standardens overordnede mål er opfyldt. Surveyorne konstaterer, at der introduceres til tilbuddets værdier og deres betydning, ligesom der arbejdes systematisk med at omsætte Grenens værdier på alle fire trin, hvorved standarden vurderes opfyldt. Side 19

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bofællesskaberne Solbakken, Absalonsgade, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune

Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Neurofysisk center Bofællesskabet Mallinglund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bøgeskovgård, AC Aarhus, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune

Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter for autisme og ADHD - Tingagergården Århus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Paderuphus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Safranvej og Grønneparken, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 LUC, Lillehøjvej og Kernen - Aktivitetstilbuddende i Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Hjemmevejlederteamet Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Søstjernen Bocenter Sydvest Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Hald Ege, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Oustruplund, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Synscenter Refsnæs, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 3Kløveren, Region Hovedstaden Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Område A, Silkeborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløs gruppe 2 Vester Grave 30 Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Bocenter Syd - Nygårdsvej 1a, Aarhus kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Himmelbjerggården, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bocenter Harridslev, Randers kommune. Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Gårdhaven, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Aktivitetscenter Skovlund, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Nyholm, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Bostedet Marienborgvej, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Gaia, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 CSV, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Koglen, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation af tilbuddet...

Læs mere

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune

Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Guldblommevej, Lavendelvej og Stokrosevej 2,9 og 11, Viborg Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Ulriksdal, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Matrikelløse gruppe 3, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bakkegården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Blommevej og Åbo Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Hinnerup Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Støttecentrene i Randers Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Møllebakken, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2012 Døgn 1, Silkeborg Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Socialpsykiatrisk boform Visborggaard, Region Nordjylland Dansk kvalitetsmodel på det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Holberghus, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bihuset, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Nørholm Kollegiet, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg... 2 3. Kort præsentation

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Himmelev Behandlingshjem, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Sct. Mikkel, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Stefanshjemmet, Aarhus Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering Kærvang, Region Nordjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Møllebækken, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012/2013 Platangården, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Lilleskov, Handicapcenter Sydøstfyn, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Stormly, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Mellerup Skolehjem, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Fenrishus, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Holmstrupgård, Region Midtjylland 1 Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2014 Bygmarken, SUA, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område -Egely- Standarder: Kommunikation Standard: Den enkelte unges kommunikative ressourcer skal afdækkes 1. Den enkelte unge udredes pædagogisk og skolemæssigt af

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø

Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedbackskema er et dialogredskab, der anvendes

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Else Hus, Region Sjælland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Engvejen, Region Midt Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Østruplund, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til Boligerne Svalevej 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Der arbejdes kontinuerligt med at afdække borgerens

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 Perron 4, Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet med det

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard 18. december 2014 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard Kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Granbakken Bo og Aktivitetscenter, Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 3 2. Formålet med det

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer

Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Individuelle Planer Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bøge Allé, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2012 Blåkærgård, Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Indhold 1.

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud

Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud 1 Introduktion til Standardprogrammet for sociale tilbud I dette hæfte forefindes standarder til brug for arbejdet på de sociale tilbud. Standardprogrammet er en del af, som også tæller De Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Bækketoften, Specialområde Autisme Region Midtjylland Indhold 1. Fakta om det eksterne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Organisatoriske standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Organisatoriske standarder 1 Standardbetegnelse 2.1 Kompetenceudvikling 2 Standard Der arbejdes systematisk med at sikre sammenhæng

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Standardbetegnelse

Læs mere

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 2 Region Hovedstaden den 27. januar 2010 www.socialkvalitetsmodel.dk Dagens fokus Selvevalueringens rolle i den samlede

Læs mere

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer

Region Midtjylland Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for individuelle planer Region Midtjylland Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for individuelle planer Resume over arbejdsgange vedrørende individuelle planer Udarbejdelse af individuelle planer Generelt

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse 4.1.2010 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af Resume over arbejdsgangene vedr. forebyggelse, indberetning og opfølgning af Forebyggelse, indberetning og

Læs mere

Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf Dalstrupvej 30, 8500 Grenaa. Dalstrup Kronen

Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf Dalstrupvej 30, 8500 Grenaa. Dalstrup Kronen Regionshuset Viborg Uanmeldt tilsyn ved Grenen, tlf. 86 30 17 37 Dalstrupvej 30, 8500 Grenaa. Dalstrup Kronen Regionssekretariatet Tilsyn Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Maj 2015 Vejledning til, hvordan specialområdet kan arbejde med fælles regionale retningslinjer Dansk Kvalitetsmodel (DKM) Dansk Kvalitetsmodel

Læs mere

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv Oktober 2018 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund Indflydelse på eget liv Side 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne

Læs mere

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv

Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for indflydelse på eget liv Resume over arbejdsgange vedrørende indflydelse på eget liv Afdækning af borgerens ønsker til indflydelse, forudsætninger

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og

Læs mere

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark

Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Grønnebæk, Region Syddanmark www.socialkvalitetsmodel.dk Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 1 2. Formålet med det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse

Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Brugerinddragelse Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed

Socialpsykiatrisk Boform Vestervang. Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Socialpsykiatrisk Boform Vestervang Lokal Retningslinje for: Individuelle planer og status til den kommunale myndighed Side 2 Dokumentoverblik Standard: Individuelle planer Dokumenttype: Lokal Instruks

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Danske Regioner Ekstern evaluering 2013 Egely, Region Syddanmark Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg... 2 2. Formålet

Læs mere

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune

Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2013 CBR Center for Beskæftigelse og Revalidering Randers Kommune Indhold 1. Fakta om det eksterne evalueringsbesøg...

Læs mere

Fælles regional retningslinje for Kommunikation

Fælles regional retningslinje for Kommunikation Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato januar 2013 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for Kommunikation Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde

Læs mere

Egelys retningsgivende dokumenter

Egelys retningsgivende dokumenter Egelys retningsgivende dokumenter De retningsgivende dokumenter er formuleret i tråd med region Syddanmarks standarder: Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Egelys faglige fundament og ydelser er

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé Aarhus N. Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ekstern evaluering 2014 Feed Back til tilbuddet 1 Læsevejledning: Nærværende feedback-skema er et dialog-redskab, der anvendes

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Side 1/7 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Holstebro Kommune Fælles kommunal retningslinje for standarden 1.2 Indflydelse på eget liv Dansk kvalitetsmodel i Socialafdelingen Med udgangspunkt

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne) Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling 2 Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel

Læs mere