Vejlederrollen i forandring. UCC vejlederkonference 2017 Iben Lykkebo og Kristina Bæk Oldrup, Studievalg København

Transkript

1 Vejlederrollen i forandring UCC vejlederkonference 2017 Iben Lykkebo og Kristina Bæk Oldrup, Studievalg København

2 Karrierelæring og praksis Vejlederroller Agenda Elevforventninger Perspektiver på vejlederrollen i forandring

3 Nå, men så taler vi altså lige pludselig om karriere! Karrierevejledning i gymnasiet Region Hovedstaden projekt: Karrierefokus i og efter gymnasiet Gymnasiereformen

4 Karrierekompetencer: Elevernes håndtering af og forståelse for deres forløb og overgange i uddannelsessystemet ved hjælp af viden om dem selv, fag, uddannelser, arbejdsmarked og samfundet. (slutrapport, CEFU, Karrierefokus i og efter gymnasiet) Karrierebegrebet Studievalg København Karrierelæring er den læring, der knytter sig til udvikling af karrierekompetence læringsprocessen. Karrierelæring foregår løbende og er en livslang læringsproces, der knytter sig til udvikling af karrierekompetence, og som spiller sammen med identitetsdannelse og almen dannelse. Karrierebegrebet handler hos Studievalg Kbh. IKKE om at få eleverne til at matche specifikke uddannelser med konkrete job

5 Definitionskampen Associationen: Karrierevejledning som et konkurrencestatsinstument. Uddannelsesvalg skal dirrigeres af samfundsbehov. Karrierevejledning handler om at tale om jobgarantier og livstidsindkomster. Professionen: Karriere handler ikke om at starte fra gulvet og arbejde sig op i direktørstolen. Alle har en karriere, for alle har et liv. Karrierelæring handler om måder at leve sit liv på (Rita Buhl, VIA UC). Definitionen betyder alt for opfattelsen af vejlederen og vejlederens rolle. Vigtigt at kommunikere den faglige definition med både elever, lærere og ledelse på gymnasierne.

6 Fra Region Hovedstad projektet

7 Vejlederens nye rolle Fra fokus på det forstående valg af videregående uddannelser Processen Parametrene Planen Fra tragtmodel til fokus på valg som grundvilkår. Hvordan vil du leve dit liv?

8 Forskydning /udvidelse af vores fokus Mind set (planned happenstance) Positive uncertainty (Gelatt) Self efficacy (SCCT) Karrierevejledning sætter nyt fokus og en ny vejlederrole Karrierevejledningens omdrejningspunkter er mere abstrakte Fra et konkret valg til valget som livsvilkår Selvrefleksion og korrektion over/af attituder Arbejde med sin indstilling Bevidstgørelse om selvforventninger og deres betydning for målsætning Livsværdier I fokus Vejlederen Faciliterer en bevidstgørelsesproces Gør det abstrakte konkret og relevant

9 Sådan gør vi eksempler: - jobkort - fem attitude - fire måder at leve på Her skal være fotos

10 Nysgerrighed til at udforske nye læringsmuligheder Vedholdenhed selv om tingene ikke lykkes første gang Open mindedness -øvelse Fleksibilitet både generelt, men også i den pågældende situation Optimisme i forhold til at se nye muligheder og betragte dem som reelle Turde tage chancer selvom resultatet ikke er kendt på forhånd Psykolog John Krumboltz Teori: Planned Happenstance

11 1. CASEBESKRIVELSER 4 MÅDER AT LEVE PÅ Gå sammen 3 & 3. Værdiøvelse Signe Signe er 32 år gammel. Hun er uddannet jurist fra 2010 og er ansat hos kammeradvokaten på 4. år. Hun besluttede sig for at læse jura, fordi hun altid godt havde kunnet lide at diskutere og drøfte ting. Samtidig ville hun også gerne have en uddannelse, som gav mange forskellige muligheder. Hos Kammeradvokaten arbejder hun med erhvervsret. Hun får meget ansvar og skal selv forberede og varetage retssager. Det, synes hun, er enormt spændende, ligesom hun har stor glæde af sine kollegaer, det faglige høje niveau og den dynamiske hverdag, hvor der er nok at lave. Signe arbejder ofte timer om ugen og nogle gange mere. Hun tjener også mere end mange af sine venner, idet hun tjener lidt over kr. om måneden. Hun savner at have mere tid til at dyrke nogle af sine kreative interesser som fx at tegne, og så føler hun heller ikke, at hun har tid nok til sine venner og sin kæreste. Henrik Henrik er 42, og han arbejder som vicevært i den ejendom, hvor han bor med sin kone og deres 2 børn. Henrik blev student for 23 år siden. Han havde egentlig tænkt sig at læse idræt, fordi han altid har dyrket meget idræt. Blandt andet har han været på triatlonlandsholdet. Han tog jobbet som vicevært for at tjene lidt penge, indtil han skulle studere, men han blev så glad for den frihed, jobbet gav, at han har holdt fast lige siden. Jobbet giver nemlig mulighed for at Henrik kan dyrke idræt hver dag, og at han samtidig har meget tid sammen med sine børn. Interessen for at dyrke idræt opstod oprindeligt, fordi Henrik fandt ud af, at hans koncentrationsproblemer i skolen blev mindre, når han havde cyklet, løbet elle svømmet. Siden dengang har motionen været noget af det vigtigste i hans liv, og han agter ikke at stoppe med det. Henrik overvejer nogle gange, om han ville have været gladere, hvis han havde taget en uddannelse, men samtidig sætter han enorm pris på friheden i sit job, der gør, at han kan dyrke sine passioner - familie og motion.

12 Procesvejlederen (gamle dage) Konkurrencestatsvejlederen (politisk vision) Karrierevejlederen (nu og still in progress) Forskellige roller - men hvad forventer eleverne at møde? Fokus på valget og den gode proces fødselshjælperen Valget: Viden og strukturering af information og process Fokus på samfundsbehov og matchmaking the middle man kan I ikke lige promovere Valget: Arbejdsmarkedsbestemt retningsanvisning Fokus på livshåndtering og selvrefleksion terapeuten (?!) Valget: Udfordring af indstilling og selvindsigt Hvem regner eleverne med at de skal møde?

13 Vejlederen vil have målretning og planlægning Jeg syntes, den [studievalgs kollektive vejledning i 3.g]satte gang i tanker. Jeg har hele tiden tænkt, det er jo ikke sådan vigtigt, at jeg ved det lige nu, og jeg har også hele tiden tænkt, at det er også helt fint at finde ud af det senere, men det synes jeg lidt, at det blev vist, at det skulle man helst godt vide nu, at det er meget bedre at være målrettet i stedet for at tænke, det skal nok finde ud af. Så det har jeg i hvert fald tænkt over, den der måde, at man skal finde ud af det på, at man skal være målrettet

14 Vejlederen vejleder kun om uddannelse (og den lige vej) Jeg synes også lidt, jeg kan se det i, at når vi har sådan noget studievejledningshalløj, så synes jeg også lidt det bliver sådan, at man skal tage en uddannelse, som om det bliver lidt nedgjort, hvis man vil vælge at have et sabbatår fordi man skal bare i gang, og man skal blive færdig og..

15 Vejlederen gør refleksioner om fremtiden obligatorisk Interviewer: (..) hvordan er det at sidde og tale om uddannelse og fremtiden med resten af klassen i den kollektive vejledning? Malte: altså jeg synes bare, det er hårdt. Ingrid: Jeg synes også, det er hårdt (Ellen: ja ) Ingrid: jeg synes også igen sådan bare, at det er et pres, altså at du skal bare vælge en uddannelse-agtig. Det er ikke okay, at tage et sabbatår, sådan føler jeg i hvert fald det er, og det er noget som alle skal høre på, uden at man selv vælger, selvom man egentlig godt ved, at man skal have et sabbatår, og det ikke er relevant for én lige nu, så er det bare noget man skal

16 Vejlederrollen bliver positioneret af vejledningssøgende som en del af systemet, - en karrikatur (Fyrst Walther) eller en hvervesergent Til eftertanke.. Er obligatoriske kollektive vejledninger per se en styringsmekanisme? Kan man sige nej til vejledning? Framing og form

17 Perspektiv Karrierevejledning og læring kan løfte vejledningen på gymnasierne til et nyt og mere vidtrækkende niveau for den enkelte Kræver en opmærksomhed og indsats mod barriererne: Kan vi undgå at ende i rollen som konkurrencestatsvejleder? Kan vi lykkes med at skabe en optimal ramme for karrierevejledningen? Vi skal være metodestærke og opmærksomme på, hvor grænsen går mellem vejledning og terapi.

18 Til debat Skal vejlederen tager denne nye rolle på sig? Skal vejledning handle om livsmestring? Kan vi lykkedes med de givne rammer / struktur?