NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

Transkript

1 NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen er steget i hvede, rug og triticale, en faldet i vårbyg. Værdierne kan nu betragtes so endelige. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION JESPER POULSEN OG NIELS MORTEN SLOTH UDGIVET: 16. OKTOBER Fagoråde: Ernæring Saendrag Værdierne kan nu betragtes so endelige. Dette notat erstattes af det endelige og ere detaljerede notat o kort tid. Resultaterne (se Appendiks) viser i forhold til sidste år, at: 1. Råproteinkoncentrationen er faldet (i enheder): 0,5 i vårbyg; 0,6 i hvede og havre; 0,7 i rug sat 0,2 i vinterbyg 2. Fosforkoncentrationen er faldet 0,2 g/kg i vårbyg sat havre og 0,1 g/kg i vinterbyg, hvede og rug, en steget 0,3 g/kg i triticale 3. Energikoncentrationen er steget 1,3 foderenhed i hvede; 0,8 i rug og triticale og 0,3 i vinterbyg, en faldet 1 foderenhed pr. hkg i vårbyg i gennesnit af FEsv og FEso. Da cirka 85 % af resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at råproteinresultaterne nu er korrigeret 0,98 % ned (svarende til cirka 0,1 enheder råprotein) og fosforresultaterne er korrigeret 1,53 % op. 1

2 Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført so iniu en gang o ugen. Det er planlagt at analysere cirka 32 prøver for både vårbyg og vinterhvede, 16 prøver for vinterbyg og vinterrug, sat otte prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra fire prøver, vil resultatet fregå af tabellerne. Til saenligning vises næringsindholdet fra årets korn. For valg af analysestrategi for eget korn til hjeeblanding henvises til anbefalinger, so tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed [1]. Materiale og etode Prøver til årets kornanalyser indsales i saarbejde ed størstedelen af de danske foderstoffiraer for at sikre, at der indkoer kornprøver fra hele landet. Hvert foderstoffira bidrager ed prøver fra ét geografisk oråde, dog leverer et enkelt fira prøver fra to oråder, således at der koer prøver fra i alt otte geografiske oråder. Foderstoffiraerne udtager løbende et stort antal prøver af henholdsvis vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, vinterrug, triticale og havre i løbet af høstperioden, og de sales til én stor saleprøve pr. kornart på hvert foderstoffira. Når cirka 80 % af den forventede ængde er odtaget for en kornart på det enkelte foderstoffira, indsendes saleprøven til SEGES Svineproduktion. Her neddeles prøverne og indsendes til laboratoriet. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført iniu en gang o ugen. Det er planlagt at analysere cirka 32 prøver for både vårbyg og hvede, 16 prøver for vinterbyg og vinterrug, sat otte prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra fire prøver af en kornart, vil resultatet fregå af tabellerne. For hver af kornarterne vil halvdelen af ovennævnte antal prøver blive analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige prøver analyseres for vand, råprotein og fosfor. Analyserne foretages af Eurofins Steins Laboratoriu A/S, Vejen afdeling. Når alle resultater er odtaget, vil det ved hjælp af analyser på kopier af kornreferenceprøverne blive kontrolleret, o der eventuel er sket niveauskred hos enkelte analyser på laboratoriet. Råprotein er bestet so kvælstof (N) ultipliceret ed faktoren 6,25, so anvendes verden over i forbindelse ed råproteinbesteelsen i foder. Hvis an får proteinresultater på hvede fra et NITapparat skal an være opærkso på, at der skal oregnes fra brødprotein-faktoren (5,7) til foderprotein-faktoren (6,25) og dernæst til foreliggende vare ed fx 85 % tørstof, før der kan saenlignes ed resultaterne i nærværende notat. Beregningen er: Foderprotein i hvede = (NIT-protein i hvede / 5,7 * 6,25) / 100 * 85. 2

3 Foreløbige resultater Resultaterne fregår af Appendiks - én tabel for hver kornart, der vises, når der er indst fire analyser. Resultaterne er angivet basis 15 % vand. Til saenligning vises næringsindholdet fra årets korn [2]. let af prøver bag resultaterne fregår for hver linje i tabellerne. Variationen bliver angivet so varianskoefficient (standardafvigelsen i af gennesnitsværdien). Dette tal er et salet udtryk for variationen elle de otte geografiske oråder og en sule analyseusikkerhed. Varianskoefficienten på ren analyseusikkerhed er typisk cirka 1 % på foderenheder; 1,5 % på råprotein og cirka 5 % på calciu og fosfor. Desuden bliver den laveste henholdsvis højeste værdi vist. Resultaterne er kvalitetssikret ved korrektion i forhold til de resultater, der foreløbigt er odtaget fra referenceprøverne. Da cirka 85 % af resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at råproteinresultaterne nu er korrigeret 0,98 % ned (svarende til cirka 0,1 enheder råprotein) og fosforresultaterne er korrigeret 1,53 % op (svarende til cirka 0,1 gra fosfor pr. kg). Korrektionsfaktorerne ses i tabel 1. Tabel 1. Korrektionsfaktorer til brug ved analyseresultater for korn analyseret hos Eurofins Steins Laboratoriu i perioden fra juli til ultio septeber Korrektion ud fra gns. af byg- og hvedereferencerne referenceprøver Faktor Procent Råprotein 88 0,9919-0,81 % Råaske 60 1,0411 4,11 % EFOS 71 1,0081 0,81 % EFOSi 66 1,0058 0,58 % Calciu 122 1, ,3 % Fosfor 124 1,0132 1,32 % Referencer [1] Else Vils, Toy Nielsen, Jens Korneliussen, Jes Callesen og Peter Mark Nielsen (2013): Manual o hjeeblanding, Videncenter for Svineproduktion. Håndbogsblad o analysestrategi: H16 Kend kornet - Analysestrategi. [2] Jesper Poulsen og N. M. Sloth (): Næringsindhold i korn fra høsten. Notat nr. 1626, SEGES Videncenter for Svineproduktion. [3] Hansen, C. F., P. Tybirk og S. Boisen (2007): Enzyprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr Dansk Svineproduktion. 3

4 Deltagere Der odtages kornprøver fra Brdr. Ewers, Danish Agro, DLG, Hedegaard Agro, Hornsyld Købandsgaard, Mollerup Mølle og Vestjyllands Andel. Neddeling af prøver odtaget fra foderstoffiraerne udføres af tekniker Henry Kousgaard Aalbæk. Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratoriu A/S, Vejen afdeling. Afprøvning nr. 407 Aktivitetsnr.: //LISH // 4

5 Appendiks Tabel 1. Vinterbyg ift., Miniu Vand 1 ) 15,0 Råprotein, pct. 9,4 9, ,7 10,0 Råfedt, pct. 2,6 2, ,4 3,0 Råaske, pct. 2,0 1, ,7 2,2 EFOS, pct. 82,6 83,1-0,6 8 1,6 81,0 84,8 EFOSi, pct. 2 ) 77,0 76,0 1,3 8 2,0 75,0 79,3 FEsv pr. 100 kg 100,1 99,6 0,5 8 2,3 96,4 102,3 FEso pr. 100 kg 100,7 100,6 0,1 8 1,8 97,6 102,3 Calciu, g pr. kg. 0,60 0, ,47 0,78 Fosfor, g pr. kg 2,7 2, ,4 3,1 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 2. Vårbyg ift., Miniu Vand 1 ) 15,0 Råprotein, pct. 9,2 9, ,8 9,8 Råfedt, pct. 2,4 2, ,1 2,7 Råaske, pct. 1,8 1, ,6 2,1 EFOS, pct. 85,6 85,6 0,0 16 1,4 84,0 88,4 EFOSi, pct. 2 ) 79,8 80,6-1,0 16 1,5 76,8 82,0 FEsv pr. 100 kg 104,6 105,8-1,1 16 1,6 100,1 106,4 FEso pr. 100 kg 104,6 105,5-0,9 16 1,2 101,3 105,9 Calciu, g pr. kg. 0,51 0, ,42 0,70 Fosfor, g pr. kg 2,9 3, ,5 3,2 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 3. Hvede ift., Miniu Vand 1 ) 15,0 Råprotein, pct. 9,3 9, ,5 10,0 Råfedt, pct. 2,1 2, ,9 2,4 Råaske, pct. 1,5 1, ,3 1,6 EFOS, pct. 91,7 90,8 1,0 16 0,8 89,9 92,8 EFOSi, pct. 2 ) 86,7 86,0 0,8 16 1,2 85,1 88,5 FEsv pr. 100 kg 115,3 113,9 1,2 16 1,1 113,1 116,8 FEso pr. 100 kg 113,5 112,3 1,1 16 0,8 111,8 114,6 Calciu, g pr. kg. 0,40 0, ,35 0,56 Fosfor, g pr. kg 2,7 2, ,4 3,1 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] 5

6 Tabel 4. Rug ift. tabelv., Miniu Vand *) 15,0 Råprotein, pct. 7,4 8, ,5 8,2 Råfedt, pct. 1,7 1, ,6 2,0 Råaske, pct. 1,4 1, ,4 1,7 EFOS, pct. 89,6 89,1 0,6 8 0,8 88,2 90,5 EFOSi, pct. 2 ) 83,4 82,9 0,6 8 1,4 81,7 85,3 FEsv pr. 100 kg 110,0 109,2 0,7 8 1,1 107,0 111,0 FEso pr. 100 kg 109,2 108,5 0,6 8 0,7 106,9 109,5 Calciu, g pr. kg. 0,45 0, ,38 0,58 Fosfor, g pr. kg 2,5 2, ,1 2,8 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,7 %-enhed [3] Tabel 5. Triticale ift. tabelv., Miniu Vand *) 15,0 Råprotein, pct. 10,1 10, ,9 10,3 Råfedt, pct. 1,8 1, ,7 2,0 Råaske, pct. 1,7 1, ,7 1,9 EFOS, pct. 91,7 89,7 2,2 4 0,6 91,0 92,2 EFOSi, pct. 2 ) 85,8 85,8 0,0 4 1,2 84,5 86,9 FEsv pr. 100 kg 113,0 112,4 0,5 4 1,0 110,6 113,5 FEso pr. 100 kg 111,6 110,7 0,8 4 0,7 109,9 111,8 Calciu, g pr. kg. 0,55 0, ,51 0,63 Fosfor, g pr. kg 3,3 3, ,1 3,6 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] Tabel 6. Havre ift. tabelv., Miniu Vand *) 15,0 Råprotein, pct. 9,2 9, ,9 9,4 Råfedt, pct. 4,5 4, ,5 5,3 Råaske, pct. 2,2 2, ,1 2,3 EFOS, pct. 69,2 69,9-1,0 4 3,0 66,9 71,8 EFOSi, pct. 2 ) 65,2 65,5-0,5 4 6,1 60,6 70,0 FEsv pr. 100 kg 84,4 84,5-0,1 4 7,6 77,7 90,6 FEso pr. 100 kg 87,5 87,6-0,1 4 5,8 81,6 91,8 Calciu, g pr. kg. 0,88 0, ,79 0,92 Fosfor, g pr. kg 3,0 3, ,9 3,1 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3] 6

7 Tlf.: Ophavsretten tilhører SEGES. Inforationerne fra denne hjeeside å anvendes i anden saenhæng ed kildeangivelse. Ansvar: Inforationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel so indirekte, so brugere åtte lide ved at anvende de indlagte inforationer. 7