Afsnit Lidt om akkordaftalens forhandling. a. Forhandlingsteknik. b. Forhandlingsreferat afsnit 8

Transkript

1 Afsnit 8 1. Lidt om akkordaftalens forhandling a. Forhandlingsteknik b. Forhandlingsreferat

2 Forhandlingsteknik Indledningsvis tror jeg ikke på, at der findes nogen nem metode til at få sin vilje sat igennem i en forhandling. Jeg mener at have konstateret at smarte fyre før eller senere render sig en staver i livet, på at prøve tricks. Jeg mener man skal basere sine forhandlinger på en oprigtig søgen efter et bæredygtigt resultat, som begge parter kan leve med. Vi skal kræve respekt om de folk vi repræsenterer, og de mål vi gennem vore forhandlinger søger at nå, lige som vi er parate til at respektere arbejdsgivers ret til at have andre mål, som han mener tjener ham og hans interesser. Kend din modpart Det er vigtigt at skaffe sig overblik over modpartens karakter og sædvaner. Har han tidligere brudt indgåede aftaler, eller holder han aftaler, også mundtlige? Har han noget at have sin autoritet i? Er han på vippen til at blive fyret? Eller forfremmet? Vil en mundtlig aftale være noget værd, når han ikke mere er på pladsen? Er han typen, der lige før man underskriver aftalen, forsøger at presse endnu en indrømmelse igennem? Tricks? Vurder ham og tag jeres forholdsregler, hvoraf de vigtigste er vidner og underskrifter. Hvem forhandler? Traditionelt er det sjakbajsen der aftaler en akkordpris med arbejdsgiveren. Herefter orienteres sjakket om det opnåede resultat, gerne på en sådan måde, at resultatet gøres klart for akkordens deltagere. F. eks. vi skal være færdige med 1. sal en given dato. 2. sal o.s.v. og afslutte engang, med en forventet afregning. Naturligvis forudsat at budgettet holder. Man kan overveje at tage en beregner med til forhandlingen, eventuelt en opmålermand. Der skal måske beregnes på flere modeller. Brug dit regneark eller få hjælp i Opmålerforeningen. Betingelser Man må gøre sig klart hvilke betingelser forhandlingen skal foregå på. Skal arbejdsgiver spørge nogen om han må aftale noget? Hvis han skal det, skal man regne med at måtte aflevere noget til bagmanden. Det betyder selvfølgelig at man ikke skal gå til sin smertegrænse i første omgang. Bajsen bør også gøre sjakkets ønsker op. Han bør fastlægge sin smertegrænse. Man kan overveje om det er en fordel at tage initiativet, og selv aflevere et akkordforslag til arbejdsgiveren. Så er betingelsen den, at arbejdsgiveren skal svare på kravet, altså kan sjakket muligvis sætte dagsordenen. Man bør også klargøre hvad der underforstået i aftalen. For eksempel er det ikke nødvendigt at aftale forhold der i forvejen står i overenskomsten. Desværre er arbejdsgivers indsigt i arbejdsretslig praksis ikke så stor, derfor er det ofte nødvendigt at informere ham om den jura der knytter sig til lokale forhandlinger. Et eksempel herpå, er traditionelt afsnittet om tidsplaner. Arbejdsgiver vil gerne have anført, at tidsplaner skal holdes. Det kan gerne stå der for vores skyld, bare han er klar over at vi ikke bærer noget ansvar derfor. Det ligger der voldgiftkendelser for.

3 Synliggørelse Det er måske overdrevet, men jeg mener at væsentlige dele af en akkordforhandling er klaret inden arbejdsgiver og sjak sætter sig til bordet. Det billede en part danner sig af den anden i forvejen, er meget afgørende for udfaldet af forhandlingen. Derfor må man aldrig forspilde en mulighed for at markere sig overfor arbejdsgiver, på en passende måde. Arbejdsgivers fornemmelse for, om sjakket vil drage konsekvenser af en stejl holdning, er meget afgørende for hans vilje til at være positiv. Vi skal nok ikke forvente at han vil forære noget væk. Fra den allerførste dag bør sjakket og bajsen vise arbejdsgiver hvor uundværlige de er, hvor svært det er at få fat i nogle andre, og ikke mindst, hvor gode argumenter sjakket har, når det bliver sagt imod. Sjakket kan hjælpe ham med en rationel tilrettelæggelse af arbejdet, eller tekniske forbedringer af den ene eller anden art. De penge der herved spares bør sjakket naturligvis have andel i. Arbejdsgiver skal egentlig ikke frygte sjakket, han skal bare have respekt for folkene, der trods alt skal lave det hårde arbejde. Han skal have et kendskab til menneskene bag rollerne. Husk også at drøfte de aftaleforhold der nogle gange glemmes, for eksempel ansættelse og afskedigelse, vejrlig, bajstillæg. Tjek at jeres arbejdsgiver er dækket af en overenskomst, få eventuelt hjælp hertil i fagforeningen. Forløbet Hvis arbejdsgivers beslutninger om akkordsummen er et forløb fra kalkulation af byggesagen til underskrift af akkordaftalen, så gælder det om at påvirke hans opfattelser, før han bestemmer sig til et udspil op til forhandlingen. Har han først bestemt sig, kan det være svært at få ham til at ændre holdning. Glem ikke, at han bag sig, har et system, der vil rose ham for standhaftighed overfor sjakket, for at være en fast forhandler. Ikke mange tænker frem til den situation at sjakket rigger af, og han står alene tilbage, og det kommer til at koste dagbøder. Nødvendig viden Det er ikke til meget nytte at være en god forhandler, hvis man ikke ved hvad man forhandler om. Grundlaget for en god akkordaftale er en stor sikkerhed om prisgrundlaget. Man må vide noget om hvad tingene koster. Derfor er det vigtigt at føre en nøjagtig skurbog. Man bør samle viden om enhedspriser under forskellige forhold, lige som man må indsamle viden om tidsforbruget pr. enhed. Det kan også være nyttigt at vide noget om arbejdsgivers succeskriterier, hans ømme punkter. Nogle har en fiks idé af en art. Det kan være alt lige fra en højeste grænse for sjakkets indtjening, til hvem der skal ansætte folk i sjakket. I hvert forhold bør man gøre sin stilling op. Kan man leve med forholdet hvis man honoreres derefter, eller kan man ikke. I så fald er det praktisk at man har ladet det sive til arbejdsgiver inden forhandlingen finder sted, således at han kan justere sin position.

4 Selve forhandlingen Hvis sjakket har taget initiativet til en aftale, udformet den og afleveret et oplæg til arbejdsgiver, må vi forvente at arbejdsgiver kommenterer vort forslag. Sjakkene bruger spørgsmål i et alt for lille omfang. Efter at have gennemgået aftalen med arbejdsgiver, kan velplacerede spørgsmål fremme hans forståelse af vore argumenter. Hvordan kan man udføre en bestemt aktivitet til den pris han foreslår? Lad ham opstille en konkret plan for arbejdet, og inddrage de forhold der berettiger sjakkets højere pris. Jeg mener man skal begynde argumentationen for vore krav fra en ende af. Møder man op med en tro på det rimelige i argumentationen, giver det også overskud til at lytte til arbejdsgivers forslag. Alt for ofte hører vi ikke hvad han prøver at sige, med misforståelser til følge. Lyt og spørg til hvad han mener, hvis der er den mindste tvivl. Afslutningen Når man har drøftet aftalen igennem, og man har noteret sig de aftalte enkeltheder, er det en god skik at resumere hvad man blev enige (eller uenige) om. Underskriv et midlertidigt eksemplar af aftalen. Bliv enige om hvem der renskriver aftalen, og hvornår endelig underskrift kan foregå. Det en endog en meget god idé, at skrive sig et referat af hele forløbet, medtag de udsagn som karakteriserer arbejdsgivers holdninger og hans tilsagn om øvrige forhold. Derefter orienteres sjakket om udfaldet. Jeg mener ikke der skal stemmes om sagen, sjakbajsen har jo forhandlingskompetencen. Sjakkets enkeltmedlemmer skal have en mulighed for at sige fra og forlade sjakket inden akkordforholdet binder dem. Tjekliste Arbejdsgivers forventede holdning og sædvanlige adfærdsmønster Analyse af sjakkets mål og mellemværender med arbejdsgiver Strategi og taktik Smertegrænse, kompromiser og retrætepositioner Kend din modstander Planlæg assistance udefra. Eventuelt et simuleret forløb med en djævelens advokat og regneark Glem alt om tricks. Debattør kan vinde et slag, men taber krigen. Tab ikke hovedmålet af sigte Forbered kompromiser. Hvis vi agter at give køb på et krav, bør vi have noget til gengæld. Sådanne skridt kan overvejes inden forhandlingen. Definer smertegrænsen for de vigtigste arbejder Lad være med at sige cirka kroner for en enhed. Arbejdsgiver hører det ikke som 25 kr., men som ikke en dag over 20 kr.

5 Kronologisk fremstilling af akkordforhandlingen Enighed om at man skal forhandle Opstil en forhandlingsdelegation Skaf nødvendig viden og dokumentation Analyser grundlaget, brug regneark. Opstil en foreløbig målsætning Find de relevante argumenter Juster målsætningen Fastlæg retrætelinier og kompromiser Fastlæg taktikken Gennemfør forhandlingen Tjek at i er enige om det samme Orienter sjakket Aflever et akkordforslag der svarer til ovenstående

6 MØDEREFERAT Mellem: og Virksomheden: Afholdtes den Mødet vedrører: Fra arbejdsgiverside deltog: Fra arbejdstagerside deltog: Sagen omhandler: Konklusion: For virksomheden: For Sjakket:

7 MØDEREFERAT Mellem: og Virksomheden: Afholdtes den Mødet vedrører: Fra arbejdsgiverside deltog: Fra arbejdstagerside deltog: Sagen omhandler: Konklusion: For virksomheden: For Sjakket: