Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Demenscenter Liselund Liseborg Hegn Viborg

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Demens pleje og Omsorgscenter Liselund ligger i Viborg og placeret i den østlige bydel og bygget i Centret rummer 60 boliger og opdelt i lilla, grøn og orange hus. I orange hus er der 14 faste boliger og 4 midlertidige pladser. Der er også et special afsnit med 6 pladser. Selve hovedbygningen er bygget omkring en motionsgård og hvor der er cafe, kontorer, medierum, motionsrum, wellness, fælles aktivitetsrum, orangeri, køkkenfaciliteter samt to gæsteboliger beregnet til overnatning for pårørende Liselund arbejder med stor tværfaglighed og går ind for åbenhed og dialog. Liselund tilstræber, at fagligheden er i højsæde kombineret med personer med hjertet på det rigtige sted. Det er en vigtig værdi på Liselund, at der er arbejdsglæde, da det giver en afsmittende effekt på både beboere og deres pårørende. Læse mere på Liselund hører under Omsorgsområdet, som er en del af Job og velfærd i Viborg Kommune. I Viborg kommune er der 17 Pleje- og omsorgscentre, som hver har deres centerleder. Job og velfærd består også af Sundhedsområdet, Socialområdet samt administrationen og Sekretariatet. I sekretariatet arbejder der: udviklings- og implementeringskonsulenter, Uddannelsesteamet, politik, strategi og økonomi samt kvalitetsansvarlige og ledere for ovenstående områder samt cheferne. Læse mere her: Chefen for Sundhed: Peter Borup Sørensen Chefen for Omsorg: Maila Brown Lundberg Tandrup Leder for plejecentrene: Vibeke Boje Leder for Hjemmepleje og sygepleje: Vibeke Eriksen Uddannelseskonsulent: Susanne Aas, mail s2a@viborg.dk Centerleder af Liselund: Birgitte Gert Sygeplejen visiteres af sygeplejersker ud fra Sundhedsloven. Den bevilgede hjælp udføres af de medarbejdere, der er ansat i området. Kliniske vejledere: Sygeplejersker med min. 2 års erfaring og mindst 1/6 diplomuddannelse. Der er ansat Kliniske vejledere, der på tværs af afgrænsede plejecentre og distrikter, yder klinisk vejledning til studerende. Information om Viborg Kommunes overordnede organisering, sundhedspolitikker, samt målsætning på sundhed og omsorgsområdet kan findes på hjemmesiden: Her kan også findes "Viborg kommunes kvalitetsstandard" og pjecen "Pleje, omsorg og praktisk hjælp". 2/7

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Målgruppen er borgere, der er diagnosticeret, med en demenssygdom eller som har en adfærd, der gør, at de kan profitere af et miljø, hvor der er en socialpædagogisk tilgang fra personalet. De 6 specialpladser er til borgere, der har en dobbelt diagnose eller der ikke profiterer af at indgå i større sociale sammenhænge ofte med komplekse problematikker og adfærdsmæssige problemstillinger f.eks. udafreagerende adfærd og psykiatriske symptomer. Pladserne anvendes også som et tilbud til borgerne, om et ophold med henblik på aflastning, observation og vurdering af boligform eller som et led i en udredning. Borgere med en problemskabende /udadreagerende adfærd, som ikke kan rummes på de almen demens midlertidige eller faste demens pladser. Der vil ofte være tale om borgere med en dobbeltdiagnose, hvor demenssygdommen fylder mest i det samlede billede af borgeren. Der er tale om borgere, der har svært ved at fungere alene og skal have betydelig professionel hjælp for at kunne agere i sociale sammenhænge. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Når borgeren er visiteret til en plads, indledes en udredning og afklaring af borgerens funktionsevne - fysisk, psykisk, socialt samt vurdering af støttebehov, herunder afklaring af behov for fremtidig bolig. Hverdagen bliver struktureret og forenklet i forhold til den enkeltes døgnrytme og behov for stimuli eller moderat Skærmning, da det er et fremtrædende behov hos målgruppen, som dårligt tåler stimuli. Med en socialpædagogisk tilgang, synligt nærvær og støtte kan konflikter i sociale situationer forebygges. Der ydes støtte til hverdagslivet og udvikling af beboerens livskompetencer. Behov og støtte i forbindelse med somatisk sygdom er ligeledes en del af afsnittet. Medicinreguleringer sker i tæt samarbejde med geronto psykiatrien og egen læge. Målet er at stabilisere den enkelte borgers tilstand samt at borgerens livsindhold og livskvalitet kan udvikles eller fastholdes, så borgeren kan tilbydes en fast bolig. Der arbejdes målrettet med at opfylde 5 grundlæggende behov: tilknytning, identitet, inklusion, trøst og meningsfuld beskæftigelse. Tilknytning: Vi tilhører alle en social art hvor vi har behov for at etablere tilknytning til andre. Behov for tilknytning/fællesskab varer ved hos personer med en demenssygdom. Identitet: At vi vide hvem man er kognitivt og følelsesmæssigt. At have kendskab til den enkeltes livshistorie, når en person med en demens sygdom ikke kan holde fast i sin egen narrative identitet på grund af hukommelsessvigt, kan den stadig opretholdes af andre. Inklusion: At være en del af en gruppe er essentielt for at overleve. Behovet for inklusion er lige så vigtigt for personer med en demenssygdom. Trøst: Det rummer en betydning af ømhed, nærvær, lindring af smerte og sorg, beroligelse for ængstelighed samt tryghedsfornemmelse som kommer af det at være tæt på en anden. Med en demenssygdom vil behovet for trøst sandsynligvis 3/7

4 være særlig stor, når en person skal forholde sig til en følelse af tab, hvad enten den opstår på grund af svigtende evner eller afslutning på en livsform der har fungeret i lang tid. Beskæftigelse: At være beskæftiget betyder at være involveret i livsprocessen på en måde, som trækker på personens evner og kræfter. Personer med en demenssygdom har stadig behov for beskæftigelse. Jo mere der vides om personens fortid og i særdeleshed om kilder til det der giver tilfredshed, des større sandsynlighed er der for at kunne finde en løsning Samarbejde med pårørende vægtes højt. En stor del af beboerne har, ud over deres almene svækkelse, flere problemstillinger/sygdomme på en gang, og de er ofte svært sygdomsbelastet ved indflytningen. Der arbejdes altid ud fra et forebyggende og/eller et sundhedsfremmende sigte som kan knytte sig til én eller flere af nedenstående områder. Ernærings- og væske problematikker (ernæringsscreening) Inkontinens og udskillelse af affaldsstoffer Stomi Respiration og cirkulation Kredsløbet og hjertet Hud og slimhinde Smerter Sår (akutte og kroniske) Temperatur Ensomhed og forandringer Kriser og tab Palliativ pleje Livets afslutning og døden Generel sygdomslære; Diabetes, nyresygdomme, Apoplexia cerebri, KOL, Sclerose, Demensformer, livstruende sygdomme m.m. Sygepleje til forskellige Kulturer/miljøer Misbrugsproblematikker Psykiatriske borgere i eget hjem Farmakologi Pårørende Mestring Rehabilitering Velfærdsteknologi Formidling af sygeplejen og dokumentation Indlæggelse til sygehus samt modtagelse i hjem Patientsikkerhed Indskrivning/aflastning/udskrivning Metoder i klinisk praksis 4/7

5 Der vil hele tiden tages udgangspunkt i; viden, færdigheder og kompetencer, så der kan følges en progrediering i den studerendes læring. Der tages udgangspunkt i SOLO-taksonomien, som beskriver niveauet for læringsudbyttet og kan både anvendes som planlægning, evaluerings- og vurderingsredskab selvstændigt og sammen med den kliniske vejleder. Der tages udgangspunkt i semesterbeskrivelsen: Klinisk beslutningstagen Som studerende skal du lære at anvende klinisk beslutningstagen ud fra forskellige former for viden i samspil med patient og borger til systematisk at observere, vurdere, prioritere, evaluere og justere sygepleje på individniveau. Som studerende deltager du aktivt i plejen. Som studerende introduceres til og anvender studiemetoder, herunder mindmaps, praksisbeskrivelser, refleksion individuelt og med andre studerende eller elever. Som studerende deltages der i aften-, nat og weekend vagter, som planlægges i samarbejde med klinisk vejleder og hvor der er oplagte læringsmuligheder for semestret. Anvender klinisk beslutningstagen som refleksionsmodel i forhold til de udførte sygeplejehandlinger. Anvender de kliniske retningslinjer, instrukser og søger videnskabelig litteratur i databaser. Reflekterer over kvaliteten af de kliniske beslutninger i forbindelse med udførelse af sygepleje hos den konkrete borger. Anvender klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb med fokus på: - Borgerens præferencer - Forskning, begreber, modeller og metoder - Observationer og undersøgelser - Interventioner, risiko og forekomst - Klinisk erfaring Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde: Som studerende skal du lære, at anvende tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb Indgår i et praksisfællesskab. Har viden om og kan forstå borgerens mål og kan indgå i tværprofessionelt samarbejde Følger borgerens forløb i kommunen, men også deltage i et tværsektorielt samarbejde og evt. følge undersøgelser i andre sektorer f.eks. læge, psykiater, indlæggelse på sygehus m.m. Planlægger og vurderer borgerens situation og behov for sygepleje i samarbejde med patienten selv og fx fysioterapeut, ergoterapeut. Deltager i det tværsektorielle samarbejde i forbindelse med indlæggelse eller modtagelse i hjemme. På dette semester er der fokus på Klinisk beslutningstagen og metoder der anvendes hertil. Der ud over skal du som studerende opnå viden, færdigheder og kompetencer indenfor rehabilitering, forebyggelse og sundhedsfremme, samarbejde med pårørende samt metoder hertil i form af teknologier, tidlig opsporing af sygdom TOBS samt dokumentation Der ud over arbejder sygeplejen i Viborg kommune med en række metoder: ISBAR TOBS RINS modellen- færdighedsmodellen Sygeplejeprocessen 5/7

6 HUSK Refleksion Kommunikation Ernæringsscreening I sikre hænder Rehabilitering En borger et forløb aef4c1257bdc00491a44/$file/su pdf Samt meget mere som vil blive vist og afprøvet i klinikken. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere 6/7

7 Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7