Energibestemmelser i bygningsreglementet. Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

Transkript

1 Energibestemmelser i bygningsreglementet Fyraftensmøde Ærø Energi- og Miljøkontor d. 18. marts 2010

2 Program Energibestemmelserne i BR08 (BR10) Ansvar for overholdelse af energikrav i bygningsreglementet Energiløsninger i praksis Relevant materiale

3 Energitjenesten Energitjenesten er et energispareprojekt, som blev iværksat i 2005 under Energisparepuljen Projektet omhandler gennemførelse af en bredspektret energispareindsats som et supplement til den besparelsesindsats, der allerede udføres af elselskaberne Energitjenesten tilbyder gratis og uvildig information om energibesparelser og vedvarende energi indenfor fire udvalgte indsatsområder

4 Indsatsområder Vi yder generel information og vejledning om energibesparelser og vedvarende energi Vi arrangerer aktiviteter, og stiller viden og materialer til rådighed for undervisningsinstitutioner i arbejdet med miljø, energi og energibesparelser Vi arbejder sammen med små og mellemstore håndværksvirksomheder om salg og installation af energirigtige løsninger Vi arbejder med at forbedre energi- og miljøcertificeringen af institutioner, butikker og kontorer

5 Byggeriets EnergiForum Er et tilbud til håndværksvirksomheder for at skabe energibesparelser ude hos slutbrugeren Aktiviteter Fakta-ark Nyhedsbreve Fyraftensmøder Kurser

6 Byggeriets EnergiForum samarbejdspartnere Håndværkernes brancheorganisationer Tekniq, DS Håndværk & Industri, DST, Dansk Byggeri, Forsyningsselskaber Naturgasselskaberne, ELFOR (Dansk Energi-Net) og Dansk Fjernvarme. Oliebranchens Fællesråd Videnscentre Teknologisk Institut, Elsparefonden, universiteter, SBI, energikonsulenter Myndigheder Energistyrelsen, Erhvervs- og byggestyrelsen, FEM-sekretariatet, Miljøstyrelsen

7 Hvor finder man Energitjenesten? 10 regionale kontorer Telefon: Internet:

8 Energibestemmelser i byggeriet

9 Energibestemmelser for byggeriet Bygningsreglementet BR08 Erhvervs- og byggestyrelsen Arbejdstilsynets vejledning B.4.8 (tidligere AT 42) Brandteknisk Vejledning nr. 32

10 Hvad omfatter energibestemmelserne Energimærkning af bygninger Krav til varme- og ventilationsanlægs virkningsgrad Skærpede krav til mindste varmeisolering for bygningsdele og linietab Energikrav til nybyggeri (eksklusiv sommerhuse) baseres på energirammer, som udvides til også at omfatte køling og varmt brugsvand, samt belysning i ikke-boliger Energikrav til til- og ombygninger baseret på opfyldelse af krav om U-værdier og linietab eller på varmetabsramme, hvor de enkelte bygningsdele skal dog mindst isoleres svarende til kravene om mindste varmeisolering. Krav til bygningers tæthed

11 Energimærkning af bygninger

12 Energimærkning af bygninger hvad er det? Energimærkningen består af: Energimærke, der er en standardiseret og dokumenteret opgørelse over en bygnings energimæssige tilstand beregnet ud fra en normal brug af bygningen. Heri indgår energiforbruget til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation og eventuelt belysning. Vandforbrug kan også indgå. Energiplan, der er en dokumenteret oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger og råd om, hvordan energiforbruget kan reduceres. Energiplanen kan endvidere indeholde forslag til vandbesparende tiltag. Dokumentation for energimærkningen og anden relevant information. Dokumentationen indeholder de væsentligste forudsætninger for energimærkningen og de registreringer fra gennemgangen af bygningen og dets installationer, der er brugt til ved beregningen af energimærket og ved vurderingen af energibesparelser i energiplanen.

13 Energimærkning af bygninger hvorfor? Vi kan bruge energimærkningen til at sikre kvaliteten af nybyggeri i Danmark. Når der kommer en konsulent umiddelbart efter, at byggeriet står færdigt, er der langt større tilskyndelse til at huske for eksempel isolering af rør og beholdere fra starten siger Jens Laustsen fra Energistyrelsen. Energimærkningen kan altså luge ud i det byggesjusk, som betyder, at en del nybyggeri i dag ikke altid lever op til kravene i det eksisterende Bygningsreglement.

14 Energimærkning af bygninger - men hvilke? Enfamiliehuse og andre små bygninger Etagebygninger med lejligheder Offentlige bygninger og erhverv (handel og service & administration i industrien) Sommerhuse ved salg

15 Energimærkning af bygninger - hvornår? ved nybyggeri, ombygning, køb/salg og udlejning må ikke være over 5 år gammel og svare til ansvarsregler alle bygninger over m² skal energimærkes regelmæssigt hvert 5 år alle offentlige bygninger skal energimærkes uanset størrelse i offentlige bygninger skal alle energibesparelser (under 5 års tb tid) for lejligheder skal der både laves energimærke for hele ejendommen inklusiv mærkning af typiske lejligheder ejerlejlighedsejer kan kræve energimærke fra ejerforeningen eller kan lave dette på foreningens vegne

16 Hvem udarbejder energimærkningen af bygninger? Energimærkningen udarbejdes af uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning

17 Energimærkning af nybyggeri og ombygning i praksis Ved ansøgning om byggetilladelse skal der ske indberetning til energimærkningsordningen Kvitteringen for indberetningen skal vedlægges ansøgning om byggetilladelse. Ændringer i byggeprojektet skal indberettes til kommunen og også til energimærkningsordningen, hvis de har betydning for energirammen Der skal foreligge en energimærkning sammen med færdigmelding af byggeriet Ejeren skal fremsende energimærkningen for et nybyggeri til den kommunale bygningsmyndighed senest samtidig med færdigmeldingen af byggeriet. Det er en betingelse for ibrugtagning, at der er afleveret en energimærkning for byggeriet til bygningsmyndigheden.

18 Energikrav til varme- og ventilationsanlæg

19 Krav til varmeanlæg Varmeanlæg skal udføres, indreguleres og afleveres, som anvist i DS 469, Norm for varmeanlæg.

20 Krav til nye kedler og ved udskiftning Oliekedler skal have en nyttevirkning på min 91% ved CE-mærkning ved både dellast og fuldlast (A, B og nogle C-mærkede kedler) Gas-kedler skal have en nyttevirkning ved CE-mærkning på min. 96% ved fuldlast og 104% ved 30% dellast (kondenserende kedel) Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5

21 Minimumskrav til kedelvirkningsgrad i henhold til DS/EN kedelklasse 3 85 Kedelvirkningsgrad (%) Nominel ydelse (kw)

22 Krav til ventilationsanlæg Varmegenvinding med en virkningsgrad på min. 65% Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan udnyttes. Max elforbrug til lufttransport: Bestemmelsen gælder ikke for anlæg knyttet til industrielle processer samt anlæg, hvor det årlige elforbrug til lufttransport er mindre end 400 kwh Anlæg med konstant luftydelse: J/m3 udeluft Anlæg med variabel luftydelse: J/m3 udeluft ved max ydelse og tryktab Udsugningsanlæg:1.000 J/m3 Ventilationsanlæg med konstant eller variable luftydelse og varmegenvinding til én bolig: J/m3 for maksimalt tryktab

23 Energikrav ved nybyggeri

24 Energirammer for nye bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand, evt. belysning (kun kontorer, skoler og institutioner, m.m.)

25 Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m 2 opvarmet etageareal må højst være: /A kwh/m 2 pr. år Hvor A er det opvarmede etageareal Eksempel for 150 m2 bolig: 84,6 kwh/m2 = kwh OBS: I bygninger, hvor kravet i kapitel , stk.1 om mekanisk udsugning fra baderum, wc-rum og køkken fører til, at luftskiftet overstiger 0,3 l/s pr. m² opvarmet etageareal, forøges energiram men svarende til opvarmning af den volumenstrøm, der overstiger et luftskifte på 0,3 l/s pr. m² opvarmet etageareal.

26 Lavenergiramme klasse 2 for boliger, kollegier, hoteller, m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m 2 opvarmet etageareal må højst være: /A kwh/m 2 pr. år Hvor A er det opvarmede etageareal Eksempel for 150 m2 bolig: 60,6 kwh/m2 = kwh

27 Lavenergiramme klasse 1 for boliger, kollegier, hoteller, m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m 2 opvarmet etageareal må højst være: /A kwh/m 2 pr. år Hvor A er det opvarmede etageareal Eksempel for 150 m2 bolig: 42,3 kwh/m2 = kwh

28 Energiramme for kontorer, skoler, institutioner, m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m 2 opvarmet etageareal må højst være: /A kwh/m 2 pr. år Hvor A er det opvarmede etageareal OBS: For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil.

29 Lavenergiramme klasse 2 for kontorer, skoler, institutioner m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m 2 opvarmet etageareal må højst være: /A kwh/m 2 pr. år Hvor A er det opvarmede etageareal

30 Lavenergiramme klasse 1 for kontorer, skoler, institutioner m.m. Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning pr. m 2 opvarmet etageareal må højst være: /A kwh/m 2 pr. år Hvor A er det opvarmede etageareal

31 Maksimalt dimensionerende transmissionstab for klimaskærm Det maksimale dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen eksklusiv vinduer og døre, må ikke overstige: 6 W pr. m 2 for bygninger op til 3 etager 8 W pr. m 2 for bygninger på 3 etager og derover

32 Beregning af energirammer med Be06 Udviklet af SBI Anvendes til alle typer bygninger Struktureret som det tidligere beregningsprogram BV 98 Beregningsprogrammet vil sammen med en brugervejledning indgå i SBI-anvisning 213: Bygningers energibehov

33 Nybyggeri af sommerhuse Overholde U-værdikrav og linietab og må ikke overstige et vinduesog dørareal på 30 % af det opvarmede etageareal Benytte varmetabsramme

34 Krav til U-værdi for bygningsdele for sommerhuse W/m2 K Ydervægge og kældervægge mod jord Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge samt flade tage Vinduer, yderdøre, ovenlys mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede 0,30 0,40 0,20 0,15 0,20 2,30 (* 2,00)

35 Krav til linietab for sommerhuse W/m K Fundamenter Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Samlinger mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme Samlinger mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys 0,20 0,15 0,06 0,15

36 Krav til mindste isolering af bygningsdele og linietab

37 Mindstekrav til isolering af bygningsdele og linietab Ved brug af energirammen er der stadig krav om mindste varmeisolering for de enkelte bygningsdele og linietab

38 Mindste varmeisolering for bygningsdele BR08, 7.5: Mindste varmeisolering Ydervægge og kældervægge mod jord Skillevægge mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen I det aktuelle rum Etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen I det aktuelle rum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er opvarmede Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag Vinduer, yderdøre, ovenlys, glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen I det aktuelle rum W/m2 K 0,40 0,50 0,40 0,30 0,70 0,25 2,00

39 Mindste varmeisolering for linietab BR08, 7.5: Mindste varmeisolering Fundamenter omkring rum, der opvarmes til mindst 5 C Fundamenter omkring gulv med gulvvarme Samling mellem ydervæg og vinduer eller yderdøre, glasvægge, porte og lemme Samling mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys W/m K 0,40 0,20 0,06 0,20

40 Energikrav til tilbygninger

41 Energikrav til tilbygninger Overholde krav til U-værdier for bygningsdele og linietab (forudsætter et dør- og vinduesareal på maksimalt 22%) eller benytte varmetabsramme Ved brug af varmetabsrammen er der dog krav om mindste varmeisolering for de enkelte bygningsdele og linietab

42 Krav til U-værdi for bygningsdele ved tilbygning BR08: Varmeisolering af bygningsdele Ydervægge og kældervægge mod jord Skillevægge og etageadskillelser mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen I det aktuelle rum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum, hvor der er gulvvarme Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag Vinduer og yderdøre, herunder glasvægge, porte og lemme mod det fri eller mod rum, der er uopvarmede eller opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 C lavere end temperaturen I det aktuelle rum Tagvinduer og ovenlys W/m2 K 0,20 0,40 0,15 0,12 0,15 1,50 * 1,80* * = maks 22% af opvarmet areal

43 Krav til linietab ved tilbygning BR08: Varmeisolering af bygningsdele Fundamenter Fundamenter omkring gulve med gulvvarme Samling mellem ydervæg, vinduer eller yderdøre, porte og lemme Samlinger mellem tagkonstruktion og vinduer i tag eller ovenlys W/m K 0,15 0,12 0,03 0,10

44 Energikrav til ombygninger og andre væsentlige forandringer

45 Energikrav til ombygninger og andre væsentlige forandringer Ombygninger, der foretages som led i en væsentlig anvendelsesændring, skal opfylde bestemmelser om U-værdikrav og linietab, som gældende for tilbygninger, men kun såfremt de enkelte foranstaltninger hver for sig har den fornødne rentabilitet. For foranstaltningerne gælder, at de hver for sig eller samlet kan gennemføres uden krav om, at alle rentable arbejder vedrørende andre dele af klimaskærm og installationer også skal gennemføres.

46 Rentabilitet Bygningsmæssige foranstaltninger, hvor besparelsen gange levetiden divideret med investeringen er større end 1,33 anses for rentable Besparelse (kr./år) x levetid (år) / Investering (kr.) >= 1,33 Levetid 40 år for efterisolering af beskyttende bygningsdele, fx hulmursisolering. 20 år for øvrige efterisoleringsarbejder for tilgængelige bygningsdele, for nye vinduer samt nye opvarmningssystemer. 10 år for renovering af kedelanlæg. 10 år for belysningsarmaturer. 10 år for automatik til natsænkning. 5 år for fugetætningsarbejder.

47 Definition på ombygninger og andre væsentlige forandringer væsentlige byggearbejder vedrørende klimaskærm eller installationer, der enten berører mere end 25 pct. af klimaskærmen eller udgør mere end 25 pct. af seneste offentlige ejendomsværdi med fradrag af grundværdien. 25% reglen gælder IKKE enfamiliehuse Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne ikke kan opfyldes på rentabel måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres.

48 Energikrav til enkeltforanstaltninger Isolering af loft/tagkonstruktion ved udskiftning eller etablering af ny tagdækning Isolering af vægge ved udskiftning af ydervægges regnskærm Udskiftning af kedler eller skift af varmeforsyningsform Facadevis udskiftning af vinduer

49 Udskiftning eller etablering af ny tagdækning Krav om isolering af loft/tagkonstruktion hvis rentabel U-værdi: 0,15 W/m2 K Isolering: ca mm

50 Skift af regnskærm Krav om isolering af ydervæg hvis rentabel U-værdi: 0,20 W/m2 K Isolering: ca. 200 mm Skal gennemføres hvis rentabel

51 Krav om lufttæthed

52 Blowerdoor test I byggetilladelsen kan stilles krav om, at der foretages målinger i den færdige bygning til dokumentation af, at kravet om lufttæthed i kap. 7, Energiforbrug, er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal i mindst 5 pct. af byggesagerne stille krav om måling af lufttæthed.

53 Tæthedskrav et spørgsmål om ventilation

54 En utæt klimaskærm giver en dårlig styring af indeklimaet

55 Termisk effekt bevirker, at der også ved vindstille kan være et betydeligt varmetab i bygningen

56 Hvor store utætheder taler vi om? (eksempel 150 m 2 gulvareal, 50 Pa trykforskel) Specifik lækage rate l/s/m2 0,1 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Lækageareal m2 0,002 0,009 0,017 0,026 0,034 0,043 0,051 Diameter af fiktivt hul mm

57 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 1: Installationer der gennembryder dampspærren På det viste billede måltes luftstrømme på3,40 m/s

58 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 2: Stålskorstene igennem lofter På termografibilledet ses en stålskorsten som går igennem loft. Der findes pt. ingen løsning på tæthedsproblemetikken ved stålskorstene, branchen arbejder med en løsning.

59 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 3: Samlinger mellem væg og loft På termografibilledet ses overgangen mellem væg og loft. Tungt byggeri skal have fokus på hvordan en tæt samling mellem loft og væg laves.

60 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 3: Samlinger mellem væg og loft På termografibilledet ses overgangen mellem væg og loft. Tungt byggeri skal have fokus på hvordan en tæt samling mellem loft og væg laves.

61 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 4: Halogenspot I det viste tilfælde blev der målt 4,13 m/s hvilket ikke er unormalt Halogenspot skal udføres med en boks til formålet som giver plads til spot og kabel og som sikre en tæt løsning

62 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 5: Klemte samlinger Der er en række eksempler på at byggerier med dampspærren 1/3 inde i konstruktionen således at gennembrydninger kan undgås ikke kan klare kravet. Det vurderes at alle samlinger skal tapes eller klæbes for at kravet kan overholdes.

63 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 6: Kabelføring gennem hulmur Ved tungt byggeri er det almindeligt at alt kabelføring forgår i hulmur, gennemføringen fra hulmur til kontakter og eltavler giver utætheder

64 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 7: Gennembrydninger i loft til aftræk Gasfyr installationen giver utætheder ved gennembrydning af loft/dampspærre. I det viste eksempel blev der målt 4,19 m/s

65 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 8: Tilslutning ved vinduer Ved let byggeri er tilslutningen ved vinduet er ofte utæt I det viste eksempel blev der målt 2,2 m/s

66 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 9: Samlinger ved gulv/ fundament/væg I eksemplet ses der fugt, som en følge af den kraftige afkøling af området.

67 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 9: Samlinger ved gulv/ fundament/væg

68 Lufttæthed: Hvor er fokus områderne? Punkt 10: Gennemføring af friskluftsventiler i væg.

69 Ansvar for overholdelse af energibestemmelser 2 slags ansvarsforhold Erstatningsansvar overfor kunden Omkostninger til at få byggearbejdet bragt i overensstemmelse med byggeriet Bødeansvar overfor det offentlige Bøde for at have forestået ulovligt byggearbejde Bygherreprojekt Som udgangspunkt bygherren, men... (husk skriftligt forbehold eller overvej arbejdet) Intet byggeherreprojekt Håndværker er ansvarlig Er energiberegninger overladt til ingeniør/konsulent kan ansvaret efterfølgende sendes videre dertil Skriftligt forbehold overfor energibestemmelser overfor kunde

70 Energiløsninger

71 Efterisolering af loft

72 Udvendig isolering af ydervæg

73 Rørisolering

74 Isolering af sokkel

75 Tæt samling terrændæk og tung/let ydervæg

76 Relevant information og materialer Energitjenesten Videncenter for energibesparelser i bygninger Statens Byggeforskningsinstitut Energisparebolig.dk