Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført
|
|
- Steffen Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Landbrug - væsentlige lempelser i landbrugsloven Liberalisering af strukturelle begrænsninger inden for landbrugserhvervet er gennemført Folketinget har den 16. marts 2010 vedtaget en omfattende liberalisering af landbrugslovgivningen. Ændringerne har virkning fra 1. april Landbrugsloven er løbende blevet justeret i takt med strukturudviklingen inden for erhvervet. I forhold til andre erhverv er landbrugserhvervet imidlertid stadigvæk underlagt væsentlige begrænsninger i forhold til bl.a., hvor store landbrugene må være, og hvem der må eje et landbrug. Formålet med de hidtil gældende regler har primært været et historisk ønske om at beskytte selvejet og modvirke koncentration af ejendomsretten til jorden. En modernisering af landbrugsloven vurderes at kunne bidrage til at skabe et mere vækstorienteret og konkurrencedygtigt landbrugserhverv. 1. Gennemførte ændringer Med den betydelige liberalisering af landbrugsloven er der gennemført følgende ændringer: 1.1. Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav Det drejer sig primært om ophævelse af følgende regler: At der som udgangspunkt ikke inden for en bedrift må være mere end 750 dyreenheder, og At landmanden inden for sin bedrift skal eje en vis del af det areal, der efter miljøreglerne skal være til rådighed for udbringning af husdyrgødning (25% af arealet for husdyrhold op til 120 dyreenheder og 30% for dyreholdet over 120 dyreenheder) At landbrugspligten ikke ved udstykning ned under 2 ha kan ophæves, når der fortsat skal være en husdyrproduktion At der ikke må være husdyrhold på en landbrugsejendom uden en beboelsesbygning. En ophævelse af de størrelsesmæssige begrænsninger på bedriftsniveau vil give mulighed for etablering af større bedrifter under forudsætning af, at miljøreglerne er overholdt. Miljømæssigt vil det således ikke betyde noget at ophæve disse regler. En ophævelse af kravet om, at landmanden skal eje en vis del af det nødvendige udbringningsareal, har alene betydning i forhold til strukturforhold. Ved at fjerne denne begrænsning gives der bedre muligheder for at etablere store landbrugsbedrifter. Endvidere ophæves afstandsgrænsen på 10 km. Herved bliver det muligt at transportere husdyrgødning over længere afstande og dermed etablere større landbrugsbedrifter Indførelse af en upersonlig bopælspligt m.v. De gældende regler for bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme over 30 ha. fjernes. Herved bliver det lettere for investorer uden for landbruget at erhverve landbrugsejendomme. Samtidig fjernes reglerne om uddannelseskrav og kravet om egen drift. Dette vil i sig selv udvide kredsen af personer, der kan erhverve landbrugsejendomme, jf. også den udvidede adgang for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Personer, der opfylder betingelserne for at erhverve en landbrugsejendom i sameje efter lovens 16, kan også få en tilladelse efter lovens 21 til at erhverve ejendommen i selskabsform. Herved præciseres det, at den person, der som ankermand efter lovens 16 skal opfylde lovens erhvervelsesregler, også betragtes som medejer af den selskabsejede ejendom i relation til vurderingen af, om reglerne om fortrinsstilling skal finde anvendelse. Reglen sikrer, at bestemmelsen om medejerskab gælder parallelt i både 20- og 21-selskaber. Marts Statsaut. revisor Asger Lehmann Høj, asg@beierholm.dk
2 1.3. Ophævelse af grænsen på 400 ha / 4 ejendomme De gældende begrænsninger for, hvor mange ha eller antal landbrugsejendomme den enkelte landmand må eje, ophæves Ophævelse af grænsen på 500 ha ved forpagtning De gældende begrænsninger for forpagtning af jord til samdrift ophæves. Denne ændring skal ses i sammenhæng med forslaget om at ophæve begrænsningen på personers erhvervelse, idet det vil være ulogisk fortsat at have strukturbetingede begrænsninger i adgangen til at forpagte jord, hvis de tilsvarende begrænsninger på ejerskabet er ophævet. Samtidig ophæves uddannelseskravet ved forpagtning over 70 ha, og afstandsgrænsen på 15 km (vedvarende græsarealer og naturarealer) Landbrugspligten skal kunne ophæves Landbrugspligten på arealer med bestående driftsbygninger til husdyrproduktion m.v. ophæves. Herved får alle selskaber, uanset landbrugslovens erhvervelsesregler, mulighed for at etablere sig med en jordløs animalsk produktion på ejendomme uden landbrugspligt Styrkelse af mulighederne for at tiltrække ny kapital For yderligere at styrke landbrugets muligheder for at tiltrække ny kapital lempes det eksisterende krav om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom. Det vil fremover i højere grad end hidtil være muligt for landbrugsbedrifter som det er tilfældet for andre virksomheder at organisere sig i selskabsform eller erhverve landbrugsejendomme via et selskab, for dermed kunne tiltrække kapital fra f.eks. private investorer, pensionskasser m.v Erhvervelse af landbrugsjord til naturformål Med det formål at få etableret mere natur gives der adgang for foreninger og juridiske personer - der har til formål at støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål til at erhverve landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme til naturformål, svarende til de gældende regler for fondes erhvervelse af landbrugsjorder Ophævelse af fortrinsstilling til suppleringsjord Reglerne om fortrinsstilling fastholdes, dog med mindre justeringer. Grænsen for, hvornår det skal undersøges, om der er naboer, der ønsker fortrinsstilling, hæves fra 100 ha til 150 ha. Det er således først, når en person ved erhvervelse af yderligere landbrugsejendomme eller ved køb af suppleringsjord vil blive ejer eller medejer af mere end 150 ha, at der kan være tale om fortrinsstilling. Ønsket er, at give landmænd større mulighed for strukturudvikling uden at skulle afgive jord i forbindelse med fortrinsstilling. Samtidig er grænsen for supplering af en hovedejendom hævet fra 125 ha til 150 ha. Herved vil en landmand således altid kunne supplere sin hovedejendom, typisk bopælsejendommen, op til 150 ha, uden at naboer kan gøre fortrinsstilling gældende. Dette gælder som hidtil uanset arealet af de øvrige ejendomme, som vedkommende ejer. Endelig kan der højst opnås fortrinsstilling til 40% af jorderne til den erhvervede ejendom eller til det erhvervede areal. Oprindeligt var det ønsket helt at fjerne disse regler, men ved betænkningen blev de fastholdt. 2. Ikrafttræden Ændringerne har virkning fra 1. april Ophævelse af gældende regler om bopælspligt får dermed betydning for ejendomme, der er erhvervet forud for 1. april Tilsvarende vil gælde for nugældende krav om egen drift. Kravet om, at bopælspligten skal opfyldes i 10 år, skal dog kun gælde for erhvervelser den 1. april 2010 eller senere (retserhvervelse). Den gældende 8-års regel vil derfor fortsat gælde for erhvervelser op til ikrafttrædelsesdatoen. 3. Strukturelle konsekvenser for landbruget Generelt medfører ændringerne i landbrugsloven, at enhver der ønsker at eje og drive et landbrug får mulighed herfor, blot bopælspligten opfyldes, jf. senere i afsnit 3.1. Med ændringerne skabes mulighed for, at produktionen kan opretholdes og udvikles på vilkår, der ikke er i konflikt med de gældende miljømål. Dette sker ved en afvikling af den hidtidige binding mellem mark- og stalddriften, således at gyllen fra den animalske produktion ikke som udgangspunkt skal anvendes som gødning på bedriften, men i stedet kan anvendes til andre formål, herunder produktion af bioenergi. Dette vil samtidig muliggøre, at de store husdyrproduktionsenheder kan placeres mere hensigtsmæssigt i relation til både transport-, lugt- og nabogener, og i relation til de landskabelige hensyn. Samtidig vil en afkobling af mark- og stalddriften mindske strukturpresset, idet der nu kan etableres meget store jordbesiddelser. Politisk forventes dette at give bedre plads for alternative teknologier til gyllehåndtering og bortskaffelse, hvilket vil bidrage til, at produktionsmodne disse teknologier. Produktionslandbruget drives allerede i dag i relativt store enheder, og det har vist sig i stigende grad vanskeligt at generationsskifte disse bedrifter som personligt ejede virksomheder. Dansk landbrug har traditionelt været drevet i selveje, og disse større ejendomme har kun sjældent været generationsskiftes uden for familiekredsen. 2
3 Konsekvensen af selvejet er imidlertid, at det enkelte landbrug tømmes for kapital ved hvert generationsskifte, hvorfor den nye ejer, i det omfang denne ikke selv råder over tilstrækkelig kapital, er nødsaget til at finansiere købet gennem en belåning af ejendommen. Henset til, at de store produktionsejendomme sælges til beløb mellem 30 og 100 mio. DKK, indebærer dette, at de nyetablerede unge landmænd allerede fra starten belastes med meget betydelige renteudgifter. Den snævre personkreds, der kan investere i landbrugsbedrifter på mere end 30 hektar og de begrænsede muligheder for at erhverve bedrifter i selskabsform m.v., er meget hæmmende for udviklingen af store enheder. Landbruget har som erhvervsgren dermed ikke haft adgang til anden egenkapital end ejerkredsens personlige opsparing, herunder den eventuelle friværdi i ejendommene, bortset fra kapital fra pensions- og livsforsikringsselskaber. I en situation, hvor stigningen i ejendomspriserne synes at være standset, medfører dette dels, at en række igangværende landbrug vil have vanskeligt ved at rejse tilstrækkelig investeringskapital til de løbende reinvesteringer i produktionsapparatet, herunder også investeringer i forbedret miljøteknologi, dels at de kommende generationsskifter vil blive overordentligt svære at finansiere. Nedenfor har vi nærmere omtalt de særlige problemstillinger, der er aktuelle I forhold til dels bopælskravet og dels selskabers investering i landbrug, herunder muligheder for fremskaffelses af kapital fra eksempelvis finansielle institutter og udenlandske investorer Nærmere om bopælskravet Ved pligten til at tage fast bopæl forstås, at ejendommen skal benyttes som helårsbolig, og at den, der tager fast bopæl på ejendommen, skal være tilmeldt folkeregistret som boende på ejendommen, således at denne tjener som hovedbopæl i skattemæssig forstand. Bopælskravet kan nu opfyldes på en af følgende måder: Erhververen tager fast bopæl på den erhvervede ejendom eller på en anden landbrugsejendom, som den pågældende eller dennes ægtefælle eller samlever er ejer eller medejer af. Samtidig er det præciseret, at bopælspligten også indtræder ved erhvervelse af jord til supplering af en landbrugsejendom En anden person end erhververen tager fast bopæl på ejendommen eller på en anden landbrugsejendom, som erhververen er ejer eller medejer af. Der er således tale om en upersonlig bopælspligt, hvor pligten til fast bopæl altid kan opfyldes enten af erhververen selv eller af en anden person. Ansvaret for, at bopælspligten er opfyldt, påhviler dog erhververen, selvom det er en anden person, der bor på ejendommen. Dette svarer i princippet til de gældende regler for de erhvervelser, hvor det samlede areal af de efter erhvervelsen ejede og medejede landbrugsejendomme er under 30 ha. Bopælspligten ved erhvervelse og supplering foreslås at skulle være opfyldt i en periode på 10 år. Der indtræder også en ny bopælspligt ved erhvervelse af en anpart i en landbrugsejendom. Bopælspligten skal som udgangspunkt opfyldes i en ubrudt tidsperiode. Hvis der sker ændring med hensyn til den person, der har taget fast bopæl på ejendommen, f.eks. hvis en lejer ønsker at fraflytte ejendommen, vil ejeren dog, som hidtil, have en frist på 6 måneder til at finde en ny lejer eller til selv at flytte ind på ejendommen. Ved opgørelsen af, om bopælspligten er opfyldt i 10 år, medregnes kun det tidsrum, hvor ejendommen er beboet. Der er en særlig overgangsregel, hvorefter reglen om, at bopælspligten skal opfyldes i en periode på 10 år, kun gælder for de erhvervelser eller suppleringer, der sker efter lovens ikrafttræden den 1. april Hvis en landbrugsejendom eller et landbrugsareal er erhvervet inden dette tidspunkt, skal bopælspligten således fortsat kun opfyldes i 8 år. De hidtidige frister på hhv. 6 måneder og 2 år til at opfylde pligten til fast bopæl opretholdes uændret. Fristerne regnes fra det tidspunkt, hvor parterne har indgået en bindende retshandel, f.eks. ved underskrift på slutseddel. Der vil kunne dispenseres fra bopælspligten efter de hidtil gældende regler, jf. lovens 37, hvorefter ministeren kan fastsætte retningslinjer for administrationen af loven. I cirkulære nr af 24. oktober 2008 om lov om landbrugsejendomme er der i retningslinjer for jordbrugskommissionernes administration af reglerne om bopælspligt. For øvrige boliger på en landbrugsbedrift gælder der ingen regler om beboelse i relation til landbrugsloven, men de vil dog være omfattede af den almindelige bestemmelse om tomme boliger i lov om midlertidig regulering af boligforholdene i de kommuner, hvor denne lov er bragt i anvendelse. Det betyder konkret, at kommunen i sådanne tilfælde kan anvise boligsøgende til boliger, der har stået tomme i en vis periode Selskabers køb af landbrug Reglerne i tidligere gældende landbrugslovs 20 om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme blev indført i loven i Ved denne ændring blev der lagt vægt på at sikre en ejerform, der lå nær ved det personlige selveje, idet landmanden skulle have den afgørende indflydelse på bedriften. Selskabsformen blev således betragtet som en alternativ finansieringsform, der kunne give landbrugserhvervet mulighed for at få tilført ansvarlig kapital, først og fremmest inden for familien, hvorved det ville blive lettere at gennemføre et generationsskifte. 3
4 Selskaber kunne således erhverve landbrugsejendomme, hvis der var en landmand i selskabet, der ejede aktier eller anparter, der repræsenterede flertallet i selskabet og mindst udgjorde 10% af selskabskapitalen, og som opfyldte betingelserne for personligt at kunne erhverve den eller de pågældende landbrugsejendomme. Herudover blev der ikke stillet krav vedrørende ejerskabet til de øvrige aktier eller anparter. I 1999 blev reglerne for selskabers erhvervelse strammet, således at de øvrige investorer skulle være i familie med landmanden. Dog kunne også pensionskasser og livsforsikringsselskaber være investorer i landmandsselskaber efter lovens 20. Samtidig blev definitionen på en medejer ændret, således at en person, der er investor i et 20-selskab, også bliver betragtet som medejer af den pågældende ejendom, hvis vedkommende ejer mere end 1/5 af selskabskapitalen. Baggrunden for denne stramning var, at reglerne i visse situationer blev brugt til at omgå landbrugslovens generelle erhvervelsesregler, herunder f.eks. bopælskravet og reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord. Det er ikke længere vurderet, at der er behov for disse reguleringer. Det bliver derfor muligt for selskaber i langt større grad at investere i landbrug. Også udenlandske selskaber Bestemmende indflydelse Efter de nu vedtagne regler er det en forudsætning, at der skal være en person (landmanden i selskabet), der har den bestemmende indflydelse i selskabet, jf. princippet i 7 i selskabsloven (lov nr. 470 af 12. juni 2009, som endnu ikke er trådt i kraft). Herved fastholdes de hidtidige principper for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme. Landmanden kan også eje sine aktier eller anparter via et selskab, hvor vedkommende selv ejer hele kapitalen. Det bliver således muligt at samle investeringer under et fælles holdingselskab. Vurderingen af, om der er tale om bestemmende indflydelse, kan være en konkret vurdering baseret på det konkrete selskabs ejerskab og aftalemæssige forhold etc. Det afgørende for vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, er således, om den pågældende har beføjelsen til at styre selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Under høringsfasen kommenterede ministeren spørgsmålet om bestemmende indflydelse: Der er grundlæggende to ændringer i selskabsreglerne, nemlig en tilpasning af kravet til landmanden i selskabets kontrollerende ejerandel, så dette svarer til systematikken i den nye selskabslov, og en ophævelse af begrænsningen af den kreds af investorer, der kan udgøre de øvrige ejere. For så vidt angår tilpasningen af kravet til landmanden i selskabets kontrollerende ejerandel, ændres denne rent teknisk fra et krav om en ejerandel på 10% af kapitalen, repræsenterende et flertal af stemmerne i selskabet, til i stedet at være et krav om at have den bestemmende indflydelse. Begrebet bestemmende indflydelse anvendes her parallelt med anvendelsen i den kommende selskabslovs 7. Dette indebærer, at den bestemmende indflydelse efter omstændighederne kan være mindre end et absolut stemmeflertal, idet det afgørende moment er selve indflydelsen snarere end den formelle stemmeandel, jf. nedenfor. Analogt til selskabslovens 7, stk. 2, gælder således, at bestemmende indflydelse for landmanden i selskabet foreligger, når vedkommende direkte eller gennem et andet selskab, som vedkommende ejer alene, ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i selskabet. Samt: Hvis landmanden i selskabet ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i selskabet, foreligger der bestemmende indflydelse for landmanden i selskabet, hvis vedkommende, jf. principperne i selskabslovens 7, stk. 3, har 1. Har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i selskabet i kraft af en aftale med andre investorer 2. Beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i selskabet i henhold til en vedtægt eller aftale 3. Beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan, og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden, eller 4. Råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. Der skal ved vurderingen af landmandens bestemmende indflydelse i selskabet tages hensyn til eksistensen og virkningen af eventuelle potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsrettigheder og købsoptioner, som knytter sig til kapitalandele, som aktuelt kan udnyttes eller konverteres Daglig ledelse Landmanden skal varetage den daglige ledelse af ejendommens/ejendommenes drift for selskabet (areal over 30 ha). Det er således bl.a. en betingelse, at landmanden i selskabet i kraft af sin bestemmende indflydelse varetager den daglige ledelse og træffer beslutninger om sædvanlige dispositioner, herunder om nyanskaffelser og investeringer af normal landbrugsmæssig karakter (svarende til en funktion som direktør). Dette gælder dog ikke, når selskabet har bortforpagtet ejendommen eller ejendommene. En landbrugsejendom kan således efter lovens 27 bortforpagtes til en person eller til et selskab, der opfylder betingelserne om bopæl. Hvis ejendommen eller ejendommene bortforpagtes til et 4
5 selskab, vil der også være et krav om, at landmanden i selskabet skal varetage den daglige ledelse af ejendommens eller ejendommenes drift for selskabet, hvis det samlede areal er på 30 ha eller derover Krav til øvrige investorer Der stilles ikke nogen krav til de øvrige investorer, som heller ikke betragtes som medejere af den pågældende ejendom i relation til landbrugslovens regler, selvom de efter den selskabsretlige betydning er at betragte som medejere af selskabet. Der vil således ikke være nogen begrænsning med hensyn til, hvem der kan eje kapital i disse landmandsselskaber Særlige vilkår kan fastsættes af ministeren Ministeren kan i medfør af 20, stk. 7 og 8, fastsætte regler om erhvervelse og drift af landbrugsejendomme i selskabsform. Det er hensigten at benytte denne hjemmel til at fastsætte regler, som anført nedenfor: Det vil blive præciseret, at der, som hidtil, ikke skal være noget til hinder for, at der i aktionær- eller anpartshaveroverenskomster aftales regler om, at de øvrige investorer har ret til at overtage landmandens aktier eller anparter, men landmanden skal i denne situation altid være sikret et varsel på mindst 12 måneder Reglerne om selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme skal, som hidtil, også omfatte udenlandske aktie- eller anpartsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i andre lande inden for det Det Europæiske Fællesskab (EU) eller lande, der har tiltrådt aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Det er ligeledes som hidtil en forudsætning, at selskaberne er registreret med en filial i Erhvervsog Selskabsstyrelsen Det skal fortsat være en betingelse for selskabers tinglysning af adkomst på en landbrugsejendom, at der skal afgives en særlig erklæring om opfyldelse af landbrugslovens regler. Det vil herved bl.a. være muligt at kontrollere, om landmanden har den bestemmende indflydelse i selskabet. Et selskab vil således kun kunne få tinglyst adkomst på en landbrugsejendom, hvis det dokumenteres over for Tinglysningsretten, at der er indsendt erklæring til FødevareErhverv om erhvervelsen. De hidtidige regler for fondes erhvervelse af landbrugsejendomme og dele af landbrugsejendomme opretholdes uændret. Erhvervelsen skal ske efter de samme principper, som hidtil har været gældende for fonde, dvs. enten med forhåndsgodkendelse, og da kun arealer inden for særlige naturområder og med en betingelse om, at offentligheden skal sikres en adgang til arealerne, som svarer til den adgang, der gælder for offentligt ejede arealer, jf. reglerne i naturbeskyttelseslovens og tilhørende bekendtgørelser, jf. de tidligere regler herom, eller med en tilladelse fra jordbrugskommissionen. Hvis betingelserne er opfyldt, kan erhvervelsen, som hidtil, ske uden tilladelse fra jordbrugskommissionen. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kan erhvervelsen kun ske med en konkret tilladelse fra jordbrugskommissionen. Der sker dog en udvidelse, idet der bliver mulighed for erhvervelse af arealer, der ligger uden for de særlige naturområder, dvs. erhvervelse af deciderede landbrugsarealer. Erhvervelsen af sådanne landbrugsarealer kan dog kun ske med tilladelse fra jordbrugskommissionen, og det skal normalt være en betingelse, at der ikke er ønsker om køb af suppleringsjord fra ejere af nærliggende landbrugsejendomme. 4. Afslutning Med vedtagelsen af ændringerne vil der være åbnet op for eksterne investorer, herunder udenlandske investorer, i landbruget. Der er for den enkelte landmand væsentlig interesse i at overveje, hvorledes de ændrede regler kan anvendes til at sikre dels udviklingen af egen bedrift og dels forberede et senere ejerskifte. Det er usikkert, i hvilket omfang der på kort sigt vil være interesse for investeringer, primært på grund af de højere jordpriser I Danmark. Det er dog åbenbart, at det skaber større frihedsgrader for allerede etablerede landmænd med en god soliditet, og åbner vejen for en interessant udvikling I relation til alternativ anvendelse af eksempelvis husdyrgødning. Eventuelle spørgsmål til ovenstående, herunder muligheder for strukturering, kan rettes til daglig revisor eller skatteafdelingen. Ved afgivelse af erklæring skal det bl.a. fremgå, at landmanden har den bestemmende indflydelse. I særlige situationer kan der dispenseres fra kravet om, at der skal være én person, der har den bestemmende indflydelse i selskabet. Det er ikke præciseret, hvorledes denne mulighed skal administreres Naturbeskyttelse En særlig nydannelse er foreninger og andre juridiske personers muligheder for at købe landbrugsejendomme med det formål at støtte almennyttig naturbeskyttelse. 5
Forslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Fremsat den {FREMSAT} af fødevareministeren Udkast af 16. juli 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for
Læs mereLov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital?
Nr. 1 Lov om landbrugsejendomme ændret pr. 1. april 2010 Potentiale for ekstern kapital? v/ejendomskonsulent Svend Sommerlund, Ejendom & Jura Grøn vækst I Formål: at skabe bedre rammer for et selvbærende
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Lovforslag nr. L 39 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse
Læs mereDansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse
Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
2009/1 LSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2017 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., j.nr. 3101-X-09-5079 Fremsat den 8. oktober 2009 af fødevareministeren Forslag til
Læs mereUDKAST 08-10-2010. Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme. 1. Indledning
UDKAST 08-10-2010 Vejledning om reglerne i lov om landbrugsejendomme 1. Indledning Formålet med denne vejledning er at beskrive, hvordan reglerne i lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 616
Læs mereBekendtgørelse om reglerne i lov om landbrugsejendomme
(Gældende) Udskriftsdato: 22. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-651-000017 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 13. januar 2006 J.nr X UDKAST til
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Fødevare FLF alm. del - Bilag 206,L 84 - Bilag 4,L 92 - Bilag 4 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 13. januar 2006 J.nr.
Læs mereFyraftensmøde om selskaber
Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min
Læs mereKan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur.
Kan selskaber være vejen til selveje? Finansiering af selvejet 5. marts 2012 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand.jur. Selveje Ejeren af en landbrugsejendom er en enkeltperson, der driver ejendommen
Læs mereNy landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen
Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra
Læs mereOrientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.
Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende
Læs mereSelvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot
Selvejer eller medejer Realdanias Landbrugsforum Debatmøde på Hindsgavl Slot Frants Dalgaard-Knudsen 26. september 2013 Selvejer eller medejer Oversigt over dette indlæg 1 Hvorfor 2 Gamle begrænsninger
Læs mereFAIF nyhedsservice. November 2014
FAIF nyhedsservice November 2014 Fokus på forskellige lovændringer af betydning for FAIF er og AIF er I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på en række kommende (forventede) lovændringer, der alle har det
Læs mereEjeraftaler mellem selskabsdeltagere
- 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Lov om landbrugsejendomme lovtekst Lov om drift af landbrugsjorder lovtekst... 41
Lov om landbrugsejendomme lovtekst... 25 Lov om drift af landbrugsjorder lovtekst... 41 Kapitel I Landbrugslovens historie, formål, myndigheder m.v. 1. Fremstillingens formål... 47 2. Kort historisk introduktion...
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
Lovforslag nr. L 37 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Udvidet adgang
Læs mereVejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme
Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag 2. Generelt om skemaerne 3. Oversigt over skemaerne 4. Erklæring til Tinglysningsretten 5. Skemaerne kan supplere
Læs mereOpfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen. - Store husdyrbrug. - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder
Opfølgning på Grøn Vækst i kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved Helga Grønnegaard Naturstyrelsen, Det åbne Land og Friluftsliv Baggrund Grøn Vækst-aftale
Læs mereRegelanvendelse. Holdingselskaber
UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse
Læs mereGrøn Vækst og kommuneplanlægningen
Grøn Vækst og kommuneplanlægningen - Store husdyrbrug - Store fælles biogasanlæg - Energiafgrøder Oplæg ved arkitekt Bent Petersen Naturstyrelsen, Tværgående Planlægning Odense 30. august 2011 Baggrund
Læs mereBetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme
2009/1 BTL 39 (Gældende) Udskriftsdato: 13. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 24. februar 2010 Betænkning over Forslag
Læs mereNy selskabslov, nye muligheder
Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i
Læs mereÆ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Til 1
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 L 175 Bilag 6 Offentligt Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Af erhvervs- og vækstministeren
Læs mereVejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470
Læs mereRammer for udviklingen plads til begejstring? Hvad siger landbrugsloven? v/ specialkonsulent, cand. jur. Morten Haahr Jensen
Rammer for udviklingen plads til begejstring? Hvad siger landbrugsloven? v/ specialkonsulent, cand. jur. Morten Haahr Jensen Landbrugslovens rammer Hvor mange ejendomme og hvor meget jord må man eje? Hvor
Læs mereØstdansk Landbrugsrådgivning
Landbrugsrådgivning Årsmøde Tirsdag d. 29/3 2011 Steen Bendixen - En del af Dansk Hvem er vi: Rigmor Liza Knud Aage Steen Rigmor Liza Knud Aage Steen Christensen Rosenberg Hansen Bendixen - En del af Dansk
Læs mereKøbenhavns Universitet. Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend. Publication date: 2009
university of copenhagen Københavns Universitet Konsekvenser af ændring/ophævelse af Landbrugsloven Rasmussen, Svend Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
Læs mereEjerskifte ved investormodel Rådgiverens bud. Morten Dahl Thomsen Cheføkonom og virksomhedsrådgiver
Ejerskifte ved investormodel Rådgiverens bud Morten Dahl Thomsen Cheføkonom og virksomhedsrådgiver Mit bud som rådgiver Meget positiv overfor selskabsmodel ud fra en forretningsmæssig tilgang bredere kapital-
Læs mereBekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme
LBK nr 616 af 01/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 26. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., FødevareErhverv, j.nr. 3101-X-09-5079 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister
Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 14. november 2014 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og ejerbogen 3 1.0 Baggrund og lovgrundlag for Det Offentlige Ejerregister
Læs mereBegrebet reelle ejere Afgrænsningen af hvem der er en juridisk persons reelle ejere, afhænger af hvilken type af juridisk person, der er tale om.
November 2015 Nyhedsbrev Corporate / M&A Nyt register for reelle ejere Som led i det øgede fokus på gennemsigtighed i ejerforhold har Erhvervsstyrelsen sendt et udkast til lovforslag i høring vedrørende
Læs mereSelskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder
Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven
Læs mereBekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme
Bekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme Herved bekendtgøres lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 616 af 1. juni 2010, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 1240 af 18. december
Læs mereUdkast 3. juli 2014. Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen)
Fremsat den 8. oktober 2014 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Dan Jørgensen) Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om landmandens bestemmende indflydelse
Læs mereEJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme
Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget
Læs mereSammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber
Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler
Læs mereNOTAT. 8. kontor. J.nr Ref. KNI. Den 1. juli 1998
NOTAT ENERGISTYRELSEN 8. kontor J.nr. 53341-0003 Ref. KNI Energistyrelsens vurdering af udvalgte problemstillinger vedr. vindmøllers tilslutning til elnettet Den 1. juli 1998 I dette notat beskrives og
Læs mereMinisterialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele
Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse
Læs mereTale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren
Læs mereVEDTÆGTER NRW II A/S
VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte
Læs mereBERLIN IV A/S VEDTÆGTER
BERLIN IV A/S VEDTÆGTER VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Berlin IV A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte i ejendomme, herunder ved ejerskab af aktier (kapitalandele)
Læs mereVejledning om præstegårdsbrug m.v.
Side 1 af 9 Dato for udstedelse 16-05-2006 Dokumenttype Vejledning Forskriftens nr. 41 Forskriftens titel Ressortministerium Status Vejledning om præstegårdsbrug m.v. Kirkeministeriet Gældende Populærtitel
Læs mereFølgende dele af loven forventes sat i kraft
Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og
Læs mereVEDTÆGTER. CVR-nr. 29 19 56 92 BERLIN HIGH END A/S 61.137/TWE 08.01.2013 1
VEDTÆGTER BERLIN HIGH END A/S CVR-nr. 29 19 56 92 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Navn... 3 2. Formål... 3 3. Selskabets kapital... 3 4. Selskabets aktier... 4 5. Generalforsamling, kompetence, sted og indkaldelse...
Læs mereØkonomiaften Palle Høj, direktør, , Aulum den 7. marts 2018
Økonomiaften Palle Høj, direktør, 20249998, pah@sagro.dk Aulum den 7. marts 2018 Agenda verden ifølge Fruergaard 1. Den økonomiske situation 2. De store udfordringer: Generationsskifte og salg 3. Samarbejde
Læs mereLegale ejere, ejerbog og ihændehaverregisteret
Vejledning Legale ejere, ejerbog og ihændehaverregisteret Vejledningen handler om legale ejere, herunder hvem, hvad og hvor der skal registreres. Derudover er reglerne omkring ejerbogen og ihændehaverregisteret
Læs mereNyhedsbrev. Selskabs- og fondsret
Nyhedsbrev Selskabs- og fondsret 05.07.2017 REVIDERET VEJLEDNING: NYE REGLER OM REELLE EJERE SKAL FORHINDRE HVIDVASK OG TERROR 5.7.2017 Den 23. maj 2017 trådte nye regler om virksomheders pligt til at
Læs mereVEDTÆGTER. for ENERGIMIDT NET A/S
VEDTÆGTER for ENERGIMIDT NET A/S CVR-nr. 28 33 18 78 18. juni 2015 SELSKABETS NAVN OG FORMÅL Selskabets navn er EnergiMidt Net A/S. 1 Selskabets binavne er EnergiMidt Net Vest A/S, ELRO Net A/S og ELRO
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2
Læs mereOrientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser
Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens
Læs mereS E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R
15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven
Læs mereIndberetning til nyt register over reelle ejere
Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om selskabsret Indberetning til nyt register over reelle ejere Som tidligere omtalt har vi fået et nyt register over såkaldte reelle ejere. Det
Læs mereVEDTÆGTER. for. Wirtek a/s CVR-NR
VEDTÆGTER for Wirtek a/s CVR-NR. 26042232 15.04.2015 1 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er Wirtek a/s 1.2 Selskabets hjemsted er Aalborg kommune. 2. Formål 2.1 Selskabets formål er at udvikle og
Læs mereBekendtgørelse om opgørelse af kvalificerede andele 1)
BEK nr 277 af 03/04/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1912-0006 Senere ændringer til
Læs mereForslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love
Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger
Læs mereStyr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.
Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større
Læs mereAP pension investerer også i økologisk landbrug?
AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk
Læs mereForpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Læs mere- 1 - Stk. 2. Anførte medlemmer har ret og pligt til at være medlemmer af foreningen.
- 1 - VEDTÆGTER for Gl. Toftegaards Grundejerforening 1. Foreningens navn er Gl. Toftegaards Grundejerforening. Foreningens hjemsted er Ølstykke kommune. 2. Foreningens formål er at varetage medlemmernes
Læs mereIndberetning af visse kapitalposter (den legale ejer) Den nye indberetningspligt
2. marts 2016 N Y E R E G L E R O M R E G I S T R E R I N G A F R E E L L E E J E R E Folketinget vedtog den 1. marts 2016 en ændring af Selskabsloven, Erhvervsvirksomhedsloven, Erhvervsfondsloven samt
Læs mereNYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009
NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november
Læs mereSkal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?
Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske
Læs mereVejledning vedrørende. Det Offentlige Ejerregister
Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister Erhvervsstyrelsen 18. maj 2015 Vejledning vedrørende Det Offentlige Ejerregister og Erhvervsstyrelsens ejerbogsværktøj 4 1 Baggrund og lovgrundlag for
Læs mereNews & Updates. Pligt til registrering af reelle ejere
News & Updates Pligt til registrering af reelle ejere Pligt til registrering af reelle ejere Med henblik på at skabe øget transparens omkring danske virksomheders reelle ejerstruktur indføres den 23. maj
Læs mereDISfonden. I henhold til de hidtidige vedtægters pkt. 12 har bestyrelsen godkendt, at vedtægterne fremover skal have følgende ordlyd: VEDTÆGTER FOR
DISfonden DISfonden blev under navnet Danmarks Internationale Studenterkomité stiftet den 26. marts 1946 af studenterorganisationer og foreninger samt lærerkræfter ved de højere læreanstalter i Danmark.
Læs mereFORPAGTNINGSKONTRAKT
323-164960 EMO/usk 01.08.2013 FORPAGTNINGSKONTRAKT 1. Parterne 1.1 Undertegnede * bortforpagter herved til medunderskrevne Læsø-Natura 2000 Lodsejerforening A.m.b.a. 9940 Læsø *den/en del af/landbrugsdelen
Læs mereOrientering om den nye selskabslov Generalforsamling
Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen
Læs mereDet bliver nemmere at være sommerhusejer også skattemæssigt.
- 1 Det bliver nemmere at være sommerhusejer også skattemæssigt. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Folketinget er parat til at give pensionister mulighed for at benytte et sommerhus
Læs mereVedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).
Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.
Læs mereVejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme
Vejledning til skemaer vedrørende lov om landbrugsejendomme Personers erhvervelse 12-16 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag 2. Generelt om skemaerne 3. Erklæring til Tinglysningsretten 4. Skemaerne kan
Læs mereSuccesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer. Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA
Succesfuld virksomhedskøb muligheder og ejerformer Morten Dahl Thomsen, cand.agro. HD(O)/MBA Agenda Køb af landbrugsvirksomhed Hvad er de overordnede vilkår og hvilke muligheder er der i erhvervet? Ejendomsmarkedet
Læs mereNOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010
SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk
Læs mereBekendtgørelse af lov om landbrugsejendomme
LBK nr 26 af 14/01/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-651-000001 Senere ændringer til
Læs mereGl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00
Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter
Læs mereFinansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole
Finansiering af selvejet Konference på Gråsten Landboskole 5. marts 2012 1 Alternative veje til selveje - hvad skal der til af nye finansieringskilder og værktøjer 2 Tilbageblik Historisk set har der været
Læs mereNy landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis?
Ny landbrugslov - nye ejerformer - hvad betyder det i praksis? Af udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen, LandboSyd Tlf. 74365066 / 23282471 mail aan@landbosyd.dk Tidligere udfordringer ved vækst
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2017-18 L 237 A endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 27. august 2018 J.nr. 2018-1675 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 237 A - Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 73 af 21. november (Alm. del). /Tina R. Olsen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 73 Offentligt j.nr. 06-149497 Dato : Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 73 af 21. november 2007. (Alm. del). Kristian Jensen
Læs mereVEDTÆGTER August Marts for. PFA Holding A/S CVR-nr
VEDTÆGTER August Marts 20192018 for PFA Holding A/S CVR-nr. 22 43 80 18 1. Navn og hjemsted 1.1 Selskabets navn er PFA Holding A/S. 1.2 Selskabets hjemsted er Københavns Kommune. 2. Formål 2.1 Selskabets
Læs mereGrønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843
Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning
Læs mereVEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S
8966-001 HJ/SA VEDTÆGTER FOR RODEN INVEST A/S 1. Selskabets navn. 1.1. Selskabets navn er RoDen Invest A/S. 2. Selskabets hjemsted. 2.1. Selskabets hjemsted er Varde kommune. 3. Selskabets formål. 3.1.
Læs mereBekendtgørelse om registrering og offentliggørelse af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen
BEK nr 488 af 18/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juli 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2016-12208 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereTopsil Semiconductor Materials A/S
Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag
Læs mereT I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E
T I L S I D E S Æ T T E L SE A F P E N G E I N S T I T U T S P A N T I E J E N D O M M E Sø- og Handelsrettens skifteafdeling tilsidesatte ved dom af 21. juni 2012 et håndpant, der var stillet af et ejendomsselskab
Læs merePROSPEKT. Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS. J.nr. 129431-Jesper Bierregaard
PROSPEKT VEDRØRENDE Stiftelse af Klejtrup Udvikling ApS : [dato] 129431-Jesper Bierregaard 2 af 12 1 Indhold 2 INDLEDNING... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Ansvar og erklæringer... 3 3 UDBUDSOPLYSNINGER... 4 3.1
Læs mereDiskussionspapir. Krav til vedtægtsændringer i andelskasser omfattet af 85 a i lov om finansiel virksomhed
Diskussionspapir Krav til vedtægtsændringer i andelskasser omfattet af 85 a i lov om finansiel virksomhed 1. Indledning og baggrund Andelskasser har i henhold til lov om finansiel virksomhed lovbestemte
Læs mereLønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab
- 1 Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny lov vedtaget den 8. juni 2017 er skattereglerne for deltagere i transparente
Læs mereV E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT HAGESHOLM A/S
BILAG 1 TIL PROSPEKT V E D T Æ G T E R FOR VATTENFALL VINDKRAFT HAGESHOLM A/S SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1. Selskabets navn er Vattenfall Vindkraft Hagesholm A/S. Selskabets hjemstedskommune er
Læs mereNye regler i selskabsloven er nu vedtaget
Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:
Læs mereIndledning. Det gældende aktionærrettighedsdirektiv. Ændringens baggrund og formål
21. april 2017 Æ N D R I N G E R T I L A K T I O N Æ R R E T T I G H E D S D I R E K T I V E T Indledning Den 9. april 2014 fremsatte Europa-Kommissionen sit forslag om ændring af det nugældende aktionærrettighedsdirektiv
Læs mereForskellige former for maskin- og arbejdssamarbejde
Forskellige former for maskin- og arbejdssamarbejde Begreberne rnaskinsamarbejde og rnaskinfællesskaber anses som værende synonymer. Et maskinsamarbejde er kendetegnet ved, at nogle landmænd bruger de
Læs mereN O T AT 15. marts 2011
Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 L 87, endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt N O T AT 15. marts 2011 J.nr. 2203/1190-0082 Ref. Bak/BGI/CFE/TBB/IL Energiforsyning L 87 - Dansk Energi s modeller til
Læs mereVejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2019
Vejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2019 December 2018 Vejledning om støtte til unge nyetablerede landbrugere 2019 Denne vejledning er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen i december 2018
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011. Høringsnotat vedr.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 L 159 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 15. februar 2011 Høringsnotat vedr. Forslag til lov om ændring af lov om
Læs mereVejen til det optimale generationsskifte
Vejen til det optimale generationsskifte Økonomikonsulent Kennet Rønfeldt 6. februar 2015 Videncenter Thy-Mors Planlæg i tide Halvdelen af de mindre virksomheder i Danmark har ikke en strategi for ejerskifte,
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og jordfordelingsloven. Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2012-13
Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2012-13 Fremsat den 11. oktober 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om landbrugsejendomme og jordfordelingsloven
Læs mere