Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner

Transkript

1 Udtalelse Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Miljø og Teknik Dato 7. juni 2017 Udtalelse til forslag fra Venstres byrådsgruppe om forsøg med taxi i busbaner Konklusion Venstre har foreslået, at der igangsættes et forsøg, hvor taxier generelt får mulighed for at anvende busbaner i Aarhus. Teknik og Miljø vurderer, at der er en række fremkommelighedsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser ved at tillade taxier i busbaner. Herudover er der en væsentlig teknisk problematik i forbindelse med prioritering af busser i signalregulerede kryds, hvis der tillades taxier i busbanerne. Teknik og Miljø ligger i vurderingen på linje med de betragtninger, som bl.a. Rigspolitiet har gjort gældende, og som har udløst, at der ikke er gennemført yderligere forsøg med taxier i busbaner i Hovedstadsområdet. Samlet set kan Teknik og Miljø således ikke anbefale, at forslaget om taxier i busbaner gennemføres. Indhold Baggrund Venstre har foreslået, at der igangsættes et forsøg, hvor taxier generelt får mulighed for at anvende busbaner i Aarhus. Venstre påpeger, at byrådet tidligere har permanentgjort taxiers adgang til kørsel igennem Busgaden i Aarhus. Venstre betegner denne ordning som en succes. Udtalelse side 1 af 6

2 Venstre foreslår forsøget med taxier i busbaner evalueret og vurderet i forhold til positiv og negativ indvirkning på trafikafviklingen og på serviceringen af de borgere, der benytter taxier. Venstre noterer, at Københavns Kommune få år tilbage har afprøvet en lignende forsøgsordning, hvorfor det ønskes, at erfaringerne fra København indhentes. Venstre motiverer forslaget med, at den kollektive trafik bør have lige muligheder for at servicere borgerne. Venstre opfatter taxier som en del af den offentlige transport og argumenterer for, at busser og taxier sidestilles, så begge trafikarter kan anvende busbanerne. Bemærkninger fra Teknik og Miljø Taxier i Busgaden i Aarhus Taxier har i nogle år haft tilladelse til at køre gennem Busgadeforløbet i Aarhus. Ordningen var alene tænkt som en hurtig gennemkørselsmulighed for taxaerne gennem Midtbyen og fungerer som sådan godt for taxier. For busserne er det imidlertid et problem, når taxier - imod hensigten - holder for af- og pålæsning af taxakunder igennem Busgadeforløbet, herunder ved Telefontorvet, hvorved de blokerer for bustrafikken. I det smalle vejforløb opleves også overhalende taxier udenom busser, der er standset ved busstoppesteder, samt overhalinger venstre om midterheller. Disse manøvrer giver forringet trafiksikkerhed. Vurderingen af ordningen med taxier gennem Busgadeforløbet afhænger derfor af øjnene, der ser. Fra bussernes side opleves ordningen ikke som en succes, fordi rammerne for taxiernes kørsel og standsning ikke altid overholdes. Erfaringer fra København Der blev i slutningen af 90 erne gennemført et regulært forsøg med taxier i busbaner i København. Forsøget blev afsluttet i 1999 med en evaluering, hvorefter Københavns Kommune besluttede ikke at videreføre ordningen. Udtalelse side 2 af 6

3 Erfaringerne fra forsøget viste en række negative effekter i forhold til trafiksikkerhed og arbejdsmiljø, og at taxierne ikke nødvendigvis kørte hensigtsmæssigt i forhold til den øvrige trafik. I forhold til rejsetider var erfaringen, at der kun var relativt små effekter. Taxiturene blev en smule hurtigere, og busserne blev til gengæld en smule langsommere. Samlet set bidrog forsøget ikke til en hurtigere offentlig trafikafvikling. Siden det gennemførte forsøg i 90 erne har der flere gange været fremsat forslag om at genindføre taxier i busbaner i København. Men da der ikke siden er gennemført forsøg i praksis, er der ikke indhentet nyere erfaringer med taxier i busbaner. Cowi udarbejdede, i sammenhæng med et forslag om en forsøgsordning i 2007, et grundigt notat til Københavns Kommune om Kombinerede taxi- og busbaner. Notatet beskrev bl.a. den hidtidige politik og erfaringer, belyste de relativt begrænsede fysiske muligheder i København, indsamlede udtalelser fra interessenter og fra Politiet, udenlandske erfaringer, mv. Bl.a. på baggrund af informationerne i dette notat, valgte man i Københavns Kommune endnu engang ikke at tillade taxi i busbaner. Senest har Dansk Folkeparti i 2015 fremsat et forslag i Københavns Borgerrepræsentation om at igangsætte et ét-årigt forsøg med taxi i busbaner. Også dette forslag blev forkastet i Borgerrepræsentationen med 30 stemmer mod 19. Erfaringer fra Frederiksberg Frederiksberg Kommune har også behandlet et forslag om taxier i busbaner. Liberal Alliance foreslog her i 2014, at taxier i et étårigt forsøg skulle have tilladelse til at køre i busbaner på Roskildevej i Frederiksberg Kommune. Movia udtalte i den forbindelse bl.a., at det reelt kun er ganske få steder, hvor det i praksis er muligt at åbne for Udtalelse side 3 af 6

4 taxier i busbaner. Det kan f.eks. skyldes, at en busbane efter et kryds leder direkte ind til en buslomme, hvor det ikke er muligt at flette op mod krydset. Movia lagde dog i sin udtalelse vægt på, at det er op til vejmyndigheden at afgøre, hvordan vejanlæggene skal disponeres. Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune vedtog forslaget om at åbne op for taxier i busbaner på Roskildevej. Kommunen har dog oplyst, at det besluttede forsøg på Roskildevej alligevel ikke blev igangsat, idet Københavns Politi ikke ville give sit samtykke til forsøget. Københavns Politi begrundede bl.a. deres afvisning med, at det ville medføre en ikke hensigtsmæssig trafikantadfærd. Politiet mente herunder, at der var risiko for, at andre trafikanter ville følge efter taxier med højere hastighed ind i busbanerne, og at taxier ville køre i andre busbaner end tilladt. Frederiksberg Kommune klagede til Rigspolitiet over Københavns Politis afvisning af forsøget. Rigspolitiet imødekom dog ikke denne klage. Rigspolitiet tilsluttede sig Københavns Politis bekymringer og begrundede bl.a. deres afgørelse med, at kombinerede taxi- og busbaner ville forringe færdselssikkerheden. Offentlig trafik Venstre begrunder deres forslag med, at taxier er en del af den kollektive trafik, som derfor skal ligestilles med busser. Det kan dog diskuteres, hvad der er kollektiv, og hvad der er individuel trafik. Teknik og Miljø anbefaler følgende definition: Kollektiv trafik er transport af mange mennesker, der har behov for at rejse på den samme strækning, og derfor med fordel kan køre samlet i ét stort køretøj. Individuel trafik er transport af enkeltpersoner, hvor turen indrettes efter den enkeltes individuelle rejsebehov. Taxikørsel er transport af enkeltpersoner, hvor turen indrettes efter den enkeltes rejsebehov. Det er dermed Udtalelse side 4 af 6

5 individuel trafik blot udført med en chauffør ved rattet. Taxier kan endvidere udføre flextrafik, som bestilles som del af en offentlig kørselsordning og udføres af et taxiselskab med en kørselstilladelse ligesom til rutekørsel. Men det drejer sig fortsat om kørsel med enkeltpersoner, hvor turen tilrettelægges efter den enkeltes rejsebehov. Flextrafik er dermed også individuel trafik. Ud fra denne tilgang kan taxikørsel ikke sidestilles med kollektiv trafik. Teknik og Miljøs øvrige bemærkninger til forslaget Der vurderes at være en række fremkommelighedsmæssige og trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser ved i givet fald at tillade taxier i busbaner: Hele idéen med busbaner er at sikre bussernes fremkommelighed og give busserne nogle fordele i trafikken. Hvis busbanerne også skal rumme andre køretøjer, forringes bussernes fremkommelighed. Respekten for busbaner hos øvrige bilister falder, hvis de ser andre personbiler taxier - køre i busbanen. De kommer til at følge med over i busbanen. Hvis en taxi først er kørt ind i en busbane, skal den holde sig der bag busserne. De må ikke lovligt køre ud og ind af busbanerne, da busbanen er afgrænset af en ubrudt kantlinje. Spørgsmålet er, om taxier vil overholde dette. Det var et af de trafiksikkerhedsmæssige problemer, der blev konstateret under det gennemførte forsøg i København. Det er tilsvarende et spørgsmål, hvorvidt taxierne i givet fald vil overholde, at de ikke må standse for af- og pålæsning af passagerer i en busbane. Et forhold, der også blev konstateret problemer med i København, og som der findes tilsvarende i Busgaden i Aarhus. Herudover er der en væsentlig teknisk problematik, som ikke umiddelbart kan løses. Busser, som i en busbane skal gennem et signalreguleret kryds, bliver prioriteret i signalerne. F.eks. med før-grønt, hvor bussen ledes gennem krydset før øvrige biler, eller med efter-grønt, hvor grøntiden forlænges, hvis der kommer en bus. I mange tilfælde Udtalelse side 5 af 6

6 forudsætter denne signalprioritering imidlertid, at køretøjet i busbanen rent fysisk er en bus. En personbil (taxi) i busbanen vil ikke udløse prioriteringen, hvorfor en taxi i busbanen i stedet vil være en show-stopper for bagvedkørende busser. Teknik og Miljø ligger med ovennævnte bemærkninger på linje med de betragtninger, som bl.a. Rigspolitiet har gjort gældende, og som har udløst, at der ikke er gennemført yderligere forsøg med taxier i busbaner i Hovedstadsområdet. Samlet set kan Teknik og Miljø ikke anbefale, at Venstres forslag om taxier i busbaner i Aarhus gennemføres. Kristian Würtz / Erik Jespersen Sagsnummer: 17/ Byudvikling og Mobilitet Antal tegn: 9284 Sagsbehandler: Rigmor Korsgaard E-post: byudviklingogmobilitet@aarhus.dk Tlf.: E-post: rko@aarhus.dk Udtalelse side 6 af 6