I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

Transkript

1 1. maj tale eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken over de mest udsatte grupper. De har smidt flygtninge og indvandrere på starthjælp. De har skåret i kontanthjælpen og forringet boligsikringen. Regeringen og Dansk Folkeparti har forværret arbejdsmiljøet, de har lavet besparelser på voksen- og efteruddannelse, de har lukket skolepraktikken og smidt flere tusinde unge ud af deres erhvervsuddannelse. Til gengæld har dem med de store villaer på Strandvejen tjent rigtigt godt på skattestoppet, og oven i hatten, har de fået ekstra lettelser i skatten. Det er vist et klart bevis på, at regeringens og Dansk Folkepartis forsøg på at fremstå som dem, der forsvarer velfærdsstaten, ligesom ikke holder på bundlinien. ********************** Det kan vi også se i regeringens nye udspil til velfærdsreformer, der er uligheden tydeligt dukket op igen. Helt fantasiløst er det som det plejer, dem, der har mindst, skal betale mest.

2 Det er altså svært at få det til at smage, af bedre velfærd. Og helt uretfærdigt bliver det, når de penge regeringen sparer, skal bruges til at lette skatten yderligere for de mest velhavende. Selvfølgelig kan vi ikke løbe fra, at vi står over for nogle store udfordringer. Og vi er enige i, at der er behov for forandringer, hvis vi også skal have et velfærdsamfund i fremtiden. Men vi løser ikke udfordringerne med regeringens politik. Vi løser simpelthen ikke fremtidens udfordringer, med fortidens svar. I stedet for at sætte dem mellem 25 og 29 år på halve dagpenge, skal vi sørge for, at de får de tilbud om den uddannelse eller aktivering, de har krav på, og allerhelst sikre, at de får tilbudt et job. I stedet for at smide de ældre langtidsledige på kontanthjælp, så skulle vi hellere sikre, at de kunne komme tilbage i arbejde og bruge de kvalifikationer, som de har fået via et langt liv på arbejdsmarkedet. Og i stedet for at tvinge de ældre på efterløn, så skulle vi hellere sørge for, at arbejdsmarkedet bliver indrettet, så mennesker ikke slides ned, og at de får mulighed for at trække sig langsomt tilbage. Vi mener ikke, at vi skal straffe mennesker. Vi mener, at vi skal investere i mennesker. Hvis vi danske lønmodtagere skal klare os i den stigende globale konkurrence og kunne følge med i den rivende 2

3 teknologiske udvikling, så skal vi uddanne os mere, og det skal vi gøre gennem hele livet. Men lige nu går det den forkerte vej. Næsten hver femte elev forlader folkeskolen uden at kunne læse, stave og regne. Mere end 20 procent af de unge får aldrig en ungdomsuddannelse. Og en meget stor del af LO s medlemmer deltager sjældent i efteruddannelse. Det er simpelthen ikke godt nok. Og hvis ikke vi gør noget nu risikerer vi, at uligheden i samfundet eksploderer. Så risikerer vi, at vores samfund knækker over i to. Det vil vi ikke acceptere i fagbevægelsen. Derfor stiller vi krav om en bedre folkeskole, der sikrer, at også de svageste elever får en solid grunduddannelse. Derfor vil vi have en uddannelsesgaranti, der sikrer, at alle unge får ret til en tre-årig erhvervsuddannelse og en praktikplads. Og derfor forlanger vi, at flere får ret til at kunne deltage i voksen- og efteruddannelse. ***************************** 3

4 Bundlinien er jo, at siden 2001 har regeringen også svunget sparekniven hårdt i forhold til voksen- og efteruddannelse. Og nu siger Anders Fogh Rasmussen så, at vi skal have mere voksenuddannelse. Det er vi enige i, og vi har også tilbudt, at voksen- og efteruddannelse kan indgå centralt ved de kommende forhandlinger om fornyelse af overenskomsterne. Men vi har også skåret det ud i pap. Vi deltager ikke i en spareøvelse, og vi betaler ikke en krone ved overenskomstforhandlingerne for at lukke hullet efter regeringens besparelser. Tværtimod skal, indsatsen på voksen- og efteruddannelsesområdet stige mærkbart i de kommende år. Vi siger at en stigning på 50 procent inden for de næste fem til ti år må være et realistisk mål. En mærkbar øget indsats for de mange hundrede tusinde voksne, der har problemer med at læse, stave og regne er et ultimativt krav for os. Og det er vores alle sammens fællesskab, der skal betale regningen for det. Til gengæld vil vi gerne se på, hvordan vi kan sikre lønmodtagerne flere rettigheder til uddannelse og sikre, at vores medlemmer kan få løn, når de deltager i kurser. 4

5 Lønmodtagerne skal ikke stå med hatten i hånden eller ned på deres bedende knæ for at få arbejdsgivernes tilladelse til at kvalificere sig til fremtidens arbejdsmarked. Det er derfor, de skal have retten til at uddanne sig til det, de har lyst til. ********************** Hos Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti er der til gengæld ikke meget lyst til at gøre noget godt for dem med en anden etnisk baggrund. De er nærmest jaget vildt af Dansk Folkeparti. Og regeringspartierne er ikke langt bagefter i kampen om at foreslå de hårdeste stramninger og de kraftigste nedskæringer over for de nye danskere. Jeg synes det er usmageligt, og det er også hamrende idiotisk. I dag er der lidt mere end personer med anden etnisk baggrund i Danmark. I 2040 vil der være dobbelt så mange. Det kan sikkert få det til at løbe koldt ned af ryggen på de ledende præster i Dansk Folkeparti. Men det stigende antal nydanskere er faktisk en positiv udfordring. Og hvis vi skal sikre, at vi har hænder og hoveder nok på arbejdsmarkedet i fremtiden, så har vi bruge for alle - også dem med en anden etnisk baggrund. 5

6 Jeg ved godt, at der er mange af de nye danskere, der står uden for arbejdsmarkedet. Jeg erkender også, at der ikke lige er nogle snuptagsløsninger, som kan sikre, at de alle får et job. Men det positive budskab er, at det går fremad. Inden for de senere år er over flere nydanskere kommet i arbejde. De unge 2. generations kvinder har gjort op med den hjemmegående husmor og strømmer nu ud på arbejdsmarkedet. Og i alle indvandregrupper er børnene mere på arbejdsmarkedet end deres forældre. Men også her er nøgleordet uddannelse. Alle de tørre tal viser, at når mennesker med anden etnisk baggrund får en uddannelse, så får de også en plads på arbejdsmarkedet. I dag er det desværre fortsat sådan, at nydanskerne altid står bagerst i køen, når der skal uddeles job og praktikpladser. Derfor skal vi have en uddannelsesgaranti til de unge, og vi skal fortsat kæmpe for høj beskæftigelse. *********************** 6

7 Den 1. maj er også en dag, hvor vi skal tænke på den internationale solidaritet. Mere end 2 millioner arbejdere dør hvert år på grund af arbejdsulykker, eller fordi de er blevet syge af deres arbejde. Masser af arbejdere må leve på et eksistensminimum og arbejde under helt urimelige vilkår. Og rigtig mange faglige aktive bliver forfulgt og endda slået ihjel, fordi de kæmper for at skabe bedre vilkår for deres kolleger. I vores smørhul glemmer vi nogen gange, at i størstedel af verden er faglig kamp dødsens farlig. Vi vil ikke tolerere børnearbejde, vi vil ikke acceptere slavearbejde, og vi kræver, at alle skal have lov til at være med i en fagforening og forhandle deres egne overenskomster, og vi vil være med til at sikre, at arbejdere i alle lande får et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Det er derfor, vi kræver, at de grundlæggende faglige rettigheder skrives ind i handelsaftalerne. ************ Men den internationale udfordring er ikke bare noget, der sker langt ude i verden. For to år siden blev en række øst- og centraleuropæiske lande medlem af det europæiske samarbejde. 7

8 Vi har sagt velkommen til vores nye kolleger og håber og tror på, at det europæiske samarbejde kan føre til, at de i deres lande får øget velstand, højere velfærd og bedre vilkår på arbejdsmarkedet. Jeg vil gerne gentage det, vi har ikke noget imod, at de kommer til Danmark for at arbejde. De skal være velkomne. Men det skal ske på danske vilkår. Vi vil ikke acceptere, at danske overenskomster undergraves af arbejdsgivere eller fupselskaber, der prøver at udnytte østeuropæisk arbejdskraft, og vi vil ikke acceptere social dumping i det europæiske samarbejde. Men vi har desværre set masser af eksempler på, at griske boligejere og virksomheder, der er oprettet til lejligheden, forsøger at spise de østeuropæiske arbejdere af med en sulteløn og usle vilkår. Det har mange faglige aktive heldigvis fået sat en stopper for. Og den kamp vil vi også blive ved med at kæmpe. Der er grobund for politisk forandring. Og der er brug for det. Med en stærk arbejderbevægelse, der hele tiden holder blikket stift rettet mod fremtiden og ikke mindst mod retfærdigheden, så skal vi holde uligheden fra døren og sikre, at vores drømme bliver til virkelighed. Det er den kamp, vi skal kæmpe hver dag i de næste mange år. God 1. maj. 8