ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 2013. Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16"

Transkript

1 ELEVRÅDSHÅNDBOGEN Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Redaktion: DGS sekretariat 11/12 og 12/13 Tryk: Tryk 16 DGS, Vibevej 31, 2400 København NV, Tlf Tak til Gymnasieskolernes Lærerforening, Rektorforeningen og Ministeriet for Børn og Undervisning for økonomisk støtte. Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med gældende Copydan-regler. Enhver anden udnyttelse uden skriftligt samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 1

2 INDHOLD FORORD... 4 ELEVRÅDETS GRUNDLOV... 5 ELEVRETTIGHEDER ELEVMØDET ELEVMØDETS INDHOLD ELEVMØDETS UDFORMNING VEDTÆGTER ELEVRÅDETS FORRETNINGSORDEN ØKONOMI REGNSKAB FUNDRAISING DE FORSKELLIGE POSTER I ELEVRÅDET ELEVRÅDETS LEDELSE/FORMANDSKAB ELEVRÅDSREPRÆSENTANTERNE DET GODE ELEVRÅDSMØDE FØR MØDET UNDER MØDET EFTER MØDET STYRK DIT ELEVRÅD ARBEJDSPLAN KOMMUNIKATION AKTIVITETSKATALOG UNDERVISNINGSMILJØVURDERING STUDIE OG ORDENSREGLER

3 FÆLLESTIMER DEBATAFTEN GOD STEMNING -ARRANGEMENTER PROTESTFORMER SAMARBEJDSPARTNERE REKTOR TILLIDSMAND/GL PÆDAGOGISK RÅD (PR) PEDEL OG KONTOR SKOLEBESTYRELSEN BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OPSTARTSGUIDE OM DGS

4 FORORD Elevdemokrati er, at alle elever har indflydelse på deres egen hverdag og den uddannelse, de møder. Vi elever bør have grundlæggende indflydelse på indretningen af gymnasiet og andre forhold på den enkelte skole, som påvirker vores hverdag. Det sikrer vi ved at have et stærkt forankret elevdemokrati på landets gymnasieskoler. Elevrådet på den enkelte skole er elevernes mulighed for at få indflydelse og blive hørt. Derfor er det helt afgørende, at vi har stærke elevråd i hele landet. Et velfungerende elevråd kan tale elevernes sag og kæmpe for, at elevernes rettigheder bliver overholdt. Eleverne er hverdagens eksperter. Det er os, det påvirker, hvis indeklimaet er dårligt eller lærerbøgerne er forældede. Derfor er det vigtigt, at elevrådet varetager elevernes interesser og kommer med elevernes bud på, hvad der kan gøres bedre på den enkelte skole. I denne håndbog finder du forskellige redskaber til, hvordan du kan være med til at skabe et godt elevråd. Du finder også elevrådets grundlov og meget mere. Elevrådene er kernen i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. På hver enkelt skole, i alle dele af landet og på både STX, HF- og IB står eleverne sammen om at skabe et bedre gymnasium, hvor eleverne har indflydelse. Vi glæder os til at kæmpe elevernes sag sammen med jer! - Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 4

5 ELEVRÅDETS GRUNDLOV Som elevråd har I en række rettigheder, men også visse forpligtelser. Disse er nedskrevet i elevrådsbekendtgørelsen, som I kan læse her. Bekendtgørelse om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse samt private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen I medfør af 27, stk. 1, og 58, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 880 af 8. august 2011, 35 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 8. august 2011, 7 i lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2012, og 4, stk. 3, i lov nr. 166 af 14. marts 2011 om elevers og studerendes undervisningsmiljø, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen gælder for: 5 Anvendelsesområde og definitioner 1) Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse. 2) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse. 3) Private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser). 4) Gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium.

6 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Elevråd: Elevråd eller kursistråd ved de i 1 nævnte institutioner m.v. 2) Elever: Elever eller kursister på de i 1 nævnte institutioner m.v. Elevrådets opgaver 3. Elevrådet er elevernes repræsentation over for institutionen. 4. Elevrådet varetager gennem samarbejde med bestyrelsen, lederen og øvrige personalegrupper elevernes fælles undervisningsmæssige, faglige, kulturelle, personlige og økonomiske interesser på institutionen. Stk. 2. Elevrådet har ret til at afgive indstillinger om de forhold, der er nævnt i stk Ved de i 1, nr. 1 og 2, nævnte institutioner udpeger elevrådet to medlemmer til institutionens bestyrelse, af hvilke den ene har stemmeret. Den stemmeberettigede skal være myndig. Stk. 2. Ved de i 1, nr. 3, nævnte institutioner udpeger elevrådet en repræsentant til institutionens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen, medmindre andet er fastsat i institutionens vedtægt. 6. Elevrådet udpeger repræsentanter til alle udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for 6

7 eleverne i0almindelighed. Det gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Stk. 2. Elevrådet kan udpege undervisningsmiljørepræsentanter, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Elevrådets nedsættelse og valg af medlemmer 7. Ved de i 1 nævnte institutioner m.v. har eleverne ret til at danne et elevråd. Stk. 2. På en institution med flere uddannelser eller afdelinger nedsættes ét elevråd for hele institutionen. Det kan fastsættes i vedtægterne, jf. 12, stk. 2, nr. 1, at elevrådet herudover kan nedsætte faste råd for de enkelte uddannelser eller afdelinger på institutionen. 8. Elevrådets medlemmer vælges på et årligt ordinært elevmøde, hvortil alle elever på institutionen skal indbydes og have adgang med stemmeret. Det kan fastsættes i vedtægterne, jf. 12, stk. 1, nr. 4, at det årlige ordinære elevmøde afholdes adskilt på hver afdeling. Stk. 2. Et elevråd fungerer indtil det næste årlige ordinære elevmøde, eller indtil et nyt elevråd er valgt på et elevmøde for resten af perioden indtil det næste årlige ordinære elevmøde. Hvis et elevråd i enighed beslutter at træde tilbage, skal institutionens leder opfordre eleverne til at vælge et nyt elevråd for resten af perioden indtil det næste årlige ordinære elevmøde. 9. Alle elever på institutionen har valgret og er valgbare til elevrådet. 7

8 Stk. 2. På institutioner, der har udbud af erhvervsuddannelser, kan det bestemmes i elevrådets vedtægt, at elever på en erhvervsuddannelse efter afsluttet skoleperiode bevarer valgret og valgbarhed til og medlemskab af elevrådet, hvis de efter gennemførelse af en praktikperiode i uddannelsen forventes at genoptage undervisning på institutionen. 10. Elevrådets medlemmer er ulønnede. Stk. 2. Deltagelse i elevrådsmøder, herunder deltagelse i møder i faste råd, jf. 12, stk. 2, nr. 1, i undervisningstiden sidestilles med deltagelse i undervisningen og registreres ikke som fravær. Mødernes tidsmæssige placering og udstrækning skal dog være aftalt med institutionens leder. Elevrådets vedtægt og forretningsorden 11. Et forslag til elevrådets vedtægter udarbejdes af elevrådet, jf. dog 15, stk. 2, og vedtages på et elevmøde, der indkaldes af elevrådet, og hvortil alle elever har adgang med tale- og stemmeret. Stk. 2. Alle beslutninger om ændringer af elevrådets vedtægt skal vedtages på et elevmøde, jf. stk. 1. Stk. 3. Elever, der ikke er medlemmer af elevrådet, kan stille forslag til ændringer af elevrådets vedtægter. 12. Elevrådets vedtægter skal indeholde bestemmelser om: 1) Elevrådets størrelse. 8

9 2) Fremgangsmåden ved valg af elevrådsmedlemmer og eventuelt af suppleanter, herunder eventuelt om fast repræsentation for forskellige uddannelser eller afdelinger. 3) Eventuel bevarelse af valgret og valgbarhed under praktikperioder, jf. 9, stk. 2. 4) Afholdelse af det årlige ordinære elevmøde, jf. 8, stk. 1, herunder hvornår mødet senest skal holdes, frister for indkaldelse til mødet og for indgivelse af forslag til behandling på mødet samt faste dagsordenspunkter. 5) Afholdelse af øvrige elevmøder, herunder frister for indkaldelse til mødet og for indgivelse af forslag til behandling på mødet. 6) Elevrådets økonomi og regnskabsaflæggelse. 7) Fremgangsmåden ved vedtægtsændringer. Stk. 2. Elevrådets vedtægt kan indeholde yderligere bestemmelser, herunder om: 1) Elevrådets nedsættelse af faste råd for enkelte uddannelser eller afdelinger på institutionen samt om valg til sådanne råd og deres sammensætning og opgaver. 2) Elevrådets nedsættelse af faste udvalg samt om valg til sådanne udvalg og deres sammensætning og opgaver. 3) Elevrådets udpegning af undervisningsmiljørepræsentanter, jf. 6, stk Der skal forud for det årlige ordinære elevmøde, jf. 8, stk. 1, og 12, stk. 1, nr. 4, være foretaget regnskabsmæssig revision af elevrådets regnskab af to regnskabskyndige personer, der er udpeget af elevrådet og institutionens leder i forening. 9

10 14. Elevrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Institutionens samarbejde med elevrådet 15. Institutionens leder er forpligtet til at opfordre eleverne til at danne et elevråd, hvis eleverne ikke selv tager initiativ hertil. Stk. 2. Hvis institutionen ikke har et elevråd, kan institutionens leder i samarbejde med interesserede elever udarbejde et vedtægtsforslag med henblik på at holde et elevmøde, jf. 11, stk Institutionens leder skal i samarbejde med elevrådet medvirke til at udbrede kendskabet blandt eleverne til elevrådet, herunder rådets virke og opgaver, for at styrke den demokratiske forståelse blandt eleverne. Stk. 2. Institutionens leder skal løbende sikre et samarbejde med elevrådet om at udbrede elevernes kendskab til elevdemokratiet, herunder via informationsmateriale, brug af institutionens hjemmeside og information om det årlige ordinære elevmøde, jf. 8, stk. 1, og 12, stk. 1, nr Institutionen yder elevrådet tilskud til elevrådsarbejdet, herunder eventuelle udgifter til medlemskab af organisationer eller deltagelse i arrangementer af elevdemokratisk karakter. Institutionens bestyrelse fastsætter tilskuddets størrelse under hensyntagen til et budgetforslag fra elevrådet. Stk. 2. Elevrådet kan have andre indtægter end institutionens tilskud efter stk

11 18. Institutionen stiller et egnet lokale og kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet. Institutionen stiller endvidere et egnet lokale til rådighed til brug for kulturelle, oplysende og organisatoriske møder i regi af elevrådsarbejdet, herunder elevmøder. Stk. 2. Institutionens leder beslutter, hvordan og i hvilket omfang lokalerne kan benyttes. Ikrafttrædelse 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 31 af 15. januar 2007 om elevråd på institutioner, der udbyder almengymnasial uddannelse eller almen voksenuddannelse og bekendtgørelse nr. 433 af 31. maj 1991 om elevråd ved erhvervsskoler. Ministeriet for Børn og Undervisning, den 30. januar 2013 P.M.V. Lars0Mortensen Afdelingschef 11

12 ELEVRETTIGHEDER Alle gymnasieelever er sikret en række rettigheder gennem forskellige love og bekendtgørelser. Det drejer sig eksempelvis om krav til timeantal, ordentlig udluftning og et lokale til elevrådet. Her er nogle af de vigtigste paragraffer fra bekendtgørelsen om gymnasiet. Brugerbetaling/betaling for undervisningsmaterialer Ifølge Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. må egenbetaling på en ungdomsuddannelse ikke overstige 2500 kr. pr. år for en elev eller kursist. Disse udgifter må kun gå til undervisningsmidler som lommeregner, ordbøger og kontorartikler samt lærebøger, der kan have varig værdi for eleven eller kursisten. Egenbetaling for ekskursioner i forbindelse med undervisningen må ikke overskride 70 kr. om dagen. Fraværd og sanktioner Ifølge gymnasiebekendtgørelsen betyder aktiv deltagelse i undervisningen, at man møder op. Det er derfor ikke lovligt at give en tilstedeværende elev mentalt fravær, selvom læreren måske mener, at eleven ikke følger med. I 2005 lod Staten det være op til det enkelte gymnasium, hvor meget fravær de ville acceptere hos den enkelte elev. Før 2005 lå grænsen på 10 procent for hele året. Denne grænse har mange gymnasier fastholdt, men ikke alle. Derudover er der andre regler for IB- skoler. Herunder, er en række sanktionsmuligheder, skolerne kan bruge over for eleverne: 12

13 Advarsel. Udelukkelse fra skolerelaterede arrangementer; eksempelvis hyttetur, ekskursioner, foredrag, fester. Midlertidig udelukkelse fra undervisningen i op til 10 dage på et skoleår. Dette registreres som fravær. Eftersidning i skolens lektiecafe (særligt ved skriftligt fravær). Henvisning til at aflægge årsprøve i alle fag, der kan afsluttes med prøve på det pålæggende klassetrin i det pågældende år, dvs. komme op i fuldt pensum. Fratagelse af retten til indstilling til prøve/eksamen i et enkelt eller flere fag. Disse skal så aflægges det følgende år, hvis skolens leder mener, at eleven/kursisten trods manglende beståede prøver/eksaminer kan oprykkes til næste klassetrin. Bortvisning (udskrivning). Skriftlige advarsler gives til eleven og sendes anbefalet til forældremyndighedsindehaveren, hvis eleven er umyndig. Normalt skal man have en advarsel, før andre sanktioner tages i brug. Drejer det sig om særligt alvorlige tilfælde, kan sanktioner dog gives uden. Ifølge stk. 2 og 3 bortfalder en advarsel ved et nyt skoleårs begyndelse, med mindre særlige forhold gør sig gældende. 13

14 ELEVMØDET Elevmødet (eller årsmødet) er det møde, hvor der evalueres på det år, der er gået, og går i gang med planlægningen af det nye. Som regel er det også her, der er valg til de forskellige poster i elevrådet. Elevmødets indhold Der er overordnet seks punkter, man som minimum skal igennem på et elevmøde: 1. Valg Elevmødet er det arrangement, hvor der vælges nye elevrådsrepræsentanter, og hvor elevrådets ledelse vælges. Alle elever har stemmeret til mødet, men man kan vælge at lade hver enkelt klasse konstituere en repræsentant forud for elevmødet. 2. Revision af vedtægter Hvis I har opdaget, at der er nogle af jeres vedtægter, der ikke fungerer eller skaber hindringer i forhold til jeres arbejde, er det på elevmødet, I har mulighed for at stille ændringsforslag til de enkelte paragraffer i vedtægterne. Nogle vedtægter er dog lovmæssigt bestemte, se 12 i elevrådsbekendtgørelsen. 3. Behandling af årsberetning Beretningen er en fortælling om det forgangne år. Det er typisk en fra elevrådsledelsen, der fremlægger beretningen for resten af eleverne, hvorefter man åbner for en debat af årets arbejde. Her kan eleverne komme med ris og ros og tale om, hvad der det kommende år skal gøres bedre. Til sidst skal der stemmes om, hvorvidt beretningen kan godkendes. 14

15 4. Behandling af regnskab Alle elevråd skal have et regnskab, der er udarbejdet af kassereren. Her kan man se, hvilke indtægter og udgifter et elevråd har haft i årets løb. I kan ikke ændre i regnskabet på elevmødet, men I kan stille spørgsmål til kassereren om, hvad pengene er gået til. Hvis I vælger ikke at godkende regnskabet, betyder det normalt, at kassereren skal træde af. Læs mere om regnskab og økonomi på side Behandling af budget Budgettet er en plan over, hvad pengene skal bruges til det kommende år, og hvilke indtægter man regner med at få. Kassereren laver normalvis et udkast til et budget for det kommende år, som eleverne kan kommenterer på og ændre i. Budgettet skal også godkendes på elevmødet. 6. Behandling af arbejdsplan En arbejdsplan er en plan over det arbejde, der skal laves det kommende år, samt de mål man har for året. Disse kan fx være, at afholde hyttetur, arrangere en fællestime eller lave en kampagne for bedre undervisningsmiljø. Elevrådet kan have skrevet et udkast på forhånd, som eleverne så får mulighed for at ændre i til elevmødet. Elevmødets udformning Alle elever på skolen skal inviteres til elevmødet, men der er meget stor forskel på, hvor meget eleverne på hver enkelt skole vil inddrages i elevrådets arbejde. Der findes mange forskellige måder, at udforme et elevmøde på. Her er nogle eksempler: 15

16 1. Stormøde Et stormøde giver mulighed for at inddrage alle elever direkte i elevrådsarbejdet. Til stormødet bestræbes det, at alle elever deltager i mødet og aktivt tager stilling til elevrådsarbejdet. Det er meget vigtigt, at alle ændringsforslag og opstillinger er på plads før mødet. For når så mange mennesker deltager, bliver mødet mindre fleksibelt. Man skal derfor overveje, hvad der skal bruges meget tid på til stormødet, og hvad man bør gå mere i dybden med på et elevrådsmøde inden stormødet. 16

17 2. Generalforsamling Generalforsamlingen er en måde at inddrage alle interesserede elever i elevrådsarbejdet. Alle elever skal altså kende til elevmødet og dets indhold, så alle, der har lyst, kan deltage. Det er derfor en god idé at komme ud i klasserne og fortælle om mødet. Mødets størrelse giver mulighed for gruppearbejde og åben debat. Der er nogle, der ikke kender elevrådet særlig godt, så husk at være åbne og forklar, hvad der sker på mødet. 3. Hyttetur Hytteturen er en måde at inddrage og engagere elevrådet i elevrådsarbejdet. Det kræver dog også planlægning af sociale lege, mad, kurser, logi mm. og inddrager ikke alle elever på samme måde. Når det kun er elevrådet, der mødes, er der mulighed for at gå meget i dybden med bestemte emner, og man kan samtidig styrke elevrådsarbejdet og elevrådsmedlemmernes kompetencer. 17

18 VEDTÆGTER En how to -guide i, hvordan I laver vedtægter til jeres elevråd. I elevrådsbekendtgørelsen er der stillet nogle minimumskrav til, hvad elevrådets vedtægter skal indeholde. Læs 12 i bekendtgørelsen (se side 8-9) for at se Børne- og Undervisningsministeriets krav til jeres vedtægter. Udarbejdelse af vedtægter er ikke nødvendigvis særligt interessant, men det er livsnødvendigt for, at elevrådet fungerer og kan kaldes demokratisk. Her følger derfor en liste, som kan være inspirationskilde til indholdet, når man går i gang med at udarbejde eller revidere vedtægterne: Navn I kan bruge første paragraf på at slå navn og evt. forkortelser fast. Formål I gymnasiebekendtgørelsen står der, at: Elevrådet varetager gennem samarbejde med ledelse, lærere og øvrige personalegrupper elevernes fælles interesser på skolen/kurset. Diskutér, hvordan dette udføres, fortolkningen er op til jer. Ansvarsfordeling Det kan være en hjælp, at man i vedtægterne fastslår, hvem der er ansvarlig for hvad i elevrådet. Det vigtigt, at elevrådets ledelse har klart definerede roller, uanset hvilken struktur man har. Struktur Det er vigtigt, at I diskuterer, hvilken struktur der passer bedst på jeres skole. Der er to forskellige overordnede strukturer: 18

19 Direkte demokrati: Elevrådet består principielt af alle elever, som hver har én stemmer, hvis blot de møder op. Alle der vil lave noget, kan gøre det. Risikoen er, at dem der ikke er mødemennesker eller gode til at tale for deres sag, ikke kommer og får indflydelse på elevrådet. Repræsentativt demokrati: Elevrådet består af et antal repræsentanter fra hver klasse, der varetager klassens interesser. Det betyder, at klasserepræsentanterne repræsenterer klassens og ikke deres egne holdninger. Elevrådets udvalg og arbejdsgrupper kan stadig være åbne for alle - også selvom man ikke sidder i elevrådet. Økonomi og regnskab Dette punkt er påkrævet i bekendtgørelsen. Vedtægterne skal beskrive, hvem (oftest kassereren) der har ansvaret for økonomien, herunder bogføring og regnskabsaflæggelse. Elevmøde I vedtægterne skal det årlige elevmøde også beskrives. Læs om elevmøder på side og i elevrådsbekendtgørelsens 8 (side 7). Vedtægtsændringer Det er vigtigt at indskrive, hvordan man kan ændre vedtægterne og hvor stort flertal, det kræver. Dette er elevernes sikring mod, at elevrådets indflydelse misbruges. 19

20 ELEVRÅDETS FORRETNINGSORDEN En forretningsorden beskriver, hvilke regler der gælder for møder, debatter og afstemninger. Forretningsordenen kan kaldes elevrådets spilleregler. Det er vigtigt at have en række fastlagte og nedskrevne regler, man kan tage frem under møderne, så der ikke er tvivl om fx hvor stort et flertal, der skal være for en beslutning, før den kan vedtages. Der er ingen krav til, hvad forretningsordenen skal indeholde, men den er gennem elevrådsbekendtgørelsen lovpligtig. Det vigtigste er at indskrive tidsfrister for mødeindkaldelse, dagsorden og referat samt regler for beslutningsdygtighed (altså hvem der skal godkende en beslutning eller hvor stort et flertal, der skal være for, for at beslutningen gælder). 20

21 ØKONOMI Penge er ikke en forudsætning for at lave godt elevrådsarbejde, men det gør det nemmere. Derfor er det vigtigt for et elevråd at have en velfungerende økonomi. Elevrådets midler tager som regel udgangspunkt i et grundtilskud, som langt de fleste elevråd får af skolen. Ifølge elevråds-bekendtgørelsens 17 og 18 er skolen forpligtet til at yde et tilskud til elevrådet samt til at stille et egnet lokale og kontorfaciliteter til rådighed. Hvis I ikke får et fast beløb pr. år eller har brug for flere penge, kan I tage det op med ledelsen. I forhold til den del af budgettet, der går til DGS, kan det også være et godt argument at fremhæve, at vores kontingentsats er besluttet i samarbejde med Rektorforeningen. Der kan være brug for flere penge, end ledelsen er villig til at give. Heldigvis er der måder hvorpå I kan skaffe pengene selv. Lav fx en caféaften, hvor overskuddet går til noget, elevrådet ikke selv har råd til. Regnskab Det er bestemt i elevrådsbekendtgørelsen, at elevrådet skal aflægge regnskab minimum én gang om året. Det betyder i praksis, at elevrådet skal kunne forklare, hvad de har brugt deres penge på. Alle boner skal derfor afleveres til kassereren, der skal holde styr på disse og skrive dem ind i regnskabet. Fundraising Fundraising handler om at skaffe de økonomiske midler, der er behov for, når man skal gennemføre en aktivitet. 21

22 Der er mange forskellige steder, man kan skaffe penge. Her er en række eksempler: Lokale fagforeninger støtter ofte aktivitet, der aktiverer og politiserer unge mennesker. Lokale butikker og virksomheder kan ofte støtte med fx mad, materiale til aktioner, lydudstyr, præmier eller lign. Kommunen har ofte en pulje til foreningsarbejde. Fonde kan søges, men der er ofte lang behandlingstid. Hvordan søger man? Det er altid en god idé at søge mange steder samt at have gode argumenter for, hvad donoren får ud af at donere til formålet. Man skal altså have gjort sig klart, om virksomheden kan være interesseret reklame, eller andet. Start med at kontakte dem, du søger midler hos, via telefon, bed om at snakke med formanden, bestyreren eller lign. Præsenter dit projekt og aftal, at du sender dem mere information per mail. Hav ansøgningen klar, før du ringer, og send den straks derefter (fylder oftest max. halvanden side og indeholder et budget). Ring efter et par dage til en uge og følg op: Snak igen med kontaktpersonen, og forsøg at få afklaret muligheden for støtte. Husk altid: At understrege, hvorfor det er interessant for netop dem, du 22 søger hos, at støtte dit projekt Understreg altid, at det ikke kun handler om at få penge, men at du også ønsker deres opbakning eller samarbejde. Ring altid og følg op - ellers er arbejdet kun gjort halvt!

23 DE FORSKELLIGE POSTER I ELEVRÅDET De fleste elevråd har et antal formelle poster med hver deres arbejdsopgaver. Det gør det klart, hvem der har hvilket ansvar. Elevrådets ledelse/formandskab Man kan man finde mange forskellige eksempler på elevrådsledelse. Her følger eksempler på forskellige strukturer: Én formand, der har hele ansvaret. To- eller flerdelt formandskab, der deler ansvaret. Formand og næstformand, med hver deres arbejdsopgaver (fx én er talsperson udadtil, én ansvarlig for udvalgene). Forretningsudvalg (fx formand, næstformand, kasserer, sekretær, menig), som tilsammen udgør den daglige ledelse. Kollektiv ledelse (ingen formel ledelse, tovholdere og talspersoner vælges alt efter situation). Der er fordele og ulemper ved alle typer ledelse, så find ud af, hvad der passer bedst til jeres elevråd. Her er en række eksempler på opgaver formandskabet kan have: Er ansvarlig for udvalg og arbejdsgrupper samt fx dagsorden. Sørge for, at elevrådets arbejdsplan overholdes. Repræsenterer elevrådet overfor bl.a. skolens ledelse. Elevrådsrepræsentanterne Elevrådsrepræsentanterne er kernen i elevrådet. Elevrådet skal repræsentere et bredt udsnit af skolens elever og kæmpe deres sag, ellers mister elevrådet sin berettigelse. Derfor er det vigtigt, at repræsentanterne taler med deres klasser og tager deres holdninger med til elevrådsmøder. 23

24 DET GODE ELEVRÅDSMØDE Elevrådsmøderne er hele centrale i forhold til de aktiviteter, elevrådet laver. Derfor er det essentielt, at møderne fungerer optimalt. Man kan inddele det gode møde i tre faser: Før, under og efter mødet. Før mødet For at et møde skal blive godt og konstruktivt, er det vigtigt at have styr på forarbejdet, der skal bl.a. være styr på lokaler samt laves en god dagsorden. Dagsorden Udgangspunktet for et godt møde er en god dagsorden. Der gælder tre hovedregler, når man skriver en dagsorden: 1. Kvalitet frem for kvantitet: Ofte er tiden knap, når man holder elevrådsmøde. Derfor skal der ikke være for mange punkter på dagsordenen. Det kan nemlig betyde, at man ikke har tid til en ordentlig debat, eller at man ikke når alle punkter. Hav derfor hellere få, men gennemtænkte punkter. Overvej inden mødet, om punktet skal behandles med talerliste, gruppearbejde eller oplæg. 2. Relevante punkter: Det er vigtigt at en dagsorden er relevant og indeholder konkrete beslutninger, så alle deltagere føler, at de gennem møderne får indflydelse. For ikke at glemme de lidt bredere debatter, kan det være en god idé at have et relevant politisk punkt på dagsordnen en gang imellem. 3. Gennemskuelighed: Det skal stå helt klart for mødedeltagerne, hvad hvert enkelt punkt dækker over. Det betyder, at man i dagsordenen skal lave klare, tydelige overskrifter samt eventuelle 24

25 underpunkter, der uddyber meningen med punktet. Desuden er det en god idé at angive, hvorvidt det enkelte punkt lægger op til orientering, diskussion eller beslutning. Udover de tre hovedregler, er der tre punkter, der er gode at have fast på enhver dagsorden: 1. Formalia: Det er her, I skal vælge dirigent og referent for mødet. Det er vigtigt at starte mødet med formalia, så der er klare linjer på resten af mødet. 2. Nyt fra: Her skal de forskellige udvalg, de elever, der sidder i skolebestyrelsen, pædagogisk råd o. lign., samt elevrådets ledelse fortælle, hvad de har lavet siden sidst. 3. Mødeevaluering: Møder bør afsluttes med en evaluering, så man ved, hvad der skal gøres bedre til næste møde. Dagsordenen kan dog også være med til at sikre, at det ikke kun er elevrådsrepræsentanterne, der er med til at træffe beslutninger, men alle skolens elever. Det er derfor vigtigt, at dagsordenen bliver diskuteret i den enkelte klasse inden elevrådsmødet. Bilag Bilag til dagsordenen kan give mødedeltagerne de informationer, der er relevante for punktet, og samtidig klargøre mere specifikt, hvad der skal diskuteres. Bilag kan derfor være med til at løfte niveauet i en debat samt at holde den på sporet. Selve indholdet kan være alt fra statistikker, et regnskab eller en rapport til diskussionsoplæg. Det er vigtigt, at bilagene sendes ud med dagsordenen i god tid. 25

26 Indkaldelse og det praktiske forarbejde Det er en god idé at sende en mail ud med indkaldelse og dagsorden mindst nogle dage inden mødet, så klasserepræsentanterne kan nå at vende relevante punkter i klasserne inden mødet. Det er også en god idé at oprette møderne i Lectio/Ludus eller gøre reklame på en morgensamling. Inden mødet er der dog også et par praktiske ting, der skal være styr på. Sørg for at have: Et lokale, der er klart og åbent. En computer tændt til at skrive referat på, samt personer, der vil være dirigent og referent. Evt. kaffe, kage eller andre ting klar. Man kan derudover overveje at invitere en oplægsholder en gang imellem. Folk udefra kan ofte bidrage med nye tanker og vinkler, som kan give ny inspiration. 26

27 Under mødet En god mødekultur er vigtig. Find en balance, hvor der er plads til en sjov kommentar, mens der samtidig er struktur og god mødedisciplin. Dirigentens rolle Dirigenten er mødets ordstyrer og skal sørge for, at alle punkter nås, at deltagerne holder sig inden for emnet, og at mødet foregår i en god tone. Til det formål er der flere forskellige værktøjer, dirigenten kan: Forklare hvad hvert punkt omhandler, før en diskussion. Holde talerliste over, hvem der må tale og hvornår. Dirigenten kan lukke talerlisten, for at tidsplanen og undgå at folk under lange debatter gentager hinanden. Opfordre til god debat-tone, hvis denne er hård. Stå for afstemninger under beslutningspunkter. At træffe beslutninger Under punkter, hvor der skal træffes en beslutning, starter man typisk med en debat. Det er oftest muligt at komme med forslag til hvilken som helst beslutning, der skal træffes. Disse forslag kan enten stilles i debatten, mens dirigenten noterer dem, eller de kan skrives ned og sendes op til dirigenten. Dirigenten skitserer til sidst en afstemningsprocedure, hvorefter der stemmes. Afstemningsprocedure Dirigenten skal før hvert punkt fremlægge en afstemningsprocedure, så alle ved, hvordan der stemmes. Før dirigenten kan gøre dette, skal han eller hun gøre sig klart, om nogle af forslagene er modstridende, dvs. at de ikke kan vedtages samtidig, da de er uenige med hinanden. Ved modstridende forslag bruges sideordnet afstemning. Er forslagene ikke i modstrid er der to muligheder for afstemning: 27

28 Simpelt flertal: Dirigenten beder folk stemme for, imod eller blankt til et forslag. Hvis der er flertal for, er forslaget vedtaget. Er folk efter debatten er usikre, kan man tage en pro/kontra før afstemningen. Det betyder, at man først har én, der taler for et forslag, og bagefter en som taler imod. Aktiv opbakning: Aktiv opbakning kan bruges, hvis der i debatten ikke har været nogen, der har talt mod et forslag. Dirigenten kan da spørge: Er der nogen, der ikke aktivt kan bakke op om dette forslag? At bakke aktivt op betyder, at man ville stemme for. Hvis ingen markerer, er forslaget vedtaget. Hvis folk markerer, må man bruge simpelt flertal. Sideordnet afstemning: Er et eller flere forslag i modstrid, benytter man sig en sideordnet afstemning. Først stemmes der om de indkomne forslag. Her læser dirigenten alle de indkomne forslag op. Herefter stemmes der om hvert forslag, hvor der kun kan stemmes for (altså hverken imod eller blankt). Til gengæld må der stemmes på flere forslag. Så skal det besluttes, om det forslag, der får flest stemmer, kan vedtages. Det gøres ved simpelt flertal. Fordeling af arbejdsopgaver Der dukker typisk arbejdsopgaver op i løbet af et møde. Derfor er det vigtigt, at få overblik over arbejdsopgaverne og sætte en ansvarlig person på hver opgave og evt. sætte en deadline. Efter mødet For at sikre, at de ting, man snakkede om på elevrådsmødet bliver gjort, kan man vælge en overordnet ansvarlig. Husk at sende referat ud og følge op på de beslutninger, der blev taget. 28

Tips og ideer til elevrådet

Tips og ideer til elevrådet Elev Tips og ideer til elevrådet Få indflydelse på din skole Brug demokratiet Få indflydelse Skab sammenhold og fællesskab Indhold Forord 3 Elevrådets grundlov 4 Elevmødet 10 Vedtægter 13 Elevmøde 14 Økonomi

Læs mere

Elevrådets vedtægter

Elevrådets vedtægter Elevrådets vedtægter Indhold 1 Navn og formål... 2 2 Repræsentation... 2 3 Elevrådsrepræsentanter... 2 4: Organisation... 3 5 Udvalg... 3 6 Ordinære møderegler... 4 7 Forretningsorden... 5 8 Arbejdsopgaver...

Læs mere

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium

Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium ELEVRÅDET Vedtægter for elev og udvalgsarbejde på Nærum Gymnasium Indhold: Elevrådets vedtægter Vedtægter for skolens øvrige udvalgsarbejde Nærum Gymnasiums elevråd er nedsat på baggrund af elevrådsbekendtgørelsen

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium

Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium Indhold Vedtægter for Elevrådet på Munkensdam Gymnasium... 1 1: Navn og formål... 2 2: Medlemmer... 2 3: Organisation... 3 4: Stormøde... 3 5: Økonomi...

Læs mere

Indhold. Zealand Business College Næstved vedtægter 2011/2012. FORORD Disse vedtægter er tilpasset efter Elevrådsbekendtgørelsen af 31. maj 1991.

Indhold. Zealand Business College Næstved vedtægter 2011/2012. FORORD Disse vedtægter er tilpasset efter Elevrådsbekendtgørelsen af 31. maj 1991. FORORD Disse vedtægter er tilpasset efter Elevrådsbekendtgørelsen af 31. maj 1991. Indhold Kapitel 1 Navn & formål Kapitel 2 Størrelse og sammensætning Kapitel 3 Elevrådet Kapitel 4 Valg Kapitel 5 Formandskabet

Læs mere

Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter

Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter Roskilde Katedralskoles Elevråds Vedtægter 1: Elevrådets Navn Rådets navn er Elevrådet på Roskilde Katedralskole - forkortet Elevrådet. 2: Elevrådets Formål Elevrådets formål er, at repræsentere Roskilde

Læs mere

Dets Vedtægter og Vejledning

Dets Vedtægter og Vejledning Dets Vedtægter og Vejledning 1 Formålsbestemmelse 1a Elevrådet skal arbejde og agere med bestræbelse på at være interessepolitisk samt undgå al form for partipolitik. 1b Elevrådet skal agere som bindeled

Læs mere

Sådan fungerer afdelingsmødet

Sådan fungerer afdelingsmødet Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 12 til afdelingsbestyrelserne: Sådan fungerer afdelingsmødet Hellerup 20.05.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

De Aktive Centre. Et aktivt og sundt liv hele livet!

De Aktive Centre. Et aktivt og sundt liv hele livet! De Aktive Centre Et aktivt og sundt liv hele livet! Holbæk Kommunes Aktive Centre er åbne lokale centre, hvor fællesskab, livskvalitet og aktivitet er omdrejningspunktet. Alle, der har lyst til at være

Læs mere

FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde

FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde FU-appendiks til konstituerende bestyrelsesmøde Indhold FU-bilag fra d. 21. juni 2013... 1 FU-referat fra d. 21. juni 2013... 8 FU-bilag fra d. 26. juni 2013... 9 FU-referat fra d. 26. juni 2013... 18

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Dirigent på foreningens generalforsamling Udskrevet: 2019 Indhold Dirigent på foreningens generalforsamling........................................... 3 2 Guide Dirigent på foreningens generalforsamling

Læs mere

Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter

Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter Borupgaard Gymnasiums elevråds vedtægter 1) Navn 1.1 Foreningens navn er Borupgaard Gymnasiums Elevråd forkortet Elevrådet. 2) Formål 2.1 Elevrådets formål er at repræsentere elever på Borupgaard Gymnasium

Læs mere

generalforsamlingen ) 3. lokalafdelingsbestyrelsens beretning om lokalafdelingens virksomhed i det forløbne år fremlægges til debat og godkendelse.

generalforsamlingen ) 3. lokalafdelingsbestyrelsens beretning om lokalafdelingens virksomhed i det forløbne år fremlægges til debat og godkendelse. SIND Ringsted / Sorø Lokalafdelingsvedtægter 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1 lokalafdelingens navn er SIND, Ringsted / Sorø lokalafdelingen stk. 2 lokalafdelingens hjemsted er formandens

Læs mere

Indstilling til nye vedtægter

Indstilling til nye vedtægter Indstilling til nye vedtægter Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at vedtage nye vedtægter for foreningen Danske Journaliststuderende RUC. Baggrund: Foreningens vedtægter er efterhånden mange

Læs mere

1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark

1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark Vedtægter for Foreningen Plastic Change 1. Navn og tilhørsforhold 1.1 Foreningens navn er Foreningen Plastic Change 1.2 Foreningen skal have hjemsted i region Hovedstaden, Danmark 1.3 Bestyrelsen kan til

Læs mere

Vedtægter for Rødovre Frivilligcenter

Vedtægter for Rødovre Frivilligcenter 1. Navn og hjemsted: Vedtægter for Rødovre Frivilligcenter Stk. 1: Foreningen Rødovre Frivilligcenter er stiftet 24. maj 2007. Foreningens hjemsted er Rødovre Kommune. 2. Formål: Formålet med foreningen

Læs mere

For Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende

For Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Vedtægter For Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende Kapitel 1 Navn og medlemmer 1 Foreningens navn er Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende, forkortet SDS. Stk. 2 Foreningens

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Lokalafdeling. Marts 2018

Vedtægter for Slagelse Lokalafdeling. Marts 2018 Vedtægter for Slagelse Lokalafdeling Marts 2018 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, Slagelse lokalafdeling. I daglig tale anvendes betegnelsen Sind Slagelse.

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1. Navn: Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt med hjemsted i Nyborg. 2. Formål: 1. Dansk Skoleidræt har som mål at fremme folkesundheden ved:

Læs mere

Vedtægter for SAMRåd ved RUC

Vedtægter for SAMRåd ved RUC Vedtægter for SAMRåd ved RUC Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er SAMRåd. Foreningen har hjemsted på Roskilde Universitet. Artikel 2: Formål 2 Formål Stk. 1 Foreningen

Læs mere

Landsforeningen SIND. Vedtægter for. Roskilde-Lejre Lokalafdeling

Landsforeningen SIND. Vedtægter for.   Roskilde-Lejre Lokalafdeling Landsforeningen SIND www.sind.dk Vedtægter for Roskilde-Lejre Lokalafdeling Februar 2014 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, Roskilde - Lejre lokalafdeling.

Læs mere

Cphbusiness Students Vedtægter

Cphbusiness Students Vedtægter Cphbusiness Students Vedtægter 1. Navn og postadresse Foreningens navn er: Cphbusiness Students Foreningens postadresse er: Cphbusiness Students Landemærket 11, 5. sal 1119 København K 2. Formål Cphbusiness

Læs mere

Vedtægter for SIND Vestjylland Lokalafdeling

Vedtægter for SIND Vestjylland Lokalafdeling Vedtægter for SIND Vestjylland Lokalafdeling NAVN OG HJEMSTED 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, Vestjylland afdeling. I daglig tale anvendes betegnelsen»sind

Læs mere

HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET

HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET 1 2 29-3- 2013 3 2- UGERS POSTEN HÆFTE 1: PRAKTISK OM LANDSMØDET Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings 51. Landsmøde 12.- 14. april 2013 Høje Taastrup Gymnasium Dette hæfte indeholder primært alt det

Læs mere

Vedtægter for ST-rådet

Vedtægter for ST-rådet 0120321405 678977ÿÿ9ÿ 8222202820!"#$ %&'!( )*+,704!-.4)+7 020 Vedtægter for ST-rådet 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er ST-rådet og har hjemsted på Aalborg universitets uddannelse Sundhedsteknologi/Biomedical

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet

Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Vedtægter for Studenterrådet ved Roskilde Universitet Artikel 1: Navn og hjemsted 1 Navn og hjemsted Organisationens navn er Studenterrådet ved Roskilde Universitet (forkortet SR eller SR-RUC). Organisationen

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

Vedtægter for Elevrådet på Kruse Gymnasiet i Furesø kommune

Vedtægter for Elevrådet på Kruse Gymnasiet i Furesø kommune Vedtægter for Elevrådet på Kruse Gymnasiet i Furesø kommune Elevrådet ved Kruse, Gymnasiet i Furesø kommune er nedsat på grundlag af Gymnasielovens 14: Stk. 1: Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd,

Læs mere

2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune.

2.1: DGS er landsdækkende og er hjemhørende i Københavns Kommune. DGS Vedtægter Senest revideret på DGS' Landsmøde den 24-26.april 2015 Kapitel 1: Navn, formål og medlemskab 1.1: Foreningens navn er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, forkortet DGS. 1.2: Foreningens

Læs mere

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016 1 til 12 er enslydende for alle veteranhjem under Fonden Danske Veteranhjem (FDV) og kan ikke ændres ved lokale generalforsamlinger, da de fastlægger de fælles retningslinjer som FDV har fastsat. De lokale

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Vedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland

Vedtægter for Landsforeningen Sind, Regionskreds Sjælland 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Regionskredsens navn er Landsforeningen SIND, Regionskreds Sjælland I daglig tale anvendes betegnelsen "SIND Sjælland eller "SIND Region Sjælland Stk.

Læs mere

Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne

Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne Retningslinje nr. 12 til afdelingsbestyrelserne Sådan fungerer beboermødet I denne retningslinje vil vi beskrive, hvordan beboermødet (også kaldet afdelingsmødet i DUAB regi) fungerer og hvilket ansvar

Læs mere

Ny vedtægt for SIND, HOLBÆK-ODSHERRED-KALUNDBORG

Ny vedtægt for SIND, HOLBÆK-ODSHERRED-KALUNDBORG Ny vedtægt for SIND, HOLBÆK-ODSHERRED-KALUNDBORG 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning. Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, HOLBÆK-ODSHERRED-KALUNDBORG Stk. 2. Lokalafdelingens hjemsted er formandens

Læs mere

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter

2.1 DSA har til formål at varetage danske studerendes interesser før, under og efter Vedtægter for Danish Students Abroad 1 NAVN OG HJEMSTED 2 FORMÅL 3 VISIONER OG MÅL 4 FORENINGS STRUKTUR 5 MEDLEMMER 6 GENERALFORSAMLINGEN 7 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 8 BESTYRELSE 9 TEGNING AF FORENING

Læs mere

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med

Hermed følger triumviratets forslag til forretningsorden. Det vil være muligt at komme med Dagsorden 17:00 formalia (MN) 17:05 Nyt fra (MN) - Sekretariatet - Elev og studenterbevægelsen - Fagbevægelsen - Regionerne 17:20 Økonomi (TBC) 17:40 forretningsorden for LM (IB) 18:30 bestyrelsens forslag

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt Nyborg, d. 18. marts. 2016 j.nr. 16-004i/FK/ng Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt 1 Navn Landsorganisationens navn er Dansk Skoleidræt. 2 Formål Dansk Skoleidræt har med skolen som ramme

Læs mere

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN OG FORMÅL... 3 2 MEDLEMMER... 3 3 MYNDIGHEDER... 4 4 LANDSMØDE... 4 5 EKSTRAORDINÆRT LANDSMØDE... 6 6 VALG AF BESTYRELSE... 7 7 BESTYRELSEN...

Læs mere

Vedtægter for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune

Vedtægter for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune Vedtægter for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune Vedtægter for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune (Rev. maj 2016) Side 1 af 8 Vedtægter for Landsbysamarbejdet i Nyborg Kommune Side Overordnet beskrivelse:...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Vedtægter for SIND Ballerup-Furesø-Herlev lokalafdeling

Vedtægter for SIND Ballerup-Furesø-Herlev lokalafdeling Vedtægter for SIND Ballerup-Furesø-Herlev lokalafdeling 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND Ballerup-Furesø-Herlev. Stk. 2. SIND Ballerup-Furesø-Herlev er lokalafdeling af SIND Landsforeningen

Læs mere

SANDs vedtægter pr. 29. marts 2016

SANDs vedtægter pr. 29. marts 2016 SANDs vedtægter pr. 29. marts 2016 1. Navn og adresse: SAND De hjemløses landsorganisation Sundholmsvej 34, st. 2300 København S 2. Formål: SANDs formål er at modvirke årsagerne til og virkningerne af

Læs mere

Vedtægter for Danske Naturister København

Vedtægter for Danske Naturister København Vedtægter for Danske Naturister København Revideret 5.03.2006 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Danske Naturister København, forkortet DN-KBH. Foreningens hjemsted er København Kommune. Foreningen

Læs mere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere

Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Vedtægt for foreningen Danske Risikorådgivere Navn 1 Foreningens navn er Danske Risikorådgivere. Foreningen er stiftet den 17. april 2002. Formål 2 Foreningens formål er: a. at udbrede kendskabet til og

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterrådet Metropol Ved Professionshøjskolen Metropol (Godkendt på Studenterrådet Metropols stiftende generalforsamling d. 8. oktober 2009, senest ændret på ordinær generalforsamling

Læs mere

Vedtægter for foreningen Frivilligcenter Skive

Vedtægter for foreningen Frivilligcenter Skive Vedtægter for foreningen Frivilligcenter Skive 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Frivilligcenter Skive. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Skive Kommune. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for KVUC s kursistråd

Vedtægter for KVUC s kursistråd Vedtægter for KVUC s kursistråd Navn og formål 1. Organisationens navn er Kursistrådet. 2. Kursistrådets formål er at varetage KVUC s kursisters interesser i alle henseender, samt at opretholde elevdemokrati.

Læs mere

Styrelsesvedtægten for skolebestyrelser

Styrelsesvedtægten for skolebestyrelser Styrelsesvedtægten for skolebestyrelser 1 Sammensætning af skolebestyrelser Stk. 1. Alle skoler skal oprette en skolebestyrelse. Skolebestyrelsen sammensættes forskelligt alt efter skolens type. I Jammerbugt

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole Godkendt på stiftende generalforsamling d

Vedtægter for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole Godkendt på stiftende generalforsamling d Vedtægter for Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole Godkendt på stiftende generalforsamling d. 14-04-2018 Navn og formål 1 Organisationens navn er: Studenterrådet ved Københavns Professionshøjskole

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Forår 2019 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 4 Skolebestyrelsens

Læs mere

Vedtægter. Landsorganisationen 4H vedtaget november 2014

Vedtægter. Landsorganisationen 4H vedtaget november 2014 Vedtægter Landsorganisationen 4H vedtaget november 2014 1 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er 4H. Foreningens medlemmer er organiseret i selvstændige klubber og danner derved landsorganisationen 4H.

Læs mere

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018

Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 Vedtægter gældende til 19. april 2018 Vedtægter godkendt på generalforsamlingen den 19. april 2018 1. Navn Foreningens navn er Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland. Foreningen har hjemsted i Holstebro

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx. 201x 1

Styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx. 201x 1 Styrelsesvedtægt for Hvidovre Ungdomsskole Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx. 201x 1 Indhold Kapitel 1: Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for ungdomsskolen... 2 Kapitel 2: Ungdomsskolebestyrelsens

Læs mere

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag.

Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag. Godkendt forretningsorden for bestyrelsen i Vrist Pumpelag. 1.0 Forretningsordenens hjemmel. 1.1 Forretningsordenen er godkendt af den ekstraordinære generalforsamling den 30. jan. 2012, i øvrigt jf. 13

Læs mere

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden

Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden Bilag 1 til retningslinje nr. 2: Eksempel på en forretningsorden Forretningsorden for bestyrelsen i (AFDELINGENS NAVN) Indledning Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet i bestyrelsen som

Læs mere

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET

FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET FORRETNINGSORDEN FOR AFDELINGSMØDET 1 Introduktion Denne forretningsorden fastlægger reglerne for arbejdet på afdelingsmødet på Birkerød Kollegiet. Forretningsordenen er underordnet DUAB s vedtægter og

Læs mere

Vedtægter for CBS Students

Vedtægter for CBS Students Vedtægter for CBS Students 1 Navn Organisationens navn er: CBS Students 2. Hjemsted Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune 3. Formål Organisation har til formål at virke som interesseorganisation

Læs mere

VEDTÆGTER FOR PÅRØRENDERÅDET PÅ KILDEHAVEN.

VEDTÆGTER FOR PÅRØRENDERÅDET PÅ KILDEHAVEN. Pårørenderådets formål er: 1 Pårørenderådets formål repræsentere beboer/pårørende om tilrettelæggelsen af arbejdet med at opnå de bedst mulige forhold for beboerne rådgive Kildehavens ledelse og bestyrelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund

VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund VEDTÆGTER FOR Danske Døves Ungdomsforbund 2016 AFSNIT 1: INDLEDENDE BESTEMMELSER 1 NAVN, STIFTELSE OG HJEMSTED 1.1 Forbundets navn er Danske Døves Ungdomsforbund (DDU). Forbundets internationale benævnelse

Læs mere

Vedtægter for ZBC-Rådet

Vedtægter for ZBC-Rådet Side 1 af 6 Vedtægter for ZBC-Rådet Disse vedtægter er udarbejdet ud fra Bekendtgørelsen om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, almen voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Vedtægter Gældende fra maj 2017

Vedtægter Gældende fra maj 2017 Vedtægter Gældende fra maj 2017 Vedtægter for Finance And Consulting Club Aarhus (FACCA) Generelle forhold Kapitel 1 - Navn og hjemsted 1 Stk. 1. Foreningens navn er Finance And Consulting Club Aarhus.

Læs mere

Stk. 2. Lokalafdelingens hjemsted er formandens postadresse. Stk. 3. Lokalafdelingen er en del af Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland.

Stk. 2. Lokalafdelingens hjemsted er formandens postadresse. Stk. 3. Lokalafdelingen er en del af Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland. NAVN OG HJEMSTED 1. Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Lokalafdelingens navn er SIND, Favrskov Lokalafdeling. I daglig tale anvendes betegnelsen»sind Favrskov«. 1 Stk. 2. Lokalafdelingens

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Nyt forslag. 1. Navn Foreningens navn er Dansk Skoleidræt, Kreds Nordjylland, og den er en kreds under landsorganisationen Dansk Skoleidræt.

Nyt forslag. 1. Navn Foreningens navn er Dansk Skoleidræt, Kreds Nordjylland, og den er en kreds under landsorganisationen Dansk Skoleidræt. Forslag til vedtægter for Skoleidræt Nordjylland Nuværende 1. Navn Foreningens navn er Dansk Skoleidræt, Kreds Nordjylland, og den er en kreds under landsorganisationen Dansk Skoleidræt. 2 Formål 1. Dansk

Læs mere

HVORDAN AFHOLDES VALG TIL FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLEBESTYRELSE OG FORÆLDRE- OG BRUGERRÅD? EN VEJLEDNING

HVORDAN AFHOLDES VALG TIL FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLEBESTYRELSE OG FORÆLDRE- OG BRUGERRÅD? EN VEJLEDNING HVORDAN AFHOLDES VALG TIL FRITIDS- OG UNGDOMSSKOLEBESTYRELSE OG FORÆLDRE- OG BRUGERRÅD? EN VEJLEDNING Århus Kommune Børn og Unge FORORD Byrådet har vedtaget en ny styrelsesvedtægt for fritids- og ungdomsskoletilbud,

Læs mere

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. 1 Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune.

Greve Lærerforening. Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER. 1 Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune. Greve Lærerforening Danmarks Lærerforening Kreds 43 VEDTÆGTER 1 Kredsens navn er DLF Kreds 43 Greve Lærerforening. Den har hjemsted i Greve Kommune. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske,

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende Institution. Ændringsforslag: X-Huset. i Vester Hæsinge. 1 Navn og hjemsted:

Vedtægter for Den selvejende Institution. Ændringsforslag: X-Huset. i Vester Hæsinge. 1 Navn og hjemsted: Vedtægter for Den selvejende Institution X-Huset Ændringsforslag: i Vester Hæsinge 1 Navn og hjemsted: Den selvejende institutions navn er: X-Huset. Den har hjemsted i Vester Hæsinge, Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS)

Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) Vedtægter for Dansk Samfundsmedicinsk Selskab (DASAMS) 1 Navn og formål Selskabets navn er Dansk Samfundsmedicinsk Selskab og indgår som fraktion i Dansk Selskab for Folkesundhed (DSFF). Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FÆLLESELEVRÅDET I VORDINGBORG. zbc.dk Tlf ZBC Vordingborg Chr. Richardtsvej Vordingborg

VEDTÆGTER FÆLLESELEVRÅDET I VORDINGBORG. zbc.dk Tlf ZBC Vordingborg Chr. Richardtsvej Vordingborg VEDTÆGTER FÆLLESELEVRÅDET I VORDINGBORG ZBC Vordingborg Chr. Richardtsvej 43 1 4760 Vordingborg zbc.dk Tlf. 5578 8888 VEDTÆGTER FOR DET FÆLLES ELEVRÅD FOR EUD, HTX OG HHX PÅ ZBC I VORDINGBORG. VEDTAGET

Læs mere

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted

Etablering af Dansk EvalueringsSelskab. Vedtægter. Dato Navn og hjemsted Dato 03.09.2015 Etablering af Dansk EvalueringsSelskab Vedtægter 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Dansk EvalueringsSelskab Foreningens navn forkortes DES. Foreningens internationale navn er Danish

Læs mere

Vedtægter for Studenterforum Metropol ved Professionshøjskolen Metropol

Vedtægter for Studenterforum Metropol ved Professionshøjskolen Metropol Vedtægter for Studenterforum Metropol ved Professionshøjskolen Metropol Studenterforum Metropol Afdeling for studenterpolitisk aktivitet Sigurdsgade 26 2200 København N www.phmetropol.dk Godkendt på Studenterforum

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening

Dansk Cøliaki Forening Dansk Cøliaki Forening Forretningsorden 1. Indledning I dette dokument fastlægger bestyrelsen mandat samt beføjelser for: - Bestyrelsen - Forretningsudvalget - Sekretariatslederen med sekretariat - Aktivgrupper

Læs mere

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap 1. NAVN Stk. 1 Organisationens navn er: Sammenslutningen af Unge Med Handicap. Stk. 2 Foreningens bopæl er adressen på Sammenslutningen af Unge med Handicaps

Læs mere

Støtteforeningen TUBAs Venner

Støtteforeningen TUBAs Venner UDKAST VEDTÆGTER FOR Støtteforeningen TUBAs Venner 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Støtteforeningen TUBAs Venner, forkortet TUBAs Venner. Den har hjemsted i Silkeborg Kommune. Hovedadressen er hos

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed VEDTÆGTER for Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed Vedtaget på repræsentantskabets ordinære møde den 26. maj 1998 og med ændringsforslag vedtaget på senere repræsentantskabsmøder -

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016

Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Hvidovre Kommune 2015/2016 Hvidovre Kommune Børn og Velfærd Februar 2016 Indhold Kapitel I: Indledning... 3 Kapitel II: Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg...

Læs mere

SIND Frederikshavn lokalafdeling vedtægter

SIND Frederikshavn lokalafdeling vedtægter SIND Frederikshavn lokalafdeling vedtægter NAVN OG HJEMSTED 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Lokalafdelingens navn er: SIND Frederikshavn Lokalafdeling. I daglig tale anvendes betegnelsen»sind

Læs mere

SIND Brønderslev lokalafdeling vedtægter

SIND Brønderslev lokalafdeling vedtægter SIND Brønderslev lokalafdeling vedtægter NAVN OG HJEMSTED 1 Navn, hjemsted og organisationstilknytning Stk. 1. Lokalafdelingens navn er: SIND Brønderslev Lokalafdeling. I daglig tale anvendes betegnelsen»sind

Læs mere

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. Vedtægter for Spejderne i Ringsted 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet. 2: FORMÅL Samrådets formål er at varetage de tilsluttede enheders

Læs mere

Vedtægter for Foreningen af Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer (YNNN) Revideret GF

Vedtægter for Foreningen af Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer (YNNN) Revideret GF Vedtægter for Foreningen af Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer (YNNN) Revideret GF 18.01.2015 Kapitel 1: Navn, struktur og formål 1 Navn og hjemsted 2 Struktur 3 Formål Kapitel 2: Medlemskab

Læs mere

Vedtægter SIND AARHUS-SAMSØ. SIND, Aarhus-Samsø Lokalafdeling. Februar 2017

Vedtægter SIND AARHUS-SAMSØ. SIND, Aarhus-Samsø Lokalafdeling. Februar 2017 SIND AARHUS-SAMSØ SIND, Aarhus-Samsø Lokalafdeling Vedtægter Februar 2017 SIND Aarhus-Samsø er en del af Landsforeningen SIND, Regionskreds Midtjylland. Lokalafdelingen dækker kommunerne Aarhus og Samsø

Læs mere

BBFS skolebestyrelsernes forretningsorden

BBFS skolebestyrelsernes forretningsorden BBFS skolebestyrelsernes forretningsorden Indhold Skolebestyrelsens arbejdsopgaver:... 2 Hvad kendetegner en god skolebestyrelse:... 2 Møder:... 2 Dagsorden:... 3 Beslutningsdygtighed:... 3 Valg af nye

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder

Ungeråd KBH - Forretningsorden. 1 - Kontakt og dialog mellem møder Ungeråd KBH - Forretningsorden 1 - Kontakt og dialog mellem møder 1.0 Kommunikation i Ungerådets arbejdsgrupper 1.1 Der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter fra arbejdsgrupperne, Talspersonerne

Læs mere

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune

Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Vedtægter for handicapråd i Hjørring Kommune Hjørring Kommunes handicapråd 1 Handicaprådet i Hjørring Kommune er nedsat efter reglerne i Lov om Retssikkerhed og Administration på det Sociale Område 37

Læs mere

Vedtægter for Studenterhus Odense

Vedtægter for Studenterhus Odense Vedtægter for Studenterhus Odense Dato for ikrafttræden: 13. juni 2013 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Studenterhus Odense og har hjemsted i Odense Kommune. I daglig tale også kaldet Studenterhus

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

Vedtægter for Omstillingsinitiativ for Ry og omegn. Foreningens navn er Omstilling Ry (forkortet OR)

Vedtægter for Omstillingsinitiativ for Ry og omegn. Foreningens navn er Omstilling Ry (forkortet OR) Vedtægter for Omstillingsinitiativ for Ry og omegn 1 Foreningens navn, hjemsted og tilsynsforhold Foreningens navn er Omstilling Ry (forkortet OR) OR er en forening, der drives af private personer med

Læs mere

Vedtægter for SIND Ungdom

Vedtægter for SIND Ungdom SIND Ungdom Sølvgade 34, kld. 1307 København K Tlf.: 35 24 07 50 www.sindungdom.dk Vedtægter for SIND Ungdom Marts 2015 1 NAVN OG HJEMSTED Aktivitetens navn er SIND Ungdom Dens hjemsted er Sølvgade 34,

Læs mere

Vedtægter for Alternativet København

Vedtægter for Alternativet København Vedtægter for Alternativet København 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Alternativet København, herefter omtalt som lokalforeningen. Stk. 2 Lokalforeningen har hjemme i Københavns kommune, herefter

Læs mere

Vedtægter for Assens Sejlklub.

Vedtægter for Assens Sejlklub. 1 Vedtægter for Assens Sejlklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Assens Sejlklub. Dens hjemsted er Assens Kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at varetage medlemmernes interesse i forbindelse med

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. 1 Navn og hjemsted

VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS. 1 Navn og hjemsted VEDTÆGTER FOR FRIVILLIGCENTER HALSNÆS 1 Navn og hjemsted Stk. 1 Foreningens navn er Frivilligcenter Halsnæs. Stk. 2 Foreningens hjemsted følger sekretariatets adresse. 2 Formål Stk. 1. Foreningen har som

Læs mere

Vedtægter for Studenterrådet i VIA. Vedtaget på generalforsamlingen d. 25. februar 2019

Vedtægter for Studenterrådet i VIA. Vedtaget på generalforsamlingen d. 25. februar 2019 Vedtægter for Studenterrådet i VIA Vedtaget på generalforsamlingen d. 25. februar 2019 INDHOLD... 3 Navn og grundlag... 3 Opbygning... 4 Formål... 4 Forretningsorden... 5 Generalforsamlingen... 6 Studerendes

Læs mere

Lidt om en forretningsorden

Lidt om en forretningsorden Lidt om en forretningsorden Tanken bag en forretningsorden er, at der skal være et sæt etablerede og anerkendte spilleregler for arbejdet i bestyrelsen. Spillereglerne kan blandt andet sige noget om: -

Læs mere

UDKAST TIL NYE Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn, hjemsted og samarbejdspartnere

UDKAST TIL NYE Vedtægter for Patientforeningen Modermærkekræft 1 Navn, hjemsted og samarbejdspartnere Vedtægter for Netværk Modermærkekræft (NeMo) 1 Navn, hjemsted og samarbejdspartnere Stk. 1. Foreningens navn er Netværk Modermærkekræft. Stk. 2. Foreningens hjemsted er den til enhver tid værende formands

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution

Vedtægter for den selvejende institution Vedtægter for den selvejende institution 1 2 Vedtægter for den selvejende institution Skamlingsbanke Efterskole. Hjemsted, formål og værdigrundlag. Skamlingsbanke Efterskole er en uafhængig og selvejende

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2019

GUIDE Udskrevet: 2019 GUIDE Dirigent på foreningens generalforsamling Udskrevet: 2019 Indhold Dirigent på foreningens generalforsamling........................................... 3 Dirigentens otte typiske udfordringer på foreningens

Læs mere